Gyng frem og tilbage -Demetri

"Whereclare, sheria og deepsell" hans udtale var igen forkert
men sådam var det. "Tja" han rykkede sig tætter på hende,
Byerne ligner også meget hinanden" sagde han og nikkede
anerkendene til englen.

/krea nede//

Ja Werclare, Sheria og Deespel var byernes navne så vidt hun
kunne huske, "bortset fra at Werclare der hvor jeg bor er ikke
den fineste by at bo i" sagde hun kort, og lagde mærke til at hun
rykkede sig lidt tættere på. Hun tog kort et skridt væk fra ham,
men hun holdte stille øje med de bevægelser han gjorde. Hvis
han nu var sulten eller sådan noget.

"Zazriel, kom her hen" sagde han kommanderende og
lavede en bevægelse med fingeren. Han ville have hende
tæt på sig. Hans grumme lumsk smil blev større og mere bredt.
Hans øjne lavede små gnister inde i selve øjenfarven.
Det var nu til.

Hans stemme var kommanderende igen, men hun ville ikke lige frem
lystre ham, hun kendte ham ikke en gang. Så hvorfor skulle hun gå
frivilligt hen mod ham, hun stod stille et kort øjeblik, inden hun tog.
Nogle skridt baglæns, hen mod lågen. Hun ville bestemt ikke være i nærheden,
af sådan en vampyr. Med det grumme blik i sine øjne, som en stor styk ulv.

I det samme begyndte han og løbe direkte
mod hende, "OKAy hvis du ikke kommer over
til miog og må jeg komme over til dig" hans
blik og smil blev dyrisk og uhåmsk.

Hun bakkede bag ud da han begyndte at løbe direkte mod hende,
Måske skulle hun bare være kommet over til ham i første om gang.
Men forsent, hun vendte sig om, og løb hen mod lågen som ville føre
ud fra legepladsen, dog håbede hun på at han ingen sulten vampyr var.

"Jeg kan mærke dit hjerte banke" sagde han
med en helt anden stemme end han havde
før, han var nærmest meget til et dyr. Et rovfyr
der var ude efter kød eller rettere blod, ja han
var ude efter blod.!! Og det var også derfor
hun kunne hen til ham, men damen her ville
gører det på den skove måde og ikke den lette
måde åbenbart.

Hun kiggede hen mod ham, inden hun fik lågen op. Hvor skulle
hun overhoved løbe hen, for bare at gemme sig fra en sulten
vampyr? Det anede hun ikke, hun hørte hvad han sagde. Hvor
efter hun hurtig satte i løbe ned af gaden, for at komme væk
fra ham. Men hun viste at han ville være meget hurtigere hvis
han gad.

Først skulle der leges med maden, det tilfredsstillede
Ham mere end hvsis hun faktisk bare var kommet hun og
blevet bidt. Dette her var tusind gange sjovere, og han viste
nu hun var en der flygtede og derved ville han jage hende flere
gange. Han sprang over hegnet i stedet for at løbe i gennem,
lågen.

Hun løb så hurtig hun kunne, dog anede hun ikke hvilken nogle steder
hun skulle løbe hen.
Hun viste at vampyr nogle gange legede med deres mad, selv
om hun ikke kunne lide tanken om at være mad for ham. Hun
sukkede kort og åndede ud, men forsatte så igen med løb. Mon
hun kunne kom til sin lejlighed i Werclare? Hun var jo i Sheria.

Demetri var pluselig ikke bag ved hende, man kunne intet hører,
Ingen trin, ingen støg. Ren stilhed! Det eneste man kunne hører var
gaden og den normale hverdag. Man kunne kun hører selve natten.

Mon hun skulle tage bussen eller ringe efter en taxa? Det kunne hun jo sagtens gøre, men det ville nok se lidt dumt ud. Hun blev ved med at løbe, så meget hun kunne. På et tidspunkt overvejede hun at få sine vinger frem også bruge dem. Hun standsede forpustet op efter noget tid, hun lænte sig op af en lygte pæl som var gået ud. Alt for mørkt, alt for meget stilhed, ingen lyde nærmest. Hun kiggede hen af den gade, hvor hun havde løbet fra. Hun kunne ikke lige frem se sin forfølger mere, hun sukkede kort. Hvor efter hun begyndte at gå, selv om man aldrig kunne vide sig sikre med vampyr de legede jo med maden inden de spiste.

I det samme stod han bag ved hende, "Hvorfor så bange"
hans øjne glimtede som var der diramanter i dem, men
såan gjorder de når han var i lege humør eller sulten...
Samtidig var han mest i lege humør når han faktisk var sulten.

