Brug for en smule fred - Ezekiel

Ez smilede stort og sprang på bene, og hang sig fast i hans arm, med sine og smilede op til ham med et drillende smil, "Jeg er et dejlig særtilfælde! ingen engel kan komme op på min sindsyg hed med at grade! Du må være stolt du er den føreste der har fået mig til at tude i 800 år!"Sagde hun med et stort smil på læberne, og slap dog hans arm, for ikke at få ham til at stikke halen imellem bene, eller det der var værre, hun gøs svag ved tanken om hvad en jæger enligt var opdraget til, dog smilede hun stadivæk, "Og du er bange for en lille engel pus!#"Hvinede hun så jublende og tilfreds, det var sjovt især for hende, at han havde været bange for hende,

Devins øjne blev pludselig meget kolde og han kiggede hende ind i øjnene. ”Det var mig en glæde” sagde han og begyndte at gå. Hun irriterede ham grænseløst, men virkede ikke til at være en fare.. og var hun ingen fare, var der ingen grund til at slå hende ihjel. Han gik bare hurtigt af sted, og håbede hun ville lade ham være i fred…

Ez så stille efter ham, og vente så blikket imod jorden, hvorfor blev hun altid ladt alene, hun vente sig stille imod havet og kiggede på vandet, hvad nyttede det at være smuk, og ung hele sit liv når de folk hun ville snakke med, så hende som et mosnter? Hun satte sig stille i sandt, og kiggede på vandet, og begyndte at lege med sandet, det var trist at være alene, og hendes egen race, virkede, så trist? Jo yngre de var jo værre var det, hun sukkede stille, "Leve evigt, i en ung krop, en drøm for de fleste, men et helvede for dem der har evnen"Mumlede hun stille til sig selv, og fortrød han havde opdaget hun var Engel, stille legede hun bare med sandet, som hun gjorde hver aften, det hjalp på hendes ensomhed, dog kun en smule,

Devin kig af sted, rasende og sur. Han bandede indvendigt og mumlede en masse ting han normalt aldrig ville sige. Han stoppede op et stykke der fra, og kastede et blik tilbage imod hende.. hun så trist ud. Han tøvede lidt, og mærkede hvordan vreden langsomt fordampede.. han lagde en hånd på panden og tænkte sig lidt om du kan ikke gå tilbage.. men det var præcis hvad han gjorde. Langsomt gik han hen tilbage imod Ezekiel..

Ez trak stille sine knæ op til hagen og lod sit hovede hvile imod knæende imens hun stadig bare sad stille og legede med sandet, hvis man ikke vidste hvad hun var lignede hun jo bare en pige på 16?, Hun sukkede stille og forbanede hvad hun var, de eneste der var sjove at snakke med var mennesker, hendes egen race var så trist, og depri hele tiden, og det smittede af på hende! Hun sukkede svagt, og kiggede atter hen på vandet, hun vidste enligt ikke hvorfor hun stadig prøvede at leve normalt? Folk ville aldrig tage hende for den hun var, hun var jo bare et *Monster* med vinger, hun rystede stille på hovet, imens det stadig hvilede imod hendes knæ

Devin kom hen til hende og lade blidt en hånd på hendes skulder.. ”du ser ret trist ud” sagde han stille og satte sig ved siden af hende. Han vendte blikket imod havet og så ud imod det. Vinden blæste blid i hans hår, og han slog hætten op..

"Prøv du at være 1500 år, og stadig være jomfure, så find ud af hvordan dit liv vil værre,"Svarede ez stille imens hun stadig legede med sandet, hendes liv var ikke sjovt længere, folk brød sig ikke om engel, eller de folk hun fandt sjove gjorde ikke, og det var en skam, for hun var jo godt selskab? Hun tænkte i alt fald på alle andre end sig selv når det kom til sagen, hun rystede svagt på hovet, og lukkede øjnende i og lod hovet hvile imod sine knæ,"Jeg tænker tit på hvordan det vil være... At blive ældre?, Jeg har været 16 hele mit liv.. Det er en trist leg"Mumlede hun mest til sig selv,

Devin så forvirret på hende ”ikke for at blande mig.. men hvorfor er du jomfru?” spurgte han lidt nysgerrigt. ”Jeg mener hvis du altså gerne vil have sex.. det er der da mange på 16 der har?” han så undersøgende på hende, overrasket over hvor trist hun egentlig lød.

