Brug for en smule fred - Ezekiel

"En bonus ved at ha vinger, der er over 1500 år gamle, de kan holde til mere"Fnes hun og smed sig bare på sin sofa imens hun sendte ham et fornøjet smil, hendes vinger kunne holde til en del fordi hun trænede dem, og fordi hun var så uheldig som hun var, havde hun brug for stærke vinger der kunne klare det hele uden at gå i stykker med det samme, hvilket hun selv syns var luksus men stadig hyggeligt, for så kunne hun tage folk med på en flyvetur,

Devin nikkede lidt og så sig om i hendes hjemme. Han fandt den nærmeste stol og satte sig. ”Har du mange venner der ikke er.. mennesker?” spurgte han nysgerrigt.

Hun rystede med det samme på hovedet over det han spurgte hende om, hun havde ikke mange venner alt i alt, hun havde opgivet venskabet til menneskende for længe siden da de døde fra hende og hendes egen slags, var lidt kedeligt med længden "Nej mennesker er sjovest"Sagde hun så med et smil

”Virkelig? Mennesker er da rimelig.. forudsigelige? Har jeg hørt..” Devin smilede lidt ”en del vampyrer har gjort mig opmærksom på hvor uduelige og ligegyldige mennesker er..”

"Vampyre er ikke kloge de ser ikke det jeg ser, når jeg ser på et menneske, ser jeg mulighed fremtid, og andre ting jeg ikke kan forklar dig, folk som mig har ingen mulighed, vi skal passe på med at vise hvad vi er"Sagde hun med et lille smil på læberne det var jo sandt nok folk som hende skulle passe på med at vise andre hvad de var.. for ellers ville de ende i problemer,

”Ja… det skal jeg også” Devin så lidt trist frem for sig ”det er underligt.. med sådan en hemmelighed der vejer på ens skuldre”

Hun trak smilende på skulderne, hun var jo vandtil det så hun lagde ikke mærke til det mere, ikke så meget, hun tog sine regler alvorligt, "Det er nu ikke så slemt"Lo hun så med et smil på læberne,

"Hm, jeg synes det er hårdt" Devin sendte hende et lille smil "jeg har selvfølgelig heller ikke haft så mange år til at vende mig til det.."

Hun kunne ikke lade vær med at smile over det han sagde, og lod bare hovedet hvile i hænderne, "Mhm alt er hårdt for jer mennesker! Det er så sødt! Nu er jeg jo ikke total perfekt, jeg falder over mine egne ben, og vinger"Det sidste fnes hun let

”Sødt? Det er nok ikke det ord jeg ville bruge..” mumlede Devin, men smilede svagt af hendes bemærkning ”noget ændre sig måske ikke over 1000 år?”

"Faktis, er det de 1501 år"Svarede hun ham smilende igen hun var gammel ja, men hun var stolt af det, og ville gerne møde en engel på sin egen alder, hun havde kun mødt dæmoner der var på hendes, og vampyr for den sags skyld

"Hvad? Så selvom du ser ung ud.. så er du stadig træt i ledende?" spurgte Devin overrasket.. han så på hende, og kunne ikke forestille sig hun ikke var så frisk som hun så ud.

"Kun om morgnen når jeg liige er kommet ud af sengen og ikke gider gøre noget, ellers er jeg frisk hele tiden faktis"Sagde hun med et stort smil på læberne hun var faktis frisk hele tiden, og det var hun glad for, hun ville ikke være sådan en gammel doven kone når det kom til sagen,

"Nåh ok" Devin smilede lidt, det andet havde også været underligt.

Hun sendte ham et stort smil til ham, og kiggede så rundt i sin lejlighed,

Devin sad og så lidt på hende. Han tøvede og fulgte hendes blik rundt i lejligheden..

Hun rettede atter sit blik imod ham og lagde hovedet let på skrå imens hun smilede for sig selv, han var ganske sød, men ikke en hun kunne finde på at drille, "Jeg er sulten, hvad med dig?"spurgte hun så endeligt efter noget tid,

"Hm? Jo lidt" Devin smilede til hende, han havde sandt at sige ikke spist noget hele dagen.

Hun sendte ham et smil og kom så på bene og gik ud i køkknet og fandt nogle nudler og andre sager frem, og begyndte så at lave på en japansk nuddel ret hun var god til at lave imens hun fløjtede for sig selv

Devin så lidt nysgerrigt efter hende da hun gik. Han trak let på skuldrene og ventede.. imens så han sig bare om i lejligheden og grinede lidt.

Ez stod bare og fløjtede for sig selv, og kom så ind til ham et stykke tid efter med to talerkner i hånden med mad til dem, stille satte hun den ene foran ham og lagde et par spisepinde, og satte sig så på gulvet men ved boret så talerknen stod på kanten af boret stille stak hun til sin mad med et smil på læberne, og begyndte så at guffe i sig med et smil på læberne, hendes lejlighed var temmelig stor, et køkken 4 værelser et bad, og så stuen, der var en masse plads, og hele stuen var indrettet i en gammel japansk stil, med røde farver..

Devin så lidt nysgerrigt på maden.. han forsøgte at få noget med op med de to spisepinde, men det gik ikke vanvittigt godt..

Ez kiggede på ham og kunne ikke lade vær med at grine og gik så ud og fandt en gaffel til ham og gik så ind og gav ham den og satte sig så atter på knæ foran boret, og spiste flittigt af sin mad med sine spisepinde hun var også vandtil at bruge dem, hun havde jo ikke tænkt på om han måske ikke havde lært det? hun fnes bare og spiste af sine nudler imens hun nynnede for sig selv med et smil på læberne

//Hey, jeg kan desværre ikke fortsætte med min karakter som han er nu pågrund af nogle regler med at dusørjægere ikke må have evner. Derfor har jeg skiftet til vampyr. Vi kan selvfølgelig altid lave et nyt emne, det er op til dig ^^//

//Det vil jeg da meget gerne. ^^ Hvis du altså laver det emne, xD