Hun spjættede da hun hørte en stemme bag ved sig, hvorfor havde hun glemt hvor hurtige sådan nogle var. Hun drejede med det samme om på hælen, da hun var kommet sig over chokket og stirrede på ham. "Alle kan blive bange, specielt når man bliver jaget" sagde hun kort, hun forsøgte at holde sin stemme rolig, selv om det var lidt umuligt.

Hun spjættede da hun hørte en stemme bag ved sig, hvorfor havde hun glemt hvor hurtige sådan nogle var. Hun drejede med det samme om på hælen, da hun var kommet sig over chokket og stirrede på ham. "Alle kan blive bange, specielt når man bliver jaget" sagde hun kort, hun forsøgte at holde sin stemme rolig, selv om det var lidt umuligt.

"Ja det har du ret i" han trakte roligt hånden ud til hende
så hun blidt kunne lægge sin hånd i hans. Han smite nu
blidt til hende som var hun en han virkelig elskede, han
havde lyst til at komme tæt på hende.

Hun måtte være varsom, hun anede ikke hvad han kunne finde på. Måske jage hende igen, hun rynkede lidt brynene da han rakte sin hånd rolig frem mod hende. Hun så usikkert på ham, men holdt sine arme ned langs siden. Selv om hun blev ved med at holde øje, med vær af hans besværgelser, selv om en vampyrs reflekser var hurtigere.

"Vil du tage min hånd" sagde han med en stemme der spandt.
Han kiggede roligt på hende med sine metalliske grå øjne, det
var som om at der var små gnister inde i hans øjenfarve, det var
både smukt og fasinerende. Men Demetri var jo også smuk så hvor-
dan kunne hans øjne ikke.

"Jeg ... Ved ikke om jeg skal" mumlede hun, selv om hun viste at han sagtens kunne høre hendes mumlen. Hun kiggede på hans øjne, den farve hans øjne havde. Anderledes farve end hendes egne grønne øjne, hun rakte tøvende en hånd frem mod hans. Hun anede virkelig ikke om hun skulle tage den, så der for rakte hun den tøvende frem mod hans.

I det samme den var langt nok mod han hev han fat i den og
hev hendeover til sig, "Du ved godt du dør nu, ikke sandt" han
holdte hende sådan at hun ikke kunne slippe fra. dernæst slikkede
han hende over hendes kind, smagen var helt fantastisk.

Hun gispede kort da han hev hende over til sig, hun kiggede på ham. Nu ville hun i hvert fald ønske at hun bare var løbet videre, og at hendes evne var lidt mere effektiv mod vampyre. Hun hørte det han sagde, hvor efter hun skar en grimasse da han slikkede hendes kind. "Slip mig" sagde hun og forsøgte at komme fri, selv om han holdte hende godt fast. Så var det umuligt for hende at komme ud af hans greb.

"Shhh" hviskede han pluselig s¨¨ blidt i hendes øre.
Han duftede igen til hendes hør, ud af hans øjne stod
der nærmest flammer, et skinnende lys som havde farven
hvid. Hans sind var nu helt væk, det eneste der var i hans
tanker var blod... Og i det samme skete det, han svang sine
tænder ind i skulderen på englen for at smage hendes blod,
han begyndte at suge lige så stille.

Hun blev temmelig anspændt i hendes krop, da han hviskede i hendes øre. Selv om det
ikke andet end var shh, hun kunne ikke lide det der snart ville ske. Hun havde haft en
anelse om det siden hun havde løbet fra legepladsen, hun gispede kort da han borede
sine tænder ind i hendes ene skuldre. Hun glippede med sine øjne, mest af alt på grund
af den stik fornemmelse af en smerte der nærmest banede sig vej frem mod hendes skuldre.

Han trak sine tænder ud igen og kiggede på det af
hendes ansigt han kunne se, det var helt stift og hvidt,
han smilte med blod overalt i sin mund, i det næste
huggede han tænderne ind i hendes hals.
I det samme trak han hende ned sammen med sig selv, så
han sad med hende i sin favn, han begyndte nu og suge
blod igen. Det løb nærmest ud af hende fra hendes skulder.

Hun mærkede lige at han trak sine tænder ud af hendes skuldre, hvis hun havde haft en
smule farve i sit ansigt før var den smule farve i hvert fald helt forduftet nu. Hun kiggede
på ham skræmt, hun gispede da han trak hende med ned, så hun endte med at sidde i
hans favn. Hun håbede på at det ville være overstået, men så stak ham hans tænderne i hendes hals.