"Fordi jeg venter på *ham* Du ved ham den store kærlighed, Nu har jeg vente i 1500 år, og han dukkede aldrig op, så han man ligesom mistet håbet, og aldrig, haft tænkt sådan over det, indtil et flok drenge gerne ville være sammen med en på den måde, men ikke mere, det er forvirrende, for mig altså, jeg er Hvist stadig meget gammeldags"Sagde ez med et lille svagt smil på læberne, hun var jo også gammel, så det var ikke underligt hun stadig var en smule gammeldags, dog vente hun blikket imod ham, og smilede svagt, og rettede så blikket imod himlen,

”1500 år uden at finde den rette mand…” Devin vendte også blikket op imod himmelen. Han så tankefuldt på skyerne der langsomt gled forbi. ”Hm, jeg tror nu du finder en” sagde han bestemt og smilede venligt til hende ”jeg ved der er mange mænd der ude der kun er interesseret i sex, men der er altså lige så mange der selv søger den store kærlighed.. bare rolig, det hele skal nok falde på plads en dag”

"Jeg er 1500 år du, jeg tror ikke jeg finder ham mere selvom jeg stadig søger, jeg er gammel, de fleste vil ha en ung pige,"Sagde hun med et svagt smil på læberne, og lagde sig så ned på maven, og lavede en lille pude af sandet hun lod sit hovede hvile imod"Jeg har givet op, jeg magter ikke længer at søge, hvis han dukker op en dag, skal jeg nok sige til"mumlede hun så med et svagt smil på læberne, hun havde givet op, for mange år siden, hvilket ikke var underligt syns hun selv,

”Pft, du har alt for høje forventninger om mænd” sagde Devin med et lille smil ”tro mig, det eneste de går op i er om du ser ung ud.. og er smuk selvfølgelig. Og da du er begge dele, så tror jeg ikke du skal være bekymret.. der er også en del drenge der søger en gammel sjæl” han smilede lidt og så på bølgerne ”desuden.. kan det jo være den perfekte fyr er genert, og du derfor ikke har opdaget han kan lide dig? Mænd er forskellige, ikke alle spørger en om en date efter første aften”

Ez grinede lidt af det han sagde men nikkede dog til det, for det han sagde var jo sandt nok, "Jeg er sikker på jeg ikke har mødt ham i nu, da jeg ikke kender mange fyre, eller mennesker for den sag,"Sagde hun så med et lille skævt smil på læberne, et var jo sandt nok hun kendte ikke så mange inu, hun havde jo holdt sig for sig selv i mange år, og vidste enligt ikke om hun ville kunne klare at finde for mange mennesker nu, da hun var lidt af en enspænder,

Devin så på hende, og blev en smule overrasket. ”Du kender ikke mange..?” sagde han og lagde hovedet let på skrå ”det er underligt.. jeg har ellers en følelse af du er typen der let bliver venner med de fleste.. hvordan kan det være du ikke er det?” han smilede prøvende til hende. Han håbede ikke hun blev irriteret.. desuden.. så var han stadig overrasket over hun i det mindste ikke kendte mange fyre. Hun var jo utrolig smuk, og selv hvis hun ikke var forelsket i nogen, var han sikker på der var en del andre der var det i hende.

"Jeg er ikke typen der møder så mange, når det kommer til stykket, jeg har en lang fortid, at se folk dø fra en igennem tiderne, gør en til en enspænder, fx, du bliver ældre fra hver dag der går, jeg vil aldrig komme til at ligne en på 19"Sagde hun med et smil, og kiggede atter på ham, det var enligt trist at leve som hun gjorde men hun havde vendte sig til det, så hun gik ikke så meget op i det mere, desuden havde hun jo også fået et par venner i løbet af den korte tid hun havde givet sig selv lov til at blive social,

Devin så overrasket ud over hendes ord. Han mærkede en klump samle sig om sit hjerte, og så trist ned i jorden.. ”det havde jeg aldrig tænkt over” sagde han stille og så ud på bølgerne ”det må være… utroligt hårdt?” han sendte hende et bekymret blik, medlidenhed var at se i hans øjne.

