How to tell a story ( Samuel )

Tid. Past midnight.
Vejr. Stjerneklart og køligt efterårs vejr.
Omgivelser. The Reggie Club , Halloween avent.

Camille var i dét store hele tilfreds.Dét var lykkedes personalet fra skadestuen at overgå sig selv denne gang, oppyntningen var intet mindre end formidabel.
Skeletter, lig med blod , hekse og spindelvæv i kilometervis hang alle steder på clubben.
De samlede ind til afdelingen for leukemisyge børn, og pengene skulle gå til at købe legetøj for til de indlagte børn.
Så derfor tog de på turné og pyntede clubber og værtshuse op og stod for servering og udskænkning.
Camille selv stod i baren, i hendes røde læderdress og røde støvler....hun var en djævle og hendes veninde Inge var en zoombie , hvilke Inge havde fortrudt en million gange da hendes klæbrige outfit ikke udløste de samme sælsomme komplimenter som Camilles stramme røde outfit gjore.Hun lignede næsten britney i oops I did it again videoen, hvilke hendes kollegaer fandt yderst morsomt, for hver gang hun var ved at snuple i dén længe hale der hørte til kostumet eller hver gang hun væltede noget i baren , brød de alle ud i 'Oops I did it again..'

Camille havde lige serveret en isbjørn til en kunde og nynnede lidt med til ' mr.saxobeat ' imens hun dansede og tørrede disken af .
En herlig aften og helt uden nogen form for ballade endnu.
Dén store bryske og temmelug fulde herre der fra et hjørne havde fuldt hende dén sidste times tid, var hun helt uvidende om.

Det var utroligt at det gang på gang var lykkes folk i Deepshell at rive tæppet væk under Samuel, som gang på gang, havde stået og lignede en idiot når der kom en eller anden vampyr med store hvide hugtænder, der var alt for store, dansende forbi, og grinede over hele hoved. Han listede sig forbi nogle hekse og vampyr, før han til sidst stoppede op foran ... klubben?! Han tøvede lidt, før han trak på skulderene og fik sig kantet ind. Da han kom ind i rummet kiggede han lidt rundt, og fandt til sidst, over i et hjørne, et sted hvor han kunne klemme sig ned, og lage den mørke frakke over stoleryggen. Han kiggede lidt rundt i rummet, før han kiggede på sin sidepartner, en brunette med fyldige læber der var farvet helt røde. Meget fint at se på, men også lidt skræmmende. Han skyndte sig at vende blikket væk, og kiggede på den anden sidepartner, noget der var meget mere skræmmende. En eller anden dulle, der lignede en fandens sexet ... han tøvede lidt over hvad det var hun skulle forstille. Han lænede sig tilbage i stolen kiggede op mod baren hvor der stod en eller anden zombie, som pludselig begyndte at se lidt bekendt ud. Han stod og tøvede lidt, før han kom i tanke om hvad det var, eller nærmere, hvem det var. "Pis ..." mumlede han og kom til at skubbe stolen lidt væk fra bordet.

Inge kunne opsnuse enhver der per defination var tiltrækkende , og dét varede ikke længe før end hun opdagede at Samuel havde indtaget clubben.
Hun kastede et blik på Camille der jammede med til sangen og lige nu var i gang med en form for danse opvisning , næsten på bedste show act manér, og gæsterne omkring baren huede og proppede penge i indsamlingsbøtten.Camille lo og takkede høfligt.Hendes humør var i top form ...måske godt frankeret af diverse havanaclubs hun havde fået sneget ind under hendes lille djævle suit i aftenens løb.
Selv Brett , som Zean havde smadret en dag han...blev for grov mod Camille , synes at have tilgivet hende , han havde ihvertfald hængt meget ud ved baren.Desuden var dét en forskruet tankegang dén mand besad, HAN havde tilgivet hende at Zean bankede ham ?Dét var sku da Brett der på dét nærmeste havde været ved at voldtaget hende.
Inge kunne se Camille var optaget, så hun udnyttede muligheden for at komme først ned til dén indbydende herre.
Elegant gik hun over til ham , lod hånt om de afvisende øjne begge de andre kvinder synes at sende hende og sagde Istedet varmt til Samuel..."Ser man dét....Camilles ....ven ? Jeg kunne vel ikke overtale dig til en dans ?" Hun afventede spændt om han kunne lokkes med ud, det var umuligt helt at vide.

