familie mødes igen. - wayne

S: werclare by.
T: kl 15
V: solrigt.
O: en del mennesker der ikke lavede så meget.

Cecilie så sig om og tænkte på hvem den fyr var på det billede der var i hendes hånd, hun så på det, det linede åbenbart hendes fætter, hun sad og så på sig selv og tænkte på hvem han var eller hvad han lavede. nu hvor han var i verden hun ville gerne vide hvem han var og hvor han var det plagede hende ret meget ikke at vide hvor han var.

Argh! Forbandede sol. Kunne der i det mindste ikke bare være en smule skyer for at dække den lidt til så den ikke var så skarp? Dog var det kun lyset der rigtigt generede Wayne. Varmen ramte ham ikke. Kulden fra hans krop gjorde det dejlig behageligt. Hans løse sorte t-shirt flagrede ivrigt i den vind der blev skabt som han kørte af sted på det gamle slidte skateboard. Hans bevægelser var med smigdige og bløde sving når han skulle undgå de mange folk der havde samlet sig her i byen. Hvad han lavede her? Mange grunde der ragede andre en bønnespire. Skuldertasken der hang over hans skuldre raslede en smule eftersom de mange spraydåser trillede lidt rundt mellem hinanden. Nogle mere brugt end andre.
Et kort øjeblik uden ordnetlig koncentration og han opdagede hvor hans retning var rettet mod. Hans havblå øjne spærrede sig lidt op som det halv lange sorte hår fjernede sig fra dem. Han nåede lige at lave et noget skarpt sving for ikke at ende inden i den pige der pludselig havde stået i vejen for hans vej. Han hoppede lettere klodset af boardet for at forbeholde sin egen balance og derefter så han endnu på denne tøs. "Pas på hvor du går.." mumlede han lettere irriteret ind i det store tørklæde der svagt dækkede hans mund. Han vendte så blikket væk fra ham og to de skridt hen til det slidte træbræt der havde trillet sig lidt væk fra ham.

Cecilie stod og tænkte på sin fætter da en fyr kommer kørende hun bliver bange for han køre ind i hende for det er jo bare på et skatbarod så hun taber billede lige foran ham uden det med vilje, hun ser på ham og sukker, hun går lidt væk hen til den bænk der er og tænker på hvad hun skal gøre hun kan ikke sige til sin bror at hun får spat af ham, hun elsker ham jo men hun kan heller ikke sige farvel til John fordi hun er vild med ham af en anden grund er der et eller andet ved den fantastiske dreng der tiltrækker hende men hun ved ikke om han har de samme følser godt nok sagde han ikke noget til at hun tog han hånd men lige nu fløj hendes tanker på hvor hendes fætter var hende det var utrolig irriterende at tænke på, hvad ville der ske ville hendes fætter blive sur på hende fordi hun ikke havde holdt kontakten eller ville han slet ikke have noget at gøre det var som om hun ikke var nogle lige for tiden som om alle hader hende men det gør de jo ikke der er stadig en der elsker hende og det er hendes bror.