Sikke en smuk havn! // Abaddon //

Meriko sad og kiggede lidt ned på Alex og overvejede lidt hvad hun skulle starte med havde svært ved at bestemme sig men en ting var sikkert og det var at han bare skulle holde kæft så hun tog stoffet og pressede ind i munden på ham og holdte hans hænder nede mod bordet og smilede bare lumsk til ham. Hun kiggede lidt på reb og tog det stille med den ene hånd og rejste sig stille op så hun stå lige over ham. Det kunne godt være hun lignede ingen ting men kræftede havde hun godt nok for hun tog bare fat i ham og vendte ham som ingen ting og sæt sig stille ned på ham og tog hans arme og vred dem om på ryggen og begyndte stille at binde dem sammen og rev rebet over så hun bruge resten af rebet til noget andet når hun lige kunne bestemme sig til hvad for det var ikke så tit hun brugte ting.
Hun rejste sig stille op igen og vendte ham om og sæt sig på hans mave igen og kiggede lidt om på Rafael og smilede stille "Tja jeg ved det ikke helt endnu for ja er ikke van til at bruge ting men jeg finder vel på noget" sagde hun stille med et lumsk smil på sine læber og lagde sin ene hånd på hans brystkasse og stak stille sine negle ind i ham for at se ham lide mere og begyndte bare at rev ned af på ham så han fik lange dybe rifter. Hun tog stille sine negle op til sit ansigt og kiggede stille på det blod som der nu løb ned af hendes hånd og dryppede ned på ham. Hun slikkede stille noget af det væk og sad lidt og kunne ikke helt finde ud om det smaget godt eller ej men ja hun havde nu altid været til sjæle mens hendes bror var til det her varme røde væske som hun altid kaldte det når han var der.

Rafael havde svært ved at holde sig i skindet, da hun begyndte at presse hendes negle ned i ham, men han ville ikke vise det, han glædet sig skam til selv at begynde, men han ville heller ikke vise hende det, da han var urolig for hun så ville bede ham om at forsætte, og han ville gerne se hende gøre det, det var sjældent at han så en anden dæmon som han ville jage bytte med, og når han enlig ville kunne han godt lide at lære nye metoder, da han gerne ville lære nye ting, men så igen, hun virkede meget ung, så det var begrænset af det hun vidste om tortur, men det var også bare hyggeligt at se på. Rafael smilte lidt skævt til hende, da hun sagde hun ikke vidste hvad hun ville gøre, det var lidt dumt af hende at sige efter hans mening, men hun virkede heller ikke som en ond dæmon, eller hun var jo ond, men ikke som han selv var. hun var anderledes ikke nødvendigvis dårlig, bare anderledes. han ville gerne lære hende bedre at kende, tros alt ville det ikke være dårligt at lære en ny at kende lidt mere, han begyndte at tænke på hendes bror, ham kunne han godt tænke sig at møde en eller anden gang, hvem en han var havde han en brugbar lille søster, for det var hun, hun kunne bruges til mange ting, det kunne Rafael fornemme, han vidste ikke helt hvad han skulle bruge hende til, men hun var god til at jage, så det var nok ikke sidste gang han jagde med hende. han overvejet lidt om man skulle skabe lidt mere frygt i Alex, men valgte at lagde hende køre hendes spil selv. han kiggede mod Meriko, og sagde roligt "din bror må være stolt over dig".