Fuck! Han tøvede kort, og overvejede om han kunne nå at flygte inden zombien kom, men han droppede hurtigt planen. Han smilede da hun kom ned, og kiggede op og ned af hende. "Sikke en flot mundering." Han tøvede kort omkring hendes tilbud til at danse, men da han til sidst ikke kunne se nogle grund til ikke at danse med hende, takke han ja, og rejste sig op, og tog jakken med. Han tog den på, men lod den hænge løst åbent.
Han tog hendes hånd, og førte hende ud på gulvet med lidt betænkeligheder. Han var en ko på dansegulvet, så han stod nok stille, og så kunne Camilles veninde klare det sidste ... ikke? Han svang hende ud foran sig, og slap hendes hånd. "Må jeg se hvad de levende døde kan." Sagde han drillende og smilede til hende, mens han lod en hånd glide igennem håret. Han vendte blikket mod disken, ikke med vilje, men blot fordi det var der hans øjne endte. Han kunne ikke rigtig se folk fra hinanden, de var alle et viavar af kostymer og ansigter. Han kiggede mod Inge igen, og smilede let. "Lets dace ..."

Inge smilede og lignede en der lige havde fået gevinst på et lotto lod.
"hvor herligt ...super " takkede hun og tog ham i hånden .
Ude på danse gulvet fandt de en plads, og hun kunne ikke undgå at bemærke at han fik mange beundrene blikke fra både de frie og de formodet optaget kvinder der var tilstede.
Yup...Inge havde vundet 'den store bamse på dén øverste hylde ' og stod dét til hende skulle dén hjem og pynte på hendes seng.
Men for nu lod hun sig svinge rundt.
" hmm...er du her alene...eller skal du møde..nogen ?" Spurgte hun imens hun lagde sin arm om hans nakke .For nogen virkede dette kælent for andre helt naturligt under en dans.
Dét kom vel an på hvad man lagde i dét, ikke ?

Samuel der ikke havde så utrolig meget erfarring med dans, anede ikke hvad han skulle gøre ved sig selv, men da det ikke virkede til at genere nogle, lod han hendes hænder ligge. "Ehm, nej, jeg er alene." han smilede kort, og svingede hende letter kejtet rundt. "Har du da planer?" Han selv lage ikke mere i det, end spørgsmålet. Han tænke ikke over at det måske kunne tages som noget andet. Han stod lidt og lyttede til det poppet musik, før den stoppede, og slap hende. "Hvad laver du egentligt her?" Han greb fat i hendes hånd og trak dem forsigtigt ned fra skulderene. "Kunne jeg tilbyde dig noget at drikke?" han spurgte og lavede en let gestus mod baren hvor Camille stod.
Han havde stadig ikke set sidstnævnte, selvom han burde sådan som han havde kigget, men det var måske fordi hun havde skrålet med til sangen, og dansede rundt, med hælen svingene omkring sig - til det skete igen ... 'ops i did it again'.

Inge befandt sig godt, faktisk skønt i hans arme, og hun havde ingen klager , intet at udsætte over hans dans.
Hun blev overrasket på dén gode måde , da han spurgte om hun havde planer , dét lød for hende som en slags invitation så hun lagde hovedet lidt på skrå og sagde glad "nej...jeg har ingen planer " . En smule ærgeligt at musikken stoppede og han tog hendes hånd væk, men omstændighedderne blev forbedret da han først spurgte hvad hun lavede her , givet han mente klædt som zombie, og bagefter om hun ville have noget at drikke ?
" Jeg er her med ca.. med skadestuen , vi samler penge ind til nogle børn , dét er vores arrangement, hyggeligt ikke...og jo tak meget gerne " sagde Inge og fulgte med op mod baren.

Camille var begyndt at få varmen bag baren, begge hendes to kollegaer var bailet og hun stod der nu alene i en proppet bar.
Alligevel forlod smilet ikke hendes læber og kunderne kunne aldrig mærke hun var under press...hun gav dem tid og opmærksomhed hver og en.
Nogle kunder forlod baren, men fyldte drinks...og nye tog plads.
Camille havde en flaske vodka i hånden da hun vendte sig om ,og i samme øjeblik Inge igen slængte sin arm om hendes 'date' og bestilte to øl, fik Camille øje på Samuel sammen med Inge.Flasken droppede ud af hendes hånd....kunderne brød ud i sang "oops...I...." Og Camille stirrede bare på Ham.

