vampire are not angels - Catherine

Gæst

Tid: Omkring 21:00 tiden
Vejr: Overskyet og ret så koldt
Sted: Werclare by
Omgivelser: helt stille
_______________________________________________
Det var helt stille rundt på gaderne i Werclare, det var som om mennesker bare var forsvundet og væsnerne kunne man jo heller ikke høre. Det var nok også det som var så skønt ved denne by, at der var så stille som det nu altid var.
Nede af en af gaderne, kunne man høre nogle skridt som var ret så høje i det. At lød jo bare højere når det var det eneste på gaden, selv om det var lidt unaturligt for denne person at larme så meget. Det var James som gik der nede, han gik jo så lydløst som en vampyr nu kunne gå. Men alligevel nød det bare som et helt almindeligt menneske som gik der, og det kunne vel også irritere ham en lille smugle at det hang sådan sammen. Han havde sit flotte jakkesæt på, som gjorde at han så mere mandelig ud selv om det jo var svært for ham at se mere mandelig ud. Han havde en cigaret i munden, hvor røgen bare stod ud af. Som om han ikke gjorde andet, end at smøge den hele tiden. Hvis det var nået han nød, så var det vel også at ryge.
Han gik ned af en gade, hvor han kunne høre nogle fodtrin der var.
Han tog sin cigaret ud af munden, da han fik øje på nogle lange stenger som stammede fra en ung kvindes ben.
Han smed den bare på jorden, mens han bare forsatte efter hende. Han var ret så sulten, og havde heller ikke spist i flere dage så at få mad ville være godt. Det skumle smil kom frem på hans læbe, som om det hele tiden havde været det. Mens han bare forsatte efter hende, og blev mere og mere lydløst i det jo tætter på at han kom på hende.

Gæst

Catherine gik ned af gaden og den eneste grund til at hun kom herned var at hun ville have alt det velkendte på afstand. Hun så en ung kvinde og tænkte på at angribe men den tanke kom hun fra da hun så en anden vampyr bagved hende. Hun blev nysgerrig som altid men der var et eller andet der trak hende nærmere den mandlige vampyr. Hun kunne ikke helt finde ud af hvad det var så hun gik efter af ren nysgerrighed. Ikke fordi hun kunne lide at se andre vampyrer spise men stadigvæk. Hun lyttede til stilheden og hendes hjerne gik ind på en vampyr´s skala. Hun var lydløs og fulgte forsigtigt efter den mandlige vampyr. Hun var alt for nysgerrig efter at vide hvorfor hun følte det som om usynlige tråde trak hende hen imod ham. * Jeg burde ikke følge efter * Tænkte Hun men hendes hjerne skubbede tanken væk da hun i det øjeblik var en koldblodig morder...

// Kan vi ikke sige at du er den der bed mig? //

Gæst

James lag ikke mærke til den anden vampyr, han lag ikke mærke til så meget når han var sulten og havde fundet sig nået lækkert at æde. Det eneste som han lag mærke til, var hvis der kom en dusørjæger da så skulle man bare være på vagt. Hans tænder løb næsten ligefrem i vand, og han begynde at trække vejret som han tit kom til at gøre når han var sulten.
Han kom tætter og tætter på kvinden, som vende sig hurtigt om når han var lige bag hende "hvad vil...." nået hun kun at sige før han havde hevet fat i hende, han så på hende med sine blodrøde øjne som ikke ændrede farve ligemeget om han var sulten eller ikke så var de blodrøde. Han blottede sine tænder mod hende, som gjorde at hun blev ret så bange "jeg vil bare have en lille natmad" sagde han med sin forførende dybe stemme, han nået ikke at sige mere før at han havde smidt hende ind i en gyde. Larmen fra at hun ramte en af de store skraldespande der omme, lød bare flere gader der fra.
Han grinte lidt hånligt i det, og lugten af blod kom hurtigt hen mod ham.
Han gik med nogle ret så hurtige og faste skridt ind til hende i gyden "ups slog du dig?" spurgte han om mens han grinte igen, han gav et enkelt lille hop fra sig... så sad han der! hurtigt som en lyn oppe på hende. Han lod nogle fingere glide hen over såret på hendes pande, så der kom blod på dem inden han slikkede det af dem "mmh" kom der lettet brummende fra ham.

