A story told... (Az+Pro+Wick+Nar)

Dato : Start januar 2012
Årstid : Vinter.
Dag : søndag
Vejr : Frostvejr, blæsende
Sted : Azuriels lejlighed
Tid : 11.30 formiddag
Omgivelser : Azuriel ligger i sengen godt støttet af puder. Radioen spiller ligegyldigt musik. Stemningen er trykket.


Hun var vågnet ved at Az bevægede sig. En høj banken havde lidt efter lydt fra den låste dør. Med ligegyldigt mine havde hun undskyldt lægen der kom for at tjekke til hybriden. Uvilligt var hun kravlet af sengen og ud under den dejligt varme dyne. De næste par timer var slørret for hendes hukommelse. Az havde stillet en masse spørgsmål, men hun havde fejet dem væk og blot handlet på det der krævedes af hende.

En helvedes masse formularer havde hun udfyldt. Det ville blive en enorm regning! Hun var ligeglad... Alt var dækket af et uigennemtrængeligt svimlende slør. Verden gled forbi hende og hun mærkede hvordan hun talte, handlede og reagerede, dog uden egentligt at ligge nogen energi eller tanke i det.

Az var blevet udskrevet med strenge formaninger om at holde sig 100 % i ro. Narcissa havde fået flere minutters forelæsning om hvordan han skule plejes... væske, nærende mad, ingen alkohol, afslapning, sårene skulle renses, hans brystkasse måtte ikke udsættes for den mindste smule tryk osv. Lægen fra natten forinden havde kigget skævt til hende og tilføjet:

"And NO drugs!"

Dæmonen havde nikket træt og bare taget imod de piller Az skulle spise hen over de næste par dage, for at undgå desinfektion i hans nåleprikkede hud. Han var blevet kørt ud af hospitalsindgangen i kørestol. Han så så træt og ødelagt ud.

Hele vejen hjem i taxa'en havde hun holdt hans hånd. Blikket flakkede ud af vinduet og hun var tavs. Efter lidt tid stoppede hans spørgsmål og de sad blot og holdt fast i hinanden. Hun havde besluttet at de tog hjem til ham. Der var en ordentligt seng, og ikke kun en madras på gulvet. Desuden havde han sit tøj og sine toiletsager dér. Et bedre sygeleje end hendes tomme lejlighed, hvor de tomme sprutflasker, slikskålen hun havde væltet i panikken og de blodplettede lagner stadig lå på gulvet.

Narcissa løftede hovedet og så mat på Az. Havde han lige sagt noget? Hun sad i fodenden af hans seng og var så træt. Ikke fysisk... men hendes hjerne var sløv og langsom. Som om den nægtede at arbejde... Hun havde mest af alt lyst til at putte sig ned ved siden af ham og sove til evig tid. I stedet sad hun dér, i sammenkrøbet skrædderstilling og kiggede på ham. Det havde tage hende en evighed at få ham ned at ligge og til at ligge godt. Han havde stædigt påstået at han var ok... yeah right!

Igen synes hun at høre hans stemme igennem tågen af ligegyldighed...

Az der ikke kunne huske så meget af turen hjem havde som sagt lagt sig til at sove. Han lå stille og sov men pludselig bevægede hans øjenlåg sig og det virkede som om han talte i søvne. ’’ No.. Dad.. don’t.. please.. Stop.. You will kill her.. Die dad.. Die you weak son of a bitch ‘’. Az rystede lid tog lå stille lidt før han begyndte at slå lidt ud med sine arme. ’’ No.. Why Pro.. Why did you leave me alone.. I am all alone now.. Naked in the Darkness ‘’. Han lå stille lidt før han atter bevægede sig lidt og talte I søvne ‘’ Paisley.. I killed her.. It was all my fault.. Never again.. No more love.. Only hunting’’. Han drejede og vendte sig I søvne. ’’ Narci.. Truth.. Strength.. Why.. Why is this happening ‘’. Med et åbnede han sine øjne og hev efter vejret som var han vågnet efter et mareridt. Han blinkede et par gange. Han så bleg og træt ud. Men da Han så Narci smilede han svagt og sagde med en træt dog blid stemme ’’ Please.. Come lay down with me.. I am freezing.. I need wormth if i am going hunting tonight ’’. Han grinede svagt og det var lidt sørgeligt at det var til at høre på hans stemme at han mente det. Han åbnede sine arme og kiggede på hende med hans trætte blå øjne. Han vidste ikke hoved eller hale i hvad der var sket. Det sidste han kunne huske sådan rigtigt var hospitalet med Pro og Narci. Nu lå han hjemme ved sig selv selv. Han regnede med at hun sikkert havde fulgt ham hjem og slet ikke var taget efter Pro. Han var bare glad for at hun var der lige nu. Han vidste dog også at de havde meget at snakke om.