Han fulgte efter hende op til baren og satte sig ned. Det var dog utrolig så meget liv i denne kvinde! Han dukkede hoved let, da Inges hånd fløj omkring hals. Øl ... ØL! Han grinede kort, og rystede kort på hoved, og havde endnu ikke bemærket Camille. "Jeg drikker ikke øl." han vendte blikket hen mod tjeneren, og måtte klappe tænderne sammen, for ikke at tabe undekæben. "Camille!" Han smilede stort til hende, dog forsvandt hurtigt smilet igen. Han lage hoved let på sned og sukkede. Han kunne tydeligvis huske hvordan det var hun sidst havde forladt ham, hvilke gav ham lidt betænkeligheder. Han valgte til sidst at kigge intenst på hende, før han vendte hoved om mod Inge. "Kunne du ikke tage Camilles plads, så vil jeg lige tale med hende?" han kiggede spørgende på hende, mens han prøvede så diskret som muligt, at fjerne hendes hånd ... endnu en gang.
Han følte lidt han blev nød til at snakke med hende omkring det, for der havde jo været noget galt, og så havde han også lige et andet spørgsmål han skulle stille, når de nu snakkede sammen.

Inge så ikke særlig glad ud.
Som hun så dét var dét altid Camille der løb med alle de lækker mænd.
Hun anede jo intet om Camilles liv, når dét kom til stykket , den pige var altid så skide tavs om hvad hun lavede efter fyraften og når Inge spurgte til hendes venner, klappede hun i som en østers, som var dét en national hemmelighed hvem hun hang ud med.
"Tage hendes plads men...jo, selvfølgelig...hvis du ønsket dét...men så skylder du mig altsår.." sagde Inge med en noget skuffet stemme.


Camille var fast låst , hun rørte sig ikke ud af stedet.
Havde de holdt kontakten ved lige Sam og Inge ? Hvordan havde hun misset dét? Hvordan havde Inge kunne fortie dét ?
Vodkaen flød om fødderne på hende og først da Inge stod ved hendes side og puffede hende i ryggen vågnede hun op igen.
"Gider du lige...hvorfor skubber du " pippede Camille og så forvirret på Inge.Hvorfor stod hun nu her ?Nå jo..de havde bestilt drikke vare og hun var gået i sort, så Inge ville nok hente dem selv.
Camille skulle til at undskylde til Inge, Samuel ville hun ikke tale med.Ikke inder de....forhold.
"Han vil tale med dig ...gå nu ud til ham Camille " opfordrede Inge og puffede hende afsted.
Camille gik tøvende rundt om baren og stod foran Samule efter kort tid.
Hun kiggede ned på hans fødder og Nick der var afenens dj, synes dét var cool at sende hende afsted med stil, så ud af højtaleren lød britney ' oops I did it again, I played with your Heart, got lost in the game '.

"Jeg skal nok gi ..." Svarede Samuel, mens han rejste sig op, og ventede på at Camille fik sig ført om på den anden side af baren. Han kiggede undrende på hende, før han greb fat i hendes hånd, ikke hårdt, men alligevel fast nok til at hun ikke lige smuttede nogle steder. Han trak hende med ud fra klubben, og slap hende først da de var kommet et par meter væk fra indgangen. "Ehm ..." Startede han ud, og vidste ikke helt hvordan han skulle starte, men han kom lidt efter frem til, at han sikkert bare måtte hoppe i med begge ben, og derefter håbe på det bedste. "Sidste gang - da du smuttede ..." Startede han tøvende ud, og søgte efter Camilles øjne. "Hvad var der galt der?"
Samuel havde placeret dem således, at han stod med fronten ind mod væggen, med Camille mellem sig selv, og væggen. En klassik stilling, hvor nogle ville have andre til at blive stående, så var der kun siderne de kunne flygte ud til, og dem kunne man hurtig afskærme. Han vidste ikke rigtig hvad det var, der sådan havde taget pippet fra Camille, siden hun sådan tabte drikkevarene, men noget var der da tydeligvis galt. Var det ham?