//jo det kan vi godt.. men at han havde forladt hende den gang han havde forvandlet hende?//

Gæst

Catherine syntes der var noget bekendt over den mandlige vampyr men kunne ikke helt finde ud af hvad. Da hun hørte hans stemme stivnede hun. Den stemme var velkendt. Hun listede sig tættere på og lænede sig op af væggen. Hun betragtede vampyren og kunne nu huske hvor hun havde set ham og hørt ham fra. Nu forstod hun det som trak hende nærmere ham. Han var hendes skaber. Det var hans gift der flød i hendes årer. Hans gift der gjorde hende til en koldblodig morder. Hun snusede dyrisk til luften og blodet overvældede hende næsten. Hun styrede sig og holdt øje med James. " James? " Sagde Hun med sin smukke lyse stemme og hendes øjne blev røde som hans. Hun smilede svagt..

// Ja netop... //

Gæst

James slikkede bare alt blod væk fra sine fingere, inden han så ned på kvinden igen. Han gav et snerrende lyd fra sig, i det han borrede sine tænder ned i halsen på hende flere gange. Kvinden skreg bare af smerte, og tårnede begynde at løbe ned af kinderne på hende. Han begynde bare at slikke blodet fra hendes hals, det var utroligt lækkert og mest når man var sulten.
Han vende hurtigt sit blik ud af gyden, og fik øje på den unge kvinde som stod der og sagde hans navn. Han snerrede af hende med blod rundt om hele munden "hvem er du" snerrede han og var ikke ligefrem den som gad dele sin mad med nogen anden,
Kvinden lå bare på jorden og bare græd videre "vil du ikke nok lade mig gå.. jeg siger ikke nået til nogen" græd hun og det fik James til at vende sit blik mod hende igen og grinte hånligt af hende "syyyh mit barn... dette bliver den smukkeste nat i dit liv" sagde han helt stille "for her dør du" grinte han og slikkede blodet af hendes hals igen.

Gæst

Catherine valgte at lade være med at sige noget imens han legede med maden. Hun valgte at betragte ham og se om der var noget som helst hun kunne huske. Hun huskede hans stemme og hans udseende men ellers ikke noget specielt. Hun huskede følelsen af at blive bidt af ham. Hun skubbede den sidste tanke væk og kiggede på ham med lidt for store øjne. Hun huskede alt med det samme. Hun fattede ikke at han var kommet til at bo i samme by som hende. Hun havde vist at han efterlod hende dengang. Hvem sagde at det ville gøre nogen forskel vis han vidste hvem hun var. Hun var ved at have lyst til bare at flå ham væk fra kvinden og stjæle blodet fra ham. Hun vidste ikke hvorfor men hun var vred over at han bare havde forladt hende efter at gøre hendes liv til et helvede. " Du ville vide det vis du tænkte dig om " Sagde Hun til James..

Gæst

James prøvede bare på at spise sin mad i fred, og gad ikke engang høre på nogen der prøvede på at afbryde ham i dette. Han snerrede mere og mere over at den anden vampyr blev, han vende hurtigt sit blik mod hende og rystede på hovedet "skulle jeg kende dig?" spurgte han om, mens kvinden prøvede på at skubbe ham væk selv om det ikke passede. Han vende hurtigt sit blik mod kvinden igen og tog fat i ens af hendes fingere, han bøjede den langsomt om så den knækkede. Hun skreg så højt som hendes stemme kunne klare, selv om det var svært for hende at skrige mere. James så bare på hende og grinte lidt mere, i det han satte sine tænder ned i halsen på hende og begynde drikke hendes blod.

Gæst

Hun blev en smule rasende ved hans ord men ignorerede følelsen. " Du burde kende mig vis du husker en vampyr du selv har skabt James " Sagde Hun bidsk. Hun snerrede lavt af ham og hendes øjne glødede. Hun nød kvindens skrig og lagde sit hoved tilbage. Hun havde lyst til blod men da James ikke genkendte hende blev hun godt sur så blodet betød mindre. " James du husker måske navnet? Catherine Moonlight " Sagde Hun da det var hvad hun hed før i tiden. Hun vidste at han var ældst men at han ikke kunne være så meget ældre end hende da hun sagtens kunne huske ham. " Du vil måske ikke huske mig? " Sagde Hun. Hun kiggede vredt på ham og huskede da hun så ham for første gang. Hun snerrede vredt og hendes øjne glødede kraftigt op..