En stædig kamp fik hendes hjerne igang igen da hun hørte Az' forpinte stemme. De mørke øjne gled over Az' krop, undersøgende og professionelle. Han var svag og han skulle ingenting overhovedet, andet end at blive liggende.

Narcissas stemme var kold og hård:

"You are not going hunting. Not for a long time. I will not allow you to die on me."

Der var noget definitivt over ordene. De var ikke til diskussion, om så verden brændte ville hun få sin vilje. De var næsten skræmmende hårde og faste som de imaginære stålsøm der i dét øjeblik hamrede hybriden fast i sengen. Han ville ikke få lov til at rejse sig før hun tillod ham det... end of discussion.

Noget inde i hende kæmpede for at få lov til at kravle ned under dynen til ham. At hole om ham og knuge ham ind til hende. En stor sort boble byggede sig op i dæmonens indre og hun konstaterede med vredt sind, at den der ikke skulle meget til at briste den. Èt lille prik og hun ville gå i stykker... knække sammen under vægten fra nattens hændelser.

Alt i hende var i kaos. Forgæves forsøgte hun at fange en følelse og holde en fast, men konstant blev hendes sind smidt rundt som en bold i en skolegård. Det ene øjeblik var vreden dyb og altfortærende, det næste øjeblik ruskede sorgen i hende og nu og da var hun ovenud lykkelig for at være her hos Az igen.

Intet af denne indre kamp viste sig udadtil. Narcissas ansigt var lukket og koldt. Næsten som var hun en marmorbuste skåret af den dygtigste stenhugger.

"You will get better! I will recover your strenght. Then we can talk about hunting!"

Et glimt af vrede og dybt fortvivlelse viste sig i dæmonens øjne ved de sidste ord.

Han fjernede sine åbne arme og kiggede bare lidt på hende. Han kunne se alvoren i hendes udstråling og ord. Efter han så ud til at have tygget lidt på det, nikkede han og sagde ’’ Alright.. I guess i could take this day off.. But then i am going hunting again.. I have to.. people needs me ‘’. Det var ikke hele sandheden. Han havde også selv brug for det.


Han kunne mærke hvordan hans krop langt fra var klar til at kæmpe. Han vidste at han ikke engang ville være ti procent klar næste dag. Men han ville gå amok hvis han ikke havde noget at lave. Az var bestemt ikke en person der bare kunne sidde tilbage og hvile sig. Han var stædig som et æsel.


Hendes sidste ord fik ham til at tænke over hvad hun mente og han kom i tanke om at hun jo havde fulgt efter Pro. Han havde jo sagt at Micha sikkert ejede hans sjæl. Var det mon det hun mente med at få hans styrke tilbage. Han var ikke sikker men det var til at se på hans ansigt at han var bekymret.


Han satte sig en smule op i sengen og sagde med en alvorlig stemme ’’ Tell me what happened.. And tell me why the fuck you had to get me drugged.. That was a low blow ‘’. Han grinede lidt. Det sidste havde han sagt for at lette stemningen en smule. Han håbede lidt på at det virkede. Han vidste jo intet om hvad Pro og hende havde talt om dog vidste han at det ikke kunne være noget godt. Det var det aldrig når Pro gik loco.

Som en nål der trænger igennem en sæbeboble... plop!

Tårene væltede ud af øjnene på Narcissa og hun krøb krampagtigt sammen omkring sig selv. Store hæse hulk slap hendes hals og dybe rystelser gik igennem kroppen. Gråden var hjerteskærende og dybere end han nogensinde havde set hende græde før.

Alt var væltet. Hans lille joke have sparket det skrøbelig korthus sammen og nærmest trampet på det. Hun hadede sig selv for at have det sådan her... men der var intet hun kunne stille op. Hendes krop krampede under gråden og halsen snørrede sig mere og mere sammen.

Hun følte sig snydt, bedraget og udnyttet. Skammen sad i hende og malkede alt energi ud af hendes sind. Micha havde narret hende, snydt hende og bagefter grinet hende skadefro op i ansigtet. Narcissa kunne ikke bære tanken om at være så ynkelig... at blive foldet om den sindssyge dames lilelfinger på den måde. Først havde der været vrede. Men nu... skam. Skam over ikke at slå til... skam over ikke at have formået at få Az ind i eden. Hun havde virkelig prøvet. Men Micha...

Det der dog pinede hende allermest lige nu var Az. Det gjorde så ondt i hende ikke at kunne krybe over til ham. Men hun måtte ikke... hans egne kræfter kunne ende med at slå ham ihjel, fordi hun ikke formåede at styre dem. Der var intet i denne verden hun hellere ville end lade sig glide ind i hans trygge arme og lægge kinden imod hans brystkasse.

Ved tanken blev hendes hulken endnu dybere, nærmest rev hende fra hinanden indefra.

Gennem hulkende hørtes hendes stemme næsten som en smertelig hosten

"... Mi... cha... she... oh... Az..."

