Once upon a time...in room 449

Tid: 01:23
Måned: Juli
Sted: Cherrytown Motel, room 449
Land: Texas - USA
Vejr: Stjernklar nat. indian Summer (aka - meget hedt)

Procella - denne nat, og denne stund kendt som Zoe Garland, bed sig i læben og lukkede de ravfarvede øjne. Det var næsten for varmt til det her. Sveden perlede på hendes pande, imens hun svajede bagover i ryggen for at møde nattens elsker. Af en elsker at være var han ikke skidt. Det plejede de ikke at være. Den særlige dyriske duft af moskus hang overalt ved ham. En varm gysen løb ned af ryggen på hende imens fingrende borede sig ned i hovedgærdet og hun skubbede sig bagud for at møde ham igen.

Det var forkert. Det vidste hun jo godt. Hun burde bare have dræbt ham. Ikke lege sådan. Men hun kunne ikke lade være.

"...Mer..."

Hviskede hun og lagde hovedet bagud så hun ramte hans skulder med nakken, da hun tvang sig op i halvt siddende stilling. Hun langede den ene arm bagud og fik fat om hans nakke og trak ham om muligt tættere på sig. Var det muligt at to kroppe kunne blive én? Bare for et kort øjeblik?

"Kom nu...mere..."

På en underlig måde formåede stemmen både at være kommanderende og tryglende på samme tid.

Han lod hende styre showet det var noget han nød, en kvinde der kunne tage styringen, da hun begyndte at bede om mere blev han tændt, men det var som om der var noget over hende der gjorde ham lidt nervøs for hvordan det her skulle ende

*fuck det hvis jeg dør er der sgu værre måder det kan ske på*

Han tog fat i hendes hår og kyssede hende meget inderligt, det var for lang tid siden han sidst havde gjort det, han kom til at tænke på hvordan det gik sidst han var blevet tændt sådan rigtigt fordi der havde dyret taget over.

Langt borte fra hørte Procella hvordan halvkvalte vejrtrækninger og støn undslap hende imens deres kroppe arbejdede mod og med hinanden. De var ikke meget mere end dyr når de korpulerede. Mennesker. Det var heller ikke meget mere specielt når...hvad end hun nu var, og et dyr fandt sammen.

Et frydefuldt halvskrig undslap hende da han tog fat i hendes hår og kyssede hendes sensitive hals. Hendes hud brændte. Var det mest grundet akten, faren eller heden? Hvordan ