Italian Pizza and kebab //Markus "wolffang"//

Kl. 18.45
Sted:
Den lille pizza butik i byen, den er kan findes i midten af gåden, det første der falder en ind, er den dejlige luft at oregano, fra køkkenet, der sidder en lille tyk man på disken, og snakker tyrkisk, med en over telefonen.. der en en lille dreng på 8-9 år, han er igang med at spise pizza med hans mor. gså er der mig, jeg sidder i enden cafe´en, jeg er iført et gammelt støvet jakkesæt, og med en brun hætte, over mine elver øre, jeg kigger lidt ud på gaden, og kigger ned på min læder hanske, på min venstre hånd, "suk, tænker jeg, der er nu gået 1 dag, og stadig ikke noget nyt spor" jeg læner mig tilbage, for at slappe lidt af, men der går ikke længer, før det går op for mig, at jeg ikke er her for at slappe af. jeg kigger igen på folkene i cafe´en..

Markus kom ind i pizzabutikken, det skulle blive godt at få noget mad. han var lige blevet færdig med sin vagt, så han var godt sulten.
han gik over til disken "en pizza med masser af kød" sagde han til manden bag disken.

Lecter bn kaster et blik, hen på den mand, som lige er kommet ind på pizzabutikken, Lecter smiler ved sig selv, læner sig lidt tilbage, og tænker lidt på hans søster, han bliver afbrudt i at tænke tilbage, da den lille dreng, kommer til at kaste noget mad, fra hans kaffel, i nakke på Lecter.. han kigger over på den kød fyldte pizza, og op af hans gamle støvet jakkesæt, tager han en lille bog frem, og spøger markus, "hvordan kan en mand spise så meget kød ?"

han lo lidt ad spørgsmålet "jeg er sulten" sagde han muntert, snuste ind og opfangede lugten af elver. han gik over til hans bord "må jeg sætte mig her mens jeg venter?" spurte han.

Lecter smiler falsk "det er mig en ære at gære deres bekendskab, jeg er zeon, og de er ?"

"Markus" sagde og gengældte det falske smil, mon alle elvere var så besværgelige? "hvad læser du?" spurte han og kastede et interesseret blik på bogen.

Lecter kigger ned, på hans lille bog, og kigger derefter igen op på den mand, som var begyndt at være lidt mere interessant "den hedder Imperium Romanum, den handler om en romersk general, som prøver at gøre ham selv, til kejser over rom" han lukker bogen, og ligger den ned i hans inder lomme, Lecter prøver at glemme han har noget vigitg at lave, og tænker at en snak, ikke ville være så dårlig "det ville være mig en ære, hvis de ville spendere, deres vendte tid, på at gøre jeg selv fik selskab" sagde lecter, og ventede pænt på mandens reaktion.

"spændende ... er den god?" spurgte han og hentyde til bogen. han nikkede ad det andet spørgsmål og prøvede at smile, selvom den andens irriterende måde at tale på, han havde aldrig brudt sig specielt om folk der snakkede sådan. snob tænkte han irriteret.

Lecter læner sig lidt mere tilbage, "tak for deres betæmksomhed, bogen er tilpas behagelig, kan jeg stille dem et spørgsmål?, som herren muligvis kender noget til"

han bed irriteret tænderne sammen, hvor han dog afskyede den måde at tale på, fyren her lød jo som hans forældre. "ja da" sagde han og forsøgte at smile til ham, det var ikke sikkert at denne mand var så slem som han lød.

Lecter begyndte at fornemme, at manden ikke kunne lide ham, hmm hvad har jeg gjort galt tænkte han. lecter kigger lidt ned i bordet, og siger "ser de herre, jeg selv er på jagt, efter en af mine venner, så jeg ville med alt respekt, høre om de havde gjort bekendskab, med en der hedder Andila?"
Lecter kigger op på markus igen, og trækede lidt på mundvigen, "beklare jeg spøger dem direkte herre"

han så lodt på ham, så det var det han ville ... "det tror jeg ikke ... hvordan ser denne person ud og, hvilken race er der tale om?" spurgte han, hvis det var et overnaturligt væsen, ville de have opdaget det, ihvertfald, hvis det var passeret gennem deres territorium.

Lecter kiggede på de andre som var til stede på pizzahuset, lecter svarede "han er sortelver, han er ret så lille drenge størrelse, kort hvidt hår, hvis de ser ham min herre vil de så ikke opsøge mig, det vil være det værd"

han så lidt på ham "jeg er ikke sikker på, at du har noget jeg kunne være interesseret i" sagde han koldt og afvisende "men jeg skal nok opsøge di hvis vi ser ham" han forsøgte sig med endnu et smil.

"lyder godt min herre, så kan jeg vi snakke om den demon pige, som var meget glad, for dit hoved" Lecter begyndte at smile, Lecter syntes den mand, var meget interessant.

han sukked, nu kunne han simpelthen ikke tag det længere "lad vær med at kald mig det" sagde han irriteret "og hvilken dæmonpige?"

Lecter kiggede forvirret på Markus, "hvad skal jeg ikke kalde dem?, en demon, som ville have at en wareulv, ved navnet markus, skulle af med hoved, til gengæld for information, om min ven, men jeg kunne se hun intet vidste om ham, så jeg var ret ligeglad, men hvis de kan give mig deres ord på, at de vil fortælle mig om Andila, hvis de skulle finde ham, så kan jeg give dig hendes navn."

"hm ... ok" sagde han "sir!" stadig en smule irriteret "og hvis du også gider lade vær med alt det 'dem' og 'de', ville det være rart!"

Lecter bider sig lidt i tungen, "beklare hvis ... du.. bliv fornærmet" hendes navn er karina, men ved ikke om det var hende eller hendes herre, som havde et problem med .... dig ..."

det var en smule bedre ... "karina?" havde han fornærmet nogen ved det navn?

Lecter kigger undrene Markus "der er nogen der vil have dit hoved skildt fra din krop, og du vil bare gentage hendes navn" lecter smiler igen.. "din pizza ser ud til at være færdig, god appetit" Lecter rejser sig og forlader pizza huset.

"snob!" mumlede han halvhøjt da elveren rejste sig og gik, så rejste han sig selv for at hente sin pizza.