I am a Hunter- Jinx ;)

Omgivelser: Et par mørke og forladte huse.--
Tid: 22:33
Sted: En gade?

Luna gik hen af gaden med tunge skridt. Hun var for en gangs skyld træt af livet. Hun havde levet så længe at der næsten ikke var et sted hun ikke havde været. Hun kedede sig. Hun sukkede højt og forsøgte istedet at finde noget at dræbe. Helst en engel. Engleblod smagte godt men nogle gange for sødt. Hun smilede roligt ved tanken og gik videre. Hendes øjne antog en mørkerød farve og hendes hugtænder glinsede i månelyset. Hun kiggede vagtsomt omkring i de mørke gader. Hun lagde mærke til en vampyr der stod i den ene gyde med hugtænderne begravet i en kvindes hals. Hun fik kvalme og gik videre. Hun hadede at se folk/væsner dø og havde ikke selv dræbt. Bredani havde dræbt en masse men Luna havde bare kigget på. Hun duftede til den milde luft efter ethvert spor af en engel. Hun var så tørstig at hendes hals krympede sig ved tanken om blod. Hun gik langsomt videre men hoppede pludseligt op på et tag. Hun hylede dyrisk op mod månen og hendes øjne lyste i natten. Hun var tørstig og hendes onde side Bredani ville tage over men Luna ville ikke dræbe hun ville bare have blod. Hun kiggede ned på gade og krummede sine hænder sammen så man kunne ane en skygge af klør...

Jinx skulle lige til at dreje ud på hovedgaden da hun hørte et dyrisk hyl og klemte sig op ad muren mens hun kastede et blik ned af hovedgaden. En sammenkrummet skikkelse med klør var det eneste hun kunne få øje på og hun var ikke sikker på om det var en vampyr eller en dæmon.. i hvert fald var det en sulten en, efter det ene eller det andet, og man kunne nok ikke bare fodre den en hotdog for at gøre den i bedre humør desværre.
Englens hår var rodet og hendes tøj var hullet og tilfældigt sat sammen med et par hullede jeans med en hættetrøje over hvor der var malet et par englevinger på ryggen og i panden havde hun et par gamle flyverbriller.
Imens hun overvejede om hun skulle slå sine vinger ud begyndte hun langsomt at bevæge sig den modsatte vej, men hun vidste godt at det nok ikke nyttede. Duften af engel hang rimeligt kraftigt ved hende og vampyren eller dæmonen havde nok duftet hende, men hvis hun bare kunne liste af var det nok den bedste løsning her.

Hun havde ikke tænkt sig at være nogens lille madpakke og det havde hun tænkt sig at bevise hvis det væsen kom tættere på så hun begyndte allerede mens hun gik at forberede sig på at hun skulle bruge magi.. Det var jo ikke bare lige sådan noget man gjorde.. Hun blev altid så træt af det når hun havde brugt for meget, og når hun ikke vidste hvilket væsen det var så var hun ikke sikker hvad der ville kunne bruges imod det.

Luna duftede englen og hoppede ned fra taget. Hun var ikke helt dum og i en bevægelse havde hun forvandlet sig til en forvokset sort kat. De grønne øjne skinnede og hun var næsten så stor som en hest/pony. Hun humpede hen af gaden og jamrede sig højlydt. Hun så lidende på englen der langsomt gik den anden vej. Hun forsøgte at se så uskyldig og skadet ud som muligt og lod som om hun klodset var ved at falde. Hun stod stille i et øjeblik og jamrede sig blidt. Hun kiggede dog på englen med et lidt for skarpt og klogt blik men det var normalt ikke noget folk lagde mærke til. Der lød et skrid og et dyrisk hyl længere nede af gaden og Luna vidste at det var den anden vampyr. Hun var en smule glad for at den anden vampyr var på jagt men vidste at den anden vampyr snart ville være væk. Hun kiggede nervøst hen af gaden og hendes ører lagde sig flat ned mod hovedet. Hun var en smule bange da det med at være kat ikke var det bedste hun vidste af. Hun kiggede igen på englen med lidende øjne. Hun pev en smule ud mellem de skarpe tænder og hendes øjne skiftede en smule farve da de blev lidt mere grå i det..

