På kirkegården igen.

Dato :: Irl
Årstid :: Irl
Dag :: Irl
Vejr :: Sne all over
Sted :: Kirkegården
Tid :: 17.30
Omgivelser :: None

Malicka stod og stirrede tomt på gravstenen. *Død af ukendte årsager?... Ikke en skid! Død af meget kendte, men hemmelige årsager!* tænkte hun vredt. Hun var iført en slidt jakke, en meget stor, nusset hættetrøje og nogle godt brugte jeans, samt nogle store kluntede og mudrede støvler. Hun havde for en gangs skyld ikke hætten over hovedet, og hendes lyse hår lyste næsten op i det tidlige mørke. Hun snøftede en enkelt gang og tørrede næsen i jakkeærmet, før hun puttede hænderne i lommerne. Hun faldt lidt tilbage til den tid hvor hun ikke havde været tvunget til at tage på kirkegården, men havde boet sammen med både sin mor og far. Dengang før
den nat...

James' musik fra hans Ipod kunne høres, også selvom han havde små dutter i ørene. Han nynnede svagt, og rankede op i hans taske. Det havde været virkelig sent, før han havde fået kantet sig vej hjem fra Laura, hans halvstoresøster, og nu gik den egentlig bare hjemad. Han gik i dybe tanker, selvom hans musik larmede. Hvad var det hende Alec holdte skjult? James kastede tanken fra sig. Det ragede ikke ham. Lidt efter kom han til at tænke på det mad, han også skulle finde. Han var sulten. Lidt efter passerede han kirkegården.

Pandora gik lydløst rundt inde på kirkegården for at kigge på de mange gravsten der var der. For en gang's skyld havde hun ikke sin kappe på men et par nedslidte jeans, En t-shirt og en hættetrøje. Hun var egentlig ret sulten, men tænkte ikke over det.

Malicka vendte sig mod gaden ved 'larmen' og fik hurtigt øje på James som årsagen til den. Hun snøftede igen, og betragtede ham med sine granitgrå øjne. Hun lagde ikke mærke til Pandora der også var inde på kirkegården, men hvis hun havde, havde hun nok heller ikke tilskrevet det større betydning... Ligesom hun ikke tilskrev James størrer betydning lige da...

James havde gået og kigget ind på kirkegården, og da hans mørke øjne ramte en pige, rynkede han svagt brynene. Han hankede op i hans taske, før han satte kursen mod Malicka. Kruset knasede under hans fødder, og han gik i et roligt tempo hen i mod hende. Han vippede hørertelefonerne ned på halsen, og så spørgende på hende. "Leder du efter noget eller?" spurgte James, og smilede venligt til hende. Typsik James. Han ville altid hjælpe, hvor han kunne, og så var han en af dem, som snakkede for meget.

Pandora fik hurtigt banket duften ind i hende's hoved. Som om hun var blevet slået lige i ansigtet. Hun rynkede lidt på næsen og kiggede over mod de 2 mennesker. *interresant* tænkte hun glad. Hende's røde øjne flakkede over til dem og betragtede dem med et smil. Tørsten var skyllet ind over hende da hun havde duftet de 2 mennesker der var inde på kirkegården. Hende's hår var sat op i en stram hestehale for hun var virkelig begyndt at hade når det stod om hende's ansigt. Især når hun jagede...

Malicka rystede på hovedet for at svare James, og lavede en lille bevægelse med hånden mod graven de stod ved. Hun løftede blikket, og så rundt på kirkegården. Hun fik øje på Pandora et stykke væk, og betragtede hende lidt før hun atter vendte blikket mod James. Hun var nødt til at se op til ham, ligesom hun var ved så mange andre på grund af hendes ringe højde. Hun hadede egentlig at være så lav.. Det var irreterende at skulle se op til alle folk.

James havde imellem tiden, hevet sin Ipod frem, og slukket for musikken. Så nikkede han, og kløede sig forlegent i nakken. "Jeg beklager så. Øh.. Så vil jeg ikke forstyrre," sagde han og kløede sig derefter i håret. Han fik kigget sig lidt omkring, og fik så øje på Pandora. Han rynkede brynene.

Pandora vendte hurtigt blikket væk da James havde fået øje på hende. *Sig han ikke så mine øjne !* Tænkte hun håbefuldt. Det kunne gå helt galt vis han fandt ud af der var andre på denne jord end bare mennesker. Hun stod foran en gravsten og betragtede den kort med hovedet på skrå. ''Sov godt'' Mumlede hun for sig selv da hun havde betragtet gravsten kort. Hun holdt øje med dem ud af øjenkrogen, for at sikre sig de ikke kiggede på hende.

Malicka viftede afværgende med hånden, for at fortælle ham at det ikke gjorde noget og han ikke behøvede at gå. Hun fulgte hans blik, og fik øje på Pandora igen. Hun valgte denne gang at lade sit blik blive på hende noget længere end før, og betragtede hende stille.

James kløede sig i nakken, før han rynkede brynene. Lidt efter lod han tankerne ligge, og stak hænderne i lommen. Hans taske var sort og meget stilfuld. Det var tydeligt for enhver, at James boede i det pænere kvarter. "Kender I hinanden?" spurgte han, og et kort smil pryede hans læber, da han betragtede Malicka. "Jeg er James, forresten," tilføjede han og trak svagt på den ene skulder.

Pandora slog hurtigt sin hætte op og gik hen til en bænk der ikke stod så langt fra gravstenene. Den stod ved stien, hvor man kommer ind til kirkegården, men den stod tilgengæld os ret tæt på de 2 mennesker, der stod og snakkede. Hun holdt stadig øje med dem ud af øjenkrogen, for at de ikke skulle se hende's brændende røde øjne.

Malicka rystede på hovedet, og tog blikket fra Pandora. Hun stak hænderne i lommerne, og trak en lille paprisblok og en kuglepen op af dem. 'Malicka' skrev hun hurtigt med øvet hånd. Hun så lidt på papiret og rev det så af blokken, og ragte det til James.

James tog i mod papiret - Groft sagt, skide forvirret. Han rynkede brynene, og blev kort helt forfjamsket. "Kan du ikke tale?" spurgte han, og rykkede nervøst lidt på sig. I sådanne situationer vidste James aldrig, hvor han skulle sætte sine ben henne. Hans skæve smil pryede stadig hans læber, men det var tydeligt, at han ikke vidste hvad han videre skulles sige.

Pandora svingede lidt med sine ben da hun ikke helt kunne nå jorden så godt. Hun begyndte at nynne, lidt og blev ved med at holde øje med de to mennesker lidt længere væk fra hende selv.

Malicka rystede på hovedet, men smilede for at vise at det ikke gjorde hende noget. Det var selvfølgelig ikke helt sandt, men hun hadede når folk begyndte med hele den tykke 'Ihh hvor er det syndt'-smører. Nej så hellere lade dem leve i den tro at hun var pisse ligeglad med om hun kunne snakke eller ej.