Meriko rystede let på hovedet da hun havde smagt på blodet og lavet et lidt sjovt ansigt "av nej blod er stadig ikke godt" sagde hun stille og spyttede det ud igen hen mod Alex. Hun kiggede overrasket på Rafael da han snakke om hendes bror "hm jeg ved ikke om han stolt af mig for kan jo ikke rigtig noget for jeg kan ikke gøre som jer" sagde hun stille mens hun pegede på hans kløre og horn og hun sukket højt mens hun overvejede lidt hvad hun skulle gøre ved Alex for hun kunne jo ikke blive ved med at rive for så forblødte han bare og det ville jo ikke være godt for så ville ingen mad få.
Hun kiggede lidt resten af rebbet og kunne ikke finde ud af om hun ikke skulle binde ham helt fast. Det tog hende ikke mange sek før hun var på benene og var i gang med at binde ham fast til bordet så han havde svært ved at bevæge sig hvis hun gjorde noget mod ham.
Hun blev hurtigt færdig og rejste sig stille op og tog stille jern røret og stod og overvejede lidt hvad hun skulle brække først. Hun lød den stille røre hans ene ben mens hun kiggede lumsk på ham og bed sig stille i underlæben og løftede stille rørte op over hendes hovedet og brugte alle sine kræfter på at slog hårdt nok. Hun ramte helt rigtig og man kunne bare hører alle knoglerne i hans ene ben bare knaste helt vildt da hun ramte hans ben.
Hendes smil blev rart bredt på hendes mund for det var første gang at hun prøvede det her men hun kunne endelig godt lide det. Hun slikkede sig stille om munden og lagde stille sin hånd på Alex's andet ben og nussede det stille "Skal vi ikke også tage det andet ben var?" spurgte hun lumsk om mens hun kiggede på Alex for at se hvad han ville gøre.

Rafaels krop bliv næsten helt varm, da han hørte knoglerne i benet knække, han træk lidt på læben, og kunne se Alex smerte og frygt, det var et syn for guderne, han fik tåre frem, og hvis han kunne tale ville han sikkert tigge om nåde, det var en dejlig følelse Rafael fik, han kunne enlig godt lide hendes fremgangs måde, den var brutal, den var ikke så ondskabsfuld eller smertefuld som det kunne være, men hende metode havde klart en charme over sig. han var ikke sikker på om hun vidste hvad nu nu ville gøre, men han håbede hun gjore det lidt mere smertefuldt. Alex græd, han ville så gerne råbe, men han kunne ikke. Rafael gik hen, og fjernet stoffet for Alex mund, og kyssede ham, det gjore han for at suge noget sjæl ud, ikke så meget, men han skulle bare have et eller andet, for at holde sig i skindet. han puttet igen stoffet i munden på Alex, og sagde i retningen af Meriko "Undskyl jeg afbryder, forsæt bare"

Meriko grinede lidt højt men det var kært for hun kunne bare ikke grine ondt. Hun grinede højere da hun så Rafael gå over og suge noget af Alex sjæl og syntes endelig det var meget sødt at han prøvede at holde sig i skindet men ja han havde vel bare lyst til at se hende gøre arbejdet for ham.
Hun gik stille om på den anden side af Alex og løftede igen røret op over hendes hovedet og brugte igen alle sine kræfter i sin lille krop på at smadre det andet ben og det det larmede endnu mere den her da hun nu vidste hvor mange kræfter hun skulle bruge på det. Hun kiggede op mod Alex "Jeg tager et lem efter et end til alle dine knogler er blevet til mel og så tror jeg at jeg vil give dig nogle fint små mærke på din hals men med hvad er ikke godt at vide" sagde hun lumsk og imens hun snakkede med ham begyndte hendes øjne at blive mere og mere mørke i det uden hun selv kunne mærke det.
Hun sat sig stille op på Alex's mave og smed røret lige over hans bryskasse så det ville presse alt luften ud af ham. Hun tog stille stoffet ud af hans mund og kiggede stille ned på ham for han skulle jo hellere blive helt kvalt men det var jo første gang at hun prøvede det her og vidste endelig ikke helt hvordan hun skulle give ham størst smerte men hun ville hellere ikke spørger Rafael for hun ville helst prøve sig frem og se hvad der sketet hvis hun gjorde nogle forskellige ting mod ham.

