Uventet besøg, men så alligevel ikke

Eolith tænkte ikke nærmere over det, men nikkede kun og så ned på pigen igen. Han smilte forsigtigt og aede hende igen, da han ikke kunne lade være. Det var nu en sjælden gang at man kunne være sammen med nyfødte børn, og han regnede jo heller ikke med selv at få nogle.

Hayley savede ikke hun sad bare helt stillede lidt efter noget tid svarede hun "Ikke noget" løj hun "Øhm det er lige meget" hun tørede øjne og kiggede nu op på ham, man kunne ikke se hun hvade grædt, "Når jeg må nok se og komme der ned igen" sagde hun stillet, da hun ikke havde lyst tl og snakke med nogle, hun havde et stort temperament, og var nemlig stadig lidt, sur, hun gik hen til Marcus der stod ved døren, lige nu hvade hun en plan om at drakke sig stang stiv og hun håbe at hun ikke vil vågne igen, men da hun kom i tænke om Safir, skrottede hun den tænke..

Marcus løftede det ene øjenbryn da hun sagde at der ikke var noget glat, for han kunne se at hun tørte sine øjne, " Hayley jeg ved at du stadig er sur, men vil du ikke godt lade være med at lyve, jeg kan ligefrem se det på dig" sagde han stille og så lidt bekymret på hende, hun plejede nemlig aldrig at gå fra sine venner på den måde og slet ikke når det havde lydt at de faktisk havde det ret sjovt.

Eolith så sig omkring, og vidste ikke om det var helt okay, men han tog hende forsigtigt op i sine arme uden at vægge hende, og så kærligt ned på hende, som havde hun været sin egen. Han havde en lille sjov tanke om at tage hende og stikke af, men det var ikke noget han kunne finde på overhoved.

"Marcus" hun knækkede sammen, "Hun er dø, hun tog italien, hun væk for altid" hun faldt ned på knæ, hun knyttede hænderne og bankede dem ned i gulvet, hun rystede på hovedet og lægndte sig frem over, så hendes hår dakkede hendes ansigt, hun græd nu igen, "Hvorfor er jeg så svag" græd hun for sig selv, vennerne der nede begyndt lavt og snakke i telefoner med pigen som er døds forælder og famillie, man kunne tydeligt hører der var nogle der græd

Marcus satte sig hurtigt på knæ ved hende og lagde sine hænder på hendes skuldre, " hvem er død Hayley, hvad skete der?" spurgte han bekymret og kunne ikk lide at se hende sådan, hn bed sig hårdt i læben og rystede kort på hovedet, " Hayley alle har en svagehed, uanset hvordan verden er, så kan ingen leve uden at være svag, hun var åbenbart en af dine svagheder" sagde han stille og bed sig i læben igen.

Eolith Vuggede hende lidt i armene og gik lidt rundt på stedet. *Sikke en dejlig lille pige* Tænkte han og aede hende på hovedet, som om hun havde været en eller anden form for kæledyr. Han var jo vant til at holde om en kat, der var pænt større end Safir. Hans egen kat, Elvis vejede vidst et par kilo for meget.

Hayley krob sig helt sammen og græd vider "Hun er død" hun bankede hænderne i gulvet men trak dem så hen til sit hovede, hun hev fat i sit hår og kunne lide det "Væk aldrig mere se hende" hun græd "Marcus jeg vil dø" sagde hun grædene

Marcus tog fat i hendes hænder så hun ikke kunne hive i sit hår mere og så skræmt på hende, " Hayley det vil jeg aldrig have at du siger, hører du mig, vi har lige fået en køn datter, så du skal ikke dø Hayley, jeg forbyder det, eller også følger jeg dig når du er død" sagde han bestemt og mente vært et ord han sagde.

Eolith kunne pludselig høre at samtalen blev mere intens inde ved siden af. han stod lidt stille og lyttede, mens han holdt om den lille pige. Han så hen på barnets seng, og gik hen for at lægge hende tilbage. Han var naturligvis forsigtig med hende, og så ned på hende, i tilfælde af at hun skulle vågne.

Hayley kravlede hen til ham og baknede sin krop imod hans men det var ikke et kram de var bare mere så hun kunne mærke ham, hun græd stadig svagt, "Du må ikke dø" græd hun, hun stoppede lidt efter med og græde, "Safir har brug for dig" sagde hun alvorligt men stadig svagt grædene

Marcus gispede svagt da hun bankede sin krop imod hans, men tog hende ikke væk, " Hayley uden dig er jeg så godt som død og Safir har brug for os begge, hun går fortabt hvis hun mister en del af sig og den del er fra dig" sagde han alvorligt og så bestemt ned på hende, bare tanken om at miste både Hayley og Safir var en tanke som han bare ville have ud af hovedet.

Eolith gik stille ud af værelset og listede sig ned ad gangen. Han stillede sig nær deres dør og lyttede. han ville bare vide, hvad det var der skete. Om det var ham eller noget helt andet, der skabte alt dette påstyr.

Hayley rettede sig op hun tørede øjne og så på ham, "Skat jeg lover og leve for din og Safir's skyld," sagde hun stillet og kyssede ham hurtigt men ømt på munden, "Men lige nu har jeg miset mn bedste veninde, og mine venner er nede under, jeg blive nød til og gå der ned, men vil du ikke godt gå med" spugerte hun

Marcus nikkede og smilte svagt, han lagde en arm om hende, " jo, men jeg synes også at Eolith skal gå med ned, så dine venner også kan vide at vi nu er fire i huset" sagde han roligt og smilte svagt igen. Marcus tog fat i håndtaget og åbnede døren, han havde ikke opdaget endnu at Eolith stod og lyttede, men fik så øje på ham og løftede det ene øjenbryn.

Eolith rykkede sig lidt, så han ikke skulle få døren i hovedet. Han så spørgende på jer. "Er hun okay..?" Spurgte han forsigtigt, efter at have hørt noget om, at en eller anden var død. Han havde ikke fanget det hele, da Hayley havde været i gråd mens hun talte.
Han tog sig lidt til armen og tænkte ikke over pinligheden i, at være bustet i at lytte ved døren.

Hayley lagde en arm om ham og nussede ham blidt på ryggen "Tak skat, okay så kan han gå med ned, skal vel lærer ham at kende" sagde hun stillet, hun kiggede på ham, og fulgte hans blik og smilede prøvende til Eolith, "Jeg har det fint, men kommer du ikke med ned" sagde hun venligt til Eolith

Marcus var glad for at hun prøvede at være sød imod Eolith, så skulle der heller ikke være så, mange diskutioner i huset som der ikke kunne findes en løsning på, " ja Eolith, kom med nedenunder, du kan bare gå ind og ligge Safir ind i seng igen, jeg regner ikke med at hun vågner forløbig" sagde han og smilte svagt.

//Marcus lavede en fejl xD //

Hayley smilede og hev Marcus med ud af værleset døren, hun tog Eolith i hånden, så Eolith gik ved siden af Hayley, hun havde den anden arm om Marcus "Kom" sagde hun med et smil, hun lyttede lidt om Safir hun sov, men det gjorder hun, og det fik Hayley til og smile, hun hev dem med ned af trappen og ned af, hun nussede Marcus på ryggen men holdte blidt Eolith i hånden..

//Han har nu godt nok lagt hende ind igen// x3
//kan vi ikke svare i rækkefølge? Synes, hver gang jeg svarer, så har Hayley skrevet, og så blir jeg nødt til at rette på det o.o//

Eolith gengældte hayleys smil, dog mere sikkert end hende. Det var først nu han virkelig kunne se Hayley, og så hvor hun smilte. "Jo tak" Svarede han og fik pludseligt hendes hånd i sin. Han så op på hende og nikkede så. De kom hen til trappen, og han blev nød til at slippe nu, da de skulle ned. Han kom ned i stuen, hvor han mødte de andres blikke. Selskabet virkede dog ikke så muntert, som det havde gjort før.

//Jo det er nok nemmere at skrive i rækkefølge ^^//

Marcus fulgte roligt med Hayley da hun trak ham ud af værelset, og så slet ikke noget galt i at hun tog Eoliths hånd. Det var meget flot af hende, syntes han. Han vendte et kort blik på Eolith og smilte svagt. Marcus fulgte roligt med ned i stuen, stadig med en arm om Hayley, han mødte alle fra bandtet igen og havde set dem alle før, han smilte ikke fordi han fandt stemningen forkert til det.

Hayley bed sig i læbne da hun kom ned i stuen, "Kom lad os gå ned i kældern" sagde hun til de ander, de ander nikkede og gik ned mod kældern, de kom hen til kældern og Hayley havde stadig armen om ham, da de kom ned i kældernd sagde Hayley noget til dem alle sammen "Jeg ved godt at vi har misted en ven der betød meget, men vi er nød til og se det gode i denne her verden, det ved i at hun ville have at vi skulle" Hayley sukkede "Hun ville dø, og det havde hun sagdt til mig igemmen langtid, men der fri bar bare går til den" sagde hun roligt, de ander rejste sig og gik op til baren og tog nogle øl, Hayley kiggede op på Marcus og trak ham hen til en stol og puffede ham blidt ned og side, hun satte sig så oven på ham, der kom en af drengene og gav hende en øl, "Tak" sagde hun stillet og tog en tår af den "Bare sæt dig ned Eolith" sagde hun venligt..

Eolith tog imod en øl, da der blev delt ud. Han så hen på Hayley og satte sig ned ved siden af hende. Han vidste ikke om det var en eller anden falsk facade hun gjorde, ved at være venlig imod ham, eller om det var fordi fornuften pludseligt var kommet til hende, efter at hun havde fået noget andet at tænke på. "Mange tak" Sagde han, da det gik op for ham, hvor stille han egentlig var. Han drak en tår af flasken, og hvilede blikket rundt på de alle sammen.

Marcus tog sin arm væk fra Hayley, den som han havde haft om hende og lagde den som støtte på bordet da hun puffede ham ned på stolen, men lagde istedet sin anden hånd på hendes lår og nussede hende blidt. Han rynkede kort på næsen da der blev delt øl ud og takkede pænt nej til det, da han ikke kunne lide øl, han kiggede kort over baren og fik øje på noget smirnuf, " jeg løfter dig lige en gang skat" sagde han og smilte svagt, han rejste sig med Hayley i den ene arm og gik om bag baren og tog smirnufen.

Baren : https://2img.net/h/oi47.tinypic.com/2100wmw.jpg

Hayley smilede og nikkede og da han løftede hende lagde hun en arm om hans nakken, hun smilede og nussede ham blidt i nakken, da de kom om i baren blev hendes smil stort "Skat jeg elsker dig og jeg er ked af det der er sket i dag" sagde hun stille og kyssede ham hurtigt men ømt på kinden, "For det var min skyld, undskyld" sagde hun stillet, hun bed sig svagt i læben og kiggede lidt rundt, men så hurtigt på ham "Jeg har ikke været her nede længe men Eolith skal nok fåd et hyggeligt" sagde hun med et skævt smil, Hayley havde ikke en flask fachede på, men hun prøvede bare og kæmpe for at blive venner med Eolith, hun slap sin læbe og kiggede på ham....