Det uendelige sand //Ezekiel//

Arien gik nysgerrig efter Ez og satte sig ved hendes side i sofaen. Hun smilede et svagt smil og skævede til den anden engel.
"Hvad leder du efter?" svaret kom dog hurtigt derefter, men der forvirrede Arien endnu mere. Hun runkede brynene en anelse. Hun kunne forstå, hvad man skulle bruge en gård til?...
Hun kiggede lidt forundret på den gamle engel "Hvad skal du bruge en hel gård til?". Hendes stemme var glad og blottet var trist og sorg fra hendes fortid. Det er næsten et mirakel. Engang måtte hun takke englen ordentlig, selvom i morgen ville hun nok være tilbage i sit indadvendte jeg. Det føltes rart, at være glad. Nyt.

"Vi er 3 nu, denne lejlighed er for lille derfor en gård så kan vi også få dyr som heste og sådan"svarede hun med et smil på læberne, imens hun kiggede videre for at finde noget der passede til hendes smag, hun tænkte ikke på de to andre engle, da de bare skulle gøre deres værelse til deres smag.. hun ville nemmerlig havde sin gård som hun ville have den, så måtte de pynte deres værelse op med det de ville, stikke fløjtede hun smilende for sig selv imens hun kiggede videre med et smil på læberne, så kunne hun også få en hest igen, måske en sort hingst? de var altid de sjoveste hun elskede heste, hun havde haft mange igennem sin tid men der var dog en lille pony der havde vundet hendes hjerte, som hun nok aldrig ville glemme, hun husker stadig den dag hun kom hen til stalden, og så sin pony stå der gammel og trist.. hun havde været så trist omkring hjertet, at hun lod dyret sove ind samme nat, dog havde hun siddet hos den hele natten så den ikke var alene, og hun husker tydeligt det sidste lille vrisnk der kom fra den før den havde lukket sine smukke brune øjne i, hun rystede svagt på hovedet, og lod smerten voksne inde i hende lidt, og fik den så væk ved at kigge videre på gårde hun kunne købe,

Arien smilede igen. En gård? Wow. Engang havde hun leget med tanken om en gård. Med køer, grise, heste, høns, hunde...
Men da Castiel døde, havde drømmen fuldt ham trop. Hun var blevet revet ud af hendes drømme verden og tilbage i den grumme, uretfærdige verden.
Hendes smil blegnede svagt og hun rystede på hovedet. Det ville hun ikke tænke på nu. Det for indviklet og nu ville hun være glad. Få sig et liv.
Computer skærmen vidste mange forskellige gårde og... heste? Der kom en flot, sort hingest. Det lignede en af den slags heste, man læste om. Stor, stærk, mordig, loyal. Venlig, udhokdende, alle de ting en hest skal have.
Hun smilede. At lære var en de ting, der stod på hendes 'To Do' liste, som hun aldrig fik gjort. Eller måske senere. Hun havde jo et langt liv foran sig. Nogle gange skræmte det faktisk. At om hundred år ville hun ligne den samme. Og om tusind år. Og om en million år. I teorien.
Man vidste aldrig, hvad man ud for. Hun skulle i hvert fald have gættet utrolig mange gange, før hun havde vist hun ville møde Ez fx. Normalt brød hun sig mildt sagt ikke om overraskelser. Hun smilede igen. Men denne overraskelse var den bedste hun havde fået.

Ez kiggede bare videre til hun fandt en ung sort præmie hingst på 5 år, hun kunne ikke lade vær med at smile da der stod den var en lømmel der havde smidt alle der red på den af, og den ikke ville noget af sig selv, hun skrev et nummer ned og kiggede så videre på gårde imens hun nynnede for sig selv, og fandt endeligt en hun kunne kigge på, den så lidt sølle ud men det var jo det hun ville havde, en gård hun kunne arbejde med, og havde dyr på og så få sig en stald dreng hun kunne smug kigge på i hemmelighed, igen gik hun ind og kiggede på flere heste og fandt to små ponyer der ledte efter et godt hjem, de så nu meget sølle ud, men dem kunne arien og moon jo ride indtil hun var sikker på de kunne styre en hest, Hun kiggede dog videre og fandt en gammel sort avls hoppe på 9 år, og kiggede meget på den, hun kunne godt bruge et føl når det kom til sagen, stille skrev hun flere numre ned, imens hun nynnede videre, og kiggede så på arien der var ved hendes side, "Skal du med ud og kigge på heste, og gården eller vil du blive her?"Spurgte hun med et smil, hun kendte en gammel gård der stod i top stand hun kunne købe og lade hestende stå på, indtil den gård hun lige havde kigget på var sat i stand til hende og hestende og så moon og arien, og de dyr de nu engang skulle have når det kom til sagen,

Ezekiel nynnede en ukendt melodi. Arien smilede og nikkede. Det var blevet mørkt udenfor, men hun følte sig ikke den mindste smule træt.
"Jeg vil meget gerne med" smilet blev større og lyste hendes ansigt op i den lidt dunkle stue. Hun anede ikke, hvor gården eller hesten var, men det betød egentlig ikke ret meget.
Det her var et lille eventyr. Hun havde vundet så meget i aften. Hvad der skulle ske nu, rørte ikke Arien meget.
Det var blevet en lille detajle i et stort billed, hvor der endelig var en fast grund. Et hjem. Noget hun kunne komme tilbage til. Endelig.
Hun smilede igen "Hvornår går vi?". Det var faktisk et godt spørgsmål. Klokken måtte være et godt stykke ud på natten, og hun kunne ikke forstille sig, at de skulle gå nu... Men på den anden side kunne man aldrig vide med væsner.
Englen kastede et stjålent blik ud af vinduet og man kunne kun svagt skimte husene udenfor. En fugl fløj forbi. Den var sort som natten selv, men det var ikke en solsort. Det var den for stor til. *Det var underligt* tænkte Arien var sig selv, men trak så på skuldrene. Det var der så meget der var for tiden indså hun. Det hele faktisk. Hun lod fugl være fugl og kiggede igen, nu spørgende, på Ez.