Gæst

James drak alt blodet fra kvinden, til der næsten ikke var en eneste dråbe tilbage i hendes krop. Han træk langsomt sine tænder ud af hendes hals og slikkede resterne af blodet væk, han var en af de vampyr som ikke synes nået blod skulle gå til spilde. Han rejste sig bare roligt op og tørrede sin mund af, inden han vende sig om mod hende "jeg har ikke skabt..." nået han kun at sige før tanken røg tilbage i tiden, mindet om den gang han havde gjort en ung kvinde om til en vampyr. Han så bare lidt på hende og rystede på hovedet "troet aldrig jeg ville se dig" sagde han og gik med elegante skridt hen mod hende, mens han betragtede sin skabning imens.
Han kunne godt huske den unge kvinde som havde ligget hans arme, og den gang hvor han ønskede en at have i sit liv som kunne opleve alt med ham. Men når han endelig havde gjort det store skridt og forvandlet hende, så havde han fortrudt det! og bare efterladt den nyfødte vampyr på jorden, men han var sgu ikke klar til at være skaber den gang! Han stoppede først op når han stod lige foran hende

Gæst

" Nå så nu kan du huske mig hva? " Sagde Hun en smule drilsk. Hun tænkte på at han efterlod hende og blev sur. " Aner du hvor forvirret jeg var da jeg vågnede og mærkede min hals brænde " Sagde Hun en smule vredt. Hun kiggede indtrængende på ham. " Du fatter ikke hvor dumt det var af dig at forlade en nyfødt vampyr " Sagde Hun koldt. " Jeg dræbte det halve af byen " Sagde Hun en smule stolt og mødte hans blik. Hun vidste at hun ikke var så meget yngre end ham og at dengang havde han sagt undskyld flere gange da hun vred sig af smerte. Hun kunne huske hvor inderligt han ønskede at have en at dele livet med og at det var derfor han havde bidt hende. Hun kiggede roligt på ham. Hun betragtede sin skaber og var på en måde glad for at det var ham der var hendes skaber. Det værste var at hun havde elsket ham. Hun skubbede tanken væk da hun nu var splittet. Hun elskede Rafael men en underlig tiltræknings kraft førte til hendes skaber..

Gæst

James prøvede ikke på at end at glemme sin tid som yngre vampyr, han hadet den gang hvor han havde mere medfølelse med folk. Men nu var han nået helt andet! han dræbte alt og alle han ville og nød det så meget, han havde bestemt ikke en eneste følelse tilbage i sin krop. Han svarede ikke på det med at hun var forvirret den gang, det betød jo bare at hun have lidt svaghed i sin krop. Og det var bestemt ikke nået han gad svare på, selv om han jo godt viste at det var en dumhed at gøre sådan. Men den gang blev han jo bare nød til det, da han ikke kunne opdrage en vampyr og endda passe på to. "ja det læste jeg om i avisen" sagde han og gav et lille grin fra sig, da han synes det var meget godt klaret. Selv om på den anden side, så blev det bare mindre mennesker hurtigere og til sidst kunne vampyr kun bide hinanden. Han gik bare forbi hende og begynde at gå ned af gaden, mens han lag sine hænder ned i lommerne på sine bukser "men en ting har du åbenbart ikke lært af dig selv.. man forlader et lig, så hurtigt som muligt" sagde han og så kort tilbage på hende.

Gæst

Hun grinede. " Du lærte mig jo ikke noget så jeg måtte lære det meste selv " Sagde Hun og fulgte hurtigt efter ham selvom Rafael sikkert ville blive sur over at høre om hvem hun havde fundet. Hun holdt nemt trit med ham da det var hans gift der gjorde at hun stod oprejst. " Vil du ikke lære mig alt? " Spurgte Hun en smule koldt men hun kunne nu ikke lade være med at spørge da hun følte et eller andet der ikke var forsvundet. Hun kunne føle at James nok var ligeglad med hende men helt seriøst. Hun kiggede sig kort tilbage og mistede James end smule men hun indhentede ham og kiggede fraværende på ham. Hun huskede ham tydeligt og hun kunne sagtens huske at hun havde elsket ham højere end noget andet da hun var menneske. Hun snerrede lavt ved duften af blod og snusede blidt ind. Hun var vred over at kunne tænke sådan og smykket der tilhørte Rafael lyste..

Gæst

James viste jo godt at han ikke havde lært hende nået, men det var jo sådan når han havde efterladt hende. Han stoppede hurtigt op når han hørte hendes spørgsmål,.. ville hun have ham som læremester? han hævede bare sit ene øjebryn af det "vil du have at jeg skal lære dig alt?" spurgte han lidt undrende om da det endelig undrede ham ret så meget, som om hun ikke allerede havde lært alt det hun skulle bruge for at overleve som vampyr. Han så lidt tænkende på hende "hvad ved du allerede?" spurgte han om inden han gik et skridt videre, inden han stoppede op igen og så på hende igen "en ting... hvis du overhovedet overvejer at bide mig... så vil du ikke engang tænke på hvad der sker" sagde han og havde bestemt ikke tænk sig at lade nogen bide ham uden tilladelse, han begynde atter at gå igen som om han slet ikke havde sagt nået til hende. Og tænkte alligevel videre på om han nu skulle tage hende i lære, eller om det bare var bedst at hun holde sig væk og han levede videre alene.

