The meeting of two evils \\ karina\\

Rafael hørte hvad hun sagde, om at være formel, det passet ham fint at stoppe med det, han var jo ikke en robot, og det ville være dejligt at sige hvad man mener, uden at skulle om formulere det hele tiden, så det lød formelt. han hørte hende sige de næste, han vidste ikke hvad hun kunne finde ud af ting og sager, men der skulle vel nok være noget hun kunne lave af ting, og en sekrater kunne faktisk ikke være dårligt, han havde godt nok prøvet at ungå at skaffe nogen til det job, da han ikke ville sætte et vigtigt møde over styr på grund af en sekrater, som måske ikke kunne lade være med at blande sig, men lige nu virket det ikke som en dårlig tanke, han stolet på hun kunne holde mund, når han snakket om politik, og han skulle nok hjælpe hende hvis der var noget der gik galt...han stoppet sig selv med at tænke de tanker, han havde aldrig tolereret fejl, men måske skulle man ændre sig lidt, nu havde hans mening om fejl ikke ændret sig siden hans barndom i romertiden, og måske skulle man ændre holdning, det kunne der vel ikke være et problem med?..han gik tilbage til tankerne om at få hende den dejlige person ind i systemet, han ville gerne have hende som sekrater. "okay".. han mærkedet sine horn snart var væk, og kunne mærke vingerne lige var begyndt at gå tilbage i ryggen på ham.

Igen hørte Karina alt han tænkte, hun klukkede af ham "Jeg vil aldrig blande mig i politikken, jeg kommer fra en tid hvor kvinder bare skulle holde sin kæft,og desuden kan jeg heller ikke finde ud af det. Men parpirre og planlægning, det er jeg go til, og nyder det faktisk" Hun så ned på ham og kunne ikke lade være at nusse ham i hovedbunden. Hun kunne mærke det gjorde undt på ham så hun prøvede at være sød mod ham. Hun kunne mærke det nærmest selv at hans vinger var på vej ind i hans ryg. Hun havde ikke været så meget i kontakt med en andens krop og sind siden fun blev tvunget til det af en herre der ville vide om en anden mand løj. De piskede manden samtidig med hun var inde i hans hovede, hun kunne stadig huske følelsen af piskeslag mod hans ryg.

Rafael bid sig i underlæben, det gjore meget ondt, at få vingerne ind, men han ville ikke vise det, selvom han ikke var dum nok til tror hun ikke vidste det gjore ondt, han ville faktisk hellere lege vidt med en vareulv end han ville have sine vinger ind, han syntes det var sjovt at mod alle andre kunne han lade sit ansigt være føleses løst, selvom han fik revet lemmer af, men der var ikke rigtigt noget man kunne snyde hende med, eller jo det kunne han godt, han ville bare rsjse sig op og gå, hvis hendes viden om ham bliv et problem, men det regnet han langt fra det ville han var tryg, hvilket var ting som ellers kun hans kone, og hans søster kunne få frem i ham. han var rimlig glad for han havde mødt hende, hun var klart en person man skulle have inærhede, om ikke andet så fordi hun var dejlig at være sammen med. hans tanker gik over på om Gabriel ville slå hende ihjel hvis han kunne, og det ville han nok, måske ville den kære Gabriel begrave hende levende, den form for død havde jo vist sig at være Gabriel ynglings, men han var død, så han ville ikke komme og blande sig i Rafaels liv igen, Rafael ville gerne se ham igen, Rafael bliv igen væk i tryghed og glemte smerten og tankerne om hans bror.

Rafaels horn var kommet ind i kroppen, men hans store vinger var langt fra kommet ind endnu, men han var van til det, så han ville ikke pive, men det ændre ikke på det gjore ondt, men da han så hende have ondt, skulle han til at rejse sig op, men han stoppet sig selv, hun sagde vel til, hvis det bliv for meget for hende, hun kunne jo bare bede ham om at fjerne sig, han kunne godt lide hun rørte ved hans bryst, det sendte endnu en bølge af varme gennem hans krop, men det slog ikke hendes hånd i hans hoved bund, det var stadig det bedste af det hele. han tog sin egne hånd, og lagde den i hendes som lå på hans bryst, og klemte den blidt, han vidste ikke om han gik over hendes fysiske grænse for venlighed, men han var jo selv en person der elsker fysiks kontakt, og igen han ville jo stoppe hvis hun sagde han skulle lade hende være. "Jeg vil ikke misbruge din venlighed"

