en lille tanke..

Morgan gav et suk fra sig og så hen på døren, da han kunne mærke at hun kom tætter på ham. han rejste sig hurtigt op og ville ikke tvinge hende til at blive mere, han gik et par skridt væk fra døren og rystede på hovedet. han så sig omkring og var ikke sikker på hvad han skulle gøre
*jeg vil ikke tvinge dig til at blive, hvis du ikke vil havde mig* tænkte han
og løb i vampyr løb ned af trapperne, han åbnede døren ud til gaden. og vende sig op og så op efter sin lejlighed inden han så sig omkring efter nogle mennesker, der da ingen var hoppede han hurtigt op til et af sine vinduer. og åbnede den så stille han kunne selv om den larmede ret meget, han hoppede ind og satte sig på køkkenbordet og gav et lydløst suk fra sig. da han kunne dufte at hun stadig var der inde

Hun vendte sig om i det hun hørte larmen fra køkkenet, og gættede sig til at det var ham der kom igen. Hun snøftede igen, og havde mest lyst til at knuge sig ind til ham, men blev ståene da han havde sagt hun ikke skulle gå tættere på ham igen. *Han finder den nok tænkte hun og hentydede til den sedel hun havde efterladt på sofabordet. Hun rankede ryggen, og åbnede døren og gik ud i opgangen. Hun kørte en hånd gennem håret og sukkede tungt før hun langsomt begyndte at gå ned af trappen.

Morgan hørte at døren blev lukket og duften af hende var ikke så kraftig mere, han hoppede langsomt ned af køkkenbordet og rystede på hovedet. han gik ind i stuen for at rydde lidt op, han så hen på bordet og fik øje på sedlen. han tog den op i sine hånd og begynde at læse og rystede på hovedet
*du vil jo ikke havde mig,, gemmer dine egne følelser væk pjat så find dem frem* tænkte han
og krøllede sedlen sammen da han ikke kunne klare det mere, han havde aldrig prøvet at nogen kunne få ham til at føle sig så svag. han tog en bog op fra bordet og kastede den så hårdt ind i en af væggerne han kunne, han gik langsomt hen til et vindue for at se hende gå. han viste godt at det måske var den sidste gang han ville se hende, udover alle de gange han ville holde afstand fra hende og passe på hende

Malicka stod i døren ud til gaden, og mærkede den kolde aftenluft mod sit ansigt. Hun tørrede øjnene og gik ud på gaden. Hun vendte sig mod bygningen, og så op mod de vinduer hun mente hørte til hans lejlighed, før hun tog en dyb ind ånding gik med sjoskende skridt mod togstationen for at komme hjem. Hun havde mest af alt lyst til bare at forsvinde ned i et hul og ikke komme frem igen.

Morgan gav et suk fra sig da han så at hun gik
*elsker dig* tænkte han
og løb ud og tog sine sko og jakke på, han løb hurtigt ned af trapperne og åbnede langsomt døren. han så efter hende og løb ind i en gyde og hoppede op på taget, han gik elegant efter hende og så på hende
*jeg vil altid passe på dig* tænkte han
og gav et lille suk fra sig, han tog sin pakkesmøger op af lommen og tog en i munden og tænde for den inden han lag pakken tilbage i lommen. han så efter folk der måske lignede nogen der ville gøre hende ondt, han lag sine hænder ned i sine lommer og kunne mærke at han begynde at blive sit gamle jeg igen. selv om at passe på hende altid ville være der ligemeget hvor kold og ligeglad han ville være, denne gang holde han ikke øje med om folk ville få øje på ham eller nået

Malicka tørrede konstant sine øjne, da hun ikke gad til at tude på åben gade. Hun nåede stationen og fumlede efter sit klippekort i jakkelommen. Hun var egentlig vred. Hun havde ingen grund til det, men det var lettere at være vred, end det var at være synderknust inden i. Hun satte sig på en bænk for at vente på toget og trak knæene op til hagen, som hun hvilede på dem. Hun lukkede øjnene og forsøgte at lukke alle tanker ude af hovedet.

Morgan hoppede elegant ned fra det sidste bygning før togstationen og så hen på hende, han gik stille hen mod hende og stoppede op nogle få meter fra hende. han gav et suk fra sig og gik hen og satte sig ved siden af hende
"sådan her du siger farvel" hviskede han
og så bare ned på jorden

Hun så overrasket på ham, og rystede så på hovedet. *Jeg har ikke sagt farvel, og har heller ikke tænkt mig at gører det* tænkte hun til svar. Hun rykkede sig ikke det mindste, men tog hans ene hånd i sin. Hun ville ikke sige farvel ti ham, ikke på vilkår. Det måtte allerhøjest blive til et 'på gensyn' eller 'vi ses' men hun ville ikke sige farvel.

Morgan så ned på deres hænder
"Malicka, vi ved jo begge at det er bedst at sige farvel.. selv om mit ønske ikke bliver hørt" sagde han
og hentydet til at hun ville blive en vampyr og de ville leve sammen altid, han gav et lille ulykkelig suk fra sig

Hun rystede blot på hovedet igen, og satte en finger mod hans håndryg, og lod den køre i tog buer, der dannede bogstaverne C og U. Hun nægtede stædigt at sige farvel. Ligesom hun nægtede at lade sig forvandle. Han var ikke engang den eneste vampyr, der havde tilbudt hende at give hende evigt liv, men hun havde heller ikke accepteret det fra den anden.

"C U ?" sagde han
og tænkte lidt over det, han rystede på hovedet
"du gør det svært for mig.. du vil ikke sige farvel og du vil heller ikke lade mig forvandle dig.. du ved ikke hvor svært det er for mig at ikke bide dig, ikke gøre nået der kan komme til at slå dig ihjel" fortalte han
og vende sit blik op mod hende, selv om det var svært for ham at se på hende. han gav et lille suk fra sig

Malickaså lidt på ham og trak så en anden kuglepen op af lommen end den hun nomalt brugte. Forskellen var ikke stor, det eneste var at denne her kunne skrive på stortset alt hvor den anden var bedst på papir. 'Fortæl mig, hvorfor vil stortset alle vampyrer jeg møder forvandle mig?' skrev hun på bagsiden af den hånd der holdt om hans.

Morgan så på mens hun skrev og bed sig let i læben, han slap den lidt efter og læste det
"de vil ikke miste dig" sagde han hurtigt
og hentydet bare til sig selv, han rystede let på hovedet
"Malicka, du ved ikke hvor bange jeg er når jeg er sammen med dig.. for at bare blive lidt sur, så kan alt gå galt" sagde han
og lukkede sine øjne i, da han gik øje på hendes tog

Hun så mod toget, og bed sig i læben. Så gav hun hans hånd et blidt klem, og kyssede ham hurtigt på kinden før hun rejste sig op. 'Enten er jeg nødt til at kører med det tog nu eller også skal jeg bliver her resten af natten' skrev hun hurtigt på sin hånd, og så skiftevis fra toget og til ham.

Morgan så på hende og rystede på hovedet
"du bestemmer selv, men hvis du tager det tog vil jeg gerne havde et farvel kys" sagde han
og rejste sig op og så på hende og hentydet til at hun nok aldrig ville se ham igen, han lag sine hænder ned i lommerne og gav et lille suk fra sig

Malicka stod en tid og så på ham med et ulæseligt blik. *Det passer virkelig hvad de siger i film. Kærlighed stinker, men alligevel vil man ikke undværer det..* tænkte hun og kneb øjnene en smule sammen mens hun så på ham. Hun hørte toget langsomt satte i gang igen, og lagde blidt hånden på hans kind, og kyssede ham på munden mens toget satte farten mere og mere op.

Morgan mærkede et stik inde i sig da hun kyssede ham
"du når ikke toget" hviskede han
og så efter den, han lag hurtigt sine arme om livet på hende og havde ikke lyst til at lade hende gå. og hev hende ind til sig og lukkede sine øjne i

Hun lagde sine hænder på hans brystkasse, da han hev hende ind til sig. Hun rystede lidt på hovedet som svar til hans bemærkning om toget, og åndede tungt ud. *Nej det gør jeg ikke.. Bare far nu ikke bliver syg af bekymring..* tænkte hun stille, og så tavst på hans ansigt.

"skal vi tage hjem til mig igen, eller skal jeg følge dig hjem ?" hviskede han
og lag sit hoved mod hende, han lukkede langsomt sine øjne og nød at hun var så tæt på ham

Malicka stod en tid, og tænkte lidt over sit svar. 'Til dig' skrev hun så med fingeren, uden at fjerne hånden fra hans bryst. Så lod hun begge hænder glide om på hans rug, og lagde sit hoved mod hans skulder.

"så må vi håbe din far ikke bliver sur" hviskede han
og tog blidt fat i hendes lår og løftede hende op, så begynde han at gå hjem til sig selv. han kyssede hende en enkel gang på munden, og nød at mærke hendes varme

Malicka nikkede, og smilte stille da han løftede hende op. Hun var nu ikke bange for at hendes far skulle blive sur.. Han ville nok nærmere blive bekymret.. Han blev egentlig aldrig sur på hende. Det meste af tiden var han enten for fuld, eller havde så mange tømmermænd, at han bare var glad for at hun var der. Selvom det måske ikke var så tydeligt for andre, holdt han meget af sin datter, og bekymrede sig konstant om hendes velfærd.

lidt efter stoppede han uden foran døren og så op mod sin lejlighed
"holdt godt fast" hviskede han
inden han hoppede op og igennem det åbne vindue, han kravlede stille ind og satte hende ned på gulvet

//Må logge svare måske senere. Om ikke andet så i morgen.//

Hun gjorde som han sagde, da han bad hende om at holde godt fast, og strammede grebet om ham idet han sprang. Hun slap ham da han satte hende på gulvet, og betragtede ham lidt, med et blik der intet sagde om hendes tanker.