Gæst

Hun standsede da duften af giftigt blod blev stærkere. Der var alkohol i det blod og hun vidste at det ikke ville være godt. Da hende og James gik forbi en ung kvinde gik hun amok og bed kvinden med en hurtig bevægelse. Hun fik hurtigt kvinden tømt for blod og gik hen til James igen. Hun var mester i at tage føde til sig på ingen tid. " Jeg har lært at tage blod hurtigt og ikke vente, Jeg har lært ikke at provokere ældre vampyrer " Sagde Hun og kunne ikke se at der var mere. Hun gik et par meter fra James da hun kunne se at han tænkte. " Hvorfor skulle jeg bide dig? " Spurgte Hun men hendes sind skreg at hun faktisk havde haft lyst til det...

Gæst

James så kort efter hende og på kvinden som hurtigt blev tømt for blod, han rystede bare på hovedet af hende "blod skal ikke tages hurtigt.. det skal nydes" sagde han mens han gik videre ned af gaden, som om han slet ikke havde set det som havde sket "men det sidste er nu meget godt" sagde han og havde også selv lært det på den hårde måde, at det var forkert at provokere ældre vampyr og alligevel elskede han at gøre det. Han vende sit blik mod hende og hævede sit ene øjebryn "du har smagt mig før.. ved aldrig om du vil elske smagen" sagde han og var selv favorit af vampyr, og var jo ikke engang sikker på om det kunne være arveligt sådan nået,

Gæst

Hun ville ikke huske da hun smagte hans blod men gjorde det alligevel. " Jeg har smagt dit blod og ja det smagte bedre end noget andet" Sagde Hun og hendes blik søgte hans. Hun var ked af at han nok syntes at hun bare var en normal vampyr uden egenskaber. Hun kiggede på ham. " Jeg har fået en evne " Sagde Hun lidt efter. Hun vidste at han nok var ligeglad men det var jo hans gift der gav hende den. Hun gik videre og hendes blik blev på vejen. " Vil du være min læremester? " Spurgte Hun og ventede bare på det afgørende Nej så hun kunne komme afsted og glemme alt om ham.

Gæst

Han var ret så ligeglad med om hun havde fået en evne, det var vel naturligt for en vampyr at sådan få en evne. Han stoppede hurtigt op og vende sin front mod hende, mens han tænkte lidt videre om det nu var en god idé. Han nikkede så langsomt "ja lad os gøre det... tanken om at jeg er skaber for en, lidt hmm... sød blød vampyr er ikke lige mig.. og slet ikke når folk finder ud af det" sagde han og tænkte vel lidt mere på sig selv, end på at det nok ville være godt for hende at lære nået mere. Han begynde langsomt at gå igen "så kom.. jeg har ikke hele livet" sagde han og havde jo ikke andet end tid i sit liv.

Gæst

Hun var irretabel og snerrede af ham. " Jeg er ikke komplet idiot, Du syntes ikke om mig, Jeg har fattet det " Snerrede Hun og standsede med at gå. Hun var lidt ligeglad nu om han ville være hendes læremester. " Du vil ikke være min læremester, du føler bare at du er nødt til det " Sagde Hun og hendes stemme blev vredere. Hun snerrede vildt af ham og vidste ikke hvor vreden var kommet fra. Vreden betød en del og hun elskede den. " Jeg er ikke en lille pige som dengang " Snerrede Hun og tog fat i en lygtepæl. Hun hev lygtepælen op og kastede den hen af gaden. den landte 100 meter fra dem med en høj lyd.

// Krea svigt //

Gæst

James rullede med øjnene over at hun sådan blev sur på ham, over at han bare sagde som han mente. Han så kort efter lygtepælen inden han kiggede på hende igen, han stod pludselig foran hende med sin hånd om halsen på hende og den anden på hendes mave. Han skubbede hende op af den nærmeste og første mur, som han fik øje på når han kort kiggede sig om "første regel.. en vampyr kalder sig aldrig selv en idiot" snerrede han ind i hendes ansigt, mens hans ansigt blot var få centimeter fra hendes. Hun gjorde ham virkelig sur over at hun opførte sig sådan, og det var nok nået af det han ikke gad finde sig i "anden regel.. ikke ødelæg byen" snerrede han inden han gav slip på hende, og gik endda et par skridt tilbage for at se hvad hun havde tænkt sig at gøre. Om hun ville flippe ud på ham, eller om hun havde tænkt sig at finde sig i det han havde sagt.