Hun spærrede overrasket øjnene op da hans hånd lagde sig om hendes og han begyndte at trække afsted med hende.
Hun havde kun indvilliget i lige at snakke med ham , bestemt ikke at gå nogen steder med ham.
Hun.overvejede at protesterer, men han virkede determineret at ville dét her og de havde jo ligesom fået afklaret hvem af dem der fysisk var stærkest, havde der hersket tvivl om dét på noget tidspunkt, så hun fulgte med.
Op ad væggen ,ude i luften, overladt til Samuel og dét han ville.
Hun så sidelæns, måske kunne hun glide ud der, hvis dét blev nødvendigt ?men så gik Samuel til sagen med hans spørgsmål.
Camille forsøgte at indgå øjne kontakt, men som de stod der kunne hun ikke slippe hans øjne, og spørgsmålet kom ikke som en overraskelse....hun havde frygtet netop dét.
Hun kunne altid...lyve...med dét var ikke hendes stil.
Hellere sandheden, så lidt af dén hun kunne nøjes med.
Hun tog en dyb vejrtrækning og besluttede at svare.
"Samuel...dét blev bare lidt ...overvældende...dig og dét hele "
Hun havde en fornemelse af han ikke blev stillet tilfreds af dét svar, men hun kunne jo altid håbe.

Han stod lidt og lyttede til hendes svar, og derefter ventede han på mere. Men forgæves. Han lod luften glide over læberne, hvor efter han kiggede intenst mod Camille. "Og derfor fik du en til at ringe på døren, for at du kunne flygte, men alligevel skulle man lige have et farvel kys eller hvad?" Han førte sin hånd op til hendes kind, som han ganske let puffede til, så hans blik fangede hendes, eller måske omvendt? "Hvad var det?" Han lage hoved let på sned mens han som altid forsøgte at få hendes svar ud af øjne. Det overraskede ham ikke at han måtte søge forgæves.
Han troede ikke en meter på hende. Der var noget andet, men han havde ingen anelse om hvad det var, hvilke næsten irriterede ham. "Jeg skal nok forsvinde igen, bare fortæl mig det." Han var ikke sikker på at det ikke var ham der havde været noget i vejen med, men han håbede det ikke, men hvem gjorde da også det? han havde stillet sig helt op af hende så hvis han ville, kunne han kysse hende, men de stod ikke helt op af hinanden - endnu.

Hun følte sig næsten hjælpeløs
Hvorfor skulle der bores i dét der voldte hende de største smerter at tale om.
Hun forsøgte fokuserer på en container et stykke derfra men dét failede da hand hånd lagde sig på hendes kind og blidt bød hende at se på ham.
" Dét var endt galt ....hvis jeg blev " hviskede hun .
Blomsterne havde været fra Tristan og været dén reminder der fik hendes til at indse dén ild hun lunede sig ved ville risikerer at blusse op og brænde hende, passede hun ikke godt på.
Hun havde ikke haft et valg, hun måtte gå.
" Kysset.... Jeg ved ikke...." Sagde hun med langt mindre kraft istemmen end hun kunne ønske.
Helst ville hun fremstå sikker og uden tøven, men dét her var kommet bag på hende.Samuel havde været mere....forsigtig....og ikke så bestemmende da de var i lejligheden, mente hun da.
Med mindre han havde styret dét dér også, på hans egen raffineret facon.
Hendes hjerte bankede og hun blev lidt urolig.

Han blinkede et par gange, og satte a og b sammen. "Hvorfor smed du mig så ikke ud? Det er jo din lejlighed?" Hans hånd var faldet ned langs siden, dog flyttede hans øjne sig ikke fra hende. Han kunne mærke hvordan han næsten havde trængt hende op i et hjørne. Han blev ved med at stå og kigge på hende, til hun igen sagde noget, som heller ikke gav mening i hans hoved. "Så du gir ikke alle personer du møder mobiltelefoner, men du gir dem du lige tilfældig møder et kys?" Efter hvad han havde forstået var sådan noget man gjorde når man erklærede sin kærlighed! "Camille, vil du ikke bare fortælle mig det? Var det ham ... din ... kæreste eller hvad han er?" Han lænede sig endnu længere ind over hende, dog stadig ikke helt ind over hende, der var stadig få centimeter der adskilte dem fra, at han lænede sig ind over hende.