//en note: Hun går stadigt.. Vingerne kommer senere xD//

ved lyden af den høje mijaven vendte englen sig om og så sig undrene tilbage. Det var der hvor at hun fik øje på den haltende kat, og hun var et øjeblik fra at gå tilbage imod den da hun lagde mærke til størrelsen. Var den ikke lidt stor af en kat at være? Den gik hende jo næsten til brystet så vidt hun kunne se og hun snusede ind mistænksom over for noget så stort og unaturligt.. Et nys fik hende til at krumme sig sammen, men snart var hun oppe igen med store øjne fokuseret på monsterkatten. her stank af død og vampyrer og da hun tog et par skridt længere hen imod katten blev lugten kun kraftigere.

Hun sank nervøst og begyndte at bakke tilbage. Godt nok lignede monsterkatten en kat af udseende, men den var afgjort ikke en rigtig kat! Og når noget ikke var hvad det gav sig ud for skulle hun ikke tættere på det, og da slet ikke hvis det stank af vampyr! For mange blodsugere var alt for glade for engleblod, men hun havde ingen planer om at stå til rådighed for en af dem!
Hun begyndte at løbe, og mens hun lagde lidt afstand til hende og væggen løb hun midt ud på den tomme vej hvor at et par store vinger, 2 meter på hver side kom ud af hendes ryg. De var begge hvide, men på begge to var der sorte fjer spredt ud over vingerne. Jinx hurtige løb ville snart gøre at vingerne tog over og sendte hende op i luften hvor hun håbede på at være i sikkerhed.

Luna måtte indrømme at pigebarnet var meget klog. Hun vidste dog også fordelene ved at være formskifter. Hun forvandlede sig tilbage og lavede to ridser med neglene i kjolens ryg. Hun koncentrerede sig om pigens vinger og lidt efter gled et par sorte vinger ud fra hendes ryg. Hun pev en smule da det gjorde fandens ondt men løb så et par meter før hun klodset baskede med vingerne. Hun fik kontrol over vingerne der nu bevægede sig yndefuldt og smedigt. Hun havde sine hugtænder ude og øjnene var blodrøde. Hun fik mere fart på og fløj efter englen. Hun ville ikke tabe denne engel. Det var som om der gik en plade hen over hendes sind og adskilte hendes venlige del så der kun var den onde og jaloux del tilbage. Hun snerrede med blottede tænder og fik mere og mere fart på. Hendes vinger var sorte og kraftigt bygget og det bedste var at de var ca 3 meter lange. Hun elskede vinden men lige nu pressede hun sine vinger ind mod kroppen så hun røg direkte op i luften. Hun var højt oppe og var næsten sikker på at hun ville angribe englen....

Hun så tilbage over skulderen og så nervøst ned på de sorte vinger der kom ud af kvindens ryg og hun slog kraftigere med de store vinger. Hun havde dog en fordel som kvinden ikke havde. Hun var bygget til at flyve og det var kvinden ikke. Det at flyve var så naturligt for hende som selve det at ånde var for et menneske. Hun strøg over jorden med høj fart og hun fokuserede sig helt og fuldt om at fange den rigtige vind på det rigtige tidspunkt så hun fik mest muligt fart på, uden at udmatte sig selv for meget.
Hun havde en grum ide om at hun ikke kunne slippe fra vampyren, men i en glæde fik hun dog ud af det da hun så tilbage igen. Hendes vingefang var mindst en meter bredere end kvindens, og med et smil og munden slog hun et par stærke slag med vingerne som bragte hende mange meter fremad, imens at hun begyndte på at forme sin magi. dråber af vand begyndte at falde omkring hende og satte sig i hendes tøj og hår men det gjorde hende ikke noget for så længe at vandet ikke forsvandt kunne hun bruge det til noget.
Da hun dykkede nedad imod en skovsti så hun sin chance og vendte sig om i luften så hun hang lodret i luften med front imod vampyren og et koldt smil spillede om hendes læber.
Så snart vampyren var tæt nok på sendte hun mange liter vand igennem luften drevet frem af hendes vilje med samme tryk som en brandhane. Forhåbentligt ville det distrahere vampyren lidt hvorefter hun sendte endnu en afsted af det vand som hun kunne trække ud af luften og planterne under hende.