Gæst

Hun var rasende. Hun opførte sig som en pokkers nyfødt vampyr. Hun snerrede af ham og kæmpede for at komme fri da han holdt hende mod muren. Hun var en idiot og det var jo let at se. Hun var ligeglad med alle hans regler. Hun havde ikke tænkt sig at finde sig i hvad han gjorde og slog sin hånd ind i hans mave. Hun snerrede af ham og hendes øjne blev den rødeste farve de kunne. Hun tog sin hånd om hans hals og klemte svagt. En pludselig følelse ramte hende og hun gav slip på ham. Hun trådte tilbage og ramte muren. Hun kiggede på ham og den følelse hun havde var så dum at den ikke burde kunne findes. Hun følte skyld overfor Rafael. Bare at føle sådan var et brud på loven. " Mmm " Sagde Hun og hendes øjne blev mere mørke i det. Hun var lidt irretabel endnu men det skubbede hun væk.

Gæst

Blodet begynde bare at boble inde i ham, for det hun gjorde mod ham og troet at hun var stærkere end ham. Han snerrede bare af hende, når hun endelig gav spil på ham "du har ikke lært dig overhovedet nået selv" snerrede han og knyttede sine hænder for ikke at slå hende, han var ikke den person som slog på kvinder. Nok mishandlede han sine ofre, men han slog bestemt aldrig på en kvinde. Han tvivlede mere og mere på om han overhovedet gad være hendes skaber igen, og lære hende alt det som hun burde få lært "jeg skammer mig bestemt over dig.. men jeg ved at jeg kan lære dig så meget" sagde han og bed bare sine tænder sammen, som fik hans hjørne tænder til at bore sig ned i læben på ham. Han lag ikke så meget mærke til det, og slikkede bare sensuelt blodet væk fra sin læbe. Inden han vende sig væk fra hende og begynde at gå sin vej, han havde haft problemer nok med politiet så at blive hængende der efter hun havde hevet lygtepælen op var ikke en god idé.

Gæst

Hun kæmpede en kamp med hendes instinkter der skreg at hun skulle forsøge at flå hovedet af James. Hun vandt og hendes ansigt faldt til ro. Hendes hugtænder gled ind og hendes øjne blev blå. Hun så da han gik og gik ( desværre ) efter. Hun ville sige undskyld men det var svært da hun aldrig havde sagt det før. " Undskyld " Sagde Hun til James og man kunne se at hun skammede sig over det hun havde gjort. Hun havde dårlig samvittighed for første gang i mange år. " Jeg overreagerede vist " Sagde Hun og holdt blikket på gaden foran dem...

Gæst

Han gik bare videre uden at kigge på hende, han havde en stor lyst til at slå hende. Han vende sit blik mod hende og hævede sit ene øjebryn "du har jo ikke lært dig nået.. du kan jo ikke passe på dig selv.. ingen respekt" snerrede han og tog hurtigt fat i hendes hånd når han hørte politibilerne, han begynde bare at trække hende med sig "okay, jeg har lige mødt dig.. men har ikke tænkt mig at lade min skabning ryge ind" sagde han og hæv bare hende videre med sig, for at skynde sig væk fra politiet.

Gæst

Catherine kunne mærke lysten til at snerre men den blev afsluttet da han trak hende væk fra politiet. Hun kunne mærke hendes negle der blev til klør. Hun lod ham trække hende men til sidst skubbede hun ham væk og gik selv med. " Fint med mig " Hviskede Hun men hun viste at han hørte det. Hun gik med ham og det ville hun nok gøre indtil han bad hende om at lade være. Hun var en smule irreteret over at skulle følge efter sin skaber som en lille hundehvalp men det var jo også hvad hun var. Hun var formskifter og vampyr. Hvor meget værre kunne det blive. hun mærkede hendes øjne der blev sølv og klørene der trak sig tilbage for at blive de pæne ,lange negle...

Gæst

Han sukkede bare af hende, og kunne ikke fatte at han havde sagt ja til at være hendes skaber igen. Han forsvandt hurtigt ind i en gyde, og hoppe der fra op på taget på bygningen. Han så kort efter hende, mens han bare begynde at gå der op. Han hoppede bare fra bygning til bygning, mens han så sig tilbage et par gange efter hende "hvad med at vi først prøver på at finde det ud af sammen?" spurgte han om, og viste at det aldrig ville gå at være skabner for nogen som han ikke kunne det sammen med. Hun havde jo også forandret sig lidt, ellers var det bare ham som var blevet kold i det siden den gang de mødte hinanden.

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …