A wedding // Tristan//

Vampyren genfandt hurtigt balancen, og fik et udspekuleret glimt i øjnene.
Med en hast et normalt øje ikke ville kunne følge , flyttede den sig om bag Camille og flettede sine fingre ind i hendes hår , et enkelt ryk og hun ville være et hoved lavere.
Hun så chokeret ud, kunne Tristan overhoved gøre noget inden vampyren rev til.
"Et øje for et øje....en chick for en chick " var dens spydige ord til ham.
Camille så på Tristan og kunne ikke få et ord over hendes læber af skræk.

Tristan frøs et sekund og kiggede på vampyren. Hvad havde han, 3 sekunder til at reagerede. Han fik øjenkontakt med Camille. Han havde knap nok tænkt tanken før hans evne selv reagere og på et splitsekund var han imellem vampyren og Camille, med en hånd på Camilles skulder og en hånd om vampyrens håndled. Lige i det sekund var det kørt lidt af sporet og en kraftig ladning var gået igennem. Ikke nok til at dræbe nogen, men nok til at vampyren blev slynget væk og Camilles nok fik et lille chok også.
Han fik hurtigt fattet redde på det hele igen og kiggede med opspærrede øjne tilbage. Var hun okay? Det havde bestemt ikke været meningen, men på det splitsekund havde han bare ikke kunne nå at kun lade den ene arm.

Dét hele gik så stærke.
Hvordan havde han.dog lært at handle så hurtigt og uden tøven, mere nåede hun ikke at tænke før en skarp bølge at brændende smerte løb igennem hendes krop, begyndende ved hendes skulder.
Hendes muskler blev først spændte og bagefter slappe.
Hun kunne stadig stå , men gå var hun ikke helt tryg ved.
"For helvede " mumlede hun og tog sig til sit hoved, for at sikre at dét idet mindste sad hvor det skulle.
"Næste gang...så.brug næverne" sagde hun og lød måske nok som var hun beruset, men dét var udelukkende strømmens skyld.
Vampyren, lå som hans 'barn' havde gjort kort tid før, forbavset over hvad Tristan havde formået.
Han rejste sig langsomt op og lavede et knæk med nakken til hver side.
" Dét skulle du nok ikke have gjort ....menneske " så stormede han mod Tristan med hand låne tænder helt blottet, parat til at flænse hans halspulsåre åben og føde deraf.

Han viklede en arm rundt om hendes talje for at hun ikke skulle vælte. Et chokeret udtryk lå stadig på hans ansigt. "for fanden, det var ikke meningen, det var mest ...den ... der reagere, er du okay??" Han kiggede bekymret på hende og hen på vampyren. Det var dens skyld at hans evne havde reageret og det skulle den komme til at mærke.
Heldigvis var den utrænet ligesom sit 'barn' og det var ikke svært at få fat i dens hår inden den nåede til ham og slyngede et hårdt spark afsted imod dens anigt, for at banke væsnet brutalt ned i jorden. Normalt ville han ikke have handlet så voldsomt, men han stod med Camille i den ene arm og det var begrænset hvad der kunne gøres.
"Åh jo, det tror jeg vidst lige at jeg gjorde" Svarede han kækt og fremtvang et smil.

Hun lod sig finde støtte i hans arm, for selv om hun var i stand til at stå, var dét med en vis mængde af usikkerhed og lidt svejen frem og tilbage.
" du bliver stærkere ...og ja, jeg er okay " klemte hun sit svar ud.Hun rynkede på næsen og havde lidt kvaler med at fokuserer, dét var som omgivelserne fra tid til anden spandt rundt.
Et lille gip for igennem hendes krop, da Tristan på lidt brutal vis mejede vampyren ned, var dét hende der ikke fik set dét ordenligt på grund af akkomodations evnen ikke var helt fin ?Eller var han mere nådesløs end normalt ?
" Mon vi kan sidde lidt ?"kom dét tøvende ud af hendes mund, hvilke nok var indikation på hun stadig befandt sig i en noget omtåget tilstand, da hun ikke tænkte på om vampyren var uskadeliggjort.
Vampyren...rørte lidt på sine hænder, men forsøgte ikke at rejse sig.
Han var slået midlertidig tilbage, strømmen havde været langt stærkere i hans side og han behøvede at samle kræfter efter den og efter Tristans behandling af ham bagefter.
Hans ansigt var blodigt og dét eneste han tænkte på nu var....blod.
Tristans.....eller Camilles....de skulle ikke slippe, og hvis han var for svag ville han stikke af for nu og opsøge dem igen, senere.Et smil bredte sig om hans blodige mund.