Han misforstod, omkring lejligheden.
Hun forsøgte at forklare ham igen, hvordan hun havde set.
Hun skyldte ham dét vel, på en måde efter at have forladt ham på dén måde , uden mange ord.
Hun forsøgte at ignorerer så tæt de stod, selv om dét var stort set umuligt at gøre, imens hun forklarede.
"Samuel...jeg købte dén til dig fordi ...du er vigtig for mig...og jeg havde brug for at vide at du var sikker....og jeg syntes tanken om at kunne kontakte dig var...rar "okay, måske tonede hun ned for nogen af følelserne, men dét var dog tilpas tæt på sandheden , efter alt.
Næste udfordring....kysset.
Hun samlede mod til sig " Jeg kysser ikke alle og enhver, dét er faktisk sjældent....dét gjore ondt at skulle gå fra dig, kysset skulle lindre dét "....okay, dét lød dumt, men hun vidste jo ille helt selv hvad dét omhandlede så dét var dét bedste lige nu på et bud.
"Min halv kæreste ...hvad med ham ?Var dét ham der hvad ?" Spurgte hun og begyndte at overvejer hvad han ville med al dén info han indkasserede lige nu.
Hun turde dårligt bevæe sig.

Han tyggede lidt på hendes svar, og valgte til sidst at slå sig til tås med dem. Hun havde jo forklaret sig, og mere forlangte han jo i bund og grund ikke. "Var det ham der ... der lige pludselig syntes du skulle løbe fra hus og hjem?"
Samuel havde ingen erfaringer inden for kæreste verden, i menneskeform, men for ham virkede det lidt krævende, hvis hun skulle springe og hoppe for ham kæresten, eller når det nu ikke engang var en hel kæreste. Menneskeforhold kunne være frygtelig forvirrende. Han overvejede kort, om han skulle lede samtalen hen på den tabte vodka flaske, men det var sikkert noget hun gerne ville holde personligt, så den del hoppede han let og elegant over.

Hun så op på ham, søgte efter tegn i hans ansigt eller noget i hans øjne der kunne udpensle hvad han ville, men af dem hun kendte var Samuel en af de sværeste at tyde, beklageligvis.
Hun svarede ham på hans sidste spørgsmål....for han havde nok ikke flere , og ellers måtte hun jo forsøge besvare dem også, så godt hun kunne.
" Jeg er udelukket selv ansvarlig for mine handlinger....ingen andre " sagde hun stille og ville ønske at slippe for dette ansvar, bare ind imellem....give slip...ikke skulle være netop så ansvarlig.
"Og Inge...hvad laver du med hende ? " måske lød dét mere bebrejdende end meningen havde været ? Eller måske afspejlede klangen i hendes stemmeføring blot hendes syn på dén sag ? Anyway .ville hun have besked , for dét havde ikke været et ...rart..syn, ikke for hende.
Hendes øjne havde fået lidt mere kampgejst tilbage, nu hvor hun øjnede en mulighed for at få overtaget lidt og ikke stå som en klump marcipan der blev formet efter Samuels lyst og behov.

Samuel nikkede lidt til hendes ansvars tale. Ja, det havde hun vel, men det betød da ikke at andre ikke måtte få en forklaring. Han stod lidt og fumlede med bolden da hun kastede den over til ham. "Ehm - ikke noget ..." Han skar en kort grimasse da han hørte sig selv sige det. Han måtte nok skynde sig at uddybe inden hun kastede sig over ham, eller gik skide fornærmet ind igen. Det havde de kvindelige køn det jo med at gøre efter hans mening. "Jeg kom ind, og så så hun mig, og kom ned ... hun ville danse, og så tilbød jeg hende noget at drikke." Det var som det var, og forhåbenligt også den bedste måde til at forklare på.
Selv så han intet i Camilles veninde, vel blot en fest glad veninde, der sikkert skulle have sine fest behov dækket til tider, og hvorfor ikke hjælpe hende?
Hvad Samuel ikke vidste havde han jo ikke ondt af - endnu.

