Old story, new chapter \\Emmi\\

Mørket var begyndt at falde over den stille gade, den kolde natte luft kom i små vindpust, gik langs det mørke tov, og den uhyggelige men stadig fredfyldte stemning, ville ramme næsten alle som gik på denne smukke, men stadig problem fyldte nat. Man kunne høre nogen fodtrin komme ned af gaden, det var Mr Franks, som lige havde lukket hans bank ned for i aften, og var nu på vej hjem, for at være sammen med han dejlige kone Lisa, han gik i et rask tempo, da byen jo ikke var kendt for den fredelige aftens kultur. Han kiggede sig over begge skuldre, ved næsten ver 10 meter, han var slet ikke glad for at være ude på denne tid, men det var også snart over tænkte han, og fandt glæde i at han snart skulle på ferie, han kiggede ned af sig selv, og i den lille jakkesæts lomme, fandt han en lille blok papir frem, han tog hans læse briller på og begyndte at skrive, ”husk at” han hørte en lyd bag ham, han vendte si g med det samme om, og tabte hans blok, og blyant på forstuvet. Han kunne ikke se nogen, og tænkte det sikker bare var vinden, han sukkede og besluttede sig for at skrive han huske seddel når han kom hjem. Han begyndte at gå igen, men hans hjerte gik hurtigere og hurtigere, han hørte igen fodtrin bag sig, han sprang op i luften da en hånd bliv lagt på hans venstre skulder, han kiggede meget forskræmt rundt, men han kunne ingen se, han vendte sig om igen. Og hans hjerte var lige ved at stoppe da det stod en mand foran ham. Manden var iført en sort læder jakke, og en sort silke skjorte, og havde et kors om halsen, og hvis man kiggede ned af ham, kunne man se nogen store militær støvler. Mr Franks var helt ude afstand til at tale af skreg, men da manden ikke gjore ham noget, åndede han lettet op, og sagde, med hans gamle og hæse stemme ”det må du undskylde, jeg bliver bare nemt skræmt” . Manden smilte og sagde med en næsten dæmonisk stemme ”Godaften, Steen Franks, eller skulle jeg kalde dig for Slaman” . Mr Franks bliv enu en gang skræmt, men denne gang, ville han ikke en gang prøve at gå i panik, han kunne nu kende manden, han kunne ikke finde på noget at sige, men ud af han mund, kunne man høre et næsten lydløst skrig. han begyndte at mumle til manden og sagde ”Rafael…” han nåde ikke længere før han bliv kastet 2 meter tilbage gennem luften, han landede på jorden med sådan en styrke at man kunne høre nogen af hans gamle knogler sige knæk , han ville gerne skrige i smerte, men han bliv løftet op af Rafael, og fik lukket munden med et læder belte, som bliv trukket over hans mund. Han kunne se Rafael øjne var sorte som natte, p hans pande kom der store horn, som var så frygtindgydende at han ikke kunne få sig selv til at sige noget, selv hvis han kunne, og ud af Rafael ryk kom der de største sorte vinger, som var så store at han ville kunne omkapsle dem begge.
