What's worse than a wolf in sheep's clothing? \\Ezekiel\\

Hun sukkede svagt og viftede bare med hånden så vandet lagde sig over deres mund og næse, så de kort efter ville besvime, hun sukkede bare og fik vandt tilbage i søen, og kiggede ondt efter fyren han var gammel ja, men han havde ikke vist hendes respekt så kunne hun ikke se nogen grund til at gøre det samme med ham, men bed sig kort i underlæben og rettede blikket imod Rafael og sagde blot"Det kors, giv mig det" Sagde hun så og rakte sin hånd frem imod ham hun ville ikke give det til manden men hun ville se hvad det kors var værd siden manden ville gøre så mange mennesker ondt for at straffe hende bare fordi hun forsvarede en ven, hun sukkede og anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv lige nu hun var forvirret men ikke bange, hun ville ikke havde uskyldige skulle dø men det kom de jo til nu? hun sukkede og haede sit liv mere nu end hun havde gjordt før.

Rafael lagde hånden på hans bror kors, han ville ikke give hende det, kiggede over mod de bevidstløse soldater, og tænkte på at hun lige havde reddet ham, men han følte stadig ikke at han ville give hende det, tros alt var det hans brors mest elskede genstand, så kunne det vel være lige meget om han var død, Rafael elskede stadig hans bror, og hans kors var det eneste han havde, som kunne forbinde ham med ham, han tog en dybindånding, og sagde "Tak...du har reddet mit liv, men jeg beder dig, du må ikke få mig til at give mit kors til dig, jeg vil ikke nægte dig det, så hvis du vil have det, så må du gerne se det, men jeg vil ikke af med det" han tog hånden væk fra korset, han håbede ikke hun tog det, han ville ikke stoppe hende, men han ville heller ikke blive glad. han ventede på at hun skulle beslutte sig, men mens hun gjore det valgte han at sige ordenligt tak for at have hjælpet ham. "jeg kan ikke takke dig nok" han satte sig op, selvom hun valgte at tage korste eller ej, og forsatte så "du...øhh.. jeg skylder dig, sig til hvis der er noget jeg kan gøre for dig, jeg ville gerne spørge om jeg måtte være din ven, men jeg er bange for du kaster dine sko efter mig igen" han smilte og rejste sig op.

Hun stod stille og lyttede til det han sagde, og bare sine vinger sænke sig ned, og sukkede og fik noget vand hen til soldaterne så de aldrig ville vågne igen, "Lad mig se det kors, det tager to sekunder så har du det om halsen igen"Sukkede hun og satte sig så ned på jorden og tog en hånd til hovedet. Hun kunne ikke fatte hvad hun lige havde gjort og anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv, hun havde før slået ihjel men aldrig med vilje, og slet ikke imod uskyldige. eller hun havde slået ihjel med vilje mange gange, men stadig disse mennesker var uskyldige de havde bare en ond herre over sig, hun gik hen til kvinden der lå på jorden og satte sig på knæ ved hendes sidde. og lagde en hånd imod sit hjerte og den anden imod kvindens imens hun mumlede noget på et gammelt sprog, det samme gjorde hun ved de andre, hvor efter hun så gik hen til ham igen og rakte sin hånd frem imod ham for at få korset, "Og så fortæller du mig lige hvad ham manden ville med dit kors, en dreng er død på grund af jeg passede på dig, og flere vil dø!"Sagde hun så, og havde lystil at græde, hun havde reddet et væsnen, men ofret hvor mange vidste hun ikke..

Rafael kiggede ned, "hvis thomas ville slå ihjel, gør han det, den dreng ville nok være død sener på aften aligevel, men hvad snakker du om at flere vil dø?, hvis han har sagt det, så skal du ikke være så bange, han slå ikke ihjel på grund af vrede....eller det gør han, men jeg tror ikke han slå flere ihjel det næste stykke tid, det ville gøre Mina, og Alex for utilfredse, og man kan kalde Thomas mange ting, men han vil for en ver pris ungå at familen bliver utilfredse" Rafael tog korset af og lade det i hendes hånd. "og for at svare på dit spørgsmål, så var han min gud-far, han er ikke selv demon han er vampyr, men han er en stærk en af slagsen, og da for ikke så længe siden, valgte at forlove mig med den kvinde jeg elsker, bliv min famile skuffet, og valgte at give mig valget mellem at dræbe hende jeg elsker, eller selv dø, og som du kan se valgte jeg at smutte fra min familie, men det ser ud til de har fundet mig"

