Why?- Sebastian Castle

Rafaels øjne var fyldt af vrede men halskæden ville ikke en gang have ham til at snerre af hende, selvom man kunne se han meget gerne ville. Liv gik op til Rafael og kyssede ham på kinden "Forresten jeg tror vores forhold er slut", Liv lagde kniven i Catherines hånd, og sagde så "her sis". Rafael bliv ikke ligefrem mere glad da han bliv sat op mod pælen. han prøvet at gå, men kunne ikke, han kiggede opgivende på Catherine og sagde "Hun hed Ez, hun er desværre død, takket være din lille luder mand, det usle menneske har taget begge mine elskede fra mig, jeg var kun sammen med hende en nat, ikke mere end en nat, også tager din et menneske som din nye elsker, du burde skamme dig"

Catherine grinede højt. " Jeg kender godt Ez, Du var stadig utro, Han er dusørjæger " sagde Hun og viste tænder. Hun gav ham endnu en lussing. " Du vover at kalde ham en luder "Snerrede Hun og med en hurtig bevægelse havde hun ramt hans kind med kniven så en tydelig flænge viste sig med blodet strømmende ud. Hun så hen på Liv der vist havde travlt med at ligge an på Sean. Hun smilede halvt men vendte sig så imod Rafael. " Han elsker mig nok til at være sammen med mig en nat og det er mere end du nogensinde gjorde " Snerrede Hun vredt af ham og blottede sine tænder i et frygtindgydende smil..

Rafael prøvede stadig at snerre eller vise tænder, men der skete intet, han tog imod lussingen, og da han følte hans eget blod løbe ned af hans kind, sagde han "Jeg vil rive din kærestes kugler af, og der skal ikke være et sted på jorden, hvor Sean, liv, ludren, eller dig selv, kan gemme jer." han ville spytte hende i ansigtet, men halskæden gjore, så han var bare var ved at kvæle sig selv i spyt, han hostede, og kiggede tomt på Catherine, "hans pik på være mindre en den din" Rafael smilte, Liv lagde sin hånd på Seans bagdel. Sean drejet hoved mod Liv, men Liv så bare uskyldig ud, og sagde "Der var en flue" Sean forstod det ikke, og kigget på Catherine.

Catherine blev afledt af det der skete henne ved Liv og Sean. Hun grinede og holdt sig for munden da Sean kiggede forvirret på hende. Hun kiggede på Liv med øjne der næsten sprængtes af at grine indvendigt. Hun rettede dog igen sin opmærksomhed til Rafael. " Rafael du ved godt at jeg kan dræbe dig for evigt ved hjælp af denne halskæde men at jeg ikke gør det fordi Liv og Mig har haft gode oplevelser med dig? " Sagde Hun roligt. " Få mig ikke til at ændre den lille detalje " Snerrede Hun og gjorde så han blev bevidstløs. Hun gik hen til sebastian der vist var ved at komme til sig selv og kyssede ham blidt for så at gå et par skridt tilbage..

Liv holdt en latter inde da hun fanget Catherines blik, Sean forstod det ikke, og kiggede kort på Liv, men da hun ikke så ud til at ville fortælle det kiggede han som en spørgsmåls tegn på Catherine. Rafael nikkede til det Catherine sagde til ham, og skulle til at sige noget, men bliv gjort bevidstløs. Sebastian slog langsomt øjnene op, og kunne mærke Catherines kys, og slog nu øjnene helt op, han rettet bliket mod Catherine, og med en forvirret men humoristisk stemme "Det er sidste gang jeg åbner en dør for pizza", han kom mere til sig selv, "Hejsa smukke, er det et godt tidspunkt at sige jeg elsker dig på?" han hostede, og kigget over på Sean, "er det ikke ham der...øh..hvem var han enlig?". Liv smilte til Catherine og mens hun tog fat i Sean trøje, sagde hun "Må jeg?" hun nikket skjult på Sean, og da Sean så det bliv han endnu mere forvirret, om hvad pigerne snakket om.