Han åndede lettet op og satte dem bare ned på sandet under dem. Det var jo heldigvis tørt efter flere dag uden regn. "Jeg udvikler mig hurtigt" Svarede han kæphøjt og blinkede til hende.
Han havde nok slået fyren lidt for brutalt og det ville han ikke normalt have gjort så hårdt, men fyren havde lige været skyld i at han næsten ristede Camille. Lige nu tænkte han ikke rigtigt over om vampyren var uskadelig gjort. Den kunne i hvert fald ikke komme på benene op 2 sekunder..
"Undskyld jeg .. øhh, ramte dig, det var ikke meningen" Sagde han så lidt skamfuldt og rystede på hovedet af sig selv. Han opdagede knap nok at vampyren var begyndt at kante sig væk fra dem og da han endelig opdagede det gjorde han ikke rigtig noget. Den burde ikke komme efter Lars mere.

Camille var stadig lettere ør, men intet der gav smerter af nogen art.
Hun så på Tristan og rakte hånden for forsigtigt at skubbe en lok hår væk fra hans øjne.
"Dét er okay ...mon ikke du med dét trix sikrede at mit hoved stadig er sammenhængende med min krop...og lets face it...jeg ville nok savne mit hoved en del hvis dét manglede " smilede hun skævt til ham.
Hun lænede sig lidt frem for at tjekke vampyren, men der var tomt, kun et lille efterladt spor af blod bar vidne til han havde været der et øjeblik siden.
"Tror du fik skræmt ham.væk ...du kan være rimelig rå, når dét tager dig " indrømmede hun og kiggede lidt væk.

Han grinede lidt af hvad hun sagde. Ja okay, man havde brug for sit hoved, det var temmelig centralt. "Du har ret det var måske for dit bedste... Jeg tror vi begge ville mangle det hoved på et tidspunkt" svarede han så og rystede på sit eget hovedet. Godt at der ikke var sket mere...
Han kiggede igen hvor vampyren havde været og rynkede brynene. Han var væk.
"Jeg tror at vi har skræmt ham væk for nu, men vi må nok hellere holde udkig efter ham i fremtiden. Jeg tvivler på at han har givet op, men han har jo nok give op på Lars" Fortsatte han og rømmede sig kort ... I det mindste ville Lars og Linda da være safe.
Han havde været som hun sagde hård, men andet havde der vel ikke været at gøre. "Jeg var nok lidt for hård, men hey , valget var imellem dig og ham. Jeg blev nød til" Han smilede skævt og hev hende på benene igen for at trække hende over til en stol.

" Well....in that case, I forgive you ." Sagde hun med et stille smil.
Ikke at han behøvede dét, hun havde faktisk fuld tillid til hvad han sagde og gjore, og at han aldrig ville være brutal for sin egen fornøjelses skyld.Hun kendte ham bedre end det.
Han trak hende på benene og dét gik såmen lidt bedre denne gang med balancen, hvilket var gode tegn.Livet ville næsten være for unfair hvis hun skulle være 'tipsy' inden hun havde fået tømt sin champagne eller likør og dét havde hun bestemt i sinde.
Omkring dem var festen ved at forsætte og hun undrede sig over dette behov der synes at ligge dybt i mennesker, behovet for at forklare alt ting og så skubbe dét væk.
Den første konfrontation med vampyr pigen havde været rigelig, folk orkede ikke at tage stilling til mere, så de negliserede hvad de lige havde vidnet, og vendte til bage til festen og fordybede sig i den.
" Tror du nogen sinde vi kommer igennem et helt stykke kage ?" Grinede hun til ham da de satte sig.

"Vi kommer aldrig igennem et helt stykke.. Skæbnen er imod det" Svarede han skuffet og kiggede imod kagen. Nå, i det mindste havde han noget at smage den.
Han mærkede lige efter om hun kunne stå ordenligt inden han løsnede taget omkring livet på hende og hev hende hen til en stol og satte hende ned.
"Nå, skal jeg hente din champagne?" Fortsatte han og uden at vente på svar gik han overfor at hente deres glas. Lars og Linda var tilsyneladende blevet trukket ud på dansegulvet for at danse brudevals og det var vel et godt tegn, det fortjente det. At have et bare lidt normalt bryllup, eller hvad der var tilbage af det.
"Værsgo" Sagde han og rakte glasset til Camille da han nåede tilbage.