Rafael kiggede koldt på ham med hans sorte øjne, og sagde så, med en blodlystfuld og hævngerrig stemme ”Du har 3 sekunder til at sige hvor jeg kan finde Lotus” Rafael rev læder remmen om Mr Franks mund af, for at give ham mulighed for at svare. Men Mr Franks kiggede bare ned i jorde. Rafael smilede og sagde så hæst ”som du vil, det havde jeg også håbet på” han kastede Mr Franks ind i nær liggenede mur, Mr Franks var ved at dø af skræk da han så, den læder pisk som Rafael tog ud af lommen. Den var lang og tynd, men den lavede stadig en lyd, som kunne høres nogen blokke væk, da Rafael for første gang svingede den på Mr Franks. Mr Franks skreg, det gjorer ondt, han fladt ned på jorden, men bliv rejst op igen af Rafael. Mr Franks kunne mærke at Rafael rev han overjakke, og skjorte i stykker, i et hurtigt ryk. Han bliv igen sat op mod muren, denne gang uden noget på overkroppen, han tiggede om ikke at blive ramt af pisken igen, men før han bliv færdig, bliv han igen offer for Rafael vrede. denne gang ramte pisken så hårdt, at man kunne mærke den svage varme, fra der hvor pisken havde ramt, udover det kunne man se en kæmpe blodsamling. Han begyndte at græde, da han ramte jorden af smerten, men Rafael rejste ham bare op igen, Mr franks skulle til at sige noget, men hans mave, bliv igen ramt af pisken, denne gang bliv noget af kødet revet fra knoglerne, og man kunne se ind til han stakkels knogler, der hvor pisken havde ramt. Rafael skulle til at slå igen, men stoppede og sagde ”Jeg vil rive den krop fra hinanden del fra del, og når du ligger på jorden,ude af stand til at bevæge dig, og når du begynder at tigge om at dø, vil jeg bare smile, og fortælle dig at jeg vil gøre dette ved alle du nogen sinde har elsket, alle som du har været glad for, alle som har stolet på dig, og når du forstår at dit liv er intet værd, så vil jeg spise den sjæl bid for bid, og du vil se at selvom, dette gør ondt, så er det intet mod at gå ind til efterlivet uden sjæl” han hævede pisken, men stoppede da han hørte nogen komme gående, han tænkte det var et menneske og sagde ”det ser ud til nogen har taget din plads” han smilte grumt, og lagde kniven på hans hals, og skar den over på tværs så blodet rend over gaden. Han kyssede Mr Franks på munden, og sugede det sidste af hans sjæl ud gennem munden. Han kunne høre at personen kom gående om gadehjørnet så han stille sig ind i mørket, og håbede på at se et menneske gå rundt om hjørnet.

En ung pige på de 17 havde taget turen ud på gaden nu hvor solen ikke længer havde magten over byen og hun så meget særlig ud da hun gik langsomt gennem gaden for hun havde ikke en grund til og gå hurtige som hun normalt ville, hun var klædt i en blå ærme løs t-shit og ud over den sad et rødt korset tæt ind til hendes alt for tynde krop mens hun havde blå bukse på og unde over dem var der sat lyseblå bene varmer selv om hun ikke havde bruge for det. Hun havde et ansigt som en fine dukke mens hende hår var sat meget vild og der var cyber looks sat i det mens der os var en masse hår dimser og andre underlig ting, hun havde en blå eyeliner på mens hendes kinder havde en rosa farve puder og eller var hendes øjne lige så blå som hendes tøj.
Hendes navn var Emmi og hun var en meget ung vampyr eller det sagde hendes krop men hendes sind gik tilbage til 1800 tales Japan hvor hun havde været født som menneske men nu var endt op som vampyr selv om hun ikke en gang selv havde ønsket det så var det sket med hende som den ene i hendes familie, hun gik bare der stille for hende selv før hun hørt et skrig der gik lige ind i hendes vampyr ører og det fik hende til og stoppe på mens hun overvejet hvad det var der sket længer ned af gaden. Hun var ikke sikker på om hun ville gå videre men et eller anden skulle hun vel gøre så hun gik bare videre da hun jo var vampyr og derfor kun hun let passe på hende selv men hun havde os hendes katana med bare som forsvar da hun ikke bruge det til andet for sådan var hun oplært, hun gik langsomt men sikkert videre ned af gaden mens hun havde den ene hånd på ryggen og hun var på vagt som hun altid var i natten da hun ikke ville kun være sikker på hvad der ske.
Duften af blod begyndte og møde hende og hun var nu sikker på af det enden ville være en vampyr eller en blod dæmon som hun ville møde for der var ikke andre der havde smag for menneskeblod eller andre af sådan ting her i byen, hun stoppede op da hun opdagede en mand som kom i mod hende og hun hold et fast grab om hendes svær mens hun helt ikke ville nyde så meget af og kom til skade selv om det ikke var så let for en vampyr. ”godaften” sagde hun med en rolige stemme selv om hun var bange inden i men hun vist det ikke for det og være bange var en ting der kun gør en til svag og derfor gemt hun altid den side væk men hun kun heller ikke så meget andet som vampyr for hun var jo en dræber af natur og sådan ville det altid være selv om hun ikke selv havde ønskede det live, nej hun huskede ikke så meget af hendes tid som menneske kun det af hun havde en meget store glæde for hende familie og det af hun kun være i solen men den glæde havde hun fået taget og hun var ikke en gang sikker på hvem der havde gjord hende til det hun var nu. En beskidt blodsuger som ikke havde en grund til og leve eller hun gik bare gennem tiden men så ingen grund til og tag sig af ting rundt om hende for hun ville aldrig kun opleve det og blive gammel eller af hun have glæde af solen eller sådan ting, nej det havde bare ikke en plads hos hende mere og det var hun meget ked af..

