hvorfor her?~Ricko Man~

Han smilte stille og stilte sig i døren og betragtede hende. Hans øjne gled over de lette former og hendes farve valg. Han blinkede lidt og kom pludselig i tanke om noget. Uden et ord gik han over og trak sin t-shirt af og fandt et par nye bukser frem. Han grinte lidt og hoppede ud i den begyndende nat. Han løb fra huset og med et sejrhyl begyndte han sin forvandling. Efter hvad der virkede som evigheder i smerte, var den komplet. I stedet for Ricko, stod nu en gigantisk sort ulv, hvis øjne havde en mærkelig sumpet farve, og sult lyste ud af den. Med et hyl, satte den af og forsvandt i skovens mørke.

hun sad bare og læste og ventede på ham, men hun blev færdig med sin bog før han kom tilbage og der efter kedet hun sig meget. Hun måtte åbenbart være faldet i søvn, for hun vågnede da hun hørte et eller andet udenfor, hun rejste sig op og kiggede lidt ud, hun trak hurtigt for igen på en eller anden måde havde en meget stor folk ulve fundet hende, hun mærkede på sin rifte på kinden, den blødte det var nok derfor de havde fundet hende, hun håbede meget på at Rikco snart ville komme og få dem væk, hun ville ikke selv kunne få dem væk

Han skyndte sig tilbage, hans enorme sult stillet for nu. Blodet var stadig frisk i hans pels, da han stoppede brat op. Nogen var trængt ind på hans territorium. Han vejrede i luften. En flok ulve! Med et aggresivt hyl, satte han af igen, hans enorme krop fløj igennem skoven som vind med orkanens styrke. Endnu engang satte han i et aggresivt hyl der rungede imellem træerne imens han nærmede sig sit bosted og kvinden der hvilede der.

nogle ulve var gået indenfor da de havde lugtet hun var der inde, hun var blevet fanget i et hjørne, en af ulvene bed ud efter hende, men hun nåde lige at flytte sig, men hun havde ikke set den anden der også gjorde som så fik fat, hun kom til at skrige, den havde fat i hendes arm, og meget tæt på hendes hovedpuls åre i håndledet, den begynde at hive hende ud til de andre som ventede udenfor, hendes blod begynde at dryppe ned på gulvet og lavede et spor for hjørnet og ud til de andre ulve, hun hørte hylene som kom, men hun viste ikke fra hvad det var, men hendes arm gjorde meget ondt da ulven ikke havde givet slip på hendes endnu

Da han først fik øje på ulvene hyle han bare for at skræmme dem væk. Da han så de havde fat i kvinden, så han rød. Med et krigshyl fløj han på den første inden den nåede at reagere. Med brutal styrke, bed han fast i nakken på den og knækkede den, hvorefter han kastede den skødesløst til siden. De andre ulve vendte front mod ham, meget mindre end han selv, og den som havde taget fat i Grazia gav slip og udfordrede ham med en knurren. Herefter startede kampen. Den var kort og brutal, flere af ulvene måtte lade livet for Ricko's kraftige krop, omend flere flænger og bid havde revet hans side åben. Da de sidste flygtede med halen imellem benene gav hen et sidste hyl fra sig. Et hvori hans had og sejr lå. Derefter kollapsede han på jorden, og hans krop spasmede imens den vente tilbage til sin menneskeform. Nu nøgen og såret lå han stille i jordens varme skød.

hun mistet en stor del blod, men hun tog sig af ham i stedet for sig selv, selvom han var nøgen, fik hun ham ind i sengen, hun forbandt alle hans sår, selvom det var ved sortne for hende et par gang, lod hun sig ikke slå ud af det, hun fik for båndet alle hans sår, hun lagede dynen eller tæppet eller hvad der nu var om ham, hun forbande sit eget sår til sidst, men hun havde mistet voldsomt meget blod så meget at det var meget farligt for hende og den forbinding hun havde på blev hurtigt mere rød af blod, hun rejste op, men hun var meget svimmel af blod mangel, hun falde om, da hun besvimede, hun lå bare på gulvet

Han vågnede ved lyden af at hun dejsede om. Med rolige bevægelser kravlede han ud af sengen og tog forsigtigt om hende. Han lagde hende op sengen i stedet og eftergik hendes forbinding. Han sukkede stille og puttede tæppet tæt omkring hende. Han kiggede ned af sig selv og rejste et øjenbryn. "Så hun er virkeligt ikke bange for mig.." Han smilte bredt og gik over for at tage sit tøj på. Efter det gik han tilbage og satte sig ved hendes side, strøg forsigtigt håret fra hendes ansigt og betragtede hende. "Tænkt sig.. En smuk kvinde der ikke flygter ved synet af mig.. Det sker sjældent.. For ikke at sige aldrig.." Han lo stille af sig selv. *Jeg snakker for meget med mig selv..* tænkte han stille.