Hun registrerede da hans arm forlod hendes talje, og mærkede dét blev lidt mere ....ensomt.
Hun befandt sig imidlertidig helt fint på stolen ,og med udsigt til hendes champagne var humøret intakt.
Hun kiggede i smug efter ham.
Ligeså flabet og smartass agtigt han absolut var , lige så klog og betænksom var han.Hun kiggede i retning af dansegulvet, glad over at Lars og Linda igen havde fundet melodien, og så enda den traditionelle brudevals.
Der blev smidt ris på dem , og pludselig gang Lars i armene på nogle mænd der klippede spidsen af hans sok af.
Camille rystede på hovedet, vanvittige traditioner...sjove som
tilskuer, men never ever havde hun selv stillet op til sådan noget gejl.Simpelt og ægte, var mere hendes stil.
Tristan kom.tilbage med glasset "Thanx " takkede hun ham og tog med dét samme en tår.
"Hvad sker der ellers på jobbet ? " spurgte hun lidt neutralt.
Imens skiftede de fra brudevals til almindeligt musik, bandet var udmærket....og meget alsidigt.
Noget havde da fungeret.

Han satte sig ned ved siden af hende og trak på skulderene. På jobbet.. Mente han biblioteket eller hovedkvarteret... Som om han ikke vidste det.
"Fint fint, jeg havde en varulv inde den anden dag som ville være jæger..." Svarede han og smilede. Det var ikke fordi han ikke brød sig som varulven, men de havde et meget anerledes syn på livet skulle han mene.
"Og hvordan går det skadestuen? Jeg nåede jo lige at se dig i aktion den anden dag" Drillede han og flashede et tandsmil. Så tog han en tår af sin champagne.
Han tænkte ikke mere over vampyr fyren.. Han ville nok komme igen, men ikke lige nu, nu havde han brug for at genoplade ... eller aflade ... igen.
Der var kommet en god stemning til festen. Folk havde fortrængt alt. På en måde var han glad nok for at folk ikke lagde mere i det, men på den anden side forargede det ham at de ikke søgte efter svar. .. Men for nu skulle de nyde festen, så for nu var det fint.

En varulv der ville være jæger ?, dét var dog et noget besynderligt choise of life ,når man selv er et væsen, tænkte hun.
"Cool...måske den har noget inside viden om...ting, eller i kan udnytte dét for at få det ?"
Hun så noget rumsterer med et stor projektor og et lærred, og hun håbede ikke dét var Linda der havde planlagt at vise billeder fra hele Lars og hendes tid sammen, for så ville det her bryllup blive længere end dét der var i the godfather filmen.
"Skadestuen ? Dét går fint...ikke så meget nyt der " smilede hun og tænkte at dét snart var dét eneste sted at ting stadig føltes nogenlunde normalt.
Nogen lamper fik sænket deres belysning og dét første billed af en.meget ung Lars med bobbet hår tonede frem på dét opsatte lærred...

Tristan trak skeptisk på skulderene og og rystede på hovedet.
"Hun kender intet til det at være varulv...siger hun... Jeg er skeptisk, det falder ikke i god jord hos mange andre jægere. " Svarede han og kløede sig i nakken. Der var mange der ikke var tryg med at de havde et væsen indenfor murene, og forståeligt nok. Mange havde vel traumer.
Der blev rodet lidt med en projektor et sted og det var ikke svært at regne ud at dette bryllup var ved at blive forvandlet til et fordrag om parrets ungdom...fedt....
Et billede af Lars kom op på skærmen og folk lo lidt rundt omkring. Han så meget ung ud.. Gad vide hvor gamle Lars og Linda var?
"Lyder godt nok så... Hey, hvor gamle er parret?" Spurgte han og prøvede at få øje på Lars. Så kiggede han på projekteren igen. Hvis de skulle sidde her og kigge billeder den næste time så flygtede han altså.