Da Meriko tog stoffet ud af Alex mund, udgjore han et smertens skrig, og med besvær får sagt en sætning, selvom man kan det gør ondt at tale på grund af hans ødelagte tunge. "vil du ikke nok lagde være, jeg vil gøre alt, bare i stopper". Alex fik små tåre til ar komme med over hans mandlige kinder. han prøvet at bevæge hans ben men det gjore for ondt, så han stoppede hurtigt igen. Rafael gik ned til fod enden af Alex, og tog en af nålene som Meriko han hvade taget frem, og gik så rundt og ledte efter noget at sy med, der gik lidt tid, så kom han tilbage med noget sytråd, og tog så Alex støvler og strømper af, Rafael rettet blikket mod hende, og sagde så "det er kun god sport at give sit bytte en chance, så det er ikke tortur det jeg gør nu, selvom det kommer til at gøre ondt." Rafael så nemlig at det stadig gjore ondt i Alex ben, så han havde evnen til at føle smerte i benene, "Bare rolig, jeg bruger kun de ben du er færdig med" Rafael lagde den kolde nål på undersiden af hans fod, han ledte efter det mest smerte fyldte punkt, ved at kigge på Alex når han kørte nålen rundt, og smilte da han fandt stedet, det var midt på undersiden af foden, så Rafael stak nålen ind i foden, og begyndte at sy undersiden af foden. Rafael vidste det var et meget ømt punkt for mange folk, han kørte nålen op til store tåen, så han ligenu var syet sammen fra midten af undesiden af foden og op til store tåen. da Rafael havde lukket syningen sagde han "hvis du kan bevæge din storetåe nok til at rive syningen ud, så dræber vi dig hurtigt, men du skal vide at hvis du river syningen ud, kommer der både kød og hud med af, og tror mig, det er et ømt punkt". Alex var ligeglad, han kæmpede for at ødelægge syningen, det gjore fandens ondt, men han forsatte, man kunne se han brugte alt han kunne, musklerne i hele kroppen spændte, men intet skete, han ville så gerne men han kunne bare ikke, det gjore for ondt at bevæge store tåen med syningen i. til sidst tænkte han på hans lille søn på 2 år, og i smerte skreg han, og rev hans egen hud, og kød af foden, Alex fik en tåre til at køre ned af kinden, nu ventede han på de ville slå ham ihjel hurtigt. Rafael grinte og sagde så "du er da godt nok dum" han holdt en pause og sagde så "bare forsæt Meriko, jeg skal nok lagde vær med at afbryde, ville bare lige se om han ville tro på en dæmon"

Meriko kiggede meget på hvad Rafael lavet ved hans fod for at finde på noget nyt som hun gøre ved Alex og hun en ide rart hurtigt så hun nikkede stille og puttet stoffet i munden på alex igen og rev hans trøje af og tog nåle og stak en i hver brystvorte da hun vidste at sådn noget bare ville gøre ond især på en kvinde vidste hun.
Hun kiggede lumsk på Alex og tog jernrøret igen og rejste sig stille op og kørte stille røret frem og tilbag på hans ene arm "Jeg sagde jo at jeg ville tag lem for lem på dig til alle dine knogler var mast helt sammen.
Hun kiggede stille om på Rafael og han kunne tydligt set at hendes øjne var blevet mega mørke begrund af det de var i gang med. Hun løftede røret op igen og brugte alle sine kræfter på at smadre hans arm helt og man kunne bare høre alle knoglerne blev mast helt sammen inden i hans arm. Hun smilede rigtig lumsk til ham og grinede lige så stille mens hun kiggede om på Rafael mens hun gik rundt om Alex og lagde røret på hans anden arm for hun skulle til at smadre den arm også men stoppede stille sig selv "Vil du havde ærgen af at smadret den her arm?" spurgte hun stille og smilede lumsk til ham for det var jo ikke fordi hun ikke selv ville men det kunne jo være han havde lyst til at være lidt mere med til at torture ham for han var helt sikkert meget bedre til det end hun var for hun var jo ny begynder og hun ville gerne se hvordan han ville gøre.