Ez svarede ikke kiggede bare ned, og lod atter sit Hovede hvile imod sine knæ, og svarede så endeligt efter lidt tid, "Det en ting i jæger tit glemmer, vi bliver utrolig gamle os væsner, vi ser folk og mennesker vi elsker dø foran os, ser deres liv lige så stille rande ud, der findes ikke noget værre end det,"Hun sukkede kort, og bed sig lidt i underlæben, det var ganske hårdt, men hun var ved at vende sig til det, så hun valgte bare at ryste på hovet og sende ham et stort smil som om altid var i orden,

Devin rystede lidt på hovedet af hendes ord ”det er ikke jægere der glemmer det.. det er mennesker” sagde han alvorligt og så op på himmelen ”og jeg har ikke noget imod væsner der ikke er mennesker.. jeg har kun noget imod når mennesker bliver slået ihjel.. politiet kan ikke sætte en stopper væsnerne.. og så er der jo nogle andre der må gøre det” sagde han og så alvorligt på hende ”menneske, engel, vampyr.. dæmon.. uanset hvad er mord ulovligt.. men jeg ville aldrig dræbe et væsen der ikke havde et mord på samvitigheden”

Ez kiggede lidt på ham, og lod modvilligt en tåre glide ned af hendes kind, "Mord er ikke iorden, det kan selv jeg sige,"Mumlede hun så stille og trak sine ben mere op til sig og krammede om dem,

”Er du ok..?” sagde han bekymret og lagde en hånd på hendes skulder. Han brød sig ikke om at se folk græde, det var jo lige netop det han forsøgte på at stoppe. Alt den sorg og ødelæggelse der skete i verden, det var derfor han sled hver dag og skulle så meget møg igennem. Det var for at se folk smile, og leve trygt..

Ez sendte ham et lille smil og nikkede let, "Jeg er okay, det er bare hårdt at tænke på.. Hvordan det er at være 16 for altid, "Sagde hun med et svagt smil på læberne, og rejste sig så op og børestede sine ben ren fra sand,

”Der er jo også fordele? Ved at være evig ung og smuk” sagde Devin og sendte hende et varmt smil ”måske er problemet at du har prøvet at finde en menneskekæreste? Der er da også mandlige engle, de må jo også leve evigt? Hvis nu du fandt dig et andet væsen, som heller ikke blev gammelt og døde.. ja så ville i have evigheden sammen” hans blik blev roligt ”en evighed sammen med sin elskede.. det er noget vi mennesker aldrig vil opleve”

"I vil heller ikke opleve smerten, jeg fandt en, en engel, En anden tog ham fra mig, så hurtigt som han kom, evigt kærlighed, evigt liv, det er ikke så dejligt som i mennesker ville tro.. Jeg kan ike forklar det, jeg føler mig ikke hel når jeg er sammen med mine egne, de er de samme nu, og om 100 år, dig, du kan se ældre ud allerede imorgen, det er... en drøm for en som mig, at se en man elsker blive ældre,"Sagde hun stille med et smil på læberne, det havde altid glædet hende at se andre vokse og blive ældre med tiden, selv når de var helt grå og gamle, hun rystede svagt på hovedet, smerten ville komme igen, lige så snart personen døde, det var nok det væreste ved evigt liv, at se folk dø for snuden af en,

”Nu kan vi mennesker jo altså også miste folk vi holder af… de kan også dø fra os, og så synes vi det er skrækkeligt uretfærdigt.. eller blive taget fra en af en anden.. alle de følelser prøver vi mennesker skam også” sagde Devin meget alvorligt og så stift op på himmelen.

Ez lyttede til det han sagde, imens hun nikkede med et svagt smil på læberne, det han sagde var jo sandt nok, Så hun ville svare ham igen, "Jeg var forlovet for mange år siden, Med en af min slangs, en engel, og så enda en dødsengel, vi elskede hinanden troede jeg, vi var sammen i 300 år, Uden at lave noget.. Som du kan gætte, En dag tog vi til frankrig sammen hvor vores forhold blev sat på prøve, Han var utro med en anden, og det skabte et mellemrum imellem os, og til sidst, sagde det bare knæk, jeg forlod Frankrig imens han blev det, Jeg har ikke set ham siden, og har ikke troet på kærlighed, indtil for ca 200 år siden,"Sagde hun så efter lidt tid, der var kun en der kendte denne historie udover hende selv, og det var Hendes eks forlovede, som sikkert hyggede sig med en masse kvinder lige nu,