What's worse than a wolf in sheep's clothing? \\Ezekiel\\

Rafael havde faktisk ikke tænkt på det med børn, men han var ikke så ked af det, han elskede Catherine,så kunne børn godt blive skrevet i glemme bogen, så længe hans lille søster, bare fandt sig en fyr der kunne få børn, så familien kunne forsætte, men ellers var han ligeglad, han ville elske at få børn, men han kunne godt klare sig gennem livet uden. han tænkte på Catherine, gad vide hvad hun lavde mens han var her, sikkert igang med at slappe af, hvis han kendte hende, men så igen, nogen gang gjorer hun bare noget dumt. han smilte og sagde så "Er der en måde jeg kan betale dig tilbage på?, både for maden, men også for redde mig" han hoppede ned fra køkken bordet, han gik ud af køkknet og ind i sturen, "forresten, unskyld for døren" han begyndte at tænke om hans søster havde det godt, han havde jo ikke hørt fra hende siden hun bliv udskrevet fra hospitalet, han burde nok tjekke op på hende, når han kom hjem.

Ez kunne ikke lade vær med at grine da han sagde det "EN dag redder du sikkert også mit liv!"Sagde hun så med et smil og gik hen til ham med et smil på læberne, og nussede ham så på toppen af hovedet. "du behøver ikke betale tilbage, jeg klare mig uden "Sagde hun så med et smil imens hun stadig gik og guffede af sin kina box, da hun var en del sulten, hun spiste jo sjældent for tiden, især når Joshua ikke var der, for så glemte hun det ligesom? han var jo hendes høne mor og søgrede for hun fik mad hele tiden, hun sukkede dramatisk det var lidt irrerterende at han hele tiden hundsede med hende, men hun vidste han gjorde det af kærlighed og frygt for at miste sin engel, hun kunne ikke lade vær med at smile ved tanken om han var så god ved hende, hun lod en hånd glide op til sin hals, imens hun fik et lille fjernt blik igen, og drømmede sig lidt hen i sine tanker..

Rafael smilte da hun sagde at han også ville hjælpe hende, det ville han nok, men han sagde aligevel lidt sarkatisk "mig?...næ..Jeg er for doven til at gå og redde folk"
han satte sig ned på en stol i sturen og så på Ez, hun så tænkene ud, han spurgte "Du ser så dejlig dum ud når du tænker" han smilte for at vise han lavde sjov, og tænkte at hun sikkert ville kaste noget efter ham igen, så han var klar på at dukke sig, men han forsatte med at snakke "hvad tænker du på?" han var selv lidt væk i hans egne tanker, men ville gerne vide hvad hun tænkte på. han lænede sig tilbage i stolen, og begyndte at slappe lidt af, han vidste ikke om han skulle tage over til Catherine bagefter han havde været her, han villle men vidste ikke om hans gud-far havde fulgt efter dem til gården, og hvis han havde det, vendtede han bare på at han vidste ham vej til Catherine, men måske var han for nervøs, måske skulle han bare tage over til Catherine, og holde hende ind til sig, og nyde des forlovelses nat, det var nok det han heller helst lige nu, han sukkede og kiggede tilbage på Ez.

Ez rystede bare på hovedet af ham og gik hen og satte sig på stue boret, og havde ingen planer om at fortælle hvad hun tænke på, men sukkede bare kort og sagde det så endeligt, "Det er bare Joshua.. han er en høne mor, jeg ved godt jeg er lille og ikke så... god til at passe mig selv, jeg er kendt for at sulte mig selv eller det der er værre, og hver gang vi har været væk fra hinanden i mere end 4 uger, er jeg altid syg på den ene eller den anden måde,"Hun sukkede kort det var sjovt at vide hun var så gammel og stadig ikke kunne passe sig selv, eller det havde hun jo kunne? indtil han dukkede op i hendes liv, hun smilede ved sig selv, hun elskede jo den tosse.. men han var for over beskyttende hele tiden, hun sukkede dybt, og rystede så kort på hovedet imens hun rettede blikket ud imod vinduet, og kunne se nogen bevæge sig der ude, hun satte sig dog ret op, og gik hen imod vinduet, og kiggede kort ud, efter for at se hvem der havde fulgt efter dem, så rettede hun blikket imod Rafael "Vi har fået gæster"Sagde hun så med et smil på læberne og gik hen til sit gamle skab og fandt en nøgle i lommen, og låste det op, og afslørede de våben hun havde fået samlet igennem tiderne til at slå vampyre og andre væsner ihjel, hun manglede stadig noget til at slå en dæmon ihjel.. hun valgte dog bare at tage en lille dolk hun selv havde lavet, og lukkede så skabet i igen, og puttede dolken ned i sine trussers kant, og låste så skabet igen, og satte sig på boret igen, imens hendes sanser var vågnede af deres lille dvale,

Rafael syntes det var sjovt hendes elsker passede på hende,han skulle til at sige noget sarkastisk, men stoppede da hun sagde de havde fået gæster, han rejste sig op, og gik hen bag hende, og sagde så "vi skal have et overblik, hvór mange kan du se??" han stod ikke stille og vendtede på hendes svar, han gik ud i køkknet, og lagde hånden på hans kors, i lommen, og tog det op, og kiggede kort på det, og lagde det så ned igen. Rafael tager kniven på køkkent bordet, op stiller sig op af vægen ved siden døren, og sagde så "håber du bor alene, din kærste skulle nødigt komme hjem til i en masse rod, efter et slagsmål" han kiggede ud gennem vinduet på døren, om der var nogen, han kunne ivertfald se 2 folk som var udenfor, men han kunne ikke se hvordan de så ud, men der var sikkert også nogen på de andre sider af gården, han åbnede stille døren, men holdt sig op af vægen, så hvem end de var, ikke kunne se ham.

Ez sad bare stille imens hun tog sig et notat af hvem det var og kom så på bene og gik hen til ham, og puffede bare døren helt op hun var ikke bange det havde hun aldrig været hvis de ville dem noget ondt havde de jo allerede brudt igennem dørende, dog dukkede hun sig i det en pil blev fyret imod hende, og chuttede noget af hendes hår af"Ih ikke håret"Udbrød hun med det samme og smækkede døren i, og luskede så hen til pilen der havde boret sig ind i vægen, "smart de er gift på pilen, det vil du sikkert ikke dø af, men det vil jeg!" Hun sukkede irrerteret og rev den ud af vægen og gik hen og knækkede den midt over for så at smide den ud, hun gik atter hen til ham, og kiggede ud igennem et vindue der var tæt ved døren, og kunne se en pige med langt brunt hår, hun fnøs da hun havde set hende før, "Af alle væsner"Mumlede hun for sig selv, og sprang så hen til et skab i køkknet og flåede det op og tog nogen bøtter med engle salve ud, og kiggede så hen på ham, og vente så blikket imod skabet igen og lukkede det i, "Vi skal nok få det sjovt"Spandt hun nærmest og luskede hen til bagdøren, for at se ud, og skar en grimasse da hun fik øje på 10 angribere mere.. hun sukkede opgivende, så meget for den gård. hun håbede da den ikke blev for slemt ramt, ellers måtte hun bare få den ordnet igen nå skidt pyt,

Rafael som stadig ikke havde set angribernes ansigter sagde så "er det dine eller mine?" han håbede hun forstod hvad han mente, men besluttede for at spørge anderledes "jeg mener, er det nogen du kender, eller nogen jeg kender, du har jo set dem?" han gik væk fra den dør hun var ved, han syntes ikke de skulle være to om samme dør, de kunne jo bare bryde ind 2 steder fra, han kiggede på den ødelagte pil, den havde ikke nigen pentagrammer på, så han var ikke i den store fare, men det betød vel ikke så meget han ville jo gerne søger for af engel ikke kom til at dø, hun havde jo reddet ham, og hun var heller ikke så slem igen. han brugte kniven til at skære et lille hul på hans arm tegnde et Kolosal pentagram på gulvet foran hoved døren (bedre kendt som devil´s trap) og søger for at han ikke var inde i det da han tegnde det færdig, han gik over til ez.

"En af dem er mine, resten kender jeg ikke, kan det være din gudfar?"Hun kiggede hen på ham men rystede så på hovedet, og satte sig bare på køkkenboret for at vise hun ikke lod sig påvirke at det der skete omkring dem, da hun vidste de ikke kunne komme ind i huset, eller det kunne de nok men så skulle de også regne med de så hendes lidt hidsige side, sidst hun havde været hidsig havde hun slået noget ihjel, tidligere idag... hun ville ingengag tænke på det, de havde ikke gjordt hende noget men var en trussel så hun havde slået menneskerne ihjel, men også bedt for dem på sin måde.. "Jeg er træt, vil du med iseng?"Spurgte hun bare imens hun kiggede på ham typisk hende at blive træt når hun burde være mest frisk.. hun kunne ikke lade vær med at gabe og smile dovent, for hun var doven især når det kom til kamp det var ikke hendes smag.

