Lets go for a walk... - Demetri

Dag: Irl
Dato: Irl
Tid: 23:00
Vejr: Koldt
Sted: De åbne gader
Omgivelser: Folk hist og her
Påklædning: Et par højehæle, stramme jeans, og en t-shirt i hvid

Fie stod ude midt på gaden, hun var gået forkert, og kunne kort ikke finde ud af hvor hun var. Alligevel begyndte hun bare roligt at gå ned langs de mørke og kolde gader. Man kunne tydeligt høre hendes skridt da hun var iført et par højehæle. hun var ligeglad, hun fandt det ikke særlig farligt at være ude på den tid, desuden hvem skulle dog kunne gøre hende noget? Hun rystede kort på hovedet og glemte tankerne. Det lyse hår var sat op i en knold og kun to totter hang ned langs hendes ansigt.
Lavt begyndte hun at små nynne for sig selv, bare lig underholdning for sig selv imens hun bare vandrede rundt i gaderne. Hun havde haft brug for lidt luft, og komme ud og strække benene lidt. Et lille smil lå dog heletiden over hendes læber. Hun kunne ikke lade hver med at smile, hendes humør var bare i top.

Demetri smilte ved synet af Fie, selv sad han i skyggerne
og kunne roligt iagtage hvem som helt. NU var det så bare
at finde ham. Et menneske kunne lige så godt stoppe med at
lede, et væsen hvis evner var som vampyrs ville snart kunne
finde ud af at han stod oppe på bygningen som havde butikken PT
MUSIK til forretning. Hun var glad, det var dejligt at se.
Han sukkede, ikke sorgmodigt men et mere frit lille suk af tanker
og følelser. Hvad skulle han sige, hun var hans, følelsen var umenneskelig
men Demetri var jo heller ikke menneske.

Fie fortsatte lidt med at gå, men stoppede så op da noget meget velkendt ramte hende. Hun bed sig i læben, og smilede stort ved duften af Demetri. Hun så lidt rundt for at sikre at der ikke rigtigt var andre end hende selv. Før hun så råbte, "Jeg ved godt du er her". Hun så op på ham, og smilede glad imens hun strøg en af totterne til side. Hun overvejede kort om hun skulle komme op til ham, eller se om hun kunne lokke ham ned til sig. Et lille lusket smil gled over hendes læber, imens hun så op på ham. "Tør du komme her ned?"Lød det drillende fra hende imens hun smilede lusket til ham.

"Næsten ikke" sagde han og sprang ned fra bygningen,
i det samme forvandlede han sig til en sort ravn som
fløj en enkelt gang rundt om Fie, tilsidst forvandlede den
sig til Demetri igen lige foran Fie. Han smilede roligt,
dog lidt tilbage trukket til fie. "hvad så" sprugte han
kort efter.

Fie smilede lusket, og betragtede ham roligt imens han fløj lidt rundt. Hun smilede drillende til ham, og prikkede ham blidt på næsen. "Ikke så meget"Sagde hun, og smilede til ham. Hun så på ham, og overvejede kort om hun skulle drille ham lidt eller ej? Hun smilede udfordrende til ham, og så kort lidt rundt. "Kan du fange mig?"lød det kort fra hende før hun begyndte at løbe. Hun kunne godt lide at udfordre ham, selvom hun var ret sikker på at han ville indhente hende. Alligevel prøvede hun at løbe fra ham, og se om han kunne indhente hende.

Demetri blev stående hvor han nu stod og kiggede
bare på Fie løbe, han havde ikke tænk sig at løbe
efter hende, han tog hænderne ned i sine bukser
og kiggede bare efter Fie som løb som en lille skole
pige væk fra de store drenge, der var ikke længere
et smil på hans læber. Han slikkede sig over læberne
en enkelt gang. Han havde ikke fået noget hele natten
så det kunne være det var det der var grunden til hans
opførsel, det viste han ikke helt.

Fie bed sig i læben, og stoppede et stykke fra den gade han var på. Hun bed sig i læben, og gik tilbage. Det lod ikke til at han var i humør til hun drillede ham? Hun nåede tilbage til enden af den gade Demetri skulle befinde sig på og så lidt ned af den. Det så ud til at han stadig stod der. Hun stoppede op en lille meter fra ham, og så på ham med et undrende blik. "Noget galt?" hendes stemme var forsigtig, og hun var ikke helt sikker på om han var for doven til at løve efter hende, eller om der var en anden grund. Hun

Han kiggede roligt på hende og gik hen til hende og i det samme
prikkede han hende på panden og begyndte at løbe, han kunne sagten
fange hende, han behøvede ikke engang at løbe, han tænkte Fie
og hviste hvordan hun ville reagere på ting som foreksempel
de der var lige nu.

