My True self comes in big danger ((Camille))

Camille tog sig ikke af hendes protester, hun vidste udmærket at hvis folk var i krise langede de ud og skreg gå væk...mens de vitterlig mente hold fast om mig, elsk mig !
Så hun gav ikke slip.
Crasie tilkendegav , dog lidt modvilligt at det var rigtigt at det hele faldt på plads og Camille nikkede anerkendende, men hvad var nu det crap med at hun var farlig for Camille ?
Joo...altsår der havde da været et par gange hvor hun som en anden af hendes personlighedder have haft lyst til at rive Camilles hoved af og adskelle det fra hendes krop....men på den anden side, så har alle roser torne, og man bestemte ikke selv hvem man elskede, og hun elskede Crasie.
Hun slap først da de blev opdaget og der kort tid efter rungede e øredøvende alarm, Crasie forvandlede sig tilbage og Camille satte i et spring efter hende.
Hun åbnede den store dør, og uden for var der oplyst af et klinisk hvidt lys og man fornemmede tydeligt at der var mennesker nær. der pulsede ligesom af liv og der var næsten skygger på de nøgne vægge, selv om ingen mennesker endnu var synlige.
Men pludselig stod en kæmpe stor mand, iført sorte bukser og sort bluse, men med en hvis læge kittel over, der flagrede åben.Han skubbede de sorte firkantede briller tilbage over næseryggen og sage " Nå...der er i , kom med denne vej "

Crasie var lige til nippe på vej til at kløve denne mand over i to dele, da han sagde at de skulle komme med dem. Crasie stolede ikke på ham, men som sagt det kunne der ikke tages af nu, dette var måske deres eneste chance. Hun kunne fornemme 6 mennesker på vej og man kunne høre de tunge skridt fra dem. De var højst sandsynlig svært bevæbnet, og højst sandsynlig med sølvkugler og det kunne Crasie ikke tåle. Crasie knurrede dybt nede i struben og ventede til at Camille løb foran, for hvis de skød så ville de ramme Crasies store krop istedet for Camilles lille menneskekrop. Hun måtte holde vingerne tæt ind til sig, for der var ikke plads til dem herinde. Men dem var hun også klar til at folde så meget ud som muligt, for at beskytte dem. Men hun var meget opmærksom på sine omgivelser, så hvis hun fandt det mindste tvivl omkring denne mand, om at han vil føre dem i en fælde. Så ville han mærke hendes skarpe kløer. En enlig soldat kom rundt om hjørnet, han havde sovet i sin vagt. Så han prøvede at finde sine kolleger. Men istedet for så han lige ind i de neonlilla katteøjne, og kunne tydelig høre denne knurren. Tænderne var blottet, og Crasie trådte et skridt frem og han smed sit gevær og løb så hurtigt han overhoved kunne væk.

Camille var hurtig til at samle geværet op , hun takkede i sit sind Zean for at have lært hende bare en lile smule om at skyde, for noget sagde hende der unne blive brug for det, hvis de var uheldige her.
" Denne vej..."guidede manden og drejede omkring endnu et hjørme. Camille var i tvivl om han var til at stole på, men efter alt hvad muighedder havde de at vælge imellem, ikke så pokkers mange, så nu tog de chancen.
Han åbnede en dør og de trådte ind i noget der mindede meget om en læse stue, men kamin, bløde lænestole med mere.
Camille stoppede op, og gloede dumt...det måtte da være en fejl?

Dette måtte være en joke, da de kom til dette rum. Crasie gik ind foran Camille, for at beskytte hende med hendes krop, mens hun var fuldt ud klar over, hvornår disse soldater ville nå herhen. Så pressede hun manden op af væggen og rejste sig op på sine bagben og havde begge poter lige ved siden af ham, mens hendes hoved var på højde med hans. Hun knurrede vredt, og den ene pote ramte ham let, så hun kunne lave en illusion hvor hun snakkede. For hun denne form hun var i havde ikke stemmebåndet, til at forme disse menneskelige lyde. Han kunne høre tydelig hendes stemme i hans hoved.
"Jeg håber ikke for din skyld at dette er en fælde, ellers er du død på stedet."
Hun hoppede dog hurtigt ned igen, for at vende imod soldaterne, der var få meter til at de kom rundt om hjørnet og så kan skyde dem, hvor de ingen dækning har ude over at gå ind i dette underlige rum.

Manden blev bleg og fumlede lidt med sine briller på næsen, da han svedte blev de desværre ved at glide ned af næse ryggen igen og igen.
Han gik med hastige skrit over mod en stor reol, trykkede på den nogle udvalgte steder og lige så stille begyndte den at åbne sig, og en skjult passage åbnede sig for deres øjne.
" For the sake og god...det er bare for meget det her " mumlede Camille der mest af alt syntes det mindede og en halv dårlig film.
Men ikke destomindre fulgte hun efter Manden der var trådt derind og ventede på den store varpanter og hendes menneskefølgesven.

hejsa :D ja jeg er i gang med at lave en ny person, som er under opbygning, så kan ikke lige frem emne i dette emne længere :) Men jeg vil med glæde senere når min person er færdig :)

Skøre pige.... det bare okay.

hehe :D hvorfor er jeg skør? :)

Din fantasi er wicked...på den gode og skøre måde....you know that.

Og ellers er vi vist begge lidt småtossede med vores blodrøde politiske holdninger ;)

hehe :) Ja hvad kan man ellers forvente af sådan nogle socialistiske som os altså :) Måske er der en grund til at mange vil have os røde væk, fordi vi er sådan lidt småtosset :)

*lol*

prøv lige at tjek..om det det jeg har tilført min profil om dig nu , kan stå som det er.
Jeg synes nemmelig at Crasie fortjener sin plad der stadig.

nice så kan du bare skrive med at du har arvet hendes 2 etages lejlighed og har arver over 6 mio kroner, og deverse andet ting osv :D

Griner...

Jaa, men du kender mig jo....jeg donerer det sikkert til syge børn eller hjemløse katte ;)
Eller køber mit sommerhus tilbage fra Tristan, se DER var en ide;)

Jaja :-D men så har du i hvert fald fået de ting :-P