Hun sagde intet og tog imod korset. og kiggede så på ham og sukkede dybt, og vente og drejede korset i sin hånd og puttede den så i lommen og skuppede ham ned, og kiggede ham alvorligt i øjnende, "Hvor er din familie, jeg vil i den grad dræbe det svin, den dreng var uskyldig!"Hun var hidsig det kunne tydligt ses på hende, han var vampyr, så skulle hun nok havde en changse hun var ikke bange af sig, hun vidste hvad vampyr ikke kunne tåle og kunne tåle, så han havde jo et problem når det kom til stykket, hun kunne også let skaffe de ting hun skulle bruge for at dræbe en vampyr, dog overvejede hun at give korset tilbage til Rafael, men ville ikke give ham det før han havde svaret på hendes spørgsmål, for hun ville aldrig beholde noget der var en andens og korset betød meget for ham et sted, hun havde lystil at sukke men gjorde det ikke, den eneste ting der betød noget for hende, forsvandt for flere år siden og hun ville aldrig finde det igen men det var også ligemeget, hun skulle leve i mange år endnu, så hun kunne bruge noget af sin tid på det. men det måtte vente lige nu havde hun lige en vampyr hun ville brænde.

Rafael smilte med blodlyst "hvis jeg vidste hvordan man fandt ham, ville han ikke leve, men jeg ved det ikke, jeg har prøvet at finde ud af det, men det er sværre en man skulle tror" Rafael løj lidt, han vidste ikke hvor Thomas var, men han vidste hvordan man fandt ud af det, men han ville ikke sige det, det var hans problem, og han vidste ikke om hun kunne klare Thomas, så han ville ikke sende hende hen til ham, men Rafael ville gerne selv finde Thomas, da thomas ville slå ham ihjel, men han syntes ikke at denne engel, skulle kaste sit liv væk, det var sandt, at han ikke vidste hvor stærk hun var, men han vidste hvor stærk Thomas var. "du kan ikke slå ham," Rafael tavs han ville ikke sige mere. han kiggede på korset, han begyndte at blive sur, hun sagde han ville få det tilbage, han lukkede øjnnen for at glemme vreden, den ville bare få ham til at sige ting han ikke mente, han åbnede øjnene og sagde "Jeg skylder dig mit liv, men det kors er mere værd for mig, end mit liv, så vil du ikke give mig det tilbage?"

Hun kiggede længe på ham og havde allerede regnet ud han løj han vidste hvordan hun ville kunne finde ham, så smilede hun bare og rejste sig op og slog to gange med sine vinger hvor efter de forsvandt ind i hendes ryg stille løftede hun en hånd og pegede på vandet, en lille bobbel fløj med det samme hen til hende, hun tog korset hun havde i lommen og puttede i den lille vand bobbel hvor efter hun lod den forsvinde ud i søen igen "Se om du kan fange den"Sagde hun så, hun gjorde det kun for at være lidt led imod ham, men hun vidste hvor ondt det ville gør når man mistede noget man holdte af hun lod sin hånd glide op imod sin hals og blev helt fraværende, hun plejede at havde sin mors medajle om halsen, hun sukkede kort og pegede bare imod vandet, så boblen kom op igen og fløj hen til ham og gav et lille blop fra sig i det den sprang så korset faldt ned i hans hånd.. hun sagde dog ikke mere vente bare ryggen til ham og begyndte at gå ind imellem træerne, hun havde haft mistet sin medalje i kamp, hun huskede det tydeligt, hun sukkede kort og gned sig bare om halsen, for hun savnede vægten fra medajlen om sin hals, men skidt pyt den var væk hun fandt den ikke igen.. hun kastede dog et kort blik tilbage på ham hvorefter hun så bare smuttede ind imellem træerne. for at sætte sig på en sten uden for hans syns område.