Az blev overrasket over hvordan hun reagerede. Han satte sig helt op i en hurtig bevægelse men tog sig så hurtigt til siden og hans ansigt bar nu en stort udtryk af smerte. Han åbnede en af sine øjne og prøvede at komme op at stå. Han kunne mærke hvordan hver en muskel i hans krop streg men han fik overraskende hurtigt rejst sig op og omfavnede Narci. Hun ville dog kunne mærke at han lå meget af sin vægt over på hende da han virkede for svag til at stå på sine egne ben. Han kunne mærke hvordan hans hjerte pumpede hurtigt og smerterne fik ham til at svede. Men han holdt hende tæt ind til sig i et kram.


Han sagde med en blid og helt rolig stemme ’’ Don’t worry my friend.. Micha might have done some magic trick on me.. but i am working on a way to free Pro from her ’’. Han havde jo fundet ud af at Micha havde taget hans sjæl. Det var gået op for ham på hospitalet. Eller hun ejede den. Han vidste ikke hvad der ville ske med ham hvis hun gjorde noget ved hans sjæl. Han var også ligeglad. Han havde jo opgivet alt og der var ikke meget tilbage i Az andet en hans jæger side.

Dog var det anderledes når han var sammen med Narcissa. Hun gav ham styrke og vilje til at komme tilbage fra det mørke sted han var lige nu. Han hostede voldsomt da han jo havde overanstragt sin krop men sagde alligevel ’’ You mean alot to me.. And i can’t stand to see you unhappy like this.. I will find a way.. I swear it.. I will break free from Micha’s grip ‘’.

Da hun mærkede Az' arme om sig kastede hun sig ind i en dyb omfavnelse. Kun en lille bitte del af hendes huskede dog på ikke at klemme livet ud af ham. Igennem de dybe vejrtrækninger og hosteagtige klynk skændte hun på ham

"... get... down you... fool... don't..."

Med bestemte og dog kærlige bevægelser skubbede hun til ham, så han atter blev presset ned i sengen. Det var svært for hende at se noget gennem hendes tårevædede øjne, men stædigt kæmpede hun videre. Hun skubbede ham til rette i puderne og stivnede så.

Frygten for at skade ham var atter stor, men nu hvor hun havde ham så tæt på... hun kunne simpelthen ikke modstå, men kravlede ned under dynen og lagde sig helt tæt ind til sin krop. Hun ville IKKE skade ham. Hun havde lovet Procella ikke at skade ham, og det løfte ville hun holde.

Hun mærkede hvordan Az' brystkasse vibrerede da han talte. Hvor hun lå blev hans hud fugtig af hendes tårer og hun havde for længst opgivet at få dem til at stoppe. Hendes hænder krængede sig grådigt omkring ham i en tæt og fast omfavnelse... primært fordi det var dét hun havde allermest brug for lige nu. Men også for at forhindre fjolset i at bevæge sig igen.

"...don't.... please... no more... don't swear... not more... don't... it's not.... I don't want... you... she... those eyes is... burning... she's a... oh Az... don't promise... I couldn't... I... i... oh Azuriel..."

Ordene blev hikset ud af dæmonens krampagtige hals og gav kun lidt trøst for hende. Hun kunne godt høre hvor lidt mening det gav. Men lige nu formåede hun simpelthen ikke at gøre andet. Lige nu... lige nu måtte tiden godt bare stoppe, så hun kunne ligge her for evigt. Det ville ikke røre hende noget, bare ligge her under den snart umenneskeligt varme dyne og holde om hybriden.

Med en hånd gned hun sine øjne, forsøgte at få tårene væk og synet tilbage. Det lykkedes ikke... med irriteret mine lod hun hovedet falde tilbage imod hans brystkasse og hulkede hjerteskærende ved ordene der lød for hendes indre øre.

"You need to want it... You need to try harder. Right now!"

Den lyse, drillende stemme skar i hende som knive og sendte en rysten igennem dæmonens krop.

"... stop... SHUT UP!"

Da hun skubbede ham ned i sengen kom han med et svagt smerte støn. Han kunne godt mærke at han havde to brækkede ribben. Hans krop var ikke som før han havde aldrig prøvet at have sådan en svag krop før. Men nu vidste han jo hvordan det var at være menneske. Han syntes faktisk ikke det var så slemt.

DA hun lagde sig tæt ind til ham krammede han hende inderligt og lukkede sine øjne. Han sukkede ’’ The promise was also to myself.. Don’t worry about me Narci.. If I die you lose a friend.. But I will always watch over you.. Always.. But my soul is in her hands.. I am kind of doomed.. if she twists my soul at gives it back to me.. So I become a monster or something.. Promise me.. Promise me that you will kill me ‘’.


Han ville ikke slippe hende og hans arme rystede fordi de stadigvæk var så svage som de var. Da hun sagde det sidste blinkede han og sagde ’’ Are you alright there Narci.. whats wrong? ’’.