hun lå bare lige så stille og sov. Hun vende sig en lille smule hen imod ham af en eller anden grund, men hun lå jo og sov og hun sov meget tungt, det var først langt henne på dagen efter hun vågnede igen, hun havde fået det meste af sit blod tilbage, men hun var stadigvæk træt, hun kiggede lidt rundt, hun viste ikke om han stadigvæk var der, men hun skulle da ha ment at hun falde om på gulvet, hun tænkte sig en lille smule*han må ha lagt mig her i stedet for*tænkte hun for sig selv, hun gabte en lille smule og holde sig for munden, men den arm som ulven havde bidt i, den rørte hun ikke på, det gjorde den alt for ondt til

"Har vi det bedre?" sagde han fra døren. Han havde været ude og hente lidt vand. Han stod kun i et par bukser, de mange ar fra ulvenatten var stadig på hans krop. men forbindingerne var lagt væk. "Du burde drikke noget vand." han smilte venligt til hende og satte sig ned på hug ved siden af hende. Med ømme hænder strøg han igen lidt hår bort fra hendes ansigt og rakte hende vandet med en let rødmen.

hun fik sig sat lidt op, hun prøvede at løfte hendes skadet hånd, men da hun mærkede hvor stor smerten var i den, holde hun op med det igen, men hun ville helst ikke være en byrde for Ricko, så hun prøvede igen, men det gik ikke, men fik drukket lidt vand, hun manglede stadigvæk en del blod, men hun skulle nok klare sig fint, hun var bare glad for han var okay, hun så meget træt ud, hun falde også hurtigt i søvn igen og sov meget tungt igen, men det var der jo ikke noget at gøre ved, hun havde sat sit eget liv over styr for hans i stedet for, hun var ligeglad med om hun døde af det, det hun gjorde var det hun følte var det rigtige at gøre

Ricko så med bekymring på den unge kvinde. Han kunne ikke lade hende dø af så lidt, og han havde ingen penge til lægen. Han vidste knap nok hvor lægen kunne findes. Han satte sig ned ved sengen og strøj hende let over håret, imens han tænkte. Hans hånd føltes varm og blid, og næsten konstant kom der en let strøm af beroligende lyde fra ham. Som dagen gik, forsvandt han af og til, men kom hurtigt tilbage. Med sig havde han frugt og grønt, og en smule kød til siden. Blidt tog han om hendes skuldre og hviskede nær hendes øre "Grazia.. Vågn op.. Du må spise lidt.."

hun ville ikke vågne nu, hun prøvede at skubbe ham lidt væk, så hun kunne sove videre, men hun vågnede så, hun spiste kun frugten og det grønne, kødet rørte hun ikke, en elver spiste aldrig kød og hun havde aldrig gjort det, efter hun havde spist, lagde hun sig ind til ham, hun var ved at få farven i huden tilbage og det var kun et godt tegn på at hun var ved at komme sig godt, men hun lå meget godt ind til ham, hun ville ikke rigtigt væk fra ham, han var dejlig varm

Han smilte stille for sig selv og lagde sig ned ved siden af hende. Hans nøgne overkrop var utroligt varm i forhold til han havde gået uden trøje hele dagen. Han lagde begge arme blidt omkring hende, og krammede hende forsigtigt ind til sig. Hvem vidste hvornår han næste gang ville få chancen for at nyde en anden persons varme? Han snuste forsigtigt til hendes hår og tabte sig i hendes duft. Ufrivilligt reagerede hans krop imod hendes og hans kinder rødmede svagt. Forsigtigt, næsten nervøs plantede han et kys på hendes kind og hviskede igen "Sov roligt Grazia.. Jeg beskytter dig." Derefter lagde han sig stille ned, med sanserne ude omkring sig, hvis faren skulle lure.

hun lå bare og sov indtil ham, hun skulle nok komme sig helt efter et par dage. Der gik et par dage og hun var kommet sig over sin blod mangel og det var kun godt, så ville hun også overleve denne her gang, men det ville hun nok ikke ha gjort hvis hun ikke havde haft Ricko ved sig og havde ham til at beskytte sig, det var hun meget glad for hun havde, hun vågnede og kunne se han ikke lige var i den lille hytte, hun skulle til at gå ud af sengen for at se om hun kunne det

Ricko lå udenfor igang med sin sædvanlige træning. Det eneste han var iført var et bar boksershorts, da han regnede med at Grazia ville sove længe. Resten af hans tøj lå klart inde ved siden af sengen. Hans muskuløse overkrop arbejde hårdt under presset fra adskillige store sten, han havde spændt fast til sin ryg, imens han tog sine armstrækkere. Hans grynt af udmattelse lød højt selv inde i det lille skur. Arene var efterhånden helt pæne. omend det var tydeligt de ikke ville gå væk foreløbigt.