Da hun begyndte at satte hans kors ind i boblen, mistet han alt respekten for hende, som han havde haft før, og selv da hun gav ham hans kors tilbage, var han stadig sur, men han ville ikke vise det, hun havde jo redet hans liv, men han var glad for hun gav ham det, for han var ikke sikker på om han ville gøre hende noget hvis hun ikke havde gjort, men han var ikke glad for tanken, men han holdt for meget af det kors til at han kunne tænke på så meget. han tog det tilbage om halsen og sukkede, han vidste ikke om han ville være glad for at se hende igen. han havde ikke så meget tilovers for hende længere, men han skyldte hende stadig hjælp, og den skulle hun nok få, hvis hun nogen sinde bad om den. men han havde mistet lysten til venskab. han besluttede sig for at når han fandt Thomas, ville han slå ham lidt for hende, men mere ville han ikke gøre. han rejste sig helt op, sukkede. og slog hans vinger ud, og begyndte at flyve.

Hun kiggede op i det hun hørte vinger slå og fik øje på ham.. han var i hendes område nu luften, hun kunne ikke lade vær med at smile og slog så sine vinger ud og fløj hurtigt op og efter ham, dog holdte hun sig på afstand så han ikke ville kunne opdage hende før hun ønskede det. hun kiggede kort op over sig og fløj så højere op, og hen over ham, hun follede kort sine vinger samme, og styrtdykkede ned på ham, og lanede yndefuld på hans ryg får han ville kunne nå at smide hende af, lagde hun sine arme om hans hals og knugede om hans kors, "Hvad ville du gøre hvis jeg stjal det?"Spurgte hun så med et sukkersødt smil på læberne, hun havde ikke planer om at tage hans kors, hun ville blot slå en handel af med ham, hvilket hun var god til da hun allerede nu vidste hvad han var bange for at miste, hans kors, han havde jo ikke sagt hvorfor han elskede det kors så meget, så hun kunne let bruge det imod ham, Hun burde slet ikke havde reddet hans liv det vidste hun nu men stadig. han havde ikke gjord nogen noget udover den pige hvis sjæl han tog tidligere.. hun ville ikke tænke på det. og ventede bare på hans svar,

Rafael indre demon, bliv sur som ind i helevde da hun kom ned på ham, hans vrede var så stor at han skulle til at dreje sig, så hun ville falde af, så han kunne knække nakke på hende, og før han kunne nå at stoppe dig selv dreje han sig, så hun faldt ned fra hans ryg, men han greb hurtigt fat i hendes arm, og sagde "Jeg ville slå dig ihjel, og spise den sjæl bid for bid, men det gør jeg ikke, jeg ønsker ikke at skade dig, jeg syntes du er flink, og jeg er glad for at´kende dig, men stop med at snakke om mit kors" han ventede på at hun selv tog hendes vinger i brug, så han kunne flyve væk. han var lidt skuffet, over at han ikke talte pænere til hende, men den dømoniske side, havde bare en for stor kontrol over ham lige der. han sukkede

Hun grinede lidt da han smed hende af sin ryg og hævede et øjnbryn da han tog fast i hendes arm, og gad ikke til at bruge sine vinger da han var sjov at hænge på et gratis lift? hun kiggede bare på hans kors, og kiggede så på ham, med et blik der sagde hun ikke brød sig om den måde han talte til hende på "Et kors, hvis du elsker det så meget burde du låse det inde inden du mister den!"Svarede hun så igen irrerteret, og gjorde så en bevægelse med sin ene hånd og baskede så to gange med sine vinger, og lavede et krokkidille rul, og sendte ham så et smil i det hun fløj op af, med hans pæne kors i hånden, hun morede sig lidt nu, det kunne tydeligt ses på hende hun plejede ikke at være sådan, men hun plejede heller ikke at slå uskyldige ihjel, så det var vel bare hendes egen personlige dæmon der legede lidt med hende? det kunne hun enligt godt forstille sig alle havde en ond side af sig selv, og hun havde kun set sin en gang for mange år tilbage, så slog hun to gange med sine vinger igen, og fløj foran ham, og væk, Han ville sikkert ikke have nemt med at følge efter hende da hendes vinger var større og derfor kunne hun flyve hurtigere.

