forsent ?

"de plejer at give op en dag efter, udover med mig" sagde han
og tog hendes hånder og lag dem på sin brystkasse
"hvis du går ud, så ser du mig ikke mere" hviskede han
og tog hendes hænder væk og fjernede sig fra døren, han lag sine arme over kors og så bare på hende

Rose så frem og tilbage mellem døren og Morgan og bed sig hårdt i underlæben og så så ned i jorden "Hvorfor får du mig til at vælge, Morgan?" spurgte hun og lød lidt såret.

"fordi jeg vil ikke snakke med en der svigter mig på den møde, og måske føre dem hen til mig" sagde han
og så bare på hende, han begynde stille at åbne alle låse og åbnede derefter døren
"du ved hvor udgangen er" sagde han
da han regnede med at hun ville gå

Rose så på døren og gik hen til den og strøg nogle fingre over den og sukkede så "Fint!" snerrede hun og gik nogle skridt baglæns og lagde armene over kors "Jeg vil ikke gå" mumlede hun lettere irriteret. Hun blev lidt irriteret når hun var tvunget til at blive indedøre. Hun så ned i jorden og ville ikke se over på Morgan.

Morgan nikkede og lukkede døren igen og låste den
"det er din egen skyld, du kunne bare lade være med at. vise dig for dem på den måde" sagde han
og gik hen og satte sig i sofa'en

Rose vendte sig om mod Morgan og så vredt på ham "Nu skal du ikke sige at det hele er min skyld.. Du kunne bare have ladet vær med at gå hen til dem overhovedet. Så ville jeg ikke blive skide bange og prøve at få dig ud af problemerne!" snerrede hun og ville simpelthen ikk høre på at det var hendes egen skyld.

Morgan rystede på hovedet
"måske ikke, men du skal ikke være pist.. gider jeg ikke med" sagde han
og lag sig ned i sofa'en, mens han stadig havde en bule i bukserne. selv om den ikke var lige så stor

Rose så vredt på Morgan, men lod så sit blik gå i jorden og masserede sin nakke med sin ene hånd og gik over og satte sig op af en væg og ville ikke sætte sig i sofaen med ham.

"Rose, du er hele tiden sur på mig" mumlede han
og lukkede sine øjne i og lag sine arme over kors

"Humørsvingninger" mumlede hun og så stadig ikke over på ham og sukkede så og trak sine knæ op og lagde sin pande på dem. Hun var utrolig sikker på at det var fordi hendes teenageår jo ikk var slut endnu at hun havde humørsvingninger. Nogle teenagere i 16 års alderen havde nogle ret så irriterende humørsvingninger. Rose var fanget som en 16 årig resten af sit liv og havde derfor næsten hele tiden humørsvingninger. Hun slog armene omkring sine ben og sukkede endnu en gang.

Morgan rystede på hovedet
"skal sku ikke gå udover mig" sagde han surt
og lignede en der sov

"Det går squ da ikk kun ud over dig" sagde hun og så over på Morgan og rystede på hovedet af ham og så ned i jorden og bed sig i underlæben.

"jeg er sku da ligeglad, du skal ikke komme og blive pist og tro at jeg vil være sød og venlig" sagde han
uden at vise nogen følelse i sit ansigt eller nået, han kunne mærke at han blev mere og mere kold af det

"Jeg forventer skam heller ikk noget" mumlede hun vredt og så frem og tilbage mellem gulvet og Morgan.

"sikker" mumlede han
og åbnede det ene øje og så hen mod hende, han rystede på hovedet
"nej du forventer bare at jeg holder op med at være den jeg er og bliver en helt anden der vil havde en kæreste" sagde han
og lukkede sit hoved i igen, mens han tænkte på hvad han sagde

"Det gør jeg slet ikk!" snerrede hun vredt og rejste sig op og så på ham "Du har sagt at du ikke vil have en kæreste. Fint! Det er squ da lissom ikk det jeg er skide sur over!" snerrede hun vredt og knyttede hænderne hårdt sammen.

Morgan rystede på hovedet
"så få det ind på hovedet" sagde han roligt
og tænkte lidt over det, mens han rystede på hovedet
"jeg gider ikke høre på at du er sur hele tiden, mega nedern at høre på"

"Fint!" sagde hun i en lidt såret tone, men bed sig så hårdt i underlæben og så ned i jorden "Vil du så ha at jeg går?" spurgte hun og lød rolig og trak på skuldrene "Så meget kan jeg jo heller ikk betyde.." hviskede hun og gik over til døren og så på den og lagde armene over kors.

"du bestemmer selv om du vil gå" sagde han
og blev bare liggende, han rystede let på hovedet
"du ved jo godt at eg ikke vil havde du skal gå" hviskede han
og bed sig i læben

"Jeg ved godt at du ikk vil have mig til at gå.. Men giv mig en god grund til at blive" sagde hun og vendte sig kun lidt over mod Morgan så hun lige kunne se ham ud gennem øjenkrogen.

"fordi jeg har lyst til at havde dig her hvis ikke du var pist, også dræber de dig nok også føre du dem sikker hen til mig" sagde han
og åbnede det ene øje, mens han ikke smilte som han ellers plejede

//logger//

Rose smilte sødt og så ned i gulvet og sukkede "jeg skal nok prøve at lade vær med at være pissed.. Teenage ting.. Er evig teenager så jeg sidder fast i de der teenage problemer" sagde hun og gik over og satte sig på knæ ved siden af sofaen "Og bare så du ved det.. Jeg ville ikke sige et ord til dem om hvor du befinder dig.. Ikke på vilkår. Never!" sagde hun og rystede på hovedet og grinte muntert og så på Morgan med et lidt undskyldende blik.

Morgan rystede på hovedet
"du kender dem ikke, de behøver ikke spørge dig. de sidder sådan set spredt, og hvis en af dem ser dig komme ud af døren. bang så har de mig" fortalte han
og blev bare liggende som om han sov, Morgan kunne høre hendes vejrtrækninger og kunne ikke lade være med at smile af det. selv om han var ret sur og ikke havde lyst til at smile

Rose så betragtende på Morgan "Hvem er de egentlig?" spurgte hun da hun jo overhovedet ikk havde fået det at vide. Hun ignorerede at Morgan så ud til at sove og snakkede bare videre "Hva vil de dig?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.

"jeg vil helst ikke snakke om det" svarede han
ligeglad og kold, da han ikke kunne lide og snakke om dem