Det var en smule sjovt at se Livs ansigt og så Sean der lignede et komplet enkelt spørgsmåls tegn. Hun betragtede ham da han åbnede øjnene. Catherine smilte til Sebastian. " Det er bestemt ikke noget dårligt tidspunkt, Jeg elsker også dig " Sagde Hun. " Sean, min øhm søn " Hjalp Catherine ham. " Det må su spørge ham om Liv " Sagde Hun og satte sig ned ved siden af Sebastian. " Er det et dårligt tidspunkt at redde dig på?, jeg kunne jo godt sætte ham fri og så komme igen senere " Sagde Hun og lod som om hun var på vej til at gå...

Sebastian kiggede på den store Rafael, og så tilbage på Catherine, "Nej...jeg syntes nu er et godt tidspunkt til en redning". Liv skubbet lidt til Sean for at få hans opmærksomhed, Sean kigget på hende, men forstod hende ikke, men han tog hendes hånd, og det gjore Liv varm, hun bid sig i læben, og sagde "vil du med udenfor, jeg har lyst til at gå en tur" Sean rykkede på panden, "hvorfor det" Sean holdt hende godt nok i hånden, men han vidste ikke at hun kunne lide ham, og omvendt.

Catherine tog Sebastians hånd og trak ham op. " Jeg har savnet dig " Sagde Hun og gav slip på hans hånd for at gå en masse skridt bagud. Han havde sagt at hun skulle lade ham være så det gjorde hun selv nu. Hun kiggede forførende på ham og pillede ved sin hånd. Hun var trist til mode. Selvom hun havde reddet ham var der ingen garanti for hvad hendes pris var. Hun havde reddet ham fordi hun elskede ham men nu var hun usikker på om han overhovedet gad have hende. " Du sagde at jeg skulle lade dig være, så det gør jeg " Sagde Hun og havde mest af alt bare lyst til at kysse ham. hun gik dog et par skridt tilbage ved den tanke. Hun ville lade være så længe det var muligt. Hun ville ikke presse ham. Hun ville ikke overtræde hans grænser. Hun havde endnu ikke opfyldt hans krav og derfor blev hun nødt til at holde afstand. Hun var trist men tænkte at det kunne gå over vis hun dræbte et par mennesker efter denne oplevelse..

Sebastian smilte med sorg, og sagde så "Jeg vil holde dig tæt, jeg vil holde om dig, men det kan jeg ikke, du er hvad du er, og jeg er hvad jeg er, og selvom jeg ville have det anderledes kan jeg ikke, jeg ville normalt blive sur over at have hørt fra dig uden du har Marry klar til at undskylde efter en straf, men fordi du reddet mig, vil jeg tilgive dig, men jeg kan ikke lade dig komme tæt på før du har gjort det, jeg ville gerne, men jeg bliver skræmt af tanken om kærlighed, og hvis min hævn ikke kommer, kan jeg ikke overvinde mine føleser mod det, så jeg vil give dig et kys, og når du har gjort det jeg bad om, kan vi være sammen, det lover jeg, og jeg er glad du respektere mine holdninger, men jeg beder dig det er svært for mig" Sebastian rejste sig op, og snavet hende, for hende for nogen sekunder, og gik så forbi hende ned af trappen. Liv gik op til Catherine, "skal jeg stoppe ham?" sagde hun med en rolig og afvendtene stemme.

