godmorgen min første skabning og også min tvilling// Lancier

Han stod og kiggede ind på Lancier, han havde nu sovet i to dage uden at have rørt på sig. Han kunne huske hvad hans forældre havde sagt” pas nu på med ikke at vægge ham for tidligt” med de ord var de forsvundet og havde givet ham alle lænkerne han var blevet holdt fast med. Han sukkede, han havde båret Lancier op på tredje sal med en kasse fyldt med lænker så det havde larmet ud over det hele. Få timer efter han havde fået ham op begyndte han at putte lænker på ham så han ikke kunne rokke sig ud af flækken. Han sukkede” hvornår vågner den dreng dog” han sukkede og drak lidt mere blod fra en doner…….

Lancier begynde stille at vågne igen, hvorfor vågnede han, det kunne han ikke forstå, han prøvede at sætte sig op, men det kunne han ikke, kan kiggede lidt rundt, han kiggede så på hans arme*lænker!?*tænkte han og prøvede at komme fri, men det kunne hann, hvem havde dog lagt ham i dem og hvorfor var han stadigvæk i live, han kunne være sikker at han var død, med mindre, nej det havde hans tvilling ikke gjort ved ham eller havde han det?, han prøvede så igen at komme fri, han kiggede rundt efter sin bror, men kunne ikke rigtigt se ham nogle steder

Han stirrede blot på ham og begyndte at undre sig over han ville fri.* hvorfor vil han fri?* han kiggede uforståeligt på ham” men kære brodder jeg kan jo ikke have du stikker af nu når du først lige er blevet vampyr” han grinte lidt i mens han stod og kiggede på ham. Han sukkede og grinte lidt ved sig selv over han havde givet ham nat tøj på helt selv uden hjælp…

han blev vred da hans bror sagde at han var blevet en vampyr, han prøvede meget at komme fri"hvad er det du har gjort ved mig"sagde han vredt, han ville jo ikke være en vampyr, det måtte hans bror dog ha forstået, men åbenbart ikke alligevel og derfor var han blevet sur på ham nu, meget sur, han kunne slet ikke lide smagen af blod på nogle måde, det var ulækkert

Han kiggede på ham *og det er så ham jeg har forgudet hele mit menneske liv og mere til* han sukkede og var blevet trist over han havde gjort alt for ham, men kunne se hans bror ville have haft bedre af at dø uden nogen grund. Han lukkede øjne det ville have været meget bedre for ham at han havde holdt sig væk fra ham. Han kunne huske den gang Lancier slog sine første tænder og det begyndte at bløde hvor han troede han skulle dø *han var så sød den gang* han rystede blot hovedet. Han kiggede hen på ham igen og sukkede ”hvorfor hader du det liv jeg har givet dig som fanden selv?” han kunne mærke han var sur over hans lille brors valg i livet, det dyrebare liv alle gik rundt med og han blot havde givet slip på. Han hævede stemmen ”TRO DU JEG ØNSKEDE DETTE LIV?” han sukkede som om Lancier var fuldstændig idiot…

han så op på sin storebror, med øje som ville ha været fuld af tåre hvis ikke det var fordi han var en vampyr nu"jeg er bange Alisle"sagde han, han ville græde hvis han kunne det, men det kunne han jo ikke, han ville ikke være bange mere, men han ville ikke kunne flygte fra det åbenbart, det var derfor han hvade prøvet at tage livet af sig selv, han prøvede at flygte fra det den gang, men nu kunne han ikke rigtigt gøre det mere og det var hans brors skyld

Han kiggede lidt på ham. ”du må ikke være bange” han gik hen og fjernede alle lænkerne på Lancier. ”du skal ikke være bange jeg er her….. og jeg vil være her for altid” han kyssede ham på læberne. *jeg vil være din for altid Lancier hvis du vil være min” han rystede i mens han krammede ham.” det var ikke min mening at tage dit liv og give dig et nyt liv som gør du ikke kan være ude i sol lyset” han knyttede ham tætter ind på ham. Han ville have grædt men kunne ikke, lige meget hvad han gjorde på grund af deres forældre. Han var blevet en vandskabning lige som dem han havde set i tv’et som lille…

han syntes det var underligt at hans bror kyssede ham på læberne, han viste ikke hvorfor han gjorde det"jamen Alisle jeg har altid været bange, lige siden den dag jeg stak af, har jeg levet i frygt for alt og alle, jeg bange for at vores forældre ja selv dig ville finde mig og prøve at slå mig ihjel"sagde han, han gemte sig ind til ham, han var bange for at vampyrere og bange for at være en vampyr, han var bange for at gøre andre fortræd på grund af hans sult, det ville han helst ikke og han kunne slet ikke lide smagen af blod på nogle måde, så hvordan skulle han så fået noget blod, det var jo lige det

