Mødet med en af samme race//Altair.

"Yea i know, men jeg kunne ikke bare lade dig gå måske fare imøde, og jup har jeg fundet ud af og vil ikke stoppe dig.. men vil heller ikke lade dig finde ud af hvad det er alene!" svarede han og så hun gik under vandet og fulgte efter hende, vandet var ikke ligefrem det reneste vand, ikke fordi det var forurenet, det var mere bare vandet selv som var for mørkt til at kunne se ud til boblerne eller under dem for den sags skyld.
Altair kom op på siden af hende og smilede til hende og forsatte svømningen sammen med Alane, pludselig kunne han mærke noget slimede langsomt føre sig rundt om hans ankel, men da han stoppede og vendte sig om for at se hvad det var... Intet, intet at se, desuden hjalp det grumsede vand heller ikke lige på ens synd under vandet.

Hun begyndte stille at grine og så sig over skulderen. "Jeg er en stor pige Altair, jeg kan godt passe på mig selv." Hun dykkede og svømmede denne gang direkte mod boblerne, hun havde ikke tænkt sig at stoppe. Heldigvis var hun det hurtigere end Altair, hvilket hun var glad for. Han skulle ikke bare komme her og blande sig i det her. Hun ville selv se hvad det var først. Det skulle han virkelig ikke have lov til. Det der pissede hende mest af i verden var når folk prøvede at kontrollere hende eller fortalte hende hvad jun skulle gøre. Det var der ikke nogen i verden skulle have lov til overhovedet. Hun var sin egen frie sjæl og ville ikke lade sig kontrollere af nogen. I hvert fald ikke uden kamp. Hun var en stærk og selvstændig pige som ikke gav så let op. Det kunne godt være hun ikke var så moden men det behøvede hun heller ikke at være, hun var kun 17. Hun svømmede direkte ind i boblerne og så dig omkring, hun havde ikke tænkt sig at give op før hun fandt ud af hvad det var som skabte disse bobler.

Altair lyttede ikke rigtig mere til det hun sagde for der var hele tiden noget som prøvede at tag ham om armen, og hver gang så var det slimede og klamt, og hver gang han vendte sig om for at se hvad det var, var der intet at se.
Han holdte sig lige under vandoverfladen og kiggede rundt under vandet, boblerne var forsvundet lige så hurtigt som de var startet, noget slimte rørte nu ved Alanes kind og forsvandt med det samme den rørte hende, nogle gange tog noget fast om hendes ankel også som det også havde gjort ved Altair med havde for svundet lige tids nok til at det ikke blev set.
*Hvad fanden er det der heletiden rør ved mig?!* Tænkte han nu pænt irriteret, mens fordi han ikke vidste eller nåede at se hvad det var som rørte ham, *så kom dog frem! Vis dig selv!* Tænkte han og så rundt som om at han ville blive angribet fra alle sider når som helst.

Alane så rundt efter boblerne, hun havde ikke tænkt sig at give op men dog kunne hun mærke at hun snart fik brug for mere luft hvis hun skulle være hernede meget længere. Hun mærkede godt noget mod sin kind og så sig igen omkring hvorefter hun så ned mod sin ankel. Langsomt rørte hun sin kind men der var ikke noget at mærke udover vandet og hendes hud selvfølgelig. Hun svømmede op mod overfladen for at få noget luft. Da hun brød vandet hev hun en stor mundfuld luft ind og dukkede så igen. Hun havde lukket øjne og ventede til vandet var mere stille omkring hende før hun åbnede dem. Hun så sig endnu engang omkring og så så over mod Altair for at se om han stadig var der. Langsomt begyndte hun at svømme længere ned af, søen var dyb, meget dyb. Man kunne ikke se bunden fra hvor de var og hun havde tænkt sig at finde ud af hvad det var som gemte sig her i vandet.