Rafael smilte kærligt til hende da hun tilbød ham jern røret, ikke fordi han var bestemt i kæle humør, men det var mere den ubeskrivelige nydelse han fik af at komme igang med at lege med Alex, han tog røret og, lagde det på Alex arm, stille og roligt kørte han jernet hen af armen, så Alex kunne føle det kolde jern. Rafael tog hans klo agtige ind op på Alex arm, og skar et lille hul ved undersiden af håndfladen, og gjore så hans hånd mere menneskelig så han kunne tage et greb om knoglen i midten af håndfladen, og rev den stille og roligt fra side til side, han kendte nemlig til kroppen smerte baner, og vidste at Alex kunne mærke dette som ild i gennem hele hans arm, man kunne også se det på Alex, som bliv helt rød i hoved. rafael kiggede på Alex, og langsomt rev han knogeln ud af kroppen, og man kunne se at Alex lid som aldrig før, Rafael tig fat i den lille åbning han havde lavet, og med en finder gjore han den større,rent faktisk kørte han med fingeren fra Alex hånd til hans skulder, så huden splittet si g hele vejen, og grinte skummelt mens han sagde i rentning af Meriko "Jeg vil lære dig noget om tortur, kan du se hans røde kød, man kan gøre alt man vil med huden var man ikke ødelægger kødet, for ødelægger man kødet begynder personen at bløde, og det kan de dø at, men du kan godt rive hunde af dem, uden at risikere de dør, men det er vigtigt du ikke slår eller skære på kødet, for uden huden til at beskytte det går der hul på det, men man kan godt presse det sammen, så længe man ikke kun presser et sted på kødet" Rafael lagde hans store hænder på Alex åbne sår, og presset med hele hans styrke, hans arm i stykker, men der gik ikke hul, fordi han fordelte trykket på armen. man kunne høre knoglerne inden under kødet knække som tanstikker, og Rafael skiftede til et andet sted at presse til han havde gjort det ved vær eneste knogle i Alex arm. rafael gik et skridt tilbage "Jeg vil mene det kun var armne du ville have mig til at lege med" Rafael satte sig ned på en stol for at obsavere hende.

Meriko kiggede med store øjne på alt det han gjorde ved Alex og lyttede med store øre til han sagde og nikkede lige så stille til ham "Nårh okay så ved jeg jo det" sagde hun med et lumsk smil og kiggede stille om på ham da han havde sat sig i stolen og bed sig stille i underlæben og overvejede lidt hvad hun skulle gøre for hun kunne jo ikke gøre som Rafael for han var meget strækker og store end hende og han fik klør og horn og vinger mens hun bare stadig var menneske. Hun sukkede højt lydt og kiggede lidt ned da hun blev trist over at hun ikke kunne gøre som ham eller fik klør som ham.
Hun havde ikke lyst til at lege mere med Alex for nu var hun blev trist over hun ikke var en rigtig dæmon så hun gik stille væk fra ham og gik helt hen i hjørnet og tog sine ben under sit hovedet og lagde sine hænder foran sit hovedet og prøvede virkelig at holde hendes små tåre inde for hun ville ikke græde foran en mænd for så svag var hun heller ikke selv om hun ikke kunne forvandle sig ligesom ham og hun havde ingen evne som alle andre havde.
Hun krympede sig mere sammen henne i hjørnet "Bare gør hvad du vil" mumlede hun stille mens det var højt nok at han lige kunne høre hvad hun sagde til ham. Hun havde mest lyst til at bare at gå sin vej og bare gemme sig der hjemme under hendes dyne men det ville være dumt at opgive det hele nu.

Rafael rejste sig op, og gik hen til Alex, og sugede sjælen ud af ham, til det var intet tilbage, og begyndte at gå mod udgangen, og da han kom der hen sagde han "den anden sjæl er din, spis den som du lyster, jeg forlader dig nu, det var hyggeligt at møde dem, men forvendt ikke at jeg vil være venlig næste gang, du er ikke en stærk nok dæmon til at være af interesse, og hvis der ikke havde været andet mad, havde du blevet mit bytte, så du skal ikke forvente at vi er venner når vi ses igen" han mente det ikke han syntes hun var en god dæmon, og han kunne godt lide hendes personlighed, men han ville ikke virke svag, han vidste ikke om hun kunne regne det ud, men det var vel også lige meget. bare han ikke sagde noget direkte blødt var han tilfreds, men han ville også gerne give hende en belønning for at være dejligt selskab, så han valgte at sige lidt venligt før de skilles "Men hvis du har brug for noget skylder jeg dig en tjeneste, så find mig hvis du har brug for noget" han gik.