Luna forsvandt da hun kunne se magien strømme igennem englen. Hun blev en skygge der flød sammen med luften og kun hørte og så. Hun vidste at det var magi da hendes far havde undervist hende igennem tiderne. Magien der flød i englen var speciel og det var vandmagiens magt at ødelægge hvad det skulle. Hun vidste det alt for godt. Hun kunne ikke ses eller høres . Hun kunne dog heller ikke holde sig som skygge ret længe. Hun var helt henne ved englen. " Vandmagi, Du snyder " Hviskede Hun vredt og vinden bar det hviskende sprog videre. Hun stod ret op foran kvinden med skyggernes glans omkring hende. Skyggerne der beskyttede hende forsvandt og Luna greb ud efter kvindens hals med de stærke hvide hænder der gled smedigt rundt med vinden der hjalp til de lynhurtige bevægelser...

da hun mistede vampyren af syne indså hun det ikke straks hvilket selvfølgelig var hendes første fejl. Kvinden der dukkede op foran hende så ud til at være på hendes alder eller deromkring, men hun skulle ikke nyde noget og slog et slag med vingerne som bragte hende bagud, bare ikke lige så langt bagud som hun havde håbet. Hendes store sorte øjne var nu for alvor blevet kolde og hun så fuld af afsky på den udøde kvinde..
"Min far havde ret..."
Afskyen i hende var så stærk at den kom til udtryk i alle hendes bevægelser og hun hvæsede surt et svar til kvinden. havde hun virkeligt forventet at englen bare ville overgive sig uden kamp?
"Vinger, du snyder!"
Rundt om hende begyndte vandet igen at samle sig og hun så vred ud, nok mere vred end engle plejede at se ud. Jinx elskede at slås, modsat mange engle så var hun ikke direkte bange for slåskampe. Morskaben var bare ofte størst når kampen var lige.. Og det var denne her ikke.

Luna snød og hun vidste det godt men når englen måtte snyde så måtte hun vel også selv?. Hun forsvandt, blev til en skygge. Hun gik om på den anden side af englen og blev igen synlig. Hun måtte sørge for ikke at skrifte for tit da det krævede alt for mange krafter. Hun pustede englen i nakken og med de kolde hænder greb hun ud efter vingerne. Hun gjorde det lynhurtigt og håbede kun at hun fik fat i dem. Forsøg på Forsøg, Gang på gang. Det stoppede aldrig. Kampe efter kampe. Blod og mere blod. Luna rystede på hovedet og snerrede af englen. Hun vred sig en smule på hånden der greb ud efter den ene vinge. Vandmagi gjorde skam ondt at blive ramt med men at direkte at opsøge den kunne svække andre væsner ret så kraftigt. Men ikke hende. Hun var allerede død...

Ubehaget spredte sig i hele hendes krop da vampyren forsvandt igen, men før at hun kunne nå at vendte sig om havde nogen fået fat i hendes vinger og en ide tog form i hendes hoved. Hun holdt pludseligt op med at baske med vingerne, så vampyren blev nød til at holde begges vægt og bar med hendes vinger ville det være svært.. men for en nybegynder ville det være endnu sværere..
Allerede da hun slap og lod sine vinger hænge stille ned kunne hun mærke at hun begyndte at falde og hun lukkede øjnene kraftigt i og trak vejret dybt for ikke at fortryde hvad hun gjorde. Rent faktisk havde hun ikke ret megen ide om hvad hun gjorde.. men hun havde bare fået en tåbelig ide, og måske ville den virke?
Det var hendes bedste chance lige nu, for hun kunne tydeligvis ikke måle sig med vampyren i nærkamp. Så meget var helt sikkert, så hun havde ingen planer om at prøve.. Men når man ikke kunne gøre det ene så måtte ham gøre det andet.. hvis hun så bare vidste hvad det var..

