A wedding // Tristan//

Han nikkede kort og gik ud fra at hun bare var spazed ud et øjeblik.
"Før jeg glemmer det så sagde Lars at vi er røget til højbordet" Fortsatte han og kunne ikke skjule en opgivende tone. Det kom aldrig til at gå godt det her.. Men i det mindste var festen ikke så formel mere, det passede ham godt. Han kunne heller ikke have klaret en formel fest i drivvådt tøj.
"Ah ja, det er omkring mit job" Svarede han og tog noget af champagnen. Den var alt for sød og boblende, men det gik, Den passede sig for et bryllup.
"Jeg ved godt at jeg har arbejdet meget på det sidste og det er der en grund til" Begyndte han og skulle lige formulere ordene han ville bruge for at det ikke lød som en joke, hvilket det nemt kunne komme til.

Hun lavede en lille uforstående grimasse.
Hvor ville han.hen med den snak.Var dét en undskyldning eller en forklaring han forsøgte at give ?
Dét var ligegyldigt, var dét ikke.Camille ville aldrig stille sig imellem hans arbejde og....andet.
Dét gik hun ud fra Tristan godt vidste.
Hun opmuntrede ham dog til at forsætte, da han havde pirret hendes nyserrighed "Ja...dét har du...og ? " lod hun stå åben...
Dét var nok ikke fordi hun selv ville få meget fritid på sigt mellem lægejobbet, lederrollen og ...det andet hun skulle igang med også.

Han rømmede sig lidt og kradsede i det orange hår.
Da han havde hørt at menneskeleder rollen var blevet taget af en pige så havde det været svært ikke at tage hende med i sammenligningen.
"Jeg ved ikke hvordan det skete eller hvorfor" Startede han med og tænkte lidt. Det havde kommet som noget af en overraskelse da han havde fået det at vide, men et eller andet sted havde det nok været en barndomsdrøm der gik i opfyldelse.
"Dusørjæger lederen døde for et par dage siden.. Han var gammel og jeg går ud fra at det var udmattelsen efter en kamp, ligemeget, det er ikke vigtigt. De ældre bad mig tage positionen, so.."
Han lavede et lille smil og valgte bare at afslutte den med.
"Jeg har fået mig noget af et kontor".

Hendes ansigt blev først oplyst af glæde på hans vegne og hun kunne slet ikke skjule dét
"Jamen...dét da totalt cool...tillykke Tristan, dét da super flot gået." Hun gav ham et hurtigt lykønsknings kram , men slap ham brat og stod stille da sandheden ramte hende.Konsekvenserne af det han lige havde fortalt.
Han var blevet formel leder af dusørjægerne.
"Oh..no..no...". Mumlede hun og trak sig langsomt væk fra ham, som var de benzin og ild....hvilke de på nogen måder måske også var.
Hun satte sit glas fra sig og tog sig til panden..."Aldrig mixe arbejde og privatliv " mumlede hun.
Hun så op på ham....* vil vi være et afsluttet kapitel ,inden vi er nået til første afsnit ?*
"Det var ikke så godt Tristan ....jeg er tvunget til at være leder for menneskerne " sagde hun og lød ikke helt begejstret, for hvem var hun til at være dét ?

Han kiggede lidt forvirret da der næsten gik panik i hende. Hvad fablede hun om?
Og som han havde haft i baghovedet blev en teori bekræftet.. Det var altså hende.
Hun virkede til at tage det meget alvorligt og fandt det til at være en dårlig ting at de begge havde positioner. Han kunne ikke rigtig se det som en så slem ting. Ja det havde været slemt hvis hun havde været leder for en af de andre racer, men mennesker og dusørjægere lå jo næsten op ad hinanden.
"Hey, hey , hey.." Han tog blidt fat i hendes skuldre og kiggede lidt indtrængene på hende.
"Det er ikke så slemt. Formelt set kunne vores forhold være en forbindelse, du ved, en slags alliance? .. Mennesker og dusørjægere har samarbejdet i årtier. " Han slap hende igen og kiggede hen imod nogle mennesker lidt væk også tilbage. "Men hvis det skal være det så skal vi også være med på den.. Det skal være gennemtænkt... ellers.." Han holdt en pause og rystede på hovedet. "Ellers har du ret.. Så er det et problem. Men ingen behøver jo nogensinde finde ud af det vel?" Det var 2 muligheder de havde der.. Hvis ikke de helt skulle cutte kontakten og dte havde han ikke i sinde at lade ske.