Camille lugtede blod og da dét ikke var hendes eget ....
Dét Jesse forsvar var ofte angreb, og inden i Camille herskede blandede og meget forvirrende følelser.
Så hun måtte sikre sig at bolden blev på Samuels side af banen og ikke skudt tilbage og ramme hende straight in the face.
"Ingenting.....lader du tilfældige kvinder hænge om din hals ....ingenting ? "udfordrede hun ham.
Hun kendte udemærket Inge....naturligvis ikke så godt som halvdelen af brandkorpset gjore, men stadig....og nu havde hun sat sine kløer i Samuel, at dømme efter udseende.
"Og du skal tilbage til hende nu ?" krævede hun hans svar , opmærksom på at dét var hans privat liv hun tillid sig at trampe rundt i , uden hensyn til dét var...privat.

Han tøvede kort, og var ikke sikker på hvad han skulle forstille, for - når sandheden skulle frem, og deet skulle den jo, bare ikke liige nu, så havde han i bund og grund intet problem med det, han lage jo intet i det, men der var visse tegn der tyde på at det gjorde Inge. Han kiggede lidt ned på deres fødder, mens han overvejede hvad han skulle svare "Ikke nødvendigt." Kom han til sidst frem til, og kiggede så op på hende. "Men hvorfor interessere du dig egentligt for det?" Nu ville han have mål, og skød bolden over på hendes side. Så måtte han vel håbe den gik ind, ellers måtte han lige overveje hvad han så skulle gøre, eller om han fik bolden tilbage.
Han havde en fornemmelse af at han ikke helt vidste hvordan reglerne fungerede, men han var ikke helt sikker, men alligevel nok til at få den mistanke om at han trådte rundt i spinaten.

Hun tog hans tavshed ,på hendes nu ubesvaret spørgsmål , som en accept af han intet problem havde med dét. Dét huede hende ikke spor at tænke på men endnu værre ville dét blive at lade ham vide det.
Hun var normalt ikke fan af små spil, men når hun skulle bekende kulør omkring hendes følelser, havde hun gennem al for lang til gemt det bag et pokeransigt, hvilket hun stadig forsøgte.Så håbede hun at hendes vildt galoperende hjerte, ikke gav hende væk.

Hun fnøs let, men sagde ikke mere..som ringenes stod nu, burde hun være den sidste i verden der havde et problem med dét.
Så hun kneb læberne sammen.
'ikke nødvendigvis' svarede han så på hendes andet spørgsmål....
Aha...så han HAVDE altsår halvt om halvt en aftale.
Hendes forsvarsmekanismer gik fra slumrer mode til high alert på ingen tid.
Hun så ham iøjnene og svarede imens hun ihærdigt blinkede nogle gange for at holde følelserne tilbage
" Hun er en kollega....selvfølgelig interesserer dét mig " undveg hun glat og forsøgte nu at trække ud til højre , da påvirkningen af at stå så tæt med ham, foralvor begyndte at æde af hende.

Han lod hende tænke færdig, før hun svarede. Et svar han ikke fik meget ud af, ikke før hun prøvede at liste sig forbi ham, men nej, de var to i denne leg. Han kunne selvfølgelig mase hende op af væggen, men det ville virke underligt og akavet, så han valgte at gribe ud efter hendes hånd. "Du behøver da ikke have nogen interesse for hvad din kollega gør, ligesom hun heller ikke behøver det den anden vej."
Han slap lidt efter hendes hånd igen, og lod den falde ned langs siden. Han var helt på bar bund omkring hvad han skulle gøre eller sige, og han havde jo fået svar så der var jo ingen grund til at blive udenfor. "Vil du med ind?" Spurgte han så, og kiggede hen på hende før han vendte om, og gik ind igen.
Måske kunne han håbe at Inge ikke havde set ham komme ind? Han fandt hurtigt en ny plads, så langt væk fra baren som muligt, relativt tæt på indgangen, hvor lyset var mere dæmpet, hvor han kunne side i mørket og tænke, eller hvad han nu fik sig taget samme til. Måske skulle han bare se at komme afsted? Hjem eventuelt?