Meriko kunne mærke vreden i sig bare voksede sig større da han snakkede til hende som om hun var en lille svag dæmon så hun rejste sig hurtigt op og kiggede efter noget hun kunne kaste efter men der var intet ved hende. Hun kiggede rigtig surt på ham da hun var på vej væk fra hende så hun gik over mod ham og kiggede med had i sine øjne på ham "Jeg er ingen svag dæmon!" råbte hun næsten og knyttet stille sine hænder for ikke skulle gå til angrab på ham.
Hun kiggede over på Klaus og gik hurtigt over til ham og tog hurtigt hans sjæl for at falde lidt ro og hjælp meget for hun blev helt rolig igen og hun kiggede lidt ned i jorden for at samle lidt kræfter for hun havde jo brugt dem alle på Alex da hun skulle smadre alle hans lem.
Hun kiggede stille op på Rafael da han snakkede til hende igen og hun forstod intet lige nu for nu skyldte han hende en tjenste men før var hun bare ingenting bare en lille dum svag dæmon som der intet kunne. Hun rejste sig hurtigt op og 'løb' næsten efter ham og tog fat i hans arm "Vil du ikke nok lære mig at være ond og kunne torturer min mad?" spurgte hun stille om og kiggede med store øjne på ham og håbede virkelig at ville lære hende for det havde hun altid ønskede sig at hun kunne gøre for ville vildt gerne være ond mod menneskerne inden hun bare tog deres sjæl for hun kunne intet gøre mod dem for hun vidste ikke hvad hun kunne. Hun ville gerne lærer sine kræfter at kende for at kunne bruge dem og for hun kunne vise sin bror at hun var mere end en svag lille søster.

Rafael drejede hoved for at kiggede på hende med kolde øjne, og sagde "Du har 2 sekunder til at fjerne dit kød fra min arm" han rystede på hoved af sig selv, han var bare blevet sur, da han kom i tanke om natten igår, hans øjne bliv blå-grønne og venlige, hvorefter han sagde "Jeg vil gerne lære dig det, men du skal aldrig rører mig, er vi enige om det?, hvis du gør det går jeg" han vendte sig mod hende, og sagde "hvis du kommer til mig med en underskrift fra din bror, jeg har selv en søster, og ville blive meget tosset hvis hun begyndte at lære sådan noget uden jeg vidste det, men jeg bor på kongevest gaden her i byen, jeg bor på tredje sal, mit navn står på døren, du kommer i aften hvis du stadig har lyst" han ville meget gerne lære hende det, bare hun forstod at det hun gik indtil ikke var lige så sukker sødt som hun måske trode det var.

Meriko tog hurtigt sin arm til sig og kiggede hurtigt ned da hun blev lidt bange for ham for hun vidste at han ville kunne slå hende omkuld på ingen tid og der skulle jo intet til for hun var meget lille i det. Hun nikkede hurtigt til ham og kiggede meget stille op på ham "Undskyld men skal nok lade hver med at røre" sagde hun med en meget lille pige stemme for hun måtte indrømme at hun var lidt bange for ham. Hun sukkede stille og kiggede ud over vandet "Jeg ville gerne få min bror til at skrive under på at det okay men jeg ved ikke hvor han er eller hvor han bor" sagde hun efter lidt og kiggede op på ham og han kunne godt se at hun talte sandt.
Hun nikkede hurtigt og mumlede stille hans adr for at kunne huske den lidt bedre "Fint jeg kommer i aften efter kl: 20:00 for der er det blevet roligt ved mig" sagde hun stille og gik op fra båden af og kiggede lige hurtigt om på ham "Jeg ved godt det her vil blive barsk og meget grimt men jeg vil lære det her" sagde hun hårdt og fast og vendte sig stille om og gik stille ned af en af gaderne og forsvandt hurtigt mellem folkene som der stadig gik rundt på havnen.

//Out//