Luna greb om vingen men gav slip da englen blev slap i vingerne. Hun kunne sagtens holde dem begge oppe men det var sjovere at se englen falde mod jorden. Hun snerrede en underlig grinede lyd og så skete det. Hun forvandlede sig midt i luften til intet mindre end en flagermus der landte på englens ryg. Hun forvandlede sig tilbage da hun var helt henne ved englen og hendes vinger stoppede med at slå så de faldt. Hun gav englen en lussing der burde slynge hende tilbage. " Snyderi er en stor hjælp " Spyttede Hun nærmest ud og snerrede vildt af englen...

// Ingen Krea Lige nu //

Hun faldt men da hun nærmede sig jorden tvang hun sine vinger ud igen, og det var da at hun mærkede noget gribe fat i hendes ryg. Til at starte med vejede det ikke noget men så pludseligt trak vægten af en vampyr hende ned mod jorden Det var hårdt nok at skulle bremse hendes faldt med den fart hun havde fået på og med vampyren på vidste at hun nok ikke ville kunne holde til mere.
Lussingen slyngede hende rigtigt nok tilbage men med det blev hun også fri fra vampyrens vægt og hun var fast besluttet på at undslippe nu.. Hun slog voldsomt med vingerne og selvom hun så småt var begyndt at blive træt skød hun igennem luften en del hurtigere end hun forventede at vampyren kunne. Det håbede hun i hvert fald.
Jinx var på vej direkte imod kirken, måske var der nogen, eller noget, der der kunne hjælpe hende imod denne her vampyr...
Så kom hun i tanke om hvad hendes forældre havde lært hende om vampyrer og kirken var det helt rigtige sted. Der var træstole som kunne bruges til stager og frem for alt.. Vievand!

Da hun endeligt landede ude for kirken var hun ikke længe om at få hevet vievandet ud fra kirken med hendes emne, men da vandet ikke så specielt ud var det ikke sikkert at vampyren ville vide hvad det var.. man kunne jo altid være lidt optimistisk..

Luna forvandlede sig til en skygge og fulgte sløvt efter englen hen til kirken. Luna hadede kirker og kors men værst af alt vievand. Hun holdt sig derfor på afstand af englen og begyndte at synge en gammel græsk sang på latin. Hun bevægede sig rundt om englen et par meter væk og sang. Skyggen hun var gjorde hende til noget underjordisk og unormalt hvilket ikke tilpassede sig i en kirke. Hun samlede tankerne og sang videre. Hun holdt sine usynlige hænder op til englens ansigt eller ca 2 centimeter fra at røre englen og med hendes forvandlings kraft fik hun sig selv til at blive vinden selv. Hun var vinden der strøg ind i englens mund. Vinden der blæste i træerne. Hun forvandlede sig nu tilbage og blev til intet andet end sig selv med glødede øjne der så ud som om ilden faktisk boede i dem...

Hun holdt det svævende rundt om sig inden hun hævede det op over sig og lod det falde ned over hendes tøj og smilede koldt. Med vievandsinficeret tøj ville det ikke blive specielt behageligt for kvinden at røre ved hende.. eller det håbede hun i hvert fald var tilfældet. Hun samlede straks den lille del af vievandet som hun stadigt kunne bruge og ikke hang i hendes tøj som beskyttelse. Den lille kugle af vand hang afventende ved hendes side og hun så afventende ud i mørket. Jinx vidste at kvinden var her et eller andet sted, men hun kunne bare ikke se noget og det gjorde hende nervøs!
"Kom frem, blodsuger.. Jeg ved at du gemmer dig i skyggerne!"
Hendes sorte øjne glimtede koldt og hun så ret sur ud efterhånden. Hun ville ikke være en forbandet blodsugers aften snack! Det nægtede hun! Det var simpelt hen for ydmygende!