Rafael bliv igen fyldt med vrede, men hans dæmoniske side, syntes det var sjovt at miste korset, så den var ikke sikker på om man skulle lade hende beholde det, måske kunne det gøre den menneskelige del mere som den selv, men den mennskelige del fik igen kontrollen over kroppen, og begyndte at flyve efter hende så hurtigt han kunne, men stoppede da han opdaget at det var forsendt, han ville måske kunne have nået det, hvis han ikke skulle kæmpe med sig selv. han landede på et hus tag, han tog Gabriel kniv op af lommen, og vidste at han havde fået sig endnu en at slå ihjel, han kunne ikke lide det, måske skulle han bare finde hende, om bede pænt om det, han var ikke sikker,han syntes hun var flink, så han ville ikke gøre hende noget, men var ikke sikker på om han ville gøre det, men en ting var sikkert, hvis hun mistede hans kors, ville hans slå hende, og alle som har været flinke mod hende ihjel, på det punkt var der ikke der store valg. han kiggede på kniven, men valgte at ligge den tilbage i lommen, han havde ikke været stærk siden han mistet hans bror, den gang kunne han sagtens klare sådan en som hende, men nu var han bare ikke stærk nok, det var en underlig føelse. satte sig ned, og overvejet hvordan man skulle fortælle hans søster at han havde mistet korset, han sukkede

Hun fløj bare hjem af og lanede yndefuldt ude foran sin gård han kunne jo nemt nok finde hende hvis han bare fulgte hendes dufte igennem luften som hun jo havde ladt blive så han kunne finde hende, hun smuttede med det samme ind i huset og sagde til tjeneste pigen på vej ned "Hvis der kommer en mand og spøgre efter mig er jeg i kælderne!"Sagde hun med det samme, og smuttede bare ned i kælderen og roede rundt med en masse gamle ting og fandt så et stykke sæbe hun lagde på boret og tryggede korset ned i så det dannede sig et aftryk det gjorde hun med begge sider af korset, og lagde det så varsomt ind i en boks så den ikke ville stikke af eller komme galt afsted og så vente hun sin toldmodighed imod det lille stykke sæbe og nynnede for sig selv.

Rafael kunne ikke bare sidde og lave ingenting, men han vidste intet om hende andet end hende navn, han fik hendes duft, han kunne lugte den meget gennem arbjedet, han var glad for at være sjæle demon på det punkt, men han skulle lige finde ud af, hvad han skulle gøre hvis han fandt hende, han ville gerne være inforstået med sig selv, om hun skulle lide eller om han bare ville have sit kors, eller om han var istand til at tilgive hende,han var ikke sikker, men han valgte at finde ud af, hen afvejen. han fulgte lugten til han så en gård, og lugten af hendes sjæl, var der nede. hans horn kom frem, han ville ikke slå med hende, men han var heller ikke så lidt vred på hende. han landede på jorden, han ville ikke banke på døren, så han valgte bare at sparke den ind, han gik inden for og kiggede sig omkring efter pentagrammer, han begyndte at overvejet om hun var Mina som spillede ham et pus, han gik lidt rundt til at få tjenste pigen, han sprang op på hende, og hun gispede "hun er i kældren" Rafael tog hans hånd ned til kniven, men tog den bare hånden op igen, han ville ikke slå flere ihjel iaften, han rejste sig op, og langsomt kiggede sig rundt efter pentagrammer, da han åbnede døren til trappen ned til kældren, han dæmoniske side overtog kontrollen, og begyndte at tænke hvorfor han ville have hun skulle leve, normalt ville han jo skære personer i små kød stykker, bare for at kigge forkert på korset, men det var nok fordi hun havde reddet hans liv. han sukkede og valgte at ligge kniven på gulvet før han åbende døren til kældren, så han ikke gjore nogeet hun ikke havde fortjent, han åbende døren, og kiggede igen efter pentagrammer, men da han ikke kunne se nogen,gik han bare ind, og sagde så "Giv mig mit kors, du har ingen ret til at have det, og jeg har været ret flink overfor dig indtil vidre"

Hun kunne tydeligt høre larm oven på men tog ikke notat af det da hun var i travl gang med at lave en kopi af hans kors, da han kom ned kiggede hun bare kort på ham og nikkede imod boxen der stod åben hvor hans kors hang fint og pænt, og godt for den sags skyld der var beskyttende material inde i boxen så den ikke ville komme til skade eller gå istykker, "Færdig!"Sagde hun med et tilfreds smil på læberne, og kastede det falske kors hen til ham, "Tada se det som en gave fra en gammel engel"Sagde hun så og tog hans kors ud og gik hen og gav det til ham, så han kunne samme ligne dem, "Jeg er så god til det med kopier. hmm jeg burde næsten gøre det til et job, vil du ha noget at spise eller drikke?"Hun ventede ingengang på han svarede og trøffede bare ovenpå og ud i køkknet hvor hun gik igang med at lave noget the og fandt noget kage, dog havde hun samlet hans dolk op på vejen så den lå pænt på hendes køkkenbor og ventede på han ville komme og tage den igen, så kastede hun et blik ned imod kælderen "Undskyld jeg tog dit kors, men du ville sikkert ikke give mig det frivilligt! Se det som en lille gav, en kopi du kan snyde din gud far med, imens du har det andet, "Sagde hun så med et smil på læberne, han forstod sikkert ikke hendes humør, men det betød aligevel intet for hende, hun lavede bare den the og skar kagen op med sin lille dolk hun havde gemt i sine trussers kant, da det var det bedste sted at gemme en kniv når det kom til stykket,