"Du tror ikke dét bliver slemt ? Og hvis dét kommer ud at jeg er part fairy, så klapper både mennesker og dusør jægere ? Jeg bliver da ...henrettet " mumlede hun og tog hendes champagne.
Hun havde en tildels til at panikken fra tid til anden, især hvis et lig netop havde været involveret.
Hun måtte slå kold vand i blodet nu...eller kølig champagne ...
Hun rakte ud efter sit glas, men tog kun en lille tår.
"du forslår vi laver dét officielt at vi er et par ? Eller helt holder dét skjult ? Er dét mulighedderne ?" Hun overvejede dét lidt , og fandt frem til hendes bud på håndteringen, ikke at hun nødvendigvis nød det, dét kunne give en del problemer...
"Hvad forslår du, som leder og som....eh...privatperson ?" Spurgte hun nu meget interesseret.

"Easy, det kommer ikke ud. Vi gemmer det ned i den lille boks her sammen med min...evne" Beroligede han og formede en lille boks med hænderne. Ikke fordi at det var noget at skamme sig over.. Ikke hende si hvert fald... Men det skulle nok gemmes lidt af vejen.
Han sank en klump og tog en ordenlig slurk champagne.
"Det er mine forslag ja... Men bare overvej begge dele for nu. Jeg synes vi skal vente lidt med at gøre noget." Han tykkede lidt på det og sagde så mere bestemt.
"Ja, jeg synes vi skal vente til der sker noget.. " Måske var det bare fordi han havde brug for tid til at overveje det. At holde det skjult ville være irriterende, men det havde nok heller ikke været den fedeste måde at blive officielle på - forced.
Han sukkede for sig selv. Så hellere bare få det spurgt en af dagene.

Hun gav ham ret.
Der skulle ikke træffes beslutning om dét, lige oven på et kill, på hendes vegne ville dét være irationelt.
Tristan vidste hun var ikke påvirket af sådan noget, ikke når dét var en vampyr.
Hun smilede op til ham.
"lad os parkerer den lidt og lad os forsøge at få en hyggelig aften, med mindre der er flere hemmelighedder der skal frem i lyset ? " men hun sagde dét drillende og kunne mærke glæden vende tilbage i kroppen.
Hun så Lars og Linda forgæves forsøge at få folk til at læse de fine bordkort med syrener på, men efter lidt tid opgav de og Linda trak afsted med Lars i hans slips og satte dem et vilkårligt sted.
"Sulten ? " spurgte hun Tristan....og tænkte om de skulle gå op til buffen hvor alle snart havde været .

Han grinede lidt og skyllede problemerne væk. Når hun kunne være så carefree, så kunne han også.
"Der er skam mange flere, men mon ikke de kommer hen af vejen?" Svarede han drillende tilbage. En ting var da sikker. Sådan en lille ting skulle ikke komme imellem dem, slet ikke at tale om at skille dem ad.
Han kiggede hen på buffeten og trak på skulderene. "Det er begrænset efter vampyr episoden, men hey, hvornår er jeg ikke sulten?" Han skød hende et skævt smil inden han tog fat i hendes hånd og hev hende med hen imod buffetten.
Det så ud til at folk havde givet op på bordkortene og sad nu bare hvor de synes. Selvom det var lidt af et kaos så var det faktisk lige efter hans hoved. Ingen faste rammer.
"let's just find the damn cake" Sagde han tilbage efter hende.

Camille var fast besluttet på ikke at lade deres nye positioner blive et problem for dem, idet mindste denne aften.
Hun så et lille band begynde at rigge til og lade op til noget musik.
Hun smilede skævt til musikerne , hele festen her ville vist gå over i historie bogen, intet fulgte rammerne eller normerne og selv bryllups kagen var der skåret af allerede.
Hun.så efter brudeparret og fandt dem, Linda siddende på skødet af Lars, og en sten faldt fra hendes hjerte.Alt var endt godt for dem.
En ting bekymrede Camille , en tanke der var svær at slippe...stort set alle racer, mennesker undtaget...og måske engle også , men alle andre kunne ikke lide dusørjægerne.Og som meget nær 'ven' til deres leder, var hun så et mål for dem ?
"Kagen er derovre " svarede hun lidt distræt og gav hans hånd et lille klem.
De første toner af lyd, lød i højtaleren og små kulørte lamper oplyste teltet og et godt stykke af selve stranden.