Fie så forvirret på ham, da han prikkede hende, og begyndte at løbe. Hun smilede så og satte i løb efter ham. Hun kunne ikke lade hver med at smile lidt over at han havde fået vendt drilleriet imod hende. Hun fik indhentet ham, og smilede stort til ham. Hun prikkede ham på skulderen, og grinede lidt. Hun var glad for at se ham, det var rart. Hun havde savnet ham, selvom det ikke var sålænge siden hun sidst så ham. Men alligevel, hun bed sig i læben, og smilede roligt.

De stoppede begge stille og roligt op og Fie's smil var nærmest
hjerte varmende. "Hm...hvad så babe" sagde han imens han
slikkede sig over sine to par hugt tænder. Han havde et drenget
og alligevel lumsk smil, dernæst sagde han. "Kommer du her tit,
for nu har du en grund" han grinte tøvende.

Fie så på ham, og smilede sødt. "ikke så meget.."sagde hun stille, og så på ham imens hun roligt lod en hånd glide igennem sit pandehår. "Det er en lækker grund, nu du siger det"sagde hun og sendte ham en lille drilsk smil, og prikkede ham blidt på næsen imens hun roligt nærmede sig ham lidt. Hun kunne ikke lade hver med at smile så meget som hun nu gjorde, hun blev bare glad for at se ham. Hun kunne ikke lade hver med at være glad over at se ham. Det var bare så rart at se hans ansigt.

Han smilte mere roligt, afslapped og drenget.
"Hm syns du" han så ikke noget i sig selv mere,
han havde kun gjort sig lækker for at lokke mennesker
til mad for han, det var det eneste en vampyr som ham
tit tænkte på. Han kiggede langsomt op og ned af hende.
Fie var nu ret smuk i lyset fra gadelugten.

Fie smilede til ham og nikkede. "Mmmh, du er rigtig lækker " sagde hun og smilede skævt til ham. Hun gik helt hen til ham og lagde armene om halsen på ham, imens hun roligt betragtede hans ansigt. "hvad laver du så her ude?" lød det så roligt fra hende imens hun kort så rundt. Hun ville helst være sikker på at der ikke dukkede en eller anden junkie op bag dem, selvom det ville være ret umuligt. Men stadig kunne hun bare godt lide at være på den 'sikre' side. Hvor dumt det end lød. Hun havde dog svært ved at koncentere sig om sine omgivelser da hun stod sammen med Demetri.

Først holdte han hende kun på hendes hofter, "Det regner jeg ikke med"
han trak på skuldernde, "Men der er sket nogen ting" han slap hende nu igen,
det var svært at forklare hende. Men hun viste det vel selv, det med at
han var lækker og det smigrede ham da men så var det ikke rigtig mere,
han var på en måde nervøs og alligeveL. Ville Fie nu hade ham forevigt?

Fie så på ham, og bed sig i læben. "I mine øjne er du" sagde hun stille, og smilede til ham. Hun bed sig i læben da han sagde det andet. "Det ligemeget"sagde hun, og så på ham. Hun bed sig i læben, og betragtede ham roligt. For Fie betød det ikke noget. Hun hadede ham ikke, slet ikke. Hun var ikke sikker på om hun overhovedet var i stand til at hade ham? "Demetri, jeg elsker dig, lige meget hvad der har været sket"sagde hun, og så ham i øjnene. Hun mente det dybt seriøst. Hun kyssede ham blidt på kinden, og smilede til ham.

Han nød kyssene men hans uro forsvandt stadig ikke,
"Dusørjæger er begyndt at jagte mig" han holdte en kort
pause, "Du bliver nød til ikke at fortælle nogen vi er sammen"
det skar nærmest i hjertet, dog hviste han at dette ikek var
en ægte følelse men psykisk efterligning. "Der kan ske så
meget med dig, så pas på når jeg ikke erhos dig" han tog hendes
hænder og lagde dem sammen hvorefter han tog dem op til sin
mund og kyssede dem. Dette var nok første gang Fie ville se Demetri
sådan her, men der ville komme flere gange, mange flere!!