Rafael studere hende, mens hun langsomt kom hen imod ham, hendes krops holdning virkede meget som hans gamle veninde Mina, men hendes tøj, var meget specielt, selvom han havde set meget underligt tøj, så var hun den som løb med første pladsen, men selvom han syntes hendes tøj var forfærdeligt, så var hende blå ærme løs t-shit, ikke så slem, den passede godt til hende, han stoppede med at tænke på hendes tøj. han kunne ikke lade være, med at trække lidt på læben, da han kom til at tænke på, at hun mindre ham om Mine, den gang at de skulle ind til Gabriel skole fest, det var en sjov dag, han kunne stadig se billedet for sig, om at Gabriel fandt ud af, hvad Mina havde gjort, ved Gabriel´s kæreste´s hår, Rafael om Mina, havde nok aldrig løbet så hurtig væk, i hele deres liv. han stoppede med at tænke tilbage, han havde jo en aften at nyde, så han stoppede med at smile hans skjulte smil, istedet tog han en dyb indånding af luften, for at se om han kunne lugte hendes sjæl derfra, men det kunne han ikke, så det betød hun var et væsen, hvilket var fint for ham, han var ikke kræsen, så længe hun ikke var demon eller vampyr, så havde han intet problem. hans menneskelige side prøvede at overtage kroppen, men den dæmoniske del af ham, var for stærk. da hun kom lidt tættere på, tænkte han, om hun var tæt nok på nu, så han lugtede enu en gang, han lukkede øjnene, og tog en dyb indånding, og denne gang kunne han lugte det....han sukkede da han opdaget at hun var vampyr, hendes krop føltes som et tomt hylster, som manglede en sjæl, han kunne ikke lide den føelse, men han forsatte, for at se om han kunne se hvor gammel hun var. men det kunne han ikke, så det betød hun ikke var så gammel, af en vampyr at være, da gamle vampyre og andre væsner, var nemmere at lugte for sjæle demoner, efter hvor gamle de var. han kunne se hun holdte hendes hånd på et sværd, det var lidt sjovt, #hvad vil hun gøre med det?# tænkte han, og da hun kom tættere på, kunne han fornemme hun havde en følelse, han var ikke sikker på om det var frygt eller hvad det var, hun var generelt svær at komme ind i, men han stoppede med at grave i hende, og åbnede han øjne da hun kom tættere på.
hun sagde godaften, det var lidt sjovt, han smilte tilbage lidt venligt, mens hans øjne som var mørke som natten bare kiggede på hende, som om hun var den mest interessante ting i verden. han folde hans vinger ud, og sagde så, med en lidt mere menneskelig, næste høflig stemme "Sandt..det er god aften, men hvis jeg må give dem et kompliment, så bliv min aften lige lidt mere hyggelig" han holdte en pause og sagde så "vil de ære mig, med deres navn?".

”navnet Emmi Chika Hanako” sagde hun mens hun kiggede på ham og der var et hoved i mellem dem, hun flyttede hånden væk fra hendes svære mens hun kiggede på ham med hendes blå øjne ”og dem selv??” sagde hun roligt mens hun var meget roligt i forhold til før men hun holdt sig stadig på vagt for hun var aldrig sikker på hvad en dæmon ville kun finde på og i sær ikke en der var så store som han var.
