Hvor det begyndte - Elion Elodi

Elodi skreg af grin da han pluseligt bare tog hende op som en posw dun. hun baskede dog vidt med bene imens hun grinede "neeejiiii!!!" peb hun i det han smed hende på sengen. dog flækkede hun helt af grin da han lavede pruttelyde på hendes mave. som om hun var et barn hvilet hun nu også var i den forstand "det kiiiiler" peb hun grinende imens hun vred sig under uam af grin

Kasper havde et stort smil på læberne og kunne ikke lade være med at grine. Han kravlede op på maven af hende og tog fat om hendes håndled og hold hende fast. "shhh, såå sååå" sagde han hviskende og kunne ikke lade være med at grine. Han kunne hendes på næsen og så på munden. Hun var sjov at drille, men han kunne heller ikke holde sig fra hendes kolde læber. Han kyssede hendes igen, lod sin mund åbne sig en lille smule mere og lod sin tunge roligt møde hendes.

Elodi grinede let da han satte sig på hendes mave og fik hede til at stonne anstrengende "du fed" gispede hun så drillende men pressede bare villigt sine læber imod hans da han kyssede hende igen. og spredte liddt sine læber så deres tunger kunne mødes. hun sukkede dog tilfreds dybt inde i sit bryst imens hun ikke lod sine læber fjerne sig fra hans på nget tidspunkt.

Kasper synes hun var en skøn person. Han nød at lege med hendes tunge og havde savnet et ordenligt kys. Han slap roligt kysset og smilte sødt, en skam at hun ikke kunne se det. Han faldt ned på siden ved siden af hende og nussede hendes kind. Men som det hele var nu, var det så smart det han gjorde? Var det virkelig det rigtige at gøre. Han ville helst ikke give hende nogen høje forventninger om at de kunne være sammen for evigt. Sådan var Kasper, mystisk at finde ud af hvad der foregik i hans hovede. Hun var så ung på livet og takket være deres så kaldte leder var hun nu tvunget til at leve forevigt, hun vidste jo ingenting. Hun klarede det godt som nyfødt. Men hvis han skulle være ærlig, så savnede han lidt for meget hendes menneskelige krop.

Elodi lå bare stile og lyttede til hvad han lavede så satte hhun sig op og lyttede til vinden udenfor. hun savnede lidt. sit gamle jeg så han kunne yavde kølt hende af med sin krop hvilket han jo ikke kunne nu hun gned sig kort på armen imens hun blev en smule fjern og tænkte ikke på noget andet end hende kæledyr hun alldrig ville få med sig. eller kunne lefe med fen hun havde skam set dem når hun slog et amut forbi sit gamle gjem hvilket hun gjorde tit.

Han lagde hænderne bag hovedet og lå på ryggen i sengen. "Noget du vil sige?" sagde han, han kunne jo ikke rigtig spørge om hvad hun tænkte på da han ville finde ud af det alligevel. Han ville bare ja, gerne ha' en samtale med hende i stedet for at gætte sig frem til hendes meninger ved at lytte til hendes tanker. Han så op i loftet og ventede sådan set bare på svar fra hende. Det var så underligt, han kunne jo ikke være sammen med hende, to vampyre på flugt sammen, what the fuck.

Ielodi rettede sit blik imod ham og så tænkende på ham. "Jeg smutter"sagde hun så og kom på bene hun brød sig ikke omvden stemning der havde lagt sig over dem. hun sukkede kort og vidste ikke hvad hun havde gjordt siden det var blevet sådan. så begyndte hun så at gå hen imod døren

Kasper rejste sig fra sengen og tog fat i hendes arm. "hey hvad?" spurgte han og blev rigtig skuffet over den måde hun var over for ham. Hendes tanker var dumme og det skræmte ham lidt, hun måtte brænde ind med noget. Hvis det var fordi hun var ude efter sex så var han ikke den hun ledte efter, det var for dumt. Det var for dumt, han ville først med den eneste ene og det var svært hvis det var en vampyr. Ja selvhad, det findes.

Elodi rettede sit hovede imod ham og sagde lige ud "jeg er stadig den samme" mere sagde hun ikke og forlod bare hans lejlighed. hun var stadig den samme men det kunne han ikke se. for hun havde allerede regnet to og to ud. han havde ikke været den samme fyr siden hun blev forvandlet hun ønskede faktisk bare at være sammen med ham aon før. men det var hviat ikke muligt. hun tog bindet væk fra aine øjne hun magtede ikke dette. så lagde hun armende over kors og forlod bygningen hun havde allerede nu på fornemmelsen af. han ikke ville følge efter hende. hvilker sikkert også var bedst et sted...

Kasper stod bare og så at hun gik. Fint hvis det er sådan hun vil ha det, så må hun vel bare skride og leve i sin egen verden. Selvom, det var jo ikke helt med vilje, det var bare så underligt at hun var vampyr. Fuck it. Kasper smækkede døren bag efter da hun gik. Han begyndte at råbe og smadre ting i hans lejelighed og væltede stole og borede. Han var snart træt af det her og hvis hun ikke kunne se det fra hans øjne kunne det vel også være lige meget. Han var knust. Han stod stille lidt og så den endnu mere rodede lejelighed. Han lændte sig op af væggen og gled ned på gulvet og satte sig. Han gemte sit ansigt i sine knæ. Han begyndte at hulke, men der kom ingen tåre frem. Kun hulk.

Elodi kiggede op imod hans lejlighed da hun kunne høre ham smadre ting. Hun sukkede kort han havde det vel som hende? Hun bed sig kort i underlaben imens hun stod stille og gravede i jorden ked sin sko smude. hun skulle tage et valg nu.. hun vidste godt hvis hun valgte at prøve at hjælpe kasper med at se hun var den samme selvom hun ikke trak vejret ville det blive hårdt for hende også. nok var hun en omvandrennde død men hun havde stadig sine folser og de forvirrede hende lige nu. hun sukkede og kiggede bare op imod hans lejlighed. og bed sig i læben og lod så en hånd glide igennem sit hår hun ville så gerne smadre noget men vidste det ikke nyttede. et suk gled over hendes læber i det hun gik op imod hans lejlighed igen. hun stoppede dog op ved den lukkede dør og overvejede at banke på men lod værd og satte sig bare op af vægen og trak sine ben op til hagen. hun ville så gerne bare være i hans selskab men det var svært når han ikke kunne se. hun var den samme og ville altid være den samme lige meget hvilken race hun er..

Kasper sukkede, det var ikke hans plan det her. Men det gjorde ondt på ham, han kunne ikke forstå sine følelser. Han ville ha' hende, men alligevel ikke. Han kunne slet ikke finde ud af sig selv, det var så underligt alt sammen. Han bankede kort bag-hovedet ind i væggen og sukkede. Han lagde mærke til en lyd uden for hans dør og et lille chok kom frem i ham, var hun her nu? Eller var det bare nogen af de der katte, nej så store katte fandtes der sq ikke, så hvad var det så? Det kunne kun være Elodi. Han rejste sig langsomt og gik hen til døren og lagde kun hånden på håndtaget, men hev ikke i det. Var det klogt at gå ud til hende nu, eller. Måske skulle han bare give det en chance. Han hev i håndtaget og så roligt ud. "hey.." hviskede han. Han lukkede døren udefra og satte sig ved siden af hende op af døren på den samme måde som hun gjorde. Han lænede hovedet på knæene og så hen på hende. ".. Måske kan jeg give det hele en chance" hviskede han og lod et lille smil dukke frem på hans læber. Han var en mystisk dreng, nogen gange kunne han bare ikke selv finde ud af det.

Det gav et lille chok i elodi i det døren blev åbnet men hun kiggede ikke op sad bare og smilede svagt. Han var en mystisk dreng. hun ville dog nok ikke indrømme det var en af de ting der fangede hendes opmærksomhed. så rettede hun blikket imod ham. dog var hun så heldig at hendes evne havde taget sig en lur så hun kunne se på ham. "Jeg ku godt forstille mig om 100 år. Sidder vi ved en sø og diskuter hvem der skal hoppe i førest"hun sendte ham et lille smil da hun ville vise. hun var her for ham. sselvom han viste alle tegn på selvhad. ville hun hjælpe ham igennem det så godt hun kunne. "For. to år siden kom der en ny pige ind i min klasse. hun gjorde alt for ikke t se på os andre og når hun så på sig seov væmmes hun ved det. det to mig fem dage at indse hun led af selvhad. og had til alt omkring hende. jeg gik hen og sagde ti ord." Hun fjernede aldrig sit blik fra ham meb smilede bare. "Selvhad er en slem ting. Skal vi være venner?" hun kunne ikke lade vær md at smile. g håbede lidt han forstod hendes mening med dette.

Kasper fandt hurtigt ud af at hendes evne havde lagt sig, midlertidigt. Han kunne ikke gøre for det, han havde en afhængighed til blod og det kunne ikke styres, og han var faktisk bare ynkelig. Det burde ikke være noget som stod i vejen for kærlighed. Venner? Ja, det var måske bedst at de blev venner for nu, selvom han følte noget andet men også noget helt trejde. Han var underlig. Men venner var vidst det bedste. "Venner lyder godt" sagde han roligt og bed sig i læben. Flot han havde lige ødelagt noget for sig selv. "Jeg skal.. lige.. synke det" sagde han hviskende. Han rykkede sig tættere på hende og kyssede hende på kinden, "Du kan altid skrive, det ved du" hviskede han og rejste sig op og åbnede døren til hans lejelighed, men han smækkede døren. Han gik ind på sove værelse og smed sig på sengen. Han stirrede bare op i loftet. Måske var det det rigtigte, eller fandt han lige ud af hvad han kunne miste? Nej, nu skulle han ikke gøre mere. Det var hendes valg nu, at komme ind, eller lade være. Og han ville respektere begge valg.

Elodi smilede kort da han kyssede hendes kind. dog sad hun bare helt stille da han rejste sig op og nikkede til det han havde sagt. hun bed sig kort i underlaben og rejste sig op. hun kiggede kort på hans dør og tog det som et lad miv være tegn. dog lod hun si. hånd hvile kort imod dør handtaget imens hun bed sig kort i under læben måskeønskede han at være alene? Hun sukkede og drejede så rundt om sig selv ti gange og atod med synet imod trappen. jep det var nok et twgn på hun skulle lade ham være og som han selv sagde hun kunne bare skrive
hun kiggede sig kort over akulderen på døren og mimede et farvel. og gik så ned af trapperne. hun havde jo aldrig fået hans nr så de ville nok ikke ses igen. hun åbnede hovede døren. og forsvandt ud i natten dog kastede hun et sidste blik over skulderen imod hans lejlighed. og lod den lunds af hans trøje hun stadig havde i hånden fale imod jorden.



//out

// Hvad!? Har de ikke hinandens nummer xD Skandale! //

//nej så hun tager det som et farvel fra hans side xD

// Nooooooooooooooooooooooo! D: Nå jamen... så må de vel bare støde ind i hinanden :b På et tidspunkt :o

//nok ikke en mulighed før om mange år xD da hun nok er en zombi når de ses igen xD az lille zombie tøz der gør alt jva fruen beder om xD

// Oh no D: Nå, men det var da hyggeligt så længe det varede :3

//det faktis synd for kasper. han er en sød fyr. elodi kunne lide ham indtil han smækkede døren. o.e

// HVAD!? Han smækkede IKKE døren, han lod den stå åben O_O

// No, der skulle stå "Men han smækkede IKKE døren" ):

// awwwwww! Det helt synd de små missere!! men nu har jeg svaret o.e ellers ku du ha rettet det xD

// Ej altså D: Pleeeeeeeeeeeeeeaaaaaase !