Med forskrækkede, slørrede og røde øjne så hun op på ham. Hun var ikke ligefrem køn når hun stortudede.

"... you wont... die Az... I'll loose more... than a... friend... you... I..."

"Do you love demon? At all? Do you love him? Azuuuuuuuriel. One would hope you didnt just trick him..."

Med bitterhed erindrede hun stemmen... og hun huskede sit eget svar. Atter gned hun sig i øjnene, og denne gang lykkedes det hende faktisk at få en smule af sit syn tilbage. Hulkene var mere kontrollerede nu, men stemmen var stadig grødet og underligt hikkende.

"... Az... you won't die. I will not allow it... and... stop... asking me... to... promise anything... you sounds like... her... like Micha!"

Kvindens navn blev nærmest spyttet ud af Narcissas mund fuldt af had og foragt.

"So many promises... to Pro, that I... wouldn't hurt you... you that you will... get it back... and... uh Az... I'm so sorry... I tried to protect you... but that bitch... that CUNT... she..."

Hulkene aftog mere og mere som hun talte. samtidig blev der varmere og varmere under dyen som vreden vendte tilbage i hende. Dog var den ikke ukontrollabel som tidligere. nu vidste hun hvor den skulle fokuseres hen, og hun vidste havde der nu skulle ske.

Han hjalp hende med at fjerne hendes tåre blidt med en finger. Han smilede beroligende til hende. Det var til at se i hans øjne hvad han selv mente dog. De bar en sorg gemt bag et falsk slør af håb. Han kyssede langsomt og blidt hendes pande og sagde meget stille ’’ Don’t worry.. I will survive ’’. han mente ikke hvad han sagde. Han var inde for dybt i dette. Han regnede med at han ville dø. At chancen for at overleve var så lille. Han havde ikke meget håb tilbage.


Da hun sagde han lød som Micha forsvandt smilet og hans øjne viste nu at han ikke troede at han ville overleve dette. Han sagde med en stemme der allerede havde accepteret det ’’ I am sorry.. You have been there for me all the time.. It would not be fair of me to give up.. And not fair to put such promise on you ‘’. Sandheden var at havde hun ikke været der. Havde han givet up. Hans blink ændrede sig da han bare lå og kiggede hende i øjnene og en spinkel gnist af håb viste sig i hans øjne.


Han kiggede mere alvorligt på hende ’’Protect me.. From what?.. What promises.. Narci.. What the fuck did you do?’’. Han var meget mere alvorlig nu og virkede meget bekymret. Han mærkede også vreden i ham selv vokse. Micha havde ødelagt nok nu. Det blev mere og mere klart for ham at han kun havde et valgt tilbage nu.

En behagelig skælven løb igennem hendes krop da Az blide finger gled over kinden. Havde hun troet på nogen gud, ville hun havde sendt et stort tak af sted. I stedet smilede hun til han og blinkede tårer væk da han kyssede hendes pande.

"... I like it..."

Hun kunne havde bidt tungen af sig selv. Her lå hun med røde øjne, rystende krop og snakkede som en 4-årig der havde smagt slikkepind for første gang..!?

"The only... primise I need to hear from you... is that you will fight... with everything you've got. Az... I can't live to see you die... I just can't... so don't! I will not allow you to give in... fight... win this!"

Stemmen dirrede ved ordene, truede om at fremkalde den kraftige gråd igen. Men Narcissa var stædig. Hun havde ting hun skulle tale med Az om, så tårene måtte vente.

"She... well... I tried to... Micha came. When I was talking to Pro... Az... Procella, Reaper she... cares about you. She... I hate to tell you, actually I should just... shut up and keep you for my self... but... she was devastated... when she realised that Micha... that she had taken away your soul."

Pinen ved at fortælle dette skreg til himlen fra det mørke blik. Sneg der sig et strejf af jalouxi ud? Hun hadede Procella, men samtidig kunne hun ikke andet end at føle medynk...

"Listen... Procella didn't kill my father... guess perhaps she would have... but Micha did it. Said something... something about a smell... Don't know. I know that Procella fights her... inside. Micha dominates her body, takes over. Micha decides what remembrances Procella is alowed to have afterwards."

Narcissa lod sin hånd ligge på Az mave.. holdt sig væk fra ribbenene af frygt for at gøre ham ondt. Fingrene nussede blidt imod hans hud.

Han smilede til hende igen. Han havde mest af alt lyst til at bare glemme alt og bare have en god dag for en gangs skyld. Men det kunne han nok ikke. Med hans held ville en meteor nok snart slå ned i hovedet på ham.

Han nikkede svagt til hende ’’ You know me.. I will always fight.. Never give up.. But win this.. it requires much more then simple hope.. We need to be a team.. Work on this together.. And you need to not fucking get med drugged again ‘’.