Rafael kunne ikke forstå det..han var ikke sikker på om man skulle takke hende, eller rive hoved af hende, han kiggede bare på korsene,og tog den han trode var den rigtige i lommen, og den anden om halsen, han vendte sig om mod trappen, da hun sagde noget, han ville ikke svare, men han valgte at gå ovenpå, han kiggede rundt, han forstod hende ikke, og for første gang, var han ikke sikker på om han ville være ven med en person, eller om han var sur på dem, han følte sig sur, men vidste ikke hvorfor. han gik ud i køkknet, og så på kagen, han tog en af stolene, og satte sig ned, og da han ikke vidste hvad ham ville sagde han bare noget uden at tænke over det "må jeg tage noget kage?" han var helt forvirret, han valgte at kigge lidt undrene på hende, og sagde "hvorfor tog du mit kors?"

Hun skuppede et stykke kage hen til ham imens hun hældte noget the op til sig selv og så noget op til ham og satte sig så på en stol ovefor ham og nippede til sin the, "Hvis jeg havde sagt hvad jeg ville med dit kors i skoven, og din gudfar stadig var der ville min plan jo ikke virke vel?" hun sendte ham et smil og fortsatte så "Hvis din gudfar fandt ud af jeg ville lave en kopi af dit kors. ville han jo bare tage dem bække, for ca 400 år siden mistede jeg min mors medalje, den er omkring... 40000 år gammel den medalje min mor var en gammel engel, mig og far mobbede hende med hun var ældre end jorden, men altså det var den eneste minde jeg havde om min mor, en dag jeg kom i kamp med en jeg slog ihjel sener hen, han tog min medalje, fordi den var så gammel og have en værdi ingen ville kunne erstatte den var smedet af en gammel elver, der havde lagt en eller anden forbandelse over den, men altså ham der lavede den døde dagen efter han gav den til min mor, for os, betød den meget, plus den beskyttede os imod fare som et slags skjold, en dag jeg var oppe og slås og brugte min evne for meget besvimede jeg, der beskyttede medalijonen mig ved at danne et skjold om mig, kun elver og engle kan komme igennem, Jeg ved ikke hvad det kors betyder for dig eller kan, men hvis den har så stor en værdi som jeg tror skal du bære en kopi om halsen og den ægte et andet sted på din krop, undskyld jeg pissede dig af, men hvis din gudfar holdte øje med os, så tja gæt selv"Hun sendte ham et smil imens hun nippede til sin the hun havde aldrig fortalt nogen om sin mors medalje den betød alt for hende, og hun havde mistet den, hun havde ledt efter den men den der vidste hvor den var gem, havde hun jo slået ihjel, sket var sket hun mistede en gammel ting, hun nippede atter til sin the med et smil på læberne,

Rafael smilede skævt, han havde stadig ikke tilgivet hende, det ville han nok ikke gøre, men han var mere forståene overfor det hunhavde gjort, men den tillid han havde til hende, havde hun mistet, han var stadig glad for at kende hende, og han syntes hun var godt selskab, men...han kunne ikke forstå det selv, men han mente hun skulle have tak for det hun havde gjort selvom han stadig var lidt nede over det. "Jeg er glad for din histoieé, og jeg forstår din grund til at gøre som du gjore, men....tag dig ikke af mig, jeg er nok bare lidt pige fornæmet" han smilte venligt, måske var han bare lídt for overbeskýttedene overfor hans kors, han forsatte "øhh.. jeg ved ikke om man siger tak eller hvad man skal gøre?"