Rafael tænkte han ikke var sikker på om han skulle forsætte med at snakke til hende, da hun alligevel ville vide hvad han tænkte, men han følte ikke hjemme i bare at tænke ting, han ville gerne sige det, et gav ligesom en effekt syntes han, men så igen han vidste ikke om det var et problem for hende, og han ville jo ikke såre hende. han tog hendes hånd til hans hjerte, og lagde sin hånd oven på hendes, han ville gerne vide mere om hende, og hun sagde jo ikke sp meget, om detvar fordi hun ikke stolet på ham, eller fordi hun havde et problem kunne han ikke regne ud, men hvis det var et problem ville han gerne hjælpe hende. "du virker fjern, må jeg spørge hvorfor?"

Rafael havde lidt ondt af hende, men det var nok mere fordi han syntes om hende, og han respektret hende, han havde efter hånden hørt mange sorglige skæbner, og hun var ikke den mest fortvivlet eller uheldige sjæl i verden, han ville gerne gøre noget for hende, men vidste der ikke kunne gøres noget, det handlede kun om ens egen vilje, og hvis man ikke havde det som hende, kunne kun man selv gøre noget, hun skulle ikke frygte at forlade livet som slave, men hvis hun godt kunne lide det ville han ikke blade sig. han var taknemlig for hun delte det med ham. "Tak..Jeg lever efter et koncept at det kun er folk jeg respektrer der kan få min sympati, og som kan bestemme over mig...jeg ville nok blive en dårlig slave" han grinte af det sidste, og kunne mærke vingerne var forsvundet. "undskyld for din smerte" han tog sin frie hånd op til hendes hoved, og følte hendes kind, den var blød og rar. hans arm faldt ned, da han ikke kunne finde kræfterne til at holde den oppe, hendes hånd på hans hoved var for dejligt.

Rafael måtte anerkendene snerre af hende, efter fuldt af et grin, da hun sagde hun havde fundet hans svage punkt, men hun havde rigtigt nok, han så det også som svaghed, men syntes det var behagelig svaghed, og ville ikke ændre på det, eller prøve at stå imod det, det var jo hyggeligt, og han regnet med hun ikke ville misbruge hans tillid til hende, det var ligesom en del af tilliden. han bliv overrasket da hun løftede hans hoved for at ændre stilling. han kunne godt lide hendes lille hånd i hans, han kørte den til læberne og kysset den, som en gestus at han kunne lide hendes selskab. han begyndte et tænke på om hun følte noget for ham, det håbet han ikke. han undrede sig dog over om hun var god til at kysse hun lignet en af de typer, men var ikke sikker på det, han kom i tanke om kniven han havde lagt fra sig, den måtte han hellere huske når han en gang skulle forsvinde, han vidste ikke hvornår det var, men nok når hun bliv træt af ham eller omvent, selvom han aldrig havde prøvet at blive træt af en person når han først havde fået lyst til at være sammen med dem, så det var nok hende der skulle sparke ham væk, eller dags lyset, han ville være hjemme når hans kone vågnet, som lovet til hende, ville han være der når hun faldt i søvn, og være der igen når hun vågnet op, og hun vidste godt han lavet noget andet i mellem tiden.

Rafael bliv glad for hendes ord, han havde godt nok ikke tænkt sig at slappe mere af, for han troet ikke det var muligt, ikke uden at blive ramt af en 2000 kilo tung rutschebane på vej ned, det havde han prøvet før, han kan huske han sov godt igennem da han kom hjem fra den tur i forlystelses parken, men det var også hans egen skyld, han skulle bare lade den falde ned på hans ex Catherine, men nej, det var typisk ham, han skulle altid lege supermand også selvom han ikke kunne lide personen han hjælp, nu han tænkte på det, var han meget en person der slog med den ene hånd, og kærtegnede med den anden, ikke bogsvalrigt men han var både istand til stor venlighed, men også vise den værste ondskab, hvis nogen kom ham på tværs.
han nikkede da hun sagde venskab og sammenarbejde, men sagde så "Du skal bare glemme venskabs delen" han ville ikke godkende folk som venner, han kunne skylde folk tjenester, og vise respekt for nogen, men han ville ikke indrømme hvis han var ven med nogen, og selvom hun kunne læse hans tanker, ville han ikke kalde hende for ven, selvom han så hende som en, det var bare noget han var lært af sin familie man ikke gjore.