Hun troede dét ville lykkes, lige indtil en varm hånd lukkede sig om hendes.
Selvfølgelig....så let skulle dét ikke gå.
Hun lyttede til hans ord, ord der udtrykte ' hvad kommer dét dig ved Camille ? Bland dig uden om '....og han havde jo noget så ret.
Men nu bestemte man jo ikke altid selv hvilke følelser man skulle rumme overfor hvem...hendes halv kæreste havde hendes hjerte, og havde haft dét længe...så dét var en frustration af gigantisk størrelse at Samuel også havde møvet sig derind.Og hun havde ingen idé om hvad man gjore i sådan en situation.
Dét var fucking twilight om igen, hvis man så bort fra at Tristan ikke var vampyr....nå, ja...og naturligvis at både Jake og Edward var aldeles forgabte i Bella...hvilke jo nok heller ikke lige matchede virkeligheden helt.

"Jeg ....dét betyder noget..hvis dét er med dig " mumlede hun til svar, men han bare begyndte at gå og spørge om hun ville med ind ?
Om dét var af høflighed eller en real invitation til at slå sig ned og tilbringe aftenen med ham, var hun usikker på.Hun gik dog efter ham , men tøvede da han satte sig.
Hun drejede af og satte kurs mod baren hvor hun hentede to kulørte drinks der indeholdte godt med både alkohol og sukker. Med dem i hånden vendte hun tilbage og ville tilbyde sit selvskab.....men bare for at finde Inge der. Dét var som en spand kold vand hældt ned over sig og hun kunne ikke sige andet end " øh...undskyld.." hun følte hun forstyrrede.

Inge havde spottet Samuel straks han trådte døren.
Naturligvis, hun havde jo holdt øje med hvornår de kom tilbage.Og tilfreds bemærkede hun afstanden mellem dem, og Camilles lidt nedtrykte udtryk.
Inge var derfor ikke sen til at snuppe de to øl fra før, og sætte kursen ned mod Sam...
"Hey....der var du...din øl ! " takter hun ham og inden han kunne nå at sige noget , gled hun stille ned på bænken så hun sad ved siden af ham.

Da han så Inge komme springene ned til ham, som en glad lille trylle hest, pressede han læberne sammen, for at undertrykke et suk og betragtede den kolde øl der blev placeret foran ham. Han kiggede lidt på hende, før blikket fløj op mod Camille der kom ned til ham. Han satte sig helt ind til væggen, og kiggede bedene op mod Camille, og håbede hun forstod hvad han ville, have hende til at fjerne sin klæbende veninde der ikke syntes at bemærke noget som helst omkring hende. Han sad lidt, og overvejede om han ikke bare skulle smutte, for han kunne tydeligvis ikke rigtig befinde sig i dette lokale uden at den klæbrige veninde kom.
Han vendte blikket væk fra begge kvinder, og bankede det fast oppe ved DJ'en, som han dog ikke rigtig kiggede på, men prøvede at begrave sig i sine egne tanker, slevom, han måtte indrømme, at det ikke ligefrem var en nem opgave med Inge ved den ene side, og Camille foran sig. Han følte sig lidt som en fanget mus.

Camille satte de to smukke drinks på bordet.
Samuels blik havde hun tolket som en bøn om lidt fred...desværre troede hun dét var for hende og ikke for Inge.
"drinksene...til jer, Enjoy " mumlede hun og begyndte at gå den lidt tunge vej tilbage.
Hun var ikke i humør til at tage kampen op med Inge, eller dét var dårligt formuleret for lige nu havde hun lyst til at rive hoved af den smukke mørkhåret kollega, men dét var jo ikke hendes ret at blande sig, vel ?
Inge begyndte at small talke om vind og vejr, forsigtigt da hun fornemmede en lille ændring i hans imødekommendhed og hun ville ikke risikerer at skubbe ham væk og miste hans selvskab.

Camille gik over mod baren og på vejen dertil blev hun grebet, hårdt , i hendes arm af manden der i en rum tid nu havde haft hende under opsyn.
"Hej...skal den lak dragt er virkelig ikke god til dig, hvad siger du til jeg hjælper den af dig " og så slikkede han hende på kinden.
Camille reagerede hurtigt og stak ham en rungende flad , men dét fik ham blot til at stramme hans greb , i en grad at der nu ville være spor efter 5 fingre på hendes arm imens han lo højt og sagde " ilter lille ting , hva "