Altair kom op over vandoverfladen for at få luft da han ikke kunne holde vejret længere og dykkede så ned igen da han havde taget en stor mundfuld luft, han prøvede at svømme ned til hvor Alane befandt sig men af en eller anden grund kom han ikke rigtig nogen vejne da han var nået et stykke ned, noget holdte ham fast, og "det" var det slimede noget igen, men denne gang holdte den fast om begge hans ankler og begge hans håndled, han fik så til sidst noget om struben så han slet ikke kunne kigge rundt.
Altair begyndte nu virkelig at kæmpe for at slippe fri af det som holdte ham fast, men jo mere han kæmpede jo mere stræmmede taget om stederne og jo mere han kæmpede jo hurtigere midstede han luft, han var ikke lige en "vand-ulv" så han kunne ikke holde vejret i al evighed.
De slimede fange arme begyndte nu at snog sig langsomt om Alanes ankler for at holde hende fast som de var igang med, med Altair.

Alane mærkede godt det slimede men nåede at trække anklerne til sig før de fik ordenligt fast. Hun så op mod Altair og svømmede hurtigt op til ham. Hun så ham i øjnene før hun flåede det slimede stads af som sad omkring hans hals. Hun kunne se han havde tabt en masse luft pga han kæmpede og tænkt kun derfor på at give ham noget af hendes. Hun at tænke over det lagde hun sine læber tæt mod hans og skilte dem ad med din tunge og pustede noget af sin luft ind i hans mund. Man kunne godt mærke at det ikke var et kys. Hurtigt begyndte hun at få slimet væk fra hans håndled. Hun kunne mærke hvordan hendes lunger skreg efter luft. Store smerte begyndte at skylle ind over hendes brystkasse og lunger men hun ignorrerede det. Hun anede ikke hvorfor hun hjalp Altair og ikke bare redede sig selv men sådan var hun bare.

Altair slog øjne op da deres læber rørtes, også selv om det kun var for at give ham luft, så kom det meget bag på ham. Han kunne mærke hvordan for en kort stund grebet om hans strube, ankler og håndled blev løsnede takkeværet Alane, men "hvad der kommer let, går let", pludselig overmandede det dem begge, slimede fangearme slog sig rundt om begge deres struber, håndled og ankler, taget blev strammet og var endnu svære at få af da de slimede fange arme holdte deres arme fra hinanden, langsomt begyndte de at blive hevet ned af mens Altair kæmpede som en gal for at komme fri, men til ingen nytte, han var begyndt at midste luft hurtigt og det fik ham til at holde op i et kort tid med at kæmpe imod og så hen mod Alane for at se om hun selv havde problemer med hendes fangearme-problem.

Alane havde ikke tænkt over det eftersom det var for at redde hans liv hun gjorde det. Hendes læber havde været silkebløde og varme. Alane vred sig mod fangearmene men kunne mærke hun næsten ikke havde kræfter til det da hun var så afkræftet på grund af at hun ikke havde noget luft i lungerne. Hun lod sine øjne glide i men stoppede ikke med at kæmpe imod. Hun så kort op på Altair og bed sig i læben, hun havde store smerter men intet af det viste sig på hende, ikke engang hendes øjne viste at hun var i smerter. Hvorfor skulle hun også være så forbandede nysgerrig, se nu hvilken situation hun havde fået bragt dem i. Hun kunne mærke hvordan hendes krop langsomt holdt op med at kæmpe og hvordan hendes blik blev mørkere og mørkere. Kort tid efter var hun helt væk, hun var ikke ved bevisthed længere, hendes læber gled fra hinanden og vandet begyndte at sive ind i hendes krop gennem hendes åbne mund. Hun gjorde ikke modstand mere så slimet fik hurtigt hevet hende ned af. Snart var hun ude af Altairs syn.