Lindas stemme kørte som en 2 sorterings cd på repeat i bsggrunden og endnu et billed af Lars kom frem på skærmen.Denne gang i badebukser og et badedyr der vist nok var en delfin.Camille gættede på dét havde været fra en af deres første ferier sammen, og kom vilkårligt til at smile, selvom selve konceptet for hende var lidt corney.
"Hvor gamle...hmm..Linda er alligevel noget ældre end jeg...hun er 28 og jeg tror nok Lars snart runder de 30, og dét er relevant fordi ? " spurgte hun imens et billed af Linda med 9 papegøjer placeret all over, nu kom på skærmen.
Camille klaskede en hånd på panden og stønnede sagte " dét der gør mere ondt at se på end dit stød "

Tristan vilede kinden i hånden og kiggede kedsommeligt op på skærmen. I hvilket hoved havde et slideshow været en god ide til et bryllup? "Det er ikke relevant.. Jeg var bare nysgerrig.." Svarede han langsomt og kiggede hen på hende. Hun havde ret, man kunne da ikke begynde at kede gæsterne ihjel til sit eget bryllup.
"Hey, ville du have noget imod hvis jeg stak af med dig om lidt?" Sagde han så og nikkede imod Linda der nu var ved at præcentere et billede af Lars med en abe på skulderen.
"Det her holder jeg ikke til" Grinede han og tog fat i hendes hånd for at hive hende med. Ja, det var hendes venindes bryllup, men hey, de kunne altid komme tilbage senere.. Når dette var slut..

Camille var lige ved at protesterer.
Dét var trods alt et bryllup, så de kunne vel klare...hvad 15 min ? 30...eller måske 45 ?
Hun sukkede.
At smutte fra underholdningen var nok ikke helt typisk, men da dét næste billed var et håndklæde på en seng, formet som en svane...blev dét for meget.
Mon ikke de kunne snige sig væk sålænge dét her stod på ?Hvis de bare kunne høre når musikken igen spillede op til lidt fest, så kunne de altid snige sig tilbage.
Han greb fat i hende og hun svarede " what took you so long, thought you never ask "
og de listede ubemærket af, ned mod vandet...

Han himlede med øjnene og smilede underholdt af hendes svar. "Course you didn't" Mumlede han tilbage og de sneg sig ned imod vandet. væk fra 'fremlæggelsen' af de åbenbart 13 ferier de havde haft sammen. Eller også var der bare mange billeder fra én ferie?
"Phew.... Sikke en plan at udføre et sit eget bryllup, prøve at kede gæsterne ihjel..." Grinede han og trippede lidt med fødderne.

//Skulle skynde mig derfor blev det så kort xD//

På deres flugt væk fra borgerlighed når dét var værst, kom de forbi bordet med drikkevarer.
Camille greb ud efter en flaske champagne, men fik af gode grunde ingen glas med.
De måtte bare drikke af flasken, men dét passede vel også i fint trit med deres lille protest leg.
"Hold da ferie...du er altsår både en mandschovenist ....og uopdragen , if I only knew then..." Himlede hun op for sjovt og de nærmede sig strandkanten.
Der var stadie solvognen af blå plastik langs dén del af stranden, et levn fra de varme sommerdage.
Vil du sidde på en af dem eller helt ned i vandkanten ?
Stranden var stadig et bjergtagende syn, med dén store sølvgrå glitrende hav foran dem, og de kulørte lamper lidt længere væk, der dog stadig kastede kulørte varme skær udover både sand og vand

// you KNOW what I will say !

"You already knew" Afbrød han hende og skød hovedet lidt bagud. Det var ingen overraskelse at hun havde noget at få en champagne med. After all, så endte de altid op med at drikke et eller andet. Det var nok også sådan de bedst havde det.
"Jeg ved det ikke... Hmm.. Lad os tage vandkanten" Svarede han og trak hende med ned til vandet hvor han satte sig i sandet. Lamperne fra brylluppet lyste næsten hele stranden op i en orange rød farve og vandet reflekterede det. Måske var det værd at skrive en sang om.. Hvis ikke sangen 'wonderful tonight' allerede havde hugget det navn så havde han skrevet en sang om det, men nu var det første dumme ord der poppede op i hans hoved 'peachy beach'. Farverne gav stranden sådan en peach/fersken farve, men no way han ville kalde en sang det. Det lød som noget fra owl city.
Han smilede lidt af sine egne tanker og rystede på hovedet. "Jeg ser at du har fået den store flaske champagne med"

" ja...dét gjore jeg vist nok , ikke ? Pokkers huller i hukommelsen " forsøgte hun at få gaflen lidt under ham, eller i dét mindste bare et lille prik med den.
Vandkanten var deres destination og hun satte sig på hans højre side.
Som altid befandt hun sig godt i hans kølvand , og undrede sig over hvorfor de dog ikke var lusket af og ned på denne del af stranden way earlier , men der var så lige kommet et par vampyrer på tværs og endnu mere vigtigt...bryllupskage.
Hun kunne se han lige var på visit i sit eget sind, og tænkte at han nok var ved at løbe aftenens vampyr gæste optræden igennem....eller også noget helt andet ?
Et smil spillede om hendes mund da han nævnte champagnen, og hun rakte den til ham..
" men den er mest til mig...med mindre du vil ha jeg jeg skal køre hjem ? " drillede hun.
At tage imod dette tilbud ville være ensbetydende med at have et dødsønske, da hun kun havde siddet bagpå en enkelt gang.