Hun løftede bare en hånd for at vise han bare kunne holde mund "Du skal ikke forklare dig det er normalt den måde du regerede på, det er dit kors du elsker det, og hvis du ikke vil tilgive mig så tænk sådan her, den dag din gudfar får fingrende i det falske, vil du være lykkelig over jeg gjorde som jeg gjorde, men når du mister det falske så kom, så laver jeg en ny"Sagde hun og nippede atter til sin the og sendte ham bare et smil hun forstod ham fuldt ud, hvis nogen tog noget hun elskede ville hun flippe ud, ikke bare flippe ud, man ville se hende fra hendes væreste side af, og der var hun ikke særlig sød.. de fleste der havde set hende sådan levede slet ikke idag, hun nippede atter til sin the og tog så et stykke kage hun gav sig til at bide i med et smil på læberne,

Rafael sukkede "ja.. ser du, jeg forstår din grund, Hmm..tak" han begyndte at spise kagen, den smagte ikke så dårligt, men han vidste stadig ikke om hun var på hans side elle hvad hun var, men han kunne ivertfald godt lide hende, hun var god nok, selvom han stadig ikke vidste om Mina, bare leget med ham, men hvos det var hende, burde hans kors gerne reagere, men så igen, han var ikke sikker. han valgte bare at nyde hendes selskab, da hun var hyggelig nok at være sammen med, han smilte lidt ubevidst, han ville gerne vide hvad hun mente om ham, han havde altid været nysgerrig omkring andre mening omkring ham, så overvejet at spørge, men tænkte han ikke ville misbruge hendes venlighed, den dæmoniske side gjore hans øjne sorte, og begyndte selv at undrede sig, den havde kun mødt 3 folk som den kunne lide at være sammen med, og hun var faktiks hyggelig, han kiggede ned og gjoere hans øjne blå-grønne igen, og kiggede så op og sagde "hvad mener du om mig?...øhh, jeg er meget nysgerrig på det punkt, det har jeg altid været"

"Du er godt selskab en for dig selv, jeg møder mange igenem mit liv, men du er fin nok, det vel derfor jeg reddede dig tidliger idag, normalt ville jeg bare tage imod penge og smutte min vej,"Sagde hun bare og trak på skulderne imens hun stak til sin kage og smed den så ud"Den smage af h til, jeg vil ha kinisisk skal du ha noget med?"Spurgte hun så med et smil på læberne og gik hen og tog sin tlf i hånden og tastede nummeret ind og ventede ikke på hans svar, "Hello, 4 kina boxe... nej måske 6"Hun forklarede manden i sin tlf vejen hjem til hende og lagde så på og satte sig så på boret med et smil på læberne og lagde bene over kors, og lod sin finger glide hen over det falske kors han havde om halsen, "Gud jeg er god til det"Mumlede hun så for sig selv, og overvejde lidt om hun skulle begynde at forfalske flere ting, hun kunne ikke lade vær med at smile ved tanken, hun kunne sikkert være meget god til det, så satte hun sig på kanten af boret og sparkede lidt med bene imens hun sendte ham et strålende smil "Hvis jeg ville dig noget ondt havde jeg sikker forgiftet kagen eller noget ikke?, eller søgret for mit hus var sikret så du aldrig kunne forlade det, altså du er fin nok, jeg vil dig intet ondt bare så du ved det"Sagde hun så og nikkede vildt til det hun sagde for hun mente det skam ville hun ham noget ondt havde hun jo gjort det for længe siden,

Rafael måtte anerkene hendes mening, om at hun tidligere kunne have gjort ham noget, det var sikkert bare ham, som havde for lidt tillid til hende, han nikkede, og spiste kagen færdig, han havde ikke noget mod den, efter hans opvækst havde kunne han spise alt, det gjore ham dog ikke mæt da han skulle spise sjæle for at blivee mæt, men han kunne stadig godt lide at spise andet mad, det fik ham til at føle sig mindre ond, han så ned på tallerken, da der ikke var mere, og skubebde den lidt væk, han kiggede lidt rundt,og sagde "hvorfor hjælp du mig? jeg er skam glad for det, men det undrede mig, jeg har jo ikke været så venlig mod dig endnu" han kiggede over på hans kniv, og tænkte på Gabriel, hvis han kunne se ham nu, vidste han godt hvad han ville sige, han rejste sig op, og sagde så "Jeg regner med du betaler for maden" han smilte for at vise han lavet sjov, han satte sig på kækkent bordet, og begyndte at tænke på Catherine, og smilte tilfreds til sig selv, han glædet sig til at komme hjem til hende, han ville gerne holde hende tæt ind til kroppen, men han havde lige nogen ting at gøre først, han kunne ikke være sammen med hende, så længe han ikke vidste hvem af hans og Gaberils gamle venner han kunne stole på, han havde jo opdaget at Thomas, kunne ville have korset, men han håbede ikke at Mina var på hans side, hun var nok en af dem han frygtede mindst, de andre var også et problem, men hun kunne kendte ham for godt. han undrede sig godt nok over hvordan hun havde overlevet, sidst han så hende, lå hun jo nede i en kiste, og bliv begravet levende, gad vide om det var Ronan som hjælp hende fri.

