Det uendelige sand //Ezekiel//

Ez nikkede med et smil, og hr sport begyndte at spinde med det samme i det airen rørte ved ham, ez rystede på hovet af katten, og tog en tår mere af sin cola, og lukkede så sine øjne i lidt, og lyttede til alt omkring hende, imens hun tænkte for sig selv, hun vidste enligt ikke hvad hun skulle sige mere, og valgte bare at holde sin mund lukket, dog åbnede hun øjnende igen, og rettede blikket imod hende, og hr sort, og begyndte at le, da hun så hr sort, slikkede airens hånd, dog rystede hun hysterisk på hovet, og knækkede så helt sammen af latter så hun tabte colaen på gulvet, og røg ned på pletten hun havde spildt,

Arien kunne ikke lade være med at grine svagt, ved synet af Eze, der knækkede sammen af grin og derefter tabte colaen.
Hun havde ikke grinet i hundred år.
Arien løftede hænderne fra katten og samlede dåsen op. Katten miav'ede højtlydt i protest, hvilket fik endnu et smil frem. Hun kiggede Eze "Har du nogle kluder eller...?" hun lod sætningen hænge i luften. Katten gik hen til hende og trykkede sig op af hendes ben. Hun bøjede sig ned igen og genoptog kæle'ningen.
2-0 til Hr. Sort.

Ez lå bare og skrald grinede på gulvet, og nikkede svagt, imens hun tog sig til maven, for hendes mave brokkede sig slemt over hendes grineri, så pegede hun hen imod det skab der stod næsten gemt, henne ved døren, ind til moons værelse, dog kom hun på bene, og gloede skamfuldt på sit tøj, som var vådt af cola, hun havde spildt udover sig selv, og gik så hen og tog hr sort op, som bed hende i hånden med det sammen, imens hans spandt, "Tossede kat, bare lad det ligge jeg ordner det senere"Sagde hun så med et smil, og gik hen og lukkede hr sort inde på hendes værelse hvilket hun ville fortryde senere, for man kunne allerede nu høre lyden af senge tøj der blev flænset af en kat,

Arien kunne ikke lade være med at grine. Situationen var så absurd, her sad hun med en engel hun havde mødt -for halv time, time siden?- , grinede og sjove flænse lyde fra værelset.
Absurd.
Hun tog sig til maven, som protestere, mod grineren. Det så længe siden og Arien havde i forvejen ikke nogen muskler. Okay, hun havde det nødvendige og ikke mere. Måske med undtagelser i hendes vinger. En vind svag blæste gennem lokalet og legede med hendes hår. Hun ænsede det næsten ikke. Alt hun kunne mærke var smerten i maven for grineriet og kattens spinden.

Ez lo en sidste perllatter og tog sig så til maven, og faldt om på gulvet, "Beklager, jeg blev 1500 år, og nu dør jeg af grin,"Sagde hun en smule dramatisk, og lukede så øjnende i og stak tungen ud af munden og spillede død. som om hun virkelig var død af at havde grinet for meget, kunne det enligt slå en engel ihjel? Måske hvem vidste, hendes mave muskler gjorde i alt fald meget ondt lige nu efter alt det grineri,

Arien smilede og valgte at spille med. "Nej, nej, du må ikke dø! Jeg har kun lige mødt dig!". Så grinede hun igen. Kattens kradselydene blev højere og Arien grinede igen.
Hun ruskede lidt i Eze, som stadig lå dø på gulvet.
Solen var ved at gå ned, opdagede hun ud af øjenkrogen. Skyerne var blevet lyserøde og himlen gylden. Det var en smuk solnedgang. Arien smillede.

