en tur rundt i gaderne - devin

han lo "tja ... navne forandring er for dyrt" han blinkede til ham "det var sjovt"

Devin grinede lidt af hans kommentar "tja.. Markus er da også ok" han smilede til ham. "Vent.. så du vil have en alliance imellem mig og din varulve klan?"

"det ville være rart" sagde han med et smil "på den måde undgår vi begge dødsfald desuden kan jeg godt li dig"

"Hm.." Devin så ikke helt tilfreds ud "så længe din klan ikke skader et menneske er det ikke et problem, men.. hvis jeg ser nogle af dem skade et menneske så.. vil jeg være tvunget til at gribe ind"

han så vurderende på ham "bare rolig vi slår ikke ihjel, medmindre vi bliver nødt til det, bare du ikke jager os så er jeg tilfreds" sagde med et skævt smil.

"Hm..." Devin så alvorligt på ham.. "ok, aftale" han rakte hånden ud..

han tog imod hånden og trykkede den

Devin gav den også et tryk, og slap så. "Du har dræbt jægere før" det var ikke et spørgsmål, det var en konstatering.

"de prøvede at dræbe min familie ..." sagde han, og et kort øjeblik lagde hans ansigt sig i triste folder mens han tænkte tilbage, så smilede han igen.

Devin nikkede lidt "og i havde ikke gjort noget?" ville han vide.

han overvejede det lidt, "udover at være varulve? det tror jeg ikke .."

"Ok.. det lever jeg med" Devin smilede lidt til ham.

"godt" sagde han og besvarede smilet

Devin smilede venligt til ham, aftalen var på plads.

han stod og betragtede ham lidt, så spurgte han nysgerrigt, "hvorfor blev du egentligt dusørjæger?"

"Hvorfor?" Devin tænkte sig lidt om "hmm.. jeg har altid haft de her.. specielle kræfter"
han smilede svagt "der jeg var lille følte jeg mig ensom.. anderledes.. forkert.. men så.. mødte jeg en mand, som forklarede mig om den overnaturlige verden.. fortalte mig om de væsner der levede omkring os, og udpegede hvor mange af dem der skadede vores race hver dag, uden at nogle kunne stoppe dem.." han lukkede øjnene og tog en dyb indånding
"jeg spurgte om jeg var sådan et væsen.. men han svarede nej, sagde jeg var et menneske.. der var blevet velsignet af gud. Et mennesker der kunne hjælpe" han åbnede roligt øjnene og så på Markus "og jeg besluttede mig for at hjælpe"

"det lyder meget ædelt" sagde han med et smil. "hvordan finder du normalt ud af, om ikke-mennesker skader folk eller ej?"

"Jeg plejer at følge efter dem..tit opdager jeg at de er 'ikke mennesker' ved at de angriber nogle.. fx en vampyr der er igang med at 'spise'" han så lidt utilfreds ud "eller fx ved at finde gerningsmanden på et mord der allerede er begået.."

"aha ... kommer du aldrig i tvivl?" spurgte han interesseret.

"I tvivl? Ja..." Devin smilede svagt til Markus "så dræber jeg ikke.. bare rolig"

han smilede tilbage "det var godt" han tænkte lidt " det er ikke alle, som er sådan?"

"Nej sandt.. tilgengæld ved de folk normalt hvad de laver" Devin smiler trist "jeg har ikke så meget talent her.."

"hm ... jeg vil nu sige du virker klogere og mere talentfuld, end den eneste anden dusørjæger jeg har mødt ..." sagde han lettere irriteret over måden, hvor på han nærmest så op til fjolser, som ham de havde haft problemer med for et år siden.

Devin så lidt overrasket på Markus. Han rynkede brynene "du må forstå at nogle mennesker ikke acceptere at væsner dræber uskyldige.. men der er langt flere dusørjægere der er imod hele eksistensen af andre væsner.. der er blevet racistiske.. på grund af de ting de har været udsat for.." han så trist imod Markus "deres forældre er normalt blevet dræbt.. jeg siger ikke det retfærdiggøre det, men de fleste væsner lever af os mennesker"

"ja ... " han så lidt på ham "jeg håber virkelig ikke køer lærer at bruge våben" sagde han ironisk, normalt ville han nok tage ikke-menneskets parti.