Han sukkede og nikkede. Hun skulle ikke køre hjem. Det var helt sikkert. Gad vide om hun overhovedet havde et kørekort? Han havde et... Om ikke andet et forfalsket et, men stadig.
"Okay okay, det er nok ikke en god ide at du køre" Svarede han med et grin og kiggede bag sig og op på festlighederne. Han vendte sig rundt igen og kunne se samme syn reflekteret i vandet. "De ser ud til at være meget ..lykkelige... især nu når mr og mrs vampyr er væk" Sagde han så og rodede lidt i håret.
Gad vide om vampyren ville komme igen? Måske ikke efter Lars og Linda, men efter dem? Han havde ikke været specielt stærk, men med et overraskelses angreb kunne alle have en fordel.

Camille lo, dét havde undret hende hvis han var typen der ville sidde bagpå og ikke i føresædet, men man kunne jo aldrig helt vide.
Hun havde faktisk et kørekort, erhvervet på ikke helt lovligt vis, men dét var virkelig ikke til at se , dét så ud til at være et tro kopi af den ægte vare...so what the hell ?
Hun så tilbage på Lars og Linda, han stod lige nu og hulkede som blev han pisket, imens han takkede Linda for alle de år de havde haft og fordi hun ville være hans kone.
Camille fik en klump i halsen og et skær af glæde i hendes øjne
Jo jo, dét var et corny bryllup...med undtagelse af vampyr legen, den var rimelig atypisk...men der var nu bare noget over true love, den slags der kunne stå imod hele verdenen ...and then some...og stadig forblive intakt.
Hun svarede "Ja....de er lykkelige....det er den rette beslutning for dem." Sammentykkede hun tilfreds.

"True story" svarede han og smilede roligt for sig selv. Hun havde ret, de lignede nogen der havde taget den rigtige beslutning. Det virkede syrealistisk at han selv måske om 10 år ville stå i en lignende situation. Arrrghhh... Han ville ikke tude sådan, eller tage en vampyr med til sit bryllup, eller måske... Man kunne aldrig vide med alle de væsner han efterhånden havde stiftet bekendtskab med. Men alt sådan noget var langt fremme i tiden. Lige nu var alt en overhalingsbane.
Han løftede sin ene hånd fra sandet og fandt hendes med den. Det var godt nok med en dag væk fra jobbet, eller næsten væk fra jobbet. Nogle gange kunne det føles som om hele hans identitet var dusørjæger, men ikke nu. '
"Kan du huske den dag i flyet hvor vi mødte hinanden?" Spurgte han så og smilede lidt bredere. "Hvad var din første tanke? Bet it was the hair" Drillede han.

Camille lænede hovedet bare en anelse tilbage og kiggede op på himlen.
Hun havde en ro inden i , en god balance kunne man sige.
Dét forholdte sig sådan at hun som udgangspunkt havde en stærk følelse af hvem hun var og hvad hun stod for.Hun vidste godt hvilken vej hun skulle i sit liv, men fra tid til anden slog den vej nogle gevaldige sving eller folk hun var sammen med ønskede hun 'tog en anden rute '...og så var dét svært ikke at fare vild.
Men når hun var sammen med Tristan, behøvede hun ingen GPS, så var kursen altid rigtig, uanset hvilken vej de tog.
Hun mærkede hans hånd på hendes og hun rettede sig lidt op og kiggede udover havet.
"Om jeg husker ? " lo hun stille.
" Dit hår vækker altid opmærksomhed, men dét sjove ved dét er...Tristan...at dét er i kort tid, så er dét nemmelig din personlighed der løber med opmærksomheden " .
Hun huskede udmærket mødet i flyet.Hele snakken, hans hjælp da de lettede og landede, hans dusørjæger ringetone, buttepigen der forelskede sin instant i ham og hele deres kamp med ...ja...Crasie lidt senere.
Pokkers til et første møde, hun smilede.