hun kom ud af sengen, men hun støttede sig lidt til væggen og kom hen til døren og kiggede ud af ham, men hun var lige ved at falde, men hun fandt hurtigt balancen igen, hun kiggede bare på ham og smilede, hun havde ikke noget imod at se på ham sådan der, han havde været så ved hende at passe hende imens hun ikke selv kunne det, men hun var ved at komme sig helt, hun var stadigvæk lidt svækket, men det skulle nok gå over hurtigt igen, hun stod bare i 'døren', hun kom til at hoste lidt

Han for lidt sammen ved den pludselige lyd, hvilket resulterede i en mund fuld af jord, og en mave presset ned af stene. Han kom op igen og hostede lidt, hvorefter han stak i en dyb og rungende latter. "Du forskrækkede mig.. er du okay Grazia?" Han smilte til hende med jord i hele hovedet og et sjovt ansigtsudtryk imens han spændte de store sten af sin ryg.

hun holde sig over munden da hun begynde at grine lidt, men hun stoppede igen"jeg har det, bare lidt svag i det, men jeg klare den fint"sagde hun og smilede lidt til ham. hun stod lænt op af dørkarmen, hun støttede sig meget til den, hun gik ikke væk derfra for så havde hun ikke noget at støtte sig til og havde hun ikke det ville hun nok med stor sikker falde og ligge på jorden og havde svært ved at rejse sig op igen, man skulle næsten tro hun boede hos ham, men det gjorde hun jo ikke, han passede bare på hende og det var hun meget glad for

Smilende gik han nærmere med et øjenbryn rejst lidt. "Er du sikker? Du virker ikke helt okay.." Han stilte sig helt op af hende og lagde panden mod hendes, for at tjekke hendes temperatur. Han lugtede svagt af sved og jord, en blanding af mand og skov, og det var tydeligt at se at hans krop havde arbejdet hårdt.

"ja Ricko jeg har det fint"sagde hun og skubbede hans pande blidt væk, hun brød sig heller ikke helt om lugten der kom fra ham"jeg går ind igen"sagde hun og begynde at gå stille indenfor igen, hun støttede sig hele vejen ind til sengen og satte sig i den, hun skulle bare havde noget mad, drikker og søvn og så ville hun vare rask på ingen tid igen.
hun sad bare i sengen og kiggede hen på ham, hun smilede lidt til ham inden hun lagede sig ned, hun lå og kiggede på ham

Han stod lidt i "døren" og betragtede hende. Hans kinder var let røde og hans blik flakkede nervøst. Han havde været for tæt på denne elver. Hun ville snart være væk igen og så ville hans skur være tomt og ensomt endnu engang. Med et suk vendte han sig i døren og kiggede ud. "Jeg.. går til søen.. Jeg trænger vist til at få jorden af mig.." Han kløede sig i nakken og fortsatte. "der.. der står noget frugt til dig udenfor.. Jeg nåede ikke at bringe det ind.. Hvis du får brug få at gå tilbage skal jeg nok fører dig til byen..." Han sukkede igen og gik ud med sænkede skuldre, og et udtryk af nederlag over sig.

hun så efter ham, hun havde det endelig meget godt hos ham, hun havde ikke tænkt sig at tage tilbage til byen lige med det samme igen, hun lå bare og ventede på ham, imens hun hvilede sig en lille smule, hun hørte et eller andet der vækkede hende, hun åbnede øjne med et sæt, da et eller andet hoppede op i sengen til hende, hun blev væltet ud af den, hun så op i sengen, det var et eller andet dyr, der var hoppet der op og væltet hende ned

Ricko gik stille tilbage til hytten, vandet dryppede stadig af ham da han fangede færten af noget uventet. Med et brøl sprang han frem mod hytten med tankerne *Lad hende ikke være såret endnu en gang!* og flåede forhænget til side. Hans massive krop blokerede for udgangen, og hans ansigt var fortrukket i bestialsk vrede og harme. Han stirrede mod Grazia, sikker på at han endnu engang ville finde hende såret og vide at han havde fejlet.

hun satte sig lige stille op, hun så Ricko"der var noget som skubbede mig ud af sengen"sagde hun og ømmede sit hoved en lille smule, der lå noget under tæppet i sengen, hun fik sig op og stå, flyttede tæppet og opdagede det var den lille ulveunge som havde fundet hende"hvad du dog her lille ven Ricko bliver ikke glad for at se dig her"sagde hun selvom hun godt viste at Ricko var kommet ind, hun skubbede stille og roligt den lille unge ned på gulvet igen fra sengen, hun så hen på Ricko"den tro vist jeg er dens mor"sagde hun og kunne ikke lide være med at smile lidt

Han stod lidt og så vantro på scenen. Så begyndte han at le højt og satte sig ned mod væggen. "Hold kæft.. Du skræmte mig der.." Han kiggede ned på den lille unge. "Jeg tror ihvertfald den kan lide dig.." Han grinte igen og stak hånden lidt frem, imens hans øjne intenst fulgte den lille unge. Han læber var skilt i et varm smil, og hans krop så ud som om den slappede af for første gang i meget lang tid. Hans lugt havde også ændret sig.. Nu var det næsten kun skov og sø der fulgte lokalet.