Work it.

Sted: På en restaurant.
Tid: om aftenen.
Omgivelser: Utrolig mange sultne mennesker.
Årstid: Efterår
Vejr: Køligt og stjerneklart.

"Var der andet?" spurgte Nate, manden, med et venligt smil og et hævet øjenbryn. Manden kiggede spørgende over på sin kone, som svagt rystede på hovedet.
"Nej, det var vidst det," brummede manden, med et lille nik. Nate smilede og kiggede ned på sin notesblok fyldt med hans grimme kragetær. Man skulle tro, at man på 95 år, havde lært at skrive læseligt, men det var ikke noget Nate havde praktiseret endnu. Han gik tilbage til køkkenet og afleverede papiret med bestillingen, hvorefter han gik i gang med at ryde bordet fra en familie, der lige var gået. Nate var utrolig glad for sit job, men lige nu kunne han godt bruge en pause. Det havde været end travl aften og han syntes de var en smule underbemandet. Han kastede et blik efter nogle han de andre ansatte, men kunne ikke umiddelbart få øje på nogen. Bare de nu ikke allesammen havde taget en pause på samme tid.
Forsigtigt balancerede han de fire tallerkner med diverse madrester på, tilbage mod køkkenet. Det skete dog, at en lille pige kom susende forbi ham.. nej, ikke forbi, men kom susende lige ind i hans favn, hvilket resulterede i, at han tabte alle tallerknerne.
"ååh," mumlede han med et kristisk blik. Dette kunne ikke være så godt. Pigen kiggede med våde øjne op på ham, fyldt med skyld og forlegenhed. "Det er okay," mumlede han, med et svagt smil, satte sig på hug, og samlede de største skår op. Der var mange borende blikke på ham, og hånlige kommentarer om hans ringe præsentation som tjener, men dem overhørte han dog.

Oliver trådte roligt ind i restauranten han lige for tiden kaldte sin arbejdsplads og spærrede øjnene op. Restauranten var helt fyldt og han kunne kun se en tjener susse frem og tilbage. De var åbenbart stærkt underbemandede iaften. Med et irriteret suk satte han hurtigt farten op hen imod køkkenet for at skifte til sin tjener uniform. Kunne de ikke have kaldt ham ind før hvis der var så mange?
Han trådte igennem køkkenet og hilste på et par stressede kokke inden han gik ud bagved og hurtigt skiftede til sit tjenersæt. Et par sorte bukser, en sort skjorte og et sort plain forklæde. Så bevægede han sig ud i restauranten igen med 2 bakker med mad til 2 forskellige borde. Lige akkurat nåede han at give kunderne deres mad inden et højt brag kunne høres bag ham. Han vente sig overrasket rundt og kiggede hen på den anden tjener som så ud til at have tabt samtlige tallerkener efter at være blevet stødt ind i af en lille piger. Han kunne ikke lade vær' med at grine lavmælt hvilket fik de kunder der var nærmest til at kigge underligt på ham.
Han rystede overbærende på hovedet og satte sig på hug ved siden af den anden tjener for at hjælpe med at samle glasskår, kunderne kunne godt vente 2 sekunder mere med deres bestillinger.

Nates favn var nu efterhånden fyldt med skårene fra tallerknen. "Tusind tak du," mumlede han med et lille nik til Oliver, som han mindedes at have set nogle gange før. Nate var dog forholdsvis ny på arbejdsstedet, så det var ikke synderligt mange han have nået at snakke med. Nate fornemmede at der var noget over Oliver, og han havde først lidt svært ved at sætte ord på, hvad det var. "Der er lidt travlt," sagde han henvendt til ham, dog regnede han med, at Oliver allerede havde bidt mærke i det.
"Hvad har du gjort min pige?!" En rødhovedet mand med et par meter i omkreds, stirrede vredt ned på Nate, med øjne der næsten kunne dræbe. Pigen stod ved siden af manden, med tåre i øjnene.
"Jeg har ikke gjort hende noget," svarede Nate åndsfraværende, med et undrende blik på pigen. Pigen kunne dog ikke møde hans blik, med gemte det i sit fars bukseben.

"No problem, Nate var det ikke? Thought luck idag" Svarede han og have ligeledes fået favnen fuld af glasskår. Han vinkede hen imod køkkenet hvor en af kokkene allerede var på vej med en kost og fejebakke.
"Ha! Tell me about it, men det er jo lørdag aften" Grinede han af Nate og rejste sig. Havde Oliver bare været den mindste smule god til at fornemme væsners tilstedeværelse så havde han nok gennemskuet at Nate også var engel , men naiv som han var, gjorde han det ikke.
Efter at have smidt glasskårene ned i en skraldespand tæt på havde han vent sig for at fortsætte med arbejdet og tage nogle bestillinger. Han passerede Nate igen lige i det en rødhåret mand der var helt råd i hovedet kogte over et eller andet. Han himlede diskret med øjnene. *Great ginger magic* Tænkte han til sig selv. Det var altid de rødhårede der var værst.
Oliver kiggede lidt fra Nate til manden og kunne næsten ikke nænne at efterlade den nybagte tjener til en så træls kunde. Så han formede sit mest overbærende plastik smil og satte alt sin engleaura i at beroligende ligge en hånd på den vrede mands skulder.
"Rolig nu, jeg er sikker på at her er sket en misforståelse, lad os tage den som vokse mennesker" Sagde han helt roligt og gav også et smil til den lille pige som ind imellem kiggede op fra sin fars bukseben. Så var det bare at håbe at engleauraen virkede så godt som han håbede.