Rafael syntes det var sjovt hun sagde det var muligt ikke at føle kærlighed til alle, hun havde sikkert ret, han var sikkert bare for idealistisk, og havde for store foråbninger om et samfund med total orden, og respekt. men de tanker var det som han søgte at finde en måde at kaos forsvandt, og alle racernes behov bliv dækket, han kom i tanke om at selv engelens leder sagde ham imod, men han ville ikke mindre kæmpe for det, for ham var det vigtige først og fremmest orden, og hvis nogen satte spørgsmåls tegn ved at orden var vigtigt var han nådeløs og brutal, respekt var drømmen, men orden var et krav for ham, og selvom han ikke fik respektløsheden væk, ville han dræbe alt, og smadre alt som ture orden. han sukkede og kiggede op på hende "husk at minde din herre Ray om at jeg har ansøgt om hans selskab."

Rafael hørte på hendes spørgsmål og kunne pirrende mærke hendes mund bliv flyttet, han stoppede med at spæne i sit sind, og svaret så roligt, stadig glad og tryg ved hendes selskab.
"englenes leder vil gerne have fred, men han frygter den, han tror ikke på at man kan have et samfund med respekt for alle, og med folk behov opfyldt uden at der er en synnebuk, altså en race som bliver et udkast, og som vil blive misbrugt...Jeg tror at det er muligt, og jeg tror bare at englene er bange for mine ord, at jeg lyver, at jeg kun vil dem ondt..jeg vil bare have orden og respekt, men englene tvivler...meget"
Rafael kigget på hendes hånd som tidligere havde gravet sig i hans hovedbund, han ville ikke presse hende, så han smed tankerne væk.

Rafael smilte ved hendes ord, han var enig i at svage folk kunne komme i klemme, men en blanding af at han ikke mente han var svag, og en blanding af at han vidste han ikke ville sky nogen midler for det han ville opnå, hvis alt skulle til at gå galt, ville han uden tøven kaste mistillid til en anden race, så det ikke ville gå udover dæmonerne, han kunne altid give skylden til elverne, han havde jo alligevel elveres leder hjemme i hans hus som tjener, han syntes det var sjovt han bestemt over andre ledere, men han forstod hendes bekymring, men så igen, hvis hun vidste hvo tæt dæmonerne var på at opnå total dominans over de stærkeste af de andre racer, ville hun nok ikke være i tvivl om deres sejer, han manglede enlig bare dusørjægerne og vareulvene på hans side, godt nok var menneskene ikke helt med, men deres leder Camille var enten dum, eller bare ufortåenede på politk, så de andre racer ville ikke blive det store problem, måske lhavde han respekt for næsten alle de andre ledere, men det ændre ikke på det var nok få stykker som havde forstand på politik.

Rafael nikkede til det hun sagde om den kære Tristan, han mente skam også at han var et respektabelt væsen, Rafael fortrængte at kalde alle for væsner, da opdelingen af mennesker og væsner var underligt, alle var vel sande skabninger, om man var et menneske eller ej.
Rafael deje sig så han lå med skuldren ned mod jorden, og lå med siden af hoved på hendes skød. han begyndet at tænke om han var en pine for hende at have læggene, men smed den for anden gang væk, da han stolet på hendes tavshed betød hun kunne lide.
han tænkte på sin bror igen, det var nok på grund af han slappet af, og enlig havde overskud ti det, men han ville ikke tænke på det lige nu, Gabriel ville bare råbe af ham fordi han lå her, så det var ikke tanker han ville have lige nu.
Han lagde sig tilbage på ryggen, så det igen var hans baghoved der lå på hende "Meget bedre" sagde han med et smil.

Rafael overvejet om man skulle dem begge 2, så hun kunne sidde op af noget, eller sådan noget. han kom til at tænke på hendes herre, ville han blive fornærmet over at Rafael brugte hans slaves skød som hoved pude, det håbet Rafael ikke han bliv, men det var mere af høfligheds grunde, han var ikke bange for hendes herre, han havde endnu ikke mødt en væsen han ikke har kunne slå, og dem der kunne slå ham, er alle sammen på hans venne liste, så denne Ray lød ikke til at blive et problem

\\min kra er helt væk sorry\\