Altair så med rædsel hvordan Alane langsomt blev opslugt af vandet efterhånden som hun kom længere og længere ned i dybet, *fuck fuck fuck, hvad skal jeg gøre?!* Tænkte han i panik og med et var der noget som var vågnede inde i ham, hans indre dyr kom frem i ham, men det gjorder ikke så han forvandlede sig hvilket var meget mærkeligt. Han var fuldstændig forandrede, hvor før der havde der været det venlige varme men dyriske blik, nu var der vildskab og dyriskinstinkt, af ren refleks som andre dyr vil gøre i hans situation.. Bide sig ud, og det var noget han gjorder, lige meget hvor slimede fangearmene var fik han bidt sig fri da det mærkede at det gjorder ond at holde ham.
Altair var kun fri i kort tid, for det gik for et nyt angreb som Altair bandede sig vej ned mod Alane og fik befrinede hende lige inden hun forsvandt helt i mørket, selv om han havde sin arm om hende og de var frie fra fangearmene så angreb det igen og igen og igen til de var nåede ud af vandet.
Altair var blevet normal da han kom op igen da adrenalinen var forsvundet i hans krop for nu, han gik nogle skridt væk fra vandet og lagde hende ned på jorden med sin shirt under hovedet så hun lå blødt.
Han lagde kort øret ved hendes ene bryst, intet tegn på liv *fuck..*
han rev hendes shirt midt over så hendes våde og nøgne overkrop kom til syne, dog var det ikke lige det Altair tænkte på at der lå en bevisløs pige, topløs og det hele, nej han var mere koncentrede om at få holdt sig selv i ro og redde hende fra døde..
Langsomt begyndte han med at lave hjerte-lungeredning, 30 tryk på brystkassen, to halvlange pust af luft ned til hendes lunger og lyt til hjerte, 30 tryk på brystkassen igen, to gange hvor hans satte sine læber på hendes og pustede luft ned til hendes lunger og lyt til hendes hjerte om det slog, så'en blev han ved i et lille kvarter og var ved at give op men prøvede en sidste gang med 30 tryk på brystkassen mens han råbte op til flere gange at hun ikke måtte give op nu!

Alanes ellers så varme krop var begyndt at falde i temperatur. Hendes krop var ikke særlig tung så det varrede ikke længe før den næsten var opslugt af det mørke vand. Hendes krop var ganske vidst ikke ved bevidsthed, det var rigtigt men hendes sanser var der stadig. Hun kunne stadig høre, lugte bare ikke se. Det eneste hun ikke kunne var at se og det skræmte hende, hun kunne ikke se hvad der skete med hende, ville hun overleve dette her eller ville hun dø? Hvorfor skulle hun også være så fofbandet nysgerrig. Efter det her lovede hun sig selv at hun ikke ville være så nysgerrig, eller hun ville i hvert fald forsøger. Hun kunne mærke noget tage fat omkrign hende som ikke var slim, var det Altair som havde fat i hende eller var det anden. Hun mærkede hvordan vandet forlod hendes krop og kunne mærke vinden, de var ude af vandet. Ved de første mange tryk og pust reagerede hendes krop ikke. Hun ville så gerne svare Altair og fortælle ham at hun ikke ville give op, hun havde ikke tænkt sig at give op. Hun havde ikke lagt mærke til at han havde flået hendes tøj i stykker men hvis hun havde vidst det havde hun nok været lidt ligeglad. Ved de sidste tryk røg der en masse vand ud af hendes mund og hun satte sig bræt op og hev efter vejret. Hun så sig omkring indtil hun så op på Altair. Hun hostede mere og mere vand op. Hun kunne ikke få nogle ord frem selvom hun ihærdigt forsøgte.

Altair satte sig tilbage på sin røv og pustede lettet op at hun ikke var en goner for alvor.
Han satte sig helt hen til hende og tog hende op i sine arme og holdte hende helt tæt ind til sig for at hjælpe hendes varme til at komme tilbage igen i hendes krop, "troede du var dø.." sagde han og så ned på hende i sine arme.
Altair så fra den lille og halv våde Alane, og ud mod vandet som nu var begyndt at boble igen, "hvad er det dog for en ting eller væsen som kunne finde på at lokke folk ud i vandet??" kom det fra ham som en lidt hvidsken, eller det var mere ham som tænkte højt uden rigtig at tænke over det. Han rejste sig op stadig med Alane læggene ind til ham i hans arme..
Pludselig begynder boblerne at bevæge sig, og bevæge sig meget hurtigt mod dem *hva' fanden?!* Tænkte han og gik baglænds og væk fra vandet og bakkede ind i et træ men mærkede næsten ikke sammenstødet da han var alt for kocentert over boblerne bevægede sig med en unaturlig retning mod dem.