Hun blive igen lidt bange men på samme tid ville hun gerne vide mere om ham da hun havde lyst til og snakke for hun var tit alene da der ikke var mange som gad og snakke med en der var Cyber/Goth og derfor havde hun heller ikke mange venner her i byen, nej hun var en ensom type som levet meget alene med det hun nu havde for hende selv men det var jo meget på grund af at hun ikke kun være i solen som normale mennesker kun og derfor kun hun heller ikke kom ud og snakke om dagen. Hun sukkede unde en lyd før hun gik en halv meter frem men ikke mere for hun ville stadig ikke kom for tæt på og hun lod en hånd gå op i hendes hår mens hun rettet på de mange Cyber loóks som hun havde sat i her til aften, hun var den type der bruget meget tid på hende selv og det var til og se på den måde som hun gik rundt på ind i mellem, hun overvejet lidt hvad han ville tænke om den måde hun så ud på og det fik hende af en eller anden grund til og overveje om hun skulle tag hjem igen og skift til nået der var mere ”normalt” og kigge på men hun kun ikke beslutte det *hvorfor så mange tanker om hvordan jeg ser ud og så lige overfor en fyr* tænkte hun til sig selv mens hun havde lyst til og slå hende selv for hendes tanker.
”jeg ved det måske er lidt dumt og spøger men ser jeg underlig ud?” sagde hun kort o det kom lige ud af hende *flot hvad har du nu gjort* tænkte hun til sig selv mens hun hold det og give hende selv en fald tilbage og hun ventede bare på og høre hvad han ville svar hende da hun var lidt bange for og få det af vide og i sær af en hun lige havde mødt..

Rafael tænkte om han havde hørt hendes navn før, han var ikke helt sikker, men han var sikker på han ikke havde mødt hende før, men hendes navn, sagde han bare et eller andet. han undrede sig, måske havde han mødt hende før, men kunne bare ikke huske det?, eller måske havde han bare hørt en anden omtale hende. han stod lidt i tankerne, da han kom i tanke om den gang han havde hørt om Hanako Tsugaru, en som sener skiftede navn til Hitachi. han kunne huske at hun var japansk princess, men hun kunne umuligt være hende, hun døde jo. gad vide om de var i familie, eller om hun bare havde samme navn, han stoppede med at tænke på det. istedet ville han studere hendes udseende lidt mere, han syntes hun så ret godt ud, han var ikke den største fan af hendes tøj, men generelt var hun en pæn pige. han kiggede lidt op og ned af hende, og var ikke så bange for at vise det, da hans dæmoniske side, havde kontrollen, så havde han ikke noget mod at vise han syntes hun var pæn, hvilket den mere menneskelige del af ham, nok ikke ville tænke så meget over, da han jo havde en at dele sit liv med, men den dæmoniske side, var ikke så betænksom på det punkt, men den havde følelser for Catherine, så den ville ikke gøre noget, men at fortælle hende at hun var smuk, var der vel ikke noget problem i, og da hun selv begynder at spørge ham om hans mening, smilte han venligt og sagde "Jeg selv, syntes ikke de ser underlig ud, de ser måske lidt interessant ud, men smukkere fruer, eller frøkener for den sags skyld, skal man være heldig for at opleve gennem sit liv"
han lagde hånden ned i hans lomme, og tog en cigaret op, og derefter tog en lighter op, han tænkte cigaretten, og sagde "De kan være helt tryg i mit selskab, jeg skader ikke kvinder, eller det gør jeg, men ikke uden grund, men så igen, er demoner som jeg selv ikke kendt for at være ærlige". han fik hans vinger til at gå ind til ryggen, for at virke mindre skærmmene. "Har de travlt, eller vil de behage mig med deres selskab?"

"er i ikke" sagde Emmi kort mens hun kiggede op på ham men hun var ikke bange for ham af en eller anden grund eller det havde ikke helt den samme ro som når hun var alene i byen "og gør dem selskab med gerne hvis det er for jeg har ikke så meget andet og tag mig til her til nat" og hun overvejet stadig hvorfor der var en duft af blod, "må jeg spøger hvor duften af blod kommer fra?" sagde hun og hun var klager over at det nok havde med ham og gør men hun ville ikke gå for meget ind på det da det kun være et eller anden personligt emne.
Hun lod kort hendes arm være i kors men ikke fordi hun var sur nej det var bare en naturlighed ved hende og derfor var hendes arm tit sådan af en eller nden grund, hun blinkede en gang med hendes øjne mens hun ventede hans svar og hun kun klager og hør alt da hun jo selv en dræber hvis det kom så langt..