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Jeg skal nok lade hver med at sige noget"sagde hun stille, og så på ham imens hun betragtede at han kyssede hendes hænder. "Kan du ikke gå i skjul i noget tid?"spurgte hun stille, og så på ham med et håbende ansigt. Hun ville ikke have der skete ham noget. Det kunne ikke ikke holde til. Hun brød sig ikke helt om at han virkede så nervøs over hvad er kunne ske. Hungik helt hen til ham, og bed sig i læben. "Du må ikke forlade mig"sagde hun stille, og lænede hovedet ind imod ham

Han holdte rundt om hende da hun kom tæt på ham, han
kunne ikke gå i skjul det viste hun allerde selvom Fie selv
sprugte, men det med at forlade hende ville han aldrig gøre.
"Jeg vil aldrig forlade dig Fie" hviskede han ind til hende. Folk
omkring dem der før havde set Demetri ville blive overrasked
men det virkede som om at alle disse folk var nogen helt andre
han ´kendte ingen omkring dem og for første gang i lang tid.
Følte han et kort øjeblik fred med Fie i sine arme.

Fie så kort op på ham inden hun gemte sig ansigt ved hans brystkasse. Hun bed sig i læben, og lyttede til hvad han sagde. Hun var glad for at vide det, men hun kunne ikke tvinge nogle ord frem. Derfor valgte hun bare stilheden. Hun pressede sig ind til ham, og lukkede øjnene i. Tanken om at han blev jagtet gjorde hende en anelse bange, men hun var stadig sikker på at han nok skulle klare det. Hun Følte sig tryg i hans arme, sådan havde hun længe haft det, også før de kom sammen. Hun så op på ham, og bed sig i læben. "Lov ig at du passer på!"sagde hun, og så på ham med bedende øjne.

Han grinte svagt, "Hvornår har jeg ikke passet på?" han
bed sig i læben med 2 af sine fortænder så hans hugtænder
stadig var inde i hans mund. Han hhviste at dette ville blive
hans død en dag. Hans ansigt var fortvivlet og nervøst men
han ville skjule det ved at holde og Fie men hun kiggede kort
op på ham og i det samme gjorder han sit ansigt koldt ogfølels
løst som han havde gjort før.

Fie bed sig i læben, og grinede lidt over hvad han sagde. Hun fik et kort glimt af hans ansigt, men kunne alligevel ikke lade hver med at blive mistænksom. Hun så op igen på ham, og lod blidt sin en hånd glide over hans kind. Hun smilede kort lidt til ham, imens hun bare betragtede hans ansigt. "Hvem er dusørgjærgene?" spurgte hun stille, også på ham. Hun havde grublet lidt over hvem det var, ikke fordi hun havde tænkt sig at opsøge personen, det ville bare endeop i et eller andet rod.

"Det ligemeget" sagde han og trak på skulderne hvorefter
han slap grebet om hende, han kiggede dog stadig på hende,
"du behøver ikke tænke mere på det Fie" som om hun ikkke ville
dette kunne slå ham ihjel og hun elskede ham åbenbart så det
ville selvfølgelig knuse hende hvis han en dag var væk. Verden
var forunderlig syntes Demetri nogen gange, da han menneske
var han så uvidene og dødelig...Dog viste han ikke bedre da han
stadig blev forelsket i et andet væsen

Fie så på ham, og bed sig i læben. "Jeg skal prøve at lade vær med at tænke på det sagde hun og så op på ham. Hun elskede ham, hun brød sig slet ikke om tanken om at han måske kunne forsvinde. Hun bed sig i læben, og så sig kort omkring for at se det få personer der gik forbi dem. Hun smiled ekort til ham, hun prøvede virkelig at glemme det, selvom det var svært. Hun savnedeallerede hans kram, men hun sagde ikke noget.

Han rakte hånden ud til hende for at hun skulle tage den.
Han havde lyst til at holde hende i hånden og så gå afsted
med hende. Det underlige var bare at han var blevet så stum
efter han var kommet sammen med Fie....Men det var nok også
fordi at han elskede hende og viste aat han var farlig for hendes
eksistens.

Hun tog blidt fat i hans hånd, og så kort på ham imens hun smilede til ham. Hun betragtede ham roligt imens hun blidt gav hans hånd et klem. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv. "Hvad tænker du på?"lød det forsigtigt, hun var ikke sikker på hvorfor hun spurgte om det, det var vel bare vane. En dårlig vane fra hendes side. Hun rystede kort på hovedet for at få klare tanker igen, hvilket ikke fungerede for hende overhovedet.