Ez lå bare stille på gulvet med tungen ud af munden, men sprang på bene i det man kunne høre noget blive smadret inde på hendes værelse, så hun for der ind og stivnede ved synet af alle de dun der fløj rundt i rummet, og en hr sort der lå på den smadrede seng og så ganske uskyldig ud, Omgående begyndte hun at grine højt igen og faldt om på gulvet, det var senge tøj til over 1000 kr, som den kat lige havde smadret, og puderne, ville hun slet ikke tænke på hvor dyre de var! Men hun kunne ikke lade vær med at grine over det,

Arien løb smilende efter hende og grinende var de mange dyn og Hr. Sort. Især Hr. Sort med sit uskyldige miav og svingen med halen. Dynene faldt langsomt, som hvid sne. Nogle havde klumpet sig sammen og lignede skyer. En lignede en lille sommerfugl, alle de andre var bare bolde.
Det så dog dyrt ud og hun kiggede på Eze, for at se om hun var vred. Men så grinende hun og det fik Arien til at le højere.
Og her ser man det smarte ved ikke, at gætte, hvordan ens dag kommer til at være. For uanset hvor mange gange hun havde gættet, vil hun aldrig havde kunnet gætte det her.

"Det var max 10.000 ud gennem vinduet på grund af en kat, der vil ha opmærksomhed, "Sukkede ez leende, og satte sig ned i døren, og kiggede på sit værelse, hun anede virklig ikke hvordan hun skulle få gjordt det hele rent, og så rettet skaderne op hr sort havde lavet, nu var der da en grund til at tage ud og shoppe imorgen når det var, hun rystede på hovet af hr sort, som spreng ned fra sengen, og ud forbi dem, og op i sofaen hvor han lå men en ret så vild hale der svingede fra side til side, imens hans øjne gnistede at balade,

Arien smilede stadig "Øhm... skal du have noget hjælp til at rydde op efter labanen?". Hun kastede med hovedet mod den sorte kat, som stadig lignede en uskyldig... engel.
Hun grinede igen og gik hen for at kæle med katten, som svarede den den allerede velkendte spinden, som aldrig fejlede i at få hende til at smile.

Ez rystede blot smilende på hovet, og kom på bene, og gik hen til hr sort og tog den op, og kiggede den streng ind i øjnende, så begyndte den bare at spinde uskyldigt og satte tænderne i hendes hånd, "Jeg tror den tror jeg er dens slås kammerat eller noget,"Sukkede hun så leende, og nussede katten imellem ørende, imens den gumlede på hendes hånd, som om det var det mest normale på hele jorden,

Arien smilede igen. "Jeg tror du har ret" sagde hun glad. Glad? Hvor kom det lige fra?
Hun smilede igen prøvende og vendte opmærksomheden mod rummet igen. Det var okay stort og -igen- normalt. Lige udover alt lignede at det kostede det hvide-ud-af-øjnene og der stadig dun overalt. På gulvet, i luften og især på sengen.
Arien kørte en hånd, af ren og skær vane, gennem det lange røde hår. Katten lagde sig ned og Arien kølede den på maven. Dens spinden blev højere.

Ez sukkede og gik hen og smed sig på sengen, så dunene fløj op igen, hvilket fik hende til at grine højt, over det ikke gad blive liggende på sengen, hun skulle helt klart ha en ny dyne, og sengetøj, hun overvejde lidt at stjæle moons sengetøj inat, men det ville jo være ondt, stille kom hun på bene og gik hent il skabet og åbnede det, og fandt en ny dyne frem, og senge tøj, og gik så hen og tog den dyne der lå på sengen og smed på gulvet sammen med alle pudderne, og smed så den nye dyne på, sammen med en masse nye puder, stille smilede hun tilfreds, og gloede så på gulvet, og fandt en kost og fejede det væreste ind i stuen, hvor hr sort spreng op i med det samme, og begyndte at se sig som et barn,

Arien smilede træt. Overvejede at hjælpe, men da Eze ikke havde bedt om det, følte hun det var bedst ikkk at i vejen.
Hun grinede af kattens barnelige opførsel. *Måske skal jeg have en kat* tænkte hun ved sig selv, men da hun ikke havde noget sted at bo, synes hun det ville være synd for denne. Arien kiggede efter Eze og smilede igen. Det var rart, at være her. Med alle smilene og grinene.

