en lille tanke..

Hun smilede i kysset, og havde lagt armene om hans hals. Hun tænkte kort, og gik så mod døren ind til stuen og køkkenet, stadig med sine læber mod hans kolde mund. Kulden fra ham slog imod hende, men selv om hun havde t-shirt på frøs hun ikke det mindste.. Endnu i hverftfald..

//Smutter i seng nu, god nat//

Morgan smilte og blev ved med at kysse hende, han løftede hende op i sine arme og åbnede døren. hans stue så ud som i gamle dage, med gamle møbler mens han væge var sorte. han gik stille hen og satte sig i en af sofa'erne med hende
"sulten ?" spurgte han om
selv om han håbede på at hun ikke var, da han slet ikke ville slippe hendes læber

//okay//

Hun rystede langsomt på hovedet. Hun slap kysset, og så lidt på ham. Var han tørstig?... Forhåbentlig ikke. Nej det troede hun ikke.. Han så jo ikke ligefrem ud som om han havde det at bide hende i tankerne...

Morgan lag en hånd på hendes kind og smilte
"så skal du jo ikke slippe kysset" sagde han
og ville bare gerne mærke hendes læber mod sine igen

Malicka smilede af ham, og betragtede hans ansigt en tid. Så kyssede hun kort den hånd han havde lagt på hendes kind, og derefter kyssede hun ham ømt på munden.

Morgan smilte tilbage til hende, han kyssede hende så ømt tilbage han kunne. selv om det var svært for ham da han ikke ligefrem var en person der kunne være kærlig, han slap lidt efter hende læber og smilte
"lad mig lave mad til dig" hviskede han
da han altid har haft lyst til at prøve sit køkken af, han rejste sig stille op og kunne ikke lade være med at smil. mens han gik ud i køkkenet og viste ikke helt hvad for nået mad hun ville havde

Malicka blev siddende på sofaen og så efter ham. Hun trak det ene ben op og hvilede armene på knæet. Hun rystede svagt på hovedet og smilede stille af ham. Hun var jo ikke sulten, men på den anden side havde hendes krop vel brug at hun spiste mere end hun egentlig gjorde... Det mente lægerne i hvertfald..

Morgan løb i vampyr løb rundt i køkkenet, og kom lidt efter ind til hende med et stort fad med mad
"håber du er sulten" sagde han
og gik hen og satte fadet på bordet foran hende, inden han satte sig ved siden af hende igen. og tog en dyb indånding af hende

Hu lod foden glide ned på gulvet igen, og så lettere fortabt på maden. Hvordan i alverden havde han tænkt sig at hun skulle kunne spise alt det? Hun var jo ikke sulten... Det var ikke retfærdigt... Hvorfor var han nu også begyndt at lvave mad når hun ikke spiste noget.. Eller.. Det var jo selvfølgelig en underdrivelse.. Selvfølgelig spiste hun, men det var bare ikke ret meget...

Morgan så skiftevist på hende og maden
"undskyld, men det var lidt for sjovt" sagde han
og kunne godt se at det mad ikke kunne være inde i hende, han bed sig let i læben. og ventede bare på at hun ville begynde at spise, da han gerne ville se hende spise. han skulle lige til at kysse hende, men fik stoppet sig selv

Hun så på ham og rystede svagt på hovedet, før hun langsomt begyndte at spise. Det varede dog ikke ret lang tid før hun stoppede igen. Hun kunne ganske enkelt ikke spise noget.. Hun var egentlig lidt ked af det når nu han havde lavet det til hende..

Morgan så spændende på når hun spiste
"kan du ikke spise mere ?" spurgte han om
og så skiftevist på hende og på mad, da han ikke kunne lide at hun ikke spiste så meget

Hun rystede på hovedet, og så undskyldende på ham. Hunn bed sig svagt i læben, men smilede så til ham i steddet.