Hun kastede sin sok efter ham da han sagde hun betalte men nikkede leende "Jaja jeg har i det mindste råd til det" Sagde hun drillende og gik med det samme hen til døren da det bankede på og betalte for maden og kom så tilbage til ham og satte det på boret, og tog så en Kina box op og fandt de spisepinde der var med, og gav sig til at guffe løs, "Fordi, jeg er en engel er det svar nok?"Hun håbede lidt han hoppede på den med hun var en engel derfor hjalp hun ham, men det var slet ikke grunden hun ville bare ikke se andre væsner eller menensker havde det dårligt og slet ikke nogen hun havde snakket face to face med, så rettede hun sig imod sin mad igen og begyndte bare at guffe i sig imens hun nynnede smilende på en gannem Spansk melodi, hun savnede lidt sit hjem og sin familie, men de var der jo ikke mere så der var ikke mere i det, hun håbede dog hun en dag ville finde ud af hvad der skete med hendes forældre, da det var en sørgelig ting at de forlod hende da hun var 8 år.. hun sukkede og gav sig til at drømme lidt væk da hun så hans mine og kunne ikke lade vær med at smile "Hvem er hun så?"Spurgte hun med et smil og lod sine albuer hvile imod boret imens hun betraktede ham med drillende øjne, hun havde jo selv en fyR Joshua.. men de stod jo sådan lidt skævt i deres forhold hun ville havde børn og det kunne han ikke give hende da han var vampyr, men hun elskede ham så var sagen ikke længere i det.. hun sukkede kort og savnede ham lidt, han var sikkert på jagt hun stak til sin mad igen fraværende

Rafael var ligeglad med at hun kastet noget efter ham, det minde ham bare om de gode gamle dage med Gabriel, han så på kina maden, og syntes det så forfrædeligt ud, han havde aldrig syntes at kinesiks var så godt, men han kunne sagtens spise det, men spise pinde, det kunne han ikke, finde ud af, han gik lidt rundt i køkkenet og prøvede at finde noget at spise med, med gav hurtigt op, og tog bare kina boxen, og satte sig igen op på køkken bordet, han prøvede i starten med de mærkelige pinde, men stoppede hurtigt, og brugte hans hænder, han kigegde over på hende og sagde så "Catherine...hun hedder Catherine, hun er vampyr, vi bliv forlovet for mindre en 5 timer siden. hun er hjemme lige nu, jeg var på vej hen til en gammel ven, da jeg bliv sulten" han stoppede og sagde "Jeg skulle ikke havde dræbt pigen, men jeg kan ikke styre mig selv, når jeg bliver sulten nok" han smilte, og smed den ene kina box ud, da den var tom.

Ez kunne ikke lade vær med at grine da han begyndte at spise med fingerne men rystede blot på hovedet det var hans valg, "Sejt min fyr er også vampyr.. en skam vi kan aldrig danne familie"Sagde hun så med et skævt smil på læberne, og spiste bare videre med et smil på læberne, imens hun kiggede kort ud gennem vinduet, og tænkte lidt på Joshua.. hun sukkede kort og rettede så blikket imod sin mad igen og gav sig til at spise igen, imens hun tænkte lidt, "Det du gjorde tidligere er jeg ligeglad med, du skulle havde føde hellere du dræber hende end du fortæger hendes sjæl..."Hun sendte ham et skævt smil at leve uden en sjæl det kunne hun ikke forstille sig det kunne hun virklig ikke, hun sukkede kort og spiste så videre imens hun tænkte sig om, meneskende lagde sikkert ikke mærke til hvis deres sjæl forsvandt? det gjorde de sikkert. hun smilede lidt ved tanken og guffede bare videre.