Ez rystede kort på hovedet og smed sig så på sofaen imens hr sort bare spandt som en killing imens han legede med alle dunene, så de begyndte at flyve rundt i stuen, "Katte hvad kan man gøre ved dem"Sukkede hun smilende for sig selv, og kiggede atter på arien, så seriøst lignede en der ikke havde grinet så meget, i et stykke tid, og smilede bare tilfredst med at hun havde fået hende til at have det sjovt, med hjælp fra hr sort,

Arien smilede igen. Hun bruge resten af natten her. Hun trak den sandfarvede jakke på igen. Det var belvet irriterende at have den hængende på armen i tiden.
Hun kiggede igen på Hr. Sort og han synes at lægge hovedet spørgende på skrå. Hun smilede og kløede den lidt af øret.
Så kiggede hun på -synes hun- nye ven og smilede glad. "Tak" mumlede så lavt, at hun næsten håbede at Ez ikke havde hørt det.

Ez hørte godt det lille tak, og sendte hende bare et store slået smil, og kom så på bene, og strekte sig så langt hun nu var, og gik så hen og samlede hr sort op, og lukkede ham ind på moons værelse, hvor den lagde sig op i sengen for at sove, så rettede hun blikket imod arien, igen "Hvor bor du henne?,Så følger jeg dig hjem, for jeg har intet at tage mig tild,"Sagde hun så med et smil på læberne, hvilket jo var sandt, hun havde intet at lave, og så kede hun sig hvist lidt, selvom katten havde fået hende i et godt humør kede hun sig altid en smule,

Arien smilede usikkert. "Jeg bor ikke rigtig nogen steder. Jeg har lejet et hotelværelse ikke langt her fra... tror jeg".
Hun havde faktisk nogen anelse om, hvor hun befandt sig. Det var den rigtige by, det vidste hun, men så heller ikke mere. HUn gik hen til et af vinduerne. Niks, det gav hende ikke meget hjælp. Lige holdte hun så uendeligt hjælpeløs og det irriterede hun.

Ez kiggede længe på arien, og sukkede så let med et smil på læberne, "Velkommen hjem arien, du kan bo her så længe du vil, der er et gæste værelse mere, dig bor sammen med mig, og moon og hr sort, og hvis der flyttere flere ind, flytter vi i hus,"Sagde hun så med et smil og kiggede let på arien, det var underligt for hende, at hun bare lod folk bo hos hende, men hun ville ikke ha nogen skulle bo på hotel, så det var fint for hende, og hun regnede ikke med et nej, når hun tilbød folk noget, selvom moon havde sagt nej til at starte med, havde hun jo fået hendes overtalt, så hun flytttede ind, det samme ville hun gøre ved arien,

Arien kiggede undrende på hende. "Spørger du om, jeg vil flytte ind hos dig?" hun smilede. Det virkelig pænt af Ez, men hun ville ikke brase ind. Hun flyttede vægten til den anden fod. "Tror du Moon vil synes om det?"
Hun håbede på at det ville Moon ikke have noget imod. Underligt. Hun havde kendt englen i nogle timer og nu skulle hun fik hun tilbudet om at flytte ind. Virkede uvirkeligt. Som en drøm.
En rigtig god drøm. Hun smilede uvilkårligt og vendte blikket mod katten.
I det mindste troede hun ikke, at han ville have noget imod det. Men hun følte sig ikke sikker på det... Hvad nu hvis?... Og?...
Men det ville være rart, at have et fast sted at bo. Det ville det helt sikkert.

