Vampire vs Hunter ((Chika))

T: 22.55
S: Werclare by
O: ikke nogle mennesker som sådan men eller er der sådan meget stille og tomt
P: se billede
V: koldt og viden blæser..

Emmi gik langsomt ned gennem Werclare da hun ikke havde andet og finde på lige her tid nat, hun havde ikke lyst til og gå ind på en bar eller sådan fordi der tit var mange fulde mænd som ville prøve og kom i seng med hende eller bare og tag på hende og det var ikke en ting hun havde lyst til og oplive her til aften.
Hun havde som altid en lyseblå t-shirt på mens hun havde strømpebukser på hendes bene og et tyls skørt ved underlivet, hendes armen havde bene varmer på og det samme med hendes bene og så hende hun nogle sorte støver på som havde en masse kæder og nitter, hendes ansigt havde som altid sin dukke trak og hendes hår var lyseblåt som hende tøj mens der var masser af hår dimser og cyber looks i det.
Hvad hun lavede var hun ikke en gang selv sikker på men hun ville bare gå natten død hvis det kom så langt eller os måtte hun finde nået andet for hun havde ikke bruge for blod her til aften og derfor var der ikke det store og komme efter, hun sukkede bare stille mens hun gik og hun var som sagt let og høre for hver gang hendes støver ramt jorden..

Chika vidste hvad hun lavede her, hun var ude og se området. Hun var lige tilflyttet, så hun kendte ikke meget, selvom hun ikke var meget for at fortælle det til andre.
Men nu, som sådan, var hun faret vild. Hun stod der, midt i det hele og så på den ene vej, til den anden vej. De ALLE lignede hinanden?! Chike smøg hendes store jakke omkring sig selv, så minkpelsen smøg hende om halsen. Hun frøs, men hun var en frossenpind ligegyldigt hvad.
Chika var ved at blive godt sur, hvorfor fanden kunne hun aldrig finde frem og tilbage! Hun tog sin jakke af, smed den på jorden, hvor dem som lyttede, sagtens kunne hører diverse 'klirren', fra hendes våben der var gemt deri. Chika satte sig på jakken og så op med natten.
"MØG NAT!"
Skreg Chika ud i natten og mærkede igen at hun frøs utroligt meget.

Emmi hørt let råbet om af det var en møg nat og hun kun ikke selv se hvordan jo den var da kedelige men eller var der ikke meget andet galt med den ud over vinden som drillede hendes lang blå hår og det gik hende en lille smule på, hun begyndt og gå i mod lyden mens hun var stille for hun havde ingen grund til og snakke da der ikke var en og snakke med, hun kun se en kvinde længer frem for hende og hun kun os se af hun sad på jorden. Hun lod sig fange hendes duft og det var et menneske men hun kun jo ikke være sikker på om det var normalt menneske eller en jæger for eller ville kun have et lille problem, eller måske ikke nu for hun havde blod i kroppen og så derfor helt ud som et menneske men der var stadig hendes skønhed som kun sige det men det stoppede hende ikke var og gå tæt på ”møg nat hvorfor siger du de natten er da eller skøn” sagde hun mens hun kom tæt på hende og hun stoppede op da der var fem meter mellem dem..

Chika havde ikke bemærket noget som helst, nok mest fordi hun var uinteresseret, så da en dame kom nærmere, og pludselig begyndte at snakke til hende, farede hun op og drog hendes to dolke som sad i hendes jakke. Parat til kamp, så Chika nærmere på kvinden. Hun så meeeget mærkelig ud! Blev hun enig med sig selv om.
Chika tog strammere om hendes dolke.
"Hvem er du?"
Spurgte Chika, mens hun holdt øje med den mærkelige dame og var parat til at forsvare sig, hvis noget eventuelt skulle ske.

//sry den er så kort, men er lige stået op >.<//

"mig?" sagde Emmi mens hun kiggede på hende "navnet er Emmi Chika Hanako" sagde hun lidt efter mens hun lod en hånd gå op og hun rettet på hendes Cyber looks som sad rundt om i hendes hård, "og dem selv??" sagde hun lidt efter mens hun kiggede roligt på hende og hun var ikke bange eller hun havde ikke en grund til det da hun ikke havde et problem i nu.
Hun trak vejret kort mens hun kiggede på hende og efter hvad hun selv kun se så kvinde her lidt ud som en fra Japan eller Kina, hun kun ikke være sikker men de kun jo let komme fra det samme land..

Chika var lidt nervøs, men da damen sagde sit navn, begyndte hun at få et grineanfald. Chika lo så meget at det gjorde ondt i hendes mave.
"Jamen hej Chika, lad mig præsentere mig selv ordentligt.."
Chika rettede lidt på sit roede røde hår, nev sig selv lidt i kinderne så de blev flotte pinke og derefter bukkede hun det bedste hun kendte. Og Chika vidste lige nøjagtigt hvor langt man skulle bukke, til hvilke personer, så Chika bukkede kun til albuen og holdt damens blik.
"Mit navn er Hoshiko Chika, og jeg er faret vild.. "
Det sidste sagde hun lidt i spøg, men da det var sandheden fik Chika et hånligt drag om munden.