Han slikkede sig lidt om munden og smilte til hans tvilling. Han krammede ham så tæt ind til ham som over hovedet var muligt. ”smukke jeg kan godt klare og lugte til dit blod så længe du holder det for dig selv og inde i en lejlighed eller på et værelse” han sukkede og nussede ham lidt i håret. *hvad skulle jeg ellers have gjort Lancier* han nussede ham lidt mere i håret og sukkede så. Han kyssede ham forsigtigt på kinden hvor efter han lige så stille lod sin ene hånd føre ned i hans buksekant.” du er så smuk Lancier” han grinte lidt over det han selv sagde. Han følte Lancier hadet ham og derfor ville han ikke have noget med ham at gøre….

han mærkede hans ene brors hånd nede ved sin buksekant, han skubbede ham hurtigt væk"hvad har du gang i Alisle"sagde han, han rejste sig op og gik ud af sengen, der ville nok gå noget tid før han ville vænne sig til at være en vampyr som han slet ikke havde lyst til at være det, han var sur på sin bror, meget sur, han ville slet ikke være sammen med ham mere*det er ikke min bror mere, han ville aldrig gøre det her mod mig*tænkte han

Han kiggede på ham.” undskyld” han var udmærket kun klar over han stank til at være den ældste og passe på Lancier. Han grinte blot, over det og kiggede på lancier.” du er godt klar over du skal lære og drikke blod fra et levende væsen eller dyr” han grinte lidt af det da han vidste hans lille bror ikke kunne få sig selv til at gøre en flue fortræd, måske lige ham men det var en anden sag. Han kiggede på ham ” jeg skal nok lade være” han satte sig op i senge kanten og smilte lidt til ham. *hvad er jeg for en børnelokker… hvad tænker jeg over hovedet på… at ville gøre min lille bror fortræd hvad er jeg for en store bror* han kiggede på ham” vil du ikke nok sætte dig ved siden af din dumme, dummme tvillingebror” han tiggede ham. Det var jo så lang tid siden de havde været sammen og så ville han allerede til at gå igen…..

han rystede på hovedet, han ville ikke drikke blod fra nogle overhovedet, han ville ikke gøre nogle fortræd, med et blev døren slået ind, han kiggede hurtigt derhen, han hev hurtigt Alisle hen til sig da nogle træpæle ramte sengen, han så på en mand som stod med en armbryst som var brugt til at skyde træpælene de var ikke større end pile, men de kunne gøre skade alligevel, han stillede sig foran sin bror"hold dig væk"sagde han, manden grinede bare"siger en ny født vampyr som ikke kender sin styrke"sagde manden hånligt

Han kiggede hen mod manden ” og hvad tror du så du skal her smarte?” han hvæste det hen mod jægeren” prøve og lege med en nu født vampyr eller sådan noget” han grinte blot* hvad vil han ene mand kæmpe mod en nu født vampyr som ikke en gang kan kontrollere sin styrke og på den måde lave det rene selvmord* han rystede på hovedet. Han gik hen mod manden og slog ham i ansigtet ” hvis der er noget man ikke skal er det at røre min tvillingebror er det forstået” han stirrede ham ind i øjne. Han kunne mærke hvordan sulten var ved at tage over, det var jo nok klart han havde ikke spist de sidste dage på grund af han skulle være der da Lancier vågnede…

han stod bare og kiggede på, han kunne få sig selv til at angribe manden selvom han godt nok havde angrebet hans bror, kunne han alligevel ikke få sig selv til det på nogle måde, det var jo ikke ham, han havde aldrig gjort nogle noget overhovedet

Han rystede han vidste ikke hvorfor men, han kunne mærke sin sult fra fingere spidserne også ned. Han var i tvivl om at han skulle stoppe, kampen for at fortælle manden det kunne blive farligt for ham. Han sukkede han havde intet valg end at kæmpe mod denne jæger. Han overvejede den tanke at han måske havde for vekslet gade med en anden eller sådan men nej lige meget vad kunne igen finde på noget så dumt. Han håbede på han havde ret..

han stod bare og så på, han viste ikke rigtigt hvad han skulle gøre ved det, angribe ville han ikke og han viste ikke rigtigt om han ville hjælpe sin bror eftersom han jo havde gjort ham til det han var nu

Han kiggede over skulderen og fik en underlig fornemmelse da han så sin tvillingebrors øjne. Han sukkede og brækkede armen på ham. Han kiggede på sin tvilling* hvorfor? bliver han ved med blot at stå*. Han sukkede…

han trak sig lidt mere tilbage da Alisle så hen på ham, han viste jo ikke rigtigt havd han skulle gøre, han havde aldrig gjort nogle fortræd overhovedet og han ville heller ikke til at begynde med det