Catherine nikkede men holdt blikket nede mod jorden. Da han snavede hende sukkede hun af nydelse. Hun ætsede kysset ind i hendes hukommelse og kiggede igen ned i jorden da han gik. Hun løftede dog hovedet da Liv kom hen til hende. " Nej, jeg fik min pris " Sagde Hun og smilede. Hun smilede frækt. " Hva så med dig og Sean " Spurgte Hun med et frækt tonefald. Hun smilede af sin søster, hun smilede over verden. Hun ville i det inderste blive glad vis Sean ville være sammen med Liv. Hun gik hen til en stol og satte sig med armene på bordet. " Fortæl " Opfordrede Hun nysgerrigt da Sean ikke var kommet ind. Hun kiggede op på Liv med nysgerrige brændende øjne. Brændende fordi hun stadig var en smule ør efter kysset fra Sebastian..

Liv satte sig ned på gulvet i skærder stillig, da Catherine spurgte ind til Sean, Liv kiggede rundt da Catherine satte sig ned på stolen, Liv ville lige tjekke at Sean ikke var her, og da hun så han ikke var her, hoppede hun op på bordet, i sin stilling, og sagde så frækt "Han ret smuk, han virker farlig, loyal, og han er bare mega cute" han sukkede lidt, hvorfor skulle han også være så dårlig til at se hvad hun ville, Liv forsatte "Jeg bliver varm, når jeg holder ham i hånden, men han virker ikke til at forstå mig....kan du ikke prikke lidt til ham?" Liv prøvede at se uskyldig ud, hun ville gerne have Sean til at spørge og det kunne Catherine nok også se på hende. Liv tog sin Ipod frem, og hørte noget musik, da hun kunne høre Sean komme op af trappen. Sean kiggede på først på Liv, også bagefter på Catherine "Mor, jeg tror vi skal fordufte inden præsten kommer" Liv smilte frækt og hoppede ned fra bordet, og rørte kort Sean på underlivet, og kig så videre, Sean undrede sig, og ventede på Catherine.

Catherine nikkede blidt da Liv spurgte og smilte. Hun kiggede op fra Livs ansigt da Sean kom ind. " Det tror jeg er en god ide " Sagde Hun og grinede da hun hoppede ned på gulvet der stadig var vådt af det hellige vand. " Er jeg den eneste der syntes at helligt van stinker? " Spurgte Hun for sjovs skyld og rynkede på næsen. Hun kunne sagtens føle at Liv var forelsket i Sean men hvad med Sean. Han havde aldrig prøvet det før eftersom han havde været snigmorder hele livet. Hun gik hen til Sean da Liv var gået og smilede. " Liv har vist et crush på dig " Sagde Hun og kiggede ham ind i øjnene. " Føler du noget for hende? " Spurgte Hun nysgerrigt og desværre dømmende..

Sean drejet hoved over på Catherine, og sagde "crush?..Har jeg da gjort noget forkert?, det var ikke min hensigt at såre hende" Sean vidste ikke helt hvad crush betyd, men det lyd ikke særlig godt, det var da heller ikke hans mening at gøre hende ked af det. Sean forsatte "Det er nok derfor hun skubber mig...Jeg skal nok gøre hende god igen". Sean hørte hvad Catherine sagde bagefter, og han smilte, og sagde "Nej, jeg har ikke et crush på hende, hun har ikke gjort mig noget" Sean forstod det stadig ikke, og gik ned af trappen, han forstod ikke pigerne her til aften, hvis han havde fornærmet Liv, skulle hun vel bare have sagt det. Liv var for enden af trappen, og ventede på de kom ud, hun hørte noget højt musik, så havde ikke hørt hvad de havde sagt. Liv grebs Sean kom livet, og gik ud med ham, Sean sagde ikke noget til det, han ville jo have sin ugerning gjort god igen.