Nate så lettere overrasket på sceneriet, da Olivers effekt på manden var meget utrolig. Først så det ud til at manden skulle til at blive meget forarget over hånden på skulderen, men så skete forvandlingen. Mandens blik løsnede op, til et undskyldende smil og hans anspændte krop slappede af. Det var også næsten lige før, at hans hovedet fik en normal farve igen.
"Ja, selvfølgelig," svarede manden mere venligsindet. "Vi var lige på vej ud af døren." Han aede trøstende pigen over håret, og kastede blikket mod døren, "i må have en god aften," sagde han med en munter brummen, og den tykke mand og pigen, gik ud i den kølige aften.
Uden at sige noget, stod Nate ved Olivers side og kiggede med et studerende blik på ham. Han prøvede at finde ud af, hvad det var over ham. men Nate var ikke den mest erfarne person. Det var ikke mange engle han havde stødt på gennem sin levetid, udover sine forældre. Og dem så han så sjældent.
"Det var ret imponerende," sagde Nate endelig med en klang af undren og uden at fjerne blikket fra Oliver. Nate måtte tage sig i, ikke at begynde at prikke undersøgende til Olivers ansigt. Han nøjedes istedet med at gøre det med øjnene. Et kort øjeblik overvejede Nate, om Oliver var en engel, men Nate var alt andet end sikker. Han kunne ikke ligefrem spørge Oliver, hvis det nu viste sig, at han så bare var et ganske normalt menneske. Det kunne risikere at blive noget underligt noget. Altså måtte han bare finde ud af det, ved at observere.

Oliver grinede lidt af Nates kommentar og tog sig ikk emeget af det. han var gået i gang med at tage imod et par bestillinger ved et af hjørnebordene og skriv hurtigt og elegant ned på den lille gule blok i hans hånd. Da bordet var færdig med at bestille vente han rundt og gik imod køkkenet igen med ordene til Nate. "Lad os kalde det et medfødt talent" Svarede han muntert og rækte bestillingerne ind i køkkenet.
2 andre tjenere var mødt op den travle aften. De var nok lige blevet kaldt ind at dømme efter deres sure miner, men hvad kunne man gøre, at blive kaldt ind en lørdag aften var ikke ligefrem fest.
"Så du er ny i branchen?" Fortsatte han spørgene hen imod Nate og tog imod en bakke med mad. Det var begrænset hvor meget man kunne holde en samtale, men man kunne godt nå at udveksle lidt ord når man passerede hinanden for at komme ud med bestillinger eller ind med mad. Oliver kiggede i hasten på sit ur. Great, en time til fyraften, nu begyndte folk at blive færdige snart.

Nate stod tilbage med et undersøgende blik, der fulgte Oliver med øjnene. Resten af verdenen havde han lukket ude for en stund, så hans tanker kunne få lidt mere frit løb. Det fik de ikke lov til længe, da han fik et par hidsige kommentarer om, at han skulle til at komme i gang med noget, fra nogle af de andre ansatte, der ikke så så forfærdelig glade ud.
"Medfødt talent," gentog Nate, tog sin blok frem, og modtog en bestilling ved det nærmeste bord. "Det er altid dejligt med medfødte talenter," mumlede Nate i mangel på andet, mens overvejede et par ting eller to. Han færdiggjorde sine sidste kragetær, og gik hen til køkkenet med bestillingen, hvor Oliver nu var i gang med at tage imod en bakke med mad.
"Jeg er meget ny i Branchen. Blev ansat i foregås," fortalte han med et lille rynk på næsen "men jeg klarer mig vidst ikke så godt," tilføjede han lidt beklageligt, da han nu syntes godt om jobbet. Det ville ikke undre ham, hvis de allerede nu, gik hen og fyrede ham. Han kunne godt forstå det, hvis de gjorde.
Der var lige blevet gjort et par tallerkner klar, som Nate du balancerede med hen mod bordet. Det så meget usikkert ud, og Nate måtte holde vejret, af frygt for at hans vejrtrækning ville skubbe tallerknerne ned.

Oliver fik stablet bakken op på underarmen og tog imod en mere. Han sendte Nate der var kommet hen et opmuntrende smil. "Rolig, jeg synes du klare det fint, så skulle du ikke have set mig på min første dag..." Han lavede en lille grimasse da han tænkte tilbage på det. Det var godt at han havde sine mediinstudier han kunne tjene på sammentidlig, ellers havde han aldrig klaret sig penge mæssigt efter det.
"Lad os bare sige at jeg den første månede arbejdede uden at få løn" Sagde han så og balancerede hen imod bord 3 for at sætte de første tallerkner. Så gik han hen til bordet ved siden af og satte de sidste. Han nikkede glad til kunderne og vidste at den flydene engleaura ville have en rolig effekt på dem.
Han stilte sig så hen til køkkenet igen og passerede Nate på vejen. "Jeg tror det var de sidste u aften som skal have mad, nu skal vi bare få opvasken ud også er det de lavtlønnede teenagere der vasker op" han lavede en overlegen grimasse og pegede imod køkkenet hvor han vidste et par teenage drenge ville stå klar til at vaske op.

"Var det værre end mig?" spurgte Nate med store øjne, da han ikke kunne forstille sig noget der kunne kikse meget mere, end det han selv havde præsteret. Så ville han nok ikke miste sit job. Penge havde han dog brug for, hvis han skulle have råd til at bo på de hoteller han overnattede ved på nuværende tidspunkt.
Han samlede nogle tallerkner ind fra bordene, og satte det ud i køkkenet. Han kunne ikke lade være med at få lidt ondt af de lavtllønnede teenagedrenge, som mange timer foran sig med opvask. Der var alligevel en del.
Nate var glad for at han endelig havde fået nogle bekendtskaber i denne by. Oliver virkede utrolig flink, om det var hans medfødte evne der også smittede af på ham, vidste han ikke, men et positivt indtryk have Nate helt sikkert fået. Dog havde han ikke glemt, at der var noget underligt over Oliver, som han gerne ville finde ud af. Måske skulle han snige sig efter ham? Nate rystede let på hovedet. Det ville alligevel blive lidt for underligt.
"Hvad skal du nu?" spurtge Nate Oliver, med et lille smil og et par nysgerrige øjne.

Oliver slog ud i et grin og lænede sig op af disken som man normalt leverede orde til. Han tillod sig selv at slappe af imens de andre 2 tjenere tog sig af dem der var ved at være færdige, nogle fordele fik man da af at være overtjener.
"Det var værre ja, der hjalp ingen tallenter" Han tænkte ligt tilbage på alle de kiks han havde lavet i starten af hans tjener carieer..Det var ikke kønt. Han fulgte lidt Nate med øjnene, der var noget ved ham som ikke var som de andre, men han kunne ikke sige hvad det var præcis. Oliver tog sig med et suk til hovedet. Eller også var han bare ved at blive træt.
"Jeg skal ikke rigtig noget, hvilket er trist når man tænker på at det er lørdag aften" Han lavede et utilfredst udtryk og rettede sig op for at betjene en tyk mand og hans mindst ligeså tykke kone der ønskede at betale.
Imens han tog imod deres penge sendte han et par charmerende smil som han håbede ville forvandle sig til drikkepenge. Sådanne nogle ting lærte man igennem tiden, hvordan man skulle presse pengene ud af dem.

"Hmm," brummede Nate forstående, ved tanken om Olivers kiks. "Jeg må indrømme, at det hjalp lidt på selvtilliden, at vide at der er nogen, der har gjort det værre end mig," sagde han med et lille grin, "så tak for det," tilføjede han med et nik og et drillende smil.
"Det er ikke trist!" protesterede Nate, ved næste kommentar. "De sejeste og sjoveste ting sker som regel når det ikke er planlagt." Nate var ikke sikker på at denne teori passede, men det kunne komme an på en prøve. Nate selv planlagde stortset aldrig ting, det skulle da lige være, at tage på arbejde.
Han kastede et blik på det tykke ægtepar, og overvejede hvad de mon spiste, for at blive så tykke. Spiste de for meget slik, eller bare generelt for meget mad? Det overraskede ham hvor tydeligt det var, at de blev påvirket af Olivers charme. Mistanken om at Oliver måske var en engel eller anden race, blev større. Han kunne bare ikke risikere at spørge Oliver direkte.
"Du Oliver? Tror du på, at der er andre væsner end mennesker?" spurgte Nate henkastet, da han prøvede at få frem, hvad Oliver var eller ikke var. Han nærmede sig disken med et par studerende nysgerrige øjne, ville ikke gå glip af Olivers reaktion.

Oliver grinte lidt da han gik hen til Nate igen efter at have givet det tykke ægtepar regningen. "Jeg går ud fra at du har ret, men det skal jeg ikke kunne sige" Svarede han og tænkte lidt over det. Hvis ting ikke skete tilfældigt så havde han dem som regel planlagt, måske var det fordi han var sådan et ordensmenneske.
Han kiggede ned på sit ur igen og smilede utålmodigt. "20 minutter til fyraften, hvad med dig, har du planer?" Spurgte han og lændte sig op ad bardisken. De fleste skulle til at betale nu og derfor kunne de godt tage en lille pause.
Efter et hurtigt gab kiggede han skeptisk på Nate, hvad var det for et spørgsmål? Var drengen bare sær eller prøvede han at logge noget ud af ham.. "Hmm, hvad er det for et spørgsmål? Men tja, der kunne vel godt være lidt bid i eventyr historier om forskellige væsner, noget skal de vel være opdigtet af... Generelt er jeg ateist, så det er lidt begrænset" Svarede han henkastet og prøvede at formulere sig så neutralt så muligt uden direkte at lyve for Nate, han var virkelig dårlig til at lyve.