Model søgen//Mathias.

Berøringen fra den anden mand overraskede ham. En del af hans 'nye' jeg, brød sig ikke specielt meget om det, og den del af ham, ville gerne skubbe hånden væk, bede Ace om at opføre sig som en mand og vige bort. Men han lod være, for det nostalgiske gamle-selv dominerede. Den del skræmte ham mest, det var så unormalt for ham nu, ikke som før, hvor det havde været så naturligt. Da hånden faldt fra hans kind, længdes han næsten efter den kolde hånd igen. Hans hjerte bankede hårdt imod hans bryst, næsten ubehageligt. Det var sjældent at han blev bange for noget, men hans skiftende personlighed var noget der fik ham til at gå nervøst ned nogen gange. Han vidste at dæmoner havde lettere til at få sindssygdomme, men det var først nu det var ved at slå ham hårdt. Og hans møde med denne gamle bekendte, gjorde det ikke ligefrem nemmere.
Mathias blik var på drengen... nej, manden, som han var nu. "Det klæder dig," svarede han ærligt. Han lod sit blik falde ned på gulvet, let trak han på skuldrene. "Det kan også godt være at det var et tilfælde..."

Ace havde egentlig ikke ændret sig særlig meget, han var egentlig stadig den samme nervøse dreng. Men det var bare gemt bag denne facade som han satte op, han var træt af at blive udnyttet, det kunne godt være at han aldrig havde været forelsket men han havde altid søgt noget specielt og ikke bare noget som alle andre. Han sank en lille klump og kunne godt fornemme at Mathias både blev glad for hans berøring men at han også væmmedes ved den så det var nok bedst at holde fingrene for sig selv.
Han rettede kort på sit hår så det ikke sad i øjnene på ham, hans øjne var nok det mest sårbare punkt, han havde altid haft svært ved at skjule sine føleser gennem øjnene. Han bed sig let i læben, på en måde så det sensuelt ud men på en måde også meget nervøst og det var han jo også, Ace var virkelig nervøs og hvis du kiggede ordenigt efter kunne du også se det på ham, den måde han forsigtigt vred hænderne på og så havde han også bare et nervøst glimt i øjet.
Han løftede sine øjne og så den anden i øjnene, "Tak". Han smilte let og så ham forsat i øjnene. "Det ved jeg ikke, men hvis det var skæbnen som førte os hertil, hvad skal der så ske nu?"