"Et crush er når nogen er forelsket " forklarede Hun. Catherine var ved at dø af grin indvændigt da hun så efter de to. Hun smilede stille da der havde været tider hvor hun ønskede at det var sådan det gik imellem hende og Sebastian. Hun gik ud af kirken i den modsatte retning. Sebastians duft hang i luften og hun vidste at det var den vej han var gået. Hun havde sluppet Rafael løs da han havde gjort så meget for hende og med halskæden kunne han ikke gøre hende noget. Halskæden glødede som hendes øjne. Rød og kraftigt. Hun huskede på kysset Sebastian havde givet hende. Hun blev rasende over at han havde gjort det. det fik hende jo bare til at længtes efter ham mere end hun allerede gjorde?. Hun tog fat i en ung mand og hev ham ind i en gyde. Hun smilede frækt til den unge mand der var en smule ør efter farten. Hun bed sig fast i hans hals og smilede da hun hørte ham skrige. Hun vidste at hun overeagerede over Sebastian men hun savnede ham så frygtelidt..

Sebastian ledte som han havde gjort inden overfaldet af Rafael, efter vampyren Alister, og den forbandet sortelver Felix, han kunne høre nogen ben gå i natten, og de var ikke så rolige, han valgte at gå efter dem, da han ikke havde et frisk spor, men han sukket, da han så det bare var en mand. Sebastian skulle til at gå videre da han så manden blive truget ind i en gyde, Sebastian smilte, og tog sin 9 milimeter pistol frem, og gik lydløst hen til gyden, han kunne ikke se hvem det var, og i starten var han ikke sikker på om manden var i fare, men da han så en ukendt kvinde stikke tænderne i ham, ville han ikke trække den ud længere, han tog sigte, og havde ingen ide om at det var Catherine, og han døbede en sølv kugle i helligt vand, da han jo kunne regne ud det var en vampyr, han lagde kuglen i løbet, og vidste at monstre ikke ville kunne ungå en kugle, men den tog sig en aften godbid, han peget mod brystet, det var en gammel vane fra hans leje mordertid, og plasret sølv kulgen med det hellig vand i ryggen på det kvindelige monstre. og smilte da han så han ramte

Catherine havde ikke opdaget Sebastian da manden stadig skreg. Mandens sidste blod blev suget ud og han døde. Hun sukkede et øjeblik med lukkede øjne men skreg da kuglen gennemborede hendes arm. Hun havde nået at flytte lidt på sig og kuglen gik lige ind i armen. Hun faldt og tog sig til den blødende arm. Hun kiggede vredt på dusørjægeren og så at det var Sebastian. " Sebastian " Sagde Hun undrende før smerten igen overmandede hende. Hendes ansigt var vredet i en forkert grimasse. Hun følte smerten der spredte sig i armen og pev svagt. Hun lænede sig tilbage mod muren i gyden og sukkede dybt. Hvorfor!?!... Hvorfor skulle det lige ske nu. Hun tænkte for at holde smerten på afstand. Hun stivnede da blodet stadig løb ud. Sølv?!. Hun tog en kniv frem men var for svag til at skære kuglen ud. Hun faldt om. Hun blev bevidstløs. Mørket tog hendes sind i dets kolde favn..

Sebastian så at kulgen kun gik ind i armen, så han tog flasken med helligt vand, og løb til Catherine, og rettet pistolen mod hendes pande, men tabte den på jorden, da han lagde pistolen til rette, den faldt til jorden, og Sebastian sagde "Catherine?...Nej vendt" Sebastian tog kniven ud af hendes hænder, da hun bliv bevidstløs, han holdt om hendes nakke, med den ene hånd, og rev kulgen ud med den anden. han havde kunne høre nogen bag ham, han drejet hoved kort, og så Thomas, Sebastian kendte ikke Thomas, og sagde "Jeg har brug for hjælp, kan du hente noget at forbinde med?" Sebastian kiggede tilbage på Catherine, og fik kuglen ud, men regnete med hun ville være ret svag. Thomas gik om bag Sebastian, og smillte til Catherine, og sagde "Bare sov min smukke, slap af i kroppen, jeg skal nok tage mig af dig" han lukkede hendes øjne, og åbnet en flaske med flydene sølv, og hældt noget ned i hende mund, uden at Sebastian så det, så hun ville blive afkraftet.

Catherine kunne høre at det var Thomas og strittede vildt imod da sølvet blev hældt i hendes mund. Hun spyttede det ud og det havde brændt hendes tunge. Hendes øjne snakkede sit eget sprog, de var ilden selv. Hun hadede Thomas så inderligt. " Thomas, Nej " Snerrede Hun og rejste sig op. Hun vaklede lidt før hun igen fik balancen. Hun Knurrede af ham. Hun var svag og hendes krafter var næsten allerede opbrugt. Hendes tunge healede. " Thomas du rør mig ikke " Sagde Hun og satte sig ned da hendes krafter var væk. Hun stirrede lidende på Sebastian. " Det der er Thomas, han er Rafaels gudfar " Sagde Hun surt....

Sebastian forstod ikke hvad det skete da hun rejste sig op, og snakket til manden han ikke kendte, "undskyld kender i hinanden?" og da Catherine havde sagt hvem han var, dreje Sebastian sig om, og skulle til at slå ud efter ham, men Thomas greb hans hånd, og kastede ham 3 meter tilbage, Thomas brugte ikke alt hans styrke, det var der jo ingen grund til. Sebastian rejste sig hurtigt op igen, Thomas smilte til Catherine "han giver ikke så let op, gør han?" Thomas ventede ikke på at Sebastian angreb igen, og selv hurtigere end Catherine kunne se, var Thomas over ved Sebastian, og nikkede ham en skalde, og drejet sig mod Catherine, og træk en pistol frem, og lagde den på den bevidstløse Sebastians hoved "Jeg ..." Thomas stoppede da en stor Rafael kom flyvende og væltede Thomas omkuld. Thomas havde ikke lyst til at kæmpe mod dem begge på en gang, og hans krop bliv til støv. Rafael smalede Sebastians pistol op, og pegede mod Catherine "Jeg slår op" han vidste ikke om det var halskæden eller ham selv, men han kunne ikke skyde hende. Rafael fik vinger og begyndte at flyve væk.

Catherine så da Rafael kom. Hun brugte ikke halskæden og derfor måtte det være ham selv. " Du har i hvert fald ret til det " Sagde Hun ydmygt og rejse sig op. Hun havde fået sine krafter og de rummede hende som et lyn der ramte dets punkt. " Undskyld " Sagde Hun og gjorde ikke tegn på at modbevise ham. " Det ser ud til at du er forelsket i englen nu og ikk mig " Sagde Hun trist og hendes øjne gik tilbage til den gamle normale Grøn/Blå som Rafael kendte bedre end nogen andre. Rafael kendte hele hende. Hele hendes ellers brede sind og hendes krop. Hun sagde intet men gik bare ud fra gyden. Ikke i humør til mere. Ikke af den her art. Hun lænede sig op af muren lige ude for gyden og sukkede.

Rafael var taget afsted, da han havde hørt hende sige hvad hun ville. Sebastian åbnede stille sine øjne, han kunne ikke se nogen, han kunne heller ikke se sin pistol, hvis det var Catherine havde hans pistol ville han have den tilbage, men han vidste ikke om han ville kunne holde til at se hende, uden at springe på hende, og kysse hende, så det var vel bedst at holde sigvæk tænkte han.

\\kra fail sorry\

Catherine hørte da Sebastian vågnede. Hun gik vendte sig om og tog det eneste skridt der skulle til for at komme ind i gyden igen. " Hej " Sagde Hun lavt og hendes øjne havde antaget en blåsort farve. Hun smilede til ham over at der ikke var sket noget specielt. Hun syntes hele tiden at de var ved at blive dræbt og det gjorde hende en smule ør i hovedet. " Jeg.. Mmm " Sagde Hun og kunne ikke sige mere før hun blidt kyssede ham. Hun slap dog blidt hans læber men gjorde så de stadig stod tæt. " Undskyld, det skulle jeg ikke have gjort " Sagde Hun..