Han lyttede og nikkede et par gange til det hun sagde og sukkede ’’ I Know that Micha is the strongest of them.. I even know that Pro can’t remember anything when Micha takes over.. but I think that the amulet is some sort of key to get Pro to remember.. That’s also why I kept it away from her when you passed out and all and of course she cares about me.. I am her student.. I care about her too.. She is my mentor.. Without her I would be dead ‘’.

Ham smiled skævt og meget mere håb viste sig I hans øjne ’’ If Pro fights her there is still a chance that we can save her.. We just need to get the right tools.. First of all though.. We need to capture Micha.. Maybe if Pro fights her it can open a window for us to capture her.. but that means we need to learn some sort of binding ritual or maybe a mindtrap spell.. But that’s kind of heavy stuff.. Newbies in magic should never attempt it.. Pro learned me a few protective charm spells but that’s all.. IF we put our heads together and try to find a binding spell I think I might know someone who can perform the spell.. If we are lucky.. Even someone who wants to get rid of Pro.. This might work out great Narci’’. *Gwyn.. I will contact Will and then we can get Gwyn to cast the spell on Pro.. This might even work.. Gwyn will think we want to kill Pro and the truth is we only wants to save her from Micha*.

Da hun lagde sin hånd på ham smliede ham ’’ Thank you.. Its nice to know i have someone who cares about me.. And thank you for saying Pro cares.. If we are to save her I really needed to hear that.. But most of all.. thank you.. Without you.. I would not have the strength to go on.. You mean so much to me Narci’’.

Atter var hendes indre ved at blive flået fra hinanden. Jo mere Az talte, jo mere af sin plan han afslørede jo stærkere løb tårene ned af hendes kinder. Der var ingen lyd, kun stramt lukkede kæber og læber der med bleghed pressede sig imod hinanden.

Ved hans sidste kærlige ord til hende, greb hun hans hånd og lod sine læber presse sig imod hans håndryg. Uden at vide hvordan hun skulle vise ham hvor meget hans ord betød, lod hun kyssene hagle ned over hans hånd.

Det endte næsten med at blive hendes undskyldning for at trække vejret og dæmpe lysten til at skrige. Læberne imod hånden gav hende den tid der skulle til for at hun kunne sunde sig og få kræfter til at tale, frem for at hulke.

"... Az... I can't! I can't do that... Micha... she... I had to swear not to... she... I was cornered. And..."

Narcissas stemme blev en hvisken

"... she tricked me!"

Narcissa rev sig løs og vendte kroppen. Adræt kravlede hun op og satte sig overskrevs på ham, forsigtigt for ikke at gøre ham ondt. Dæmonen lagde begge hænde om Az' ansigt og kiggede ham dybt i øjnene.

"We can not do anything to hurt her... Not even a scratch... NOTHING."

de mørke øjne var fyldt med dyb dyb fortvivlelse.

"If you try... I have to stop you. I can't hurt Procella. Not even take a hair from her head. Micha... she tricked me. I'm bound by oath... I can't hurt her... And I can not alow you to do it eighter! She knows her way around magic... I'm bound by it. "

Han kiggede undrende på hende da hun kyssede hans hånd, han smilede dog. Han vidste ikke hvorfor hun gjorde det og han syntes det var lidt underligt. Dog gjorde det ham kun glad. Havde det ikke været for hende havde han ikke haft styrken til at tage kampen op som hun sagde.


Da hun lagde hænder på hans kinder og sagde de intet kunne gøre grinede han bare. For få sekunder siden havde hun bedt ham om at kæmpe for at overleve og nu sagde hun at de intet kunne gøre. Det gav jo slet ingen mening men han mente i det øjeblik at han nok skulle overbevise hende om at de godt kunne klare det her.

Da hun sagde det sidste faldt hans verden fra hinanden. Han slog sine øjne helt op og kiggede på hende med et blik der viste at han ikke vidste hvad han skulle sige. Der gik lidt tid før hans blik blev mere koldt. Hvis han havde haft sine kræfter ville hans mørke side sikkert havde taget over for længst men det havde han jo ikke. Hans blik blev alvorligt og han strammede hans kæbe ’’ Thats why you are here.. Am i right.. i am your prisoner.. But there is one thing you fail to understand.. Without my soul.. I am already dead ‘’.

Han kunne ikke tro det. Han var ikke sur på Narcissa overhovedet. Kun på Micha. Men hvad fuck skulle han gøre nu. Han var helt alene, såret og uden kræfter men hun havde givet ham styrken til at prøve at kæmpe nu. Han ville ikke give op længere. Han kiggede alvorligt på hende ’’ How could you agree to kill me.. After all i have done for you.. Do i really mean nothing to you.. have all this affection and friendship been nothing to you.. am I only a pawn like the people you manipulate with your looks?’’.