"Moon har intet at skulle havde sagt, i skal nok blive gode venner, 3 engle under samme tag, og med samme kat, kan kun skabe dejlige søde engle skænderier, og madkampe, og pude kampe for den sags skyld, men self hun vil ikke have noget imod det, der er bare nogle regler, ingen drenge på besøg efter 22. og du skal selv være med til at gøre rent, og lave mad, vi diskutere dette alle 3 når moon engang kommer "Sagde hun med et smil på læberne, hvorfor hun lod to engle bo hos hende anede hun ikke, hvorfor hun lod en kat, fordi den var sød, hun lo svagt af sig selv, dette skulle nok blive et sjovt århundrede to engle, der havde ondt af sig selv, skulle nok passe godt sammen, og hun ville jo kun være der for at hjælpe dem,

Arien smilede til hende. Det virkede... som en drøm. Uvirkeligt. På nogle timer havde hun opnået, hvad hun prøvet på i ti år. Hun havde fået en ven og et sted at bo her i La Sunisha.
"Tak. Tak skal du have" hun smilede igen. Hvordan kunne hun takke Ez nok for det englen havde gjort?
"Skal du ikke have nogle penge? For huslejen og maden..." hun lod sætningen hænge i luftet. Hun havde ikke penge til den slags. Det havde hun virkelig ikke. Og selvfølgelig skulle Ez have betaling. Hun kunne ikke fodre to engle, en kat og stadig have nogle til lejligheden og sig selv. Arien kiggede udenfor igen.
Der var blevet mørkt. Et par stjerner lyste noget af himlen, og nogle lygtepæle jorden. Et par mennesker gik forbi udenfor. De havde alle tre store, sorte jakker og så alvorlige ud. Selv fra den her afstand.
Arien smilede svagt. De mennesker regnede ikke med, at mindre end 100 meter væk, var to engle. Det var underligt så lidt menneske vidste om... alting
Hun vendte sig om Ez igen.

"Nix, der ligger et visa kort inde i skuffen du og moon kan bruge til mad når i skal handle ind, det seje ved at være 1500 år, er at man får sparet en masse penge sammen, plus jeg arbejder stadig, så jeg tjener penge nok til os alle tre,"Sagde ez med et smil, og kom så på bene og gik hen til en skuffe og roede rundt til hun fandt en nøgle og et visa kort og kastede hen til airen, som hun kunne bruge til det hun ville, nøglen var til lejligheden så hun altid kunne komme ind når det var, "Lige nu skal du bare tænke på at komme på bene, en dag får du sikkert et job som moon, ellers får i lov til at gøre arbejde her hjemme, som fx vaske gulvet hver søndag, hvilket vi skal aligevel"Sagde hun tænkende, og gik så hen og lagde en hånd på hendes skulder, og gav den et lille klem med et smil på læberne,

Arien smilede over hele hovedet. Fra det ene øre til det andet. Det var næsten for godt til at være sandt. Hun kunne ikke finde på noget, at sige og så hun gik hen og gav Ez et lille kram. Glæden, for første gang i mandsminde, lyste ud af hendes øjne.
"Tak" mumlede hun bare og slap den anden engel.
Det var for godt at være sandt. Ikke flere hoteller, hosteller, moteller eller hvad de ellers hed. Ikke flere stive fyre, som ikke kunne finde hjem og troede de boede hos hende.
Aldrig mere stjæle for at overleve i denne kolde, grusomme verden. Smilet blev på hendes hvide ansigt i noget tid.

Ez sendte hende bare et smil, og var ret tilfreds med sit valg, selvom det nok ville knibe med tre engle og så piger for den sags skyld under samme tag, nu havde hun da en god grund til at finde et andet sted de kunne bo alle tre, stille rejste hun sig op og gik ind og fandt sin bærbar, og kom så atter ud til hende igen og smed sig på sofaen og tændte den, imens hun nynnede for sig selv, endelig da den var tændt gik hun igang med at lede efter gårde de kunne bo på, og hvor hun kunne få sig en hest og store kæledyr og ikke kun den onde kat til hr sort,