Han kiggede i retning af hvor hun havde sagt og fik øje på en gigantisk bryllupskage. I bare et sekund var han lammet af fryd over den gigantiske kage. "Hvis jeg nogensinde bliver gift vil jeg have sådan en!" Udbrød han og pegede på den med sin frie hånd. Som et barn ude foran en legetøjs forretning. Naivt var alle problemer glemt.
Nogen havde allerede taget af kagen. Så måtte det være okay at tage af den.
"Vi skal så meget have noget af den kage der!" Fortsatte han utålmodigt og kiggede bedene på hende som om hun skulle give tilladelse.
Et band var begyndt at spille et sted og der var kommet lys på. Han havde aldrig rigtig været til et Bryllup, var der ikke noget med en bryllups vals eller noget? Den havde de måske også droppet?

Kagen var i 9 lag formet som et hjerte, måske lidt overdrevet, men ikke desto mindre både flot og virkelig mundvandsfrembringende at se på.
Tristan lignede en der havde fået frit valg på alle hylder, og havde valgt ...kagen.
Heldet tilsmilede ham , da Camille hverken var big on formalia og havde en næsten lige så sød tand som han føjede hun ham blot og medgav " Den kage dér....har vores navn written all over " og satte kurs derhen.
Hun fik med lidt besvær endeligt skåret og plaseret et stykke til dem hver på et par tallerkener, efter at have taget sin hånd tilbage , og rakte ham hans.
En lille gruppe af yngre børn stod og snakkede om hvad der mon var blevet af den døde dame, og Camille kiggede spørgende på Tristan.Havde han fået nået at ringe til nogen der ville tage sig af dét ?For dét ville ikke være så fedt at damen med de lange tænder endte op hos ambulance og politi, now would it ?

Tristan hoppede op og ned da hun begyndte at skære kage ud. Kage var meningen med livet... Eller sådan da.
Lige efter at være blevet rakt sit kage hørte han ligeså de mindre børn snakke om vampyr liget. Det var tydeligt at se på Camille, da han kiggede hen på hende, at hun tænkte om han havde flyttet det. Den anden vej rundt så ville han gætte på at hans forvirrede udtryk næsten svarede med at han ikke anede hvor det var blevet af.
*Ahhhh fuck..* Tænkte han og håbede næsten mere at hun havde rejst sig op og gået videre end at en ambulance havde samlet hende op.
Han havde ikke hørt nogen sirener. Og mon ikke politiet havde blevet tilkaldt også og de stod til en høring..Det skulle ikke være første gang det var sket..

Camille blev helt bleg.
"det må lige tjekkes " udbrød hun, satte kagen fra sig og gik i hurtigt trav ned til alteret hvor vampyren var blevet nedlagt.Hun håbede Tristan fulgte trop, alt andet ville overraske hende.
Da hun kom derover , stoppede hun op.Liget var væk...fjernet eller ?
Hun kløede sig lidt i nakken og snoede dét lange hår om sin pegefinger, alt imens hun remsede de mulighedder op for hvilken skæbne liget kunne have ? For de var vel ikke så uheldige at der nu cirkulerede en stk meget vred vampyr rundt om dem, et sted derude ?"Vi må vente og se...." mumlede hun og tænkte at de intet kunne stille op mere nu , så de kunne ligeså godt forsøge at få hygget sig lidt.

Tristan kiggede lidt skuffet på kagen, men satte den også fra ham. Hvorfor kom der altid noget imellem ham og kage?
Liget var som sagt væk. Han gættede ikke på at skaberen var noget at komme forbi. Eftersom vampyren havde kunne bruge sin evne måtte den have en hvis alder.. Og forhåbentlig separeret meget fra skaberen.
Han kløede sig lidt i nakken og kiggede sig omkring. Det lig forsvandt da ikke bare. Eller gjorde det?
Der stod en gruppe folk ikke så langt væk og var ved at samle stole fra cermonien, mon de havde set noget? "Undskyld, men i har ikke set noget... En ambulance eller noget komme forbi vel?" Spurgte han over imod flokken. Det lød nok lidt dumt at en ambulance sådan skulle komme forbi stranden, men noget måtte da ha' taget den med?

Samtalen forstummede "Hey dude... Nope, ingen ambulance " og så forsatte snakken ellers om hvor mange handicaps Tom havde når han var ude på grønsværden.
Camille trak opgivende på skulderne.
Dét var jo ikke til at genemskue hvad der var hændt, men hun blev lidt irriteret på sig selv over at indtagelsen af champagnen havde virket som dét rigtige at gøre lige der * du skulle være mere praktisk orienteret * hvilket hun lovede sig selv hun fremover ville forsøge at være.
Lars og Linda kom med hinanden i hånden og næsten bragede ind i dem.
"Nå her gemmer i jer...kommer i ikke over til os og får lidt kage og noget at drikke ? Dét jo trods alt jeres skyld bvi nu er hr. Og fru Winther " sagde Lars til Tristan i en glad tone.

Han sukkede opgivende og kiggede imod alteret igen. Måske skulle de bare lade det ligge for nu. Måske var der bare kommet noget ... tilfældige... forbipasserende .. og taget det? Nej det lød for dumt. Han rystede på hovedet af sig selv og kiggede op på Lars som var kommet hen sammen med Linda.
"Det.. øh.. Tjo, hvorfor ikke?" Svarede han og gav paret et smil. Han kiggede hen på Camille og trak på skulderene. Der var intet at gøre .. Besides, tanken om den kage begyndte at vende tilbage .. Den lækre kage...
"Jeg tror alligevel at den kage har ventet på mig hele dagen" Grinede han og fulgte med tilbage til festlighederne.

Ved dét runde bord, der så nydeligt var opdækket med hvid blonde dug og tutte nuttet sterin lys ,stod nu også service til fire personer.Dét stod dermed klart at brudeparret havde ønsket en stund med dem alene.
Camille tog plads ved bordet og de andre ligeledes.
Der var dækket op med bryllupskage og diverse frugter og chokolade.
Kaffe, champagne, vin og noget kulør.
Lars slog ud med hånden og bad dem tage for sig.
Han rømmede sig lidt og sagde så højt "Altsår...vi har. faktisk endnu en vampyr der render og laver ballade....kan man bestille jer to til ...at klare sådan noget ?"
Camille lyste op og udbrød et spontant " klart ! "

Tristan fulgte bare med og trak lidt nervøst med smilebåndet da de satte sig. At komme til at sidde alene ved højbordet med brudeparret var måske lidt...meget. Han kendte jo ingen af dem rigtigt.
Alligevel satte han sig ufortrødent efter et kig på kagen. Han besluttede sig for at starter småt ud og efter en indpakket chokolade i en glasskål foran ham. Så begyndte han roligt at pakke det hæslige lilla chokolade papir ud.
Det kom som noget af en overraskelse at Lars bare smed ud på bordet at de havde vampyr problemmer, eller var det bare ham der synes det efter altid at skulle dæmpe sig med det?
Han nåede ikke rigtigt at svare inden Camille havde svaret. Den pige havde da ingen hemninger. Et lille smil kunne han ikke helt holde tilbage.
"Arg, vent lidt med at sige ja til noget, vi ved jo ikke engang hvad det handler om endnu" Sagde han over imod Camille og rettede så blikket tilbage på Lars.
"Det kan du godt, men det kunne være rart hvis du havde nogle detaljer".
Han fik pakket chokoladen ud, puttede den ind imunden og tyggede lidt på den.

Camille der var bare en anelse utålmodig og gerne ville blive dygtigere , sendte Tristan et lille 'arh...come on blik ' og skulede lidt da hun så dét lille smil om hans mund.
"Jamen...så lad os da høre ...omstændighedderne Lars " sagde hun i et tonefald hun var rimelig sikker på Tristan ville opfange som en beklagelse.
Havde Lars og Linda et problem, så ville hun hjælpe dem, og hvor svært kunne dét være ?
Linda begyndte at skære ud af den lækre kage og dele tallerkener ud til dem alle, også kaffen blev hældt op.
Likøren blev skænkt i fire små krystal glas med blev stående på midten af bordet, så man kunne tage hvis man havde lyst.
Lars rømmede sig og begyndte en spinkel forklaring .
" jeg mødte en dag ...i forbindelse med mit job som revisor...en kvinde der viste sig at være vampyr...hun ej..blændede mig og fik mig til at...gøre ting helt mod min vilje og dét VED du jo godt de kan Tristan ! "
Da jeg en dag havde kræfter nok til at fortælle en god kollega om hvad der forgik, hjalp han mig og vi forsøgte at dræbe hende med vievand, ingen god idé.så hendes vampyr kæteste en eller anden FYR, gik amok og raserede hele vores hjem og siden har de på skift fulgt efter mig, drukket af mig når de ville...og sådan noget " han sagde dét sidste skamfuldt og Linda stirrede bare på hendes kage.
Camille greb hendes hånd og gav den et klem.

Tristan sendte Camille et hurtigt blik. Himlede med øjnene og kiggede ned på kagen foran dem. Han tog en lille bid af den med skeen da Lars begyndte at forklare. Det var ikke sjældent set at disse ting skete. De fleste vampyrer ville elske tanken om en slave at drikke af ever so often.
"Jeg ved hvad de kan gøre" Svarede han og kiggede væk imens han rodede i sit hår. Det skulle ikke være den første mand til at blive 'tiltrukket af en vampyr'.
Han havde siddet og fortæret lidt af sin -meget delikate - kage imens Lars forklarede. Det var ikke lige indtil han havde nævnt manden at han var kigget op. Der var en vampyr fyr. Damens lig var væk...
Han slog med store øjne blikket imod Camille for at se om hun forstod.
"Et skud i tågen ville være at han er skaberen også. Og hendes lig var væk. Så han er altså---?" Mere nåede Tristan ikke at sige inden et højt brag af noget der væltede og smadrede bag dem.

Camille havde sluppet Lindas hånd.
Hendes tanker var begyndt at vandre, hvor havde hun lige fået lagt sin blomst , over ved champagnen muligvis ?Hun lyttede nu kun til samtalen ukoncentreret, men da en anden vampyr , en fyr blev sat i spil vendte hun hurtigt sin opmærksomhed udelt tilbage.
Hun kiggede på Tristan check yes, han havde fanget dét.
De var ikke alene , og den anden måtte have taget hendes lig.
Kunne en vampyr bringe liv i en anden død vampyr ? Dét anede hun så ikke, og måtte huske at spørge Tristan ved lejlighed om dette.
Hun rakte ud efter en kulør...den duftede som marcipan, så dét måtte være en mandellikør og i dét hun satte dét lille fine glas til hendes læber, lød et kæmpe brag .Camille lettede en halv meter og likøren havnede på hendes hage og ikke som planlagt i hendes mund.
"Oh damn " mumlede hun både over likøren men mest over den kofanger der dumpede ned , sammen med to af pælene til den pavillon der stod lige ved deres, med dét resultat at 'teltet' var delvist styrtet sammen, folk halv flygtede derfra og der på toppen af dét faldefærdige telt, sad en mørkhåret fyr på hug....og så på dem med et flammende ildevarslende blik.

Tristan flyttede sine mandelbrune øjne hurtigt efter panikken og fik øjenkontakt med en mørkhåret fyr der åbenbart havde tænkt sig at crashe den fest.
Det var da lige hvad de havde brug for. Han var kommer efter at have glædet sig til en date, men ikke med vampyrer. Han rejste sig og lagde en hurtigt hånd på Lars skulder. "I'm on it" han slap Lars igen og tog et skridt hen imod det ødelagte telt..
Det var tydeligt at fyren var vampyr. Han var ligbleg og havde et dødt udtryk i øjnene. Mørkt kort hår og grønne øjne.
"Easy, easy... Hvis du leder efter din chick så tror jeg ikke at det er her du skal lede.." Sagde han provokerende da han kom tæt nok på. Han vidste udemærket godt at det nok var fyren der havde taget liget og dte var netop der at det blev flabet.
Tristan sendte et blik over skulderen for at være sikker på at Camille ikke var fulgt efter.. Vel vidende at sandheden nok ikke var sådan.. Den stædige tøs..

Lars nikkede ligbleg til Tristan og greb om Linda og fik hende trukket væk fra bordet og over mod musikken, længest væk.
Camille så på fyren, overdrevent stærk og ikke venligsindet, check yes, one bad vampire.
I mangel af bedre tog hun en kage gaffel i hånden og sprang hurtigt op og efter Tristan.
Hvis han troede hun lod ham lege alene, tog han fejl.Men dét var nu mere for at hjælpe, hvis dét skulle blive nødvendig.
Pokkers til date night , tænkte hun og skulede op til.fyren.
Han hvæsede ned til dem og sprang med et ned foran Tristan og slog ud mod ham.

Han sukkede og kiggede frem igen.. Selvfølgelig skulle hun med. Det var ikke fordi hun ikke hjalp, men det var farligt og hun skulle ikke komme til skade. det havde han jo aldrig tilgivet sig selv.
Han nåede lige at kigge frem igen og læne sig tilbage så han akkurat ikke blev ramt af en næve fra vampyren. Wow... Tæt på..
"Hey,jeg vil råde dig til ikke at gøre mig mere træls.. I har allerede ødelagt min date..." jamrede han til fyren og uden varsel sparkede højt imod ham. Den nåede tilsyneladene at parere med hænderne og blev bare skubbet bagover.