Narcissas øjne blev store og hun stirrede på Az i vantro. Havde han lige..? Hvad? Hun rystede på hovedet, og strammede grebet om hans ansigt. Ikke hårdt, men fast!

Uden varsel skød hun hovedet frem og plantede sine læber over hans mund. Kysset var varmt og fyldt med følelse.

Hun trak hovedet til sig. Hendes stemme var fyldt af en blanding af frygt, irritation og en omsorg hun aldrig før havde vist nogen... aldrig!

"I wil NOT kill you Azuriel. I will not... please. Don't ever think I would do that!? I... you... I mean... you are way to important to me... I l... I like you!"

Azuuuuuuuriel. Do you love him? One would hope you didnt just trick him...

Narcissa pausede kort, et fjernt udtryk gled ganske kortvarigt over hendes øjne. Med forstærket stemme talte hun igen

"How can I... I... Az. Don't ever say that again! I tried... I tried to get you in on the deal. That she wouldn't hurt you. But she... she wouldn't. Only wanted to let me think she would not hurt me... and one word... ONE DAMMED word. Az... I have to stop you... but I would never kill you! I hate to even think of you dead... so don't... I will not kill you..."

...unless you fight too hard...

Narcissa holdt fortvivlet om hans ansigt indtil hun slap og smed sig forover ind i hans arme. Hun lagde hovedet imod hans hals og smøg armene om skuldrene på ham.

"I'm a demon... I know. But... you are not like all the others. I l... You are special... my Azuriel... my..."

Da hun kyssede ham kyssede han ikke hende tilbage. Han kiggede bare på hende. Hans blik viste at han ikke stolede på at hendes kys var ægte. Han vidste hvor god hun var til at manipulere folk, det var jo sådan hun fik hvad hun ville have.

Hans blik viede fra hendes og han kiggede nu mod sengen ’’ How can i trust you.. You like me but still i am here as your prisoner.. You are working for the one who holds my soul captive… And you say you like me.. Wupti fucking do.. Great fucking lie Narci.. I.. I trusted you.. give you all I had in me.. I was nothing but a shell.. I was nothing but an empty vessal.. I was naked in the dark.. you became that light in the darkness.. Now you tell me you are against me.. What the fuck.. How can I know ‘’

Han kiggede hende alvorligt I øjnene ‘’ How can I know you are not using me like you use most men?’’.

Da hun smed sig ind til ham mærkede han en stik af smerte I hans krop. Han holdt ikke om hende. Han ventede. Han var ikke overbevist om hun bare brugte ham eller ej. ’’ If you have made an oath and do not uphold it.. you will die.. And you know that.. So don’t say that’’.

Han rystede svagt på hovedet ‘’ I am not special.. I am nothing.. You are the special one.. You are my power in this darkness.. the reason to my strength ‘’. Han sukkede ‘’ No.. Sorry.. you were my strength ‘’.

Ordene stak i hendes som knive. Hvert eneste af dem tog pusten fra hende og små støn af smerte slap ud mellem hendes læber. Hun hang i hans arme og søgte febrilsk trøst og varme. Men det var intet... han var som en mur hun ikke kunne tæve ned.

Tårerne var stoppet, hun var længe ude over det punkt hvor de gav hende nogen former for forløsning. Han kunne lige så godt have slået hende... faktisk havde det været langt lettere for hende at forholde sig til.

Hun trak sig lidt tilbage, tog fat i hans kinder igen og tvang ham til at se på hende. Øjnene krævede hans opmærksomhed, lyste af sorg over hans ord og frustration over at han ikke lyttede til det hun forgæves forsøgte at sige...

"... by words... Azuriel... I do not know much of love... not at all... but indeed I do love you!"

Slåen i døren gled op med et klik da dirken manipulerede den. Hun kunne mærke ham. Procella trådte ind af døren og skubbede den lydløst i efter sig. Hun vejrede let i den lille stue hun var trådt ind i. Duften ledte hende mod det ene soveværelse.

Som sædvaneligt var hun klædt i den lange læderduster, læderbukser, det stramme korset der holdt den gravide mave på plads. Læderstøvlerne. Det hele var som det skulle være. Hun så mere levende ud end hun havde gjort længe. Hendes hud glødede af liv. Hun havde indtaget føde. Rigtig føde. Wick havde lært hende hvordan.

Hun trykkede håndtaget til soveværelset ned og åbnede døren. Synet fik hende til at bremse og trække sig halvt tilbage.

"Oh im sorry! I didnt kno..."

Procellas sætning og det undskyldende smil, døde da hun så hvem det var. Hendes øjne blev større og større. Afværgende viftede hun rasende med armen, men det var allerede for sent.

"NOOO! DONT SAY IT! DONT SAY IT OUT LOUD!"

Skreg Procella i desperation. Narcissas ord gav genklang dybt i hende og et minde der ikke var hendes eget hviskede forjættende i hendes sind

"I love you too, Princess. But you're wrong. What keeps her alive is you. If she can't reach you, she'll have nowhere to go."