//Kra svigt, xD

Rafael forstod hende ikke, hvorfor bliv hun træt, det var ikke ligefrem et godt tidspunkt at sove på, men tænkte det sikker bare var en del af hendes personlighed, så han smilte og sagde "hvordan kan du sove efter at have spist alt den kina mad?" han kiggede op mod døren, da der var en på den anden side,som gerne ville ind, men kunne ikke på grund af pentagrammet foran døren, han kunne godt se hvem det var, efter at han jo tidligere havde sparket døren ind, han smilte og sagde "hey Alex.." Rafael kiggede på ez og sagde "Jeg kender ivertfald ham" Alex snere af Rafael, og var sur over at han ikke kunne komme ind, "Rafael hvilken pige er det nu? efter lugten er hun engel, du kan bare ikke lagde være med at ødelægge din afdøde brors ære"

\\samem prolem her\\

Ez fnøs kort over det fyren sagde og lod sig bare glide yndefuldt ned af sin plads på køkkenboret, og kiggede hen imod fyren der stod i døren og trak sin dolk op fra sin trussekant, bare for at vise at han ikke var velkommen det samme var hans venner ikke. så rettede hun blikket imod Rafael, "Hvorfor er du sådan en problem spreder?"Spandt hun så smilende, hun kunne godt lide der skete noget, der skete jo sjældent noget når hun var alene så dette var bare et plus for hende i sig selv, så rettede hun blikket imod fyren, alex? "Hør, pak dine venner sammen og fis af"Hun spandt det nærmest imens hun trøffede rundt og gik så hen og trak et tæppe om sig og smuttede så hen på køkkenboret igen og lagde sig til rette imens hendes blik hvilede imod fyren i døren, hvis hun havde en hale ville den helt klaret glide igennem luften, en skam hun var engel for hun ville gerne have en hale! Hun sukkede med et smil og lå bare pænt stille imens hun studerede fyren i døren og havde gættet han var en dæmon,

Alex kiggede interesseret på hende, han nikkede venligt til hende, han havde ikke tænkt på at det var hendes hus, han kiggede lidt ned, Alex var ikke så slem, han havde flere moralske principer end mange andre fra hans venne kræs, han drejet blikket mod rafael og sagde "Jeg forvendter at du gør det rigtige" Rafael rystede på hoved, og Alex kiggede mod Ez "undskyld at vi bryder ind, jeg skal nok tage mine angrebs hunde tilbage, men den ene er ikke en af mine folk, men dem der er smutter nu" Alex vendte sig om, og råbte en komando til at forlade området, og lidt efter kunne man høre lyden af fødder som løb, mod vest. Rafael rejste sig helt op, og gik hen til Ez "skal jeg forlade dig, så du kan sove i fred?"

Ez kiggede bare efter fyren og nikkede hun havde allerede gættet en af dem ikke var hans, så kiggede hun bare på Rafael og nikkede "Bare smut"Så hoppede hun ned fra køkkenboret og lagde sit tæppe på boret, imens hun kiggede rundt. hun vidste hun var her endnu, hun kunne fornemme pigen, hvorfor af alle dage skulle den tøs dukke op idag?, hun sukkede kort, og lod bare en hånd hvile imod sin hofte så hun let kunne trække sin dolk igen hvis hun behøvede, men et sted håbede hun at pigen var forsvundet igen, dog hørte hun nogle fod trin oven over dem og skar en grimasse. self. tøsen ville ikke gå uden at få en smule hævn over hvad ez havde gjordt ved hendes broder. men halo. det var hendes bror der havde været hende utro så hun havde en grund til at knuse hans hjerte på den måde, "Vi ses en anden dag"Sagde hun så til Rafael med et smil på læberne,

Rafael overvejet at blive,men han havde en forlovet at se til, og gamle venner at kæmpe mod, så han nikkkede og sagde så "Det gør vi sikkert" han gik ud af kækken døren, da den anden var blorkerte af en devils trap. han ville ikke bare efterlade hende, men hun sagde jo selv at han skulle gå, så det var hvad han gjore, han folde hans vinger ud, og kunne lugte af Alex bare vendete på ham, han smilte, og flyv så væk..

\\Abaddon, over and out.. tror jeg laver et andet emne med dig sener, hvis det er okay?\\

//Fine whit me... du laver så det fint nok, ^^