"du skulle lære og spise mere" sagde han
og så hen på hende, han vende hurtigt sit blik fra hende igen. da han ikke var vild med at han tænkte på andre, eller mere tænkte på hende og den største grund var at han ville leve alene kold og forladt. den anden grund var for at hun var menneske, han blev bare siddende og så den anden vej

//Logger nu//

Malicka rejste sig op og så kort irreteret på ham. Så rystede hun på hovedet og begyndte at gå hen mod døren ud til gangen. Det var jo det samme shit hun blev fuldt med fra alle andre! Kunne han ikke bare havde valgt at holde sin kæft? Hun var simpelthen så træt af at få afvide at hun skulle spise noget mere. Hun vidste sgu da godt at hun ikke spiste nok, men der var for pokker da ikke plads til mere inden i hende! Hvorfor kunne folk ikke bare fatte det?

Morgan rejste sig op og rejste sig op og løb i vampyr løb ud til hende, han gik hen hoveddøren og vende sig om. så hun ikke kunne komme ud
"du har ikke fattet nået af det vel" sagde han
og så koldt hen på hende

*Sikkert ikke, men jeg er jo kun et menneske så hvad havde du forventet?.. Kom så.. Oplys mig om hvad fanden det er jeg er for dum til at fatte!* tænkte hun til svar. Hun var stoppet op, og gengældte kulden i hans blik, med et lige så koldt blik.

"jeg vil passe på dig.. ford.." sagde han
og så kulden i hendes øjne, han sukkede og rystede på hovedet
"jeg har aldrig haft det sådan med en pige som jeg har det med dig, men det du er åbenbart ligeglad med" sagde han
og gik væk fra døren, han gik ind i stuen igen og tog fadet med mad og gik ud i køkkenet

Malicka stod og så lettere overrasket på det sted Morgan lige havde stået. *Jeg.. Jamen... Årgh for helv... Jeg mener.. Drop det Malicka...* tænkte hun og tog sig kort til hovedet. Så gik hun efter ham, men stoppede i stuen, og betragtede ham stille. Ville han smide hende ud? Hun bed sig svagt i læben, og slog armene om sig selv, mens hun stadog betragtede ham.

Morgan forsatte med at gøre ret, han gjort det hele så hurtigt han kunne. inden han stoppede og gik ind i stuen igen, han så lidt chokket på at hun stadig stod der
"ville du ikke gå ?" spurgte han om
og gik hen og satte sig over i en af sofa'erne, han tog et gammel bog frem og åbnede den og begynde og læse

Nej hvor hun dog hadede at være stum. Hun havde tusind ting hun ville sige til ham, men kunne aldrig få et ord frem og hun hadede det! Hun havde lyst til at sætte sig ved siden af ham, og holde om ham, og mærke hans arme om sig. Alligevel drejede hun om på hælen og ud i gangen igen. Det var åbenbart ikke kun hende der ikke fattede det. Han fattede det ikke. Nej gu var hun da ej ligeglad med ham, faktisk holdt hun meget af ham, men han forvirrede hende, og gjorde hende både vred, glad og ked på en og samme tid. Hun tog hurtigt sine sko på, og vendte sig om for at tage sin jakke ned fra krogen.

Morgan så efter hende og gik hen til døren mens han stadig holde bogen i sin hånd
"så du går bare" hviskede han
og så efter hende, han havde sådan en stor lyst til at græde. men kunne jo ikke og hans vampyr halvdel, ville jo heller ikke da den mente det var svagt

Malicka vendte sig mod ham. Der var tårer i hendes øjne som hun ikke kunne skjule, men hun tørrede dem hurtigt væk. Hun slog opgivende ud med armene og vidste ikke hvad hun skulle gører. Hun var både vred på ham og havde lyst til bare at forsvinde, men samtidig havde hun lyst til at kramme sig ind til ham og íkke slippe ham igen. Så det endte med at hun blev stående og så en smule fortabt på ham.

"ved du det ikke ?" spurgte han om
da han ikke endnu havde lært hendes sprog, han rystede let på hovedet
"du har jo taget sine sko på" sagde han
og vente sit blik ned mod hendes sko, han så opgivende på dem. og ville ikke gå hen til hende, hvis ikke det var det hun ville havde. selv om hun ikke kunne lide ham eller hvad, så viste han med sig selv at han stadig ville passe på hende