Procella blev bleg da ordende der bandt sjæledæmonen, ikke bandt hende til Azuriel, men til hvad Azuriel bestod af. Hans sjæl

"what have you done...you stupid...stupid...girl..."

Gispet var eksplosivt og desperat da magien tungt rullede gennem rummet og beseglede hvad der var i hendes hjerte.

Az blev overrasket over hvad hun sagde. Han sad lidt og kiggede hende bare i øjnene med et forvirret blik Han sad i lidt tid og det virkede som om at det faktisk kom som et stort chok for ham, Endelig da han så ud til at genvinde fatningen åbnede han sin mund for at komme med et svar.

’’I’’ Mere nående han ikke at sige før hans øjne fik øje på Pro der stod i døren. Han lukkede sin mund og i et hurtigt ryk drejede han dem så Narci lå nederst. Tak trak den piston han havde under sin hovedpude som alle gode huntere havde og så sprang han ud af sengen men da han landede foran sengen kunne han mærke at hans krop langt fra var klar til sådan en overbelastning. Han faldt på knæ foran sengen og satte en hånd imod gulvet.

Han kiggede op på pro med kun et åbent øje på grund af den gennemtrængende smerte han havde i sin krop lige nu. Han sigtede pistolen imod hende med en rystende hånd men han kunne ikke holde den oppe i mere end et par sekunder før hans hånd med pistolen i faldt ned langs hans side. Han pustede og kom med små smerte støn. *Fuck.. I can’t even lift my damn gun*.

Han sagde med en smertefuld stemme ’’ If you as much as think about hurting her, Micha ’’. Hans venstre arm førte han over så den holdt ham om maven og han kom med et ‘’nnrg’’. Han svedte af smerte men adrenalinen pumpede igennem ham. Han måtte på til amuletten i køkkenet. Men han måtte samle lidt flere kræfter først. Købe lidt tid.

Narcissa nåede knapt at fatte at der var en anden i rummet, før hun pludselig lå med ryggen imod kanten sengen. Hendes blik for over kvinden der stod i døren... Et jag af panik ramte hende.

Da Az rejste sig flyttede han den vægt der havde sørget for at holde hende fast og hun tumlede baglæns ned på gulvet men et hult bump. I faldet hørte hun kvindens stemme... Procella!

"Az... IT'S PROCELLA. DON'T!"

Med en hastighed hurtigere end et menneske ville kunne præstere greb hun fat i et sengeben og trukket sig op at sidde i frøstilling. I et kraftigt hop tumlede hun over sengen og landede hårdt på gulvet ved siden af Az. Hendes hænder tog fat i pistolen og lod den kurre langt hen over gulvet.

"It's Procella... Az. Don't move... you're hurt!"

Langsomt hævede hun hovedet, hendes paniske øjne mødtes Procellas rystede blik.

Døren til soveværelset smækkede imod væggen med et brag.

Wicked lænede sig i dørkarmen, det blanke ansigt en ulæselig maske, da han kastede et enkelt blik udover de tre i rummet. De muskuløse arme var foldet skødesløst henover brystet, men de mørke øjne flammede og dybt inde i dybet lyste et svagt, rødt skær. Det nye bånd imellem de to summede ubehageligt da det faldt på plads, men eksploderede ved dæmonens ankomst, som om tilføjelsen af ham til blandingen fik magien til at gå fra gløder til et flammende bål.

Wicked kneb øjnene sammen.

"You have both been very bad indeed."

Det svidende blik bevægede sig fra den ene kvinde til den anden og ignorerede fuldstændigt Azuriel.

"What am I to do with the two of you?"

Selvom ordene virkede skødesløst irettesættende, var tonen en grusom forvanskning af, hvad den burde have været. Skyggerne i rummet krøb langsomt ud fra hjørnerne og åd dagslyset væk. Fjernt, så fjernt at det sikkert var indbildning, lød svage, forpinte skrig.

Procella var for rystet af pistolen til umiddelbart at reagere på den.

"...Az..."

Kvækkede hun spagt og de desperate ravfarvede øjne gled videre til dæmonen i sengen

"Im not..."

Hun krøb defensivt sammen da han anklagede hende for at være Micha, og snappede efter vejret da Narcissa væltede ud af sengen og landede med et brag på gulvet, men formåede at vride pistolen fra halvenglen.

Der var gået mindre end en håndfuld sekunder da døren bag Procella blev flået helt op og bragede mod stuevæggen på den anden side. Hendes øjne blev om muligt endnu større og hendes mund gled en smule op, både i forbløffelse og protest over at han pludselig stod der. Procella vaklede og pressede en hånd mod brystet da båndet flammede og sved i hende, men uden at have noget direkte at gøre med hendes essens.

"What are you doing here?! I didnt do anything!"

Hvæsede hun agressivt og defensivt. Hendes hænder gled fra bryst til mave, da mørket og stemmerne fik de små liv der var grusomt spændt ind af metalstiverne, til at bevæge sig voldsomt. Hænderne pressede febrilsk imod det stigende tryk indefra

Az sad og kiggede. Han lagde mærke til hvordan Narcissa tog pistolen fra ham og der var ikke så meget han kunne gøre ved det. Han kunne jo knap holde sig oppe. Hans blik veg dog ikke fra Pro.

Da Wicked stod i døren løftede han en øjenbryn og skulle til at sige noget men da han så hvad der skete efterfølgende havde han ikke svært ved at regne ud hvem denne person var. Han sukkede svagt og mumlede stille ’’Ohh fuck me sideways’’.

Her sad han men to brækkede ribben, ved at komme sig efter blodmangel og alkoholforgiftning. Ikke nok med det så havde Narcissa suget alt hans overnaturlige styrke til sig. Ved siden af ham havde han niecen til faderen af Pros børn, overfor ham havde han sin mentor og tidligere elsker og ved siden af hende stod faderen til Pros børn. Dette var som en sæbeopera og han følte sig som den mest uheldige mand i hele verden. Han vidste dog ikke at Narcissa var Wickeds niece så det han gjorde var ikke alt for uventet.

Han rejste sig op og stod og vaklede lidt. Han stillede sig ind foran Narcissa. Sveden haglede af ham og et udtryk af smerte var plantet på hans ansigt. Han hviskede til hende. ’’ I am dead anyways.. Micha has my soul.. But you.. You can still live.. Go towards the window.. I will buy you enough time.. Go now because we can’t both get out of this alive ‘’.

Lyden af døren flyttede Narcissas fokus fra den noget rystede jæger til personen i døren.

Hun stivnede og øjnene spærrede sig op da hun genkendte det mørke blik og det lyse hår. hendes læber skiltes og ud kom et lavt ynkeligt piv. Der var ingen mening af hente nogen steder, hendes hjerne arbejde på højtryk, men kunne ikke finde den forklaring der måtte være et sted. Hvad lavede han her?

"Uncle?"

Ordet brød hendes frosne tilstand og hun begyndte langsomt at rejse sig. Da hun hørte Procella tale til ham, som vidste hun hvem han var stivnede hun igen. Hele verden kunne gå i brænd omkring hende og hun ville ikke ænse det.

Pludselig blev hendes udsyn spærret af Az' ryg. Han nåede knapt at tale færdig før hun lynhurtigt trådte et skridt til siden, greb hårdt fast i hans skulder og brutalt kylede ham tilbage i sengen. Hun havde reageret ud af refleks... et beskyttende instinkt hun ikke selv var sig bevidst om på nuværende tidspunkt.

"Uncle?"

Igen lød ordet klart igennem rummet, det var næsten som om hun prøvede at trække mening ud af situationen, gennem dét ene ord.

Sådan stod hun nu, ved siden af Procella med stirrende øjne og en begyndende panik over det tiltagende mørke og det ulæselige blik dæmonen i døren sendte dem.

Wicked frigjorde sig fra dørkarmen og trådte et skridt ind i lokalet - et skridt, der bragte ham hen til Procella. Skyggerne snoede sig som slanger henover gulvet, for at komme ham i møde, og samlede sig som lydige hunde ved hans fødder. Han lænede sig truende indover hende, bøjede hovedet og drak færten omkring hende ind. Det blonde hoved drejede sig langsomt imod sengen, som om han fulgte en lugt han havde fanget. Skyggerne snoede sig langsomt op af hans ene ben, da han forlod Procella, til fordel for Narcissa og Azuriel.

"My little Muse. I did not anticipate this particular problem, but I suppose you are your fathers daughter. I rarely met anyone with a greater knack for making a mess."

Han så kort tilbage imod Procella.

"Present company excluded, of course."

Han fokuserede igen på Narcissa og bøjede sig for at kysse hendes kind blidt, før hans opmærksomhed gled videre til Azuriel. Med en bevægelse sløret af fart, trådte han udenom Narcissa, rakte ud og greb fat i Azuriels nakke og hævede manden i strakt arm - lidt på samme måde, som man ville løfte en kat ved nakkeskindet, for at få set nærmere på den. Wicked drejede Az rundt med et overvejende blik.

"So, this is what all the fuss is about."

Mumlede han fornøjet. En skygge krøb langs hans arm og nåede Azuriels hud. Udover en svag kølighed, virkede den ikke til at have den store indflydelse på hybriden - udover den distinkte fornemmelse af, at skyggen smagte på ham.

"Azuriel, is it?"

Wicked hævede et spørgende øjenbryn imod Narcissa. Tonen var konverserende, som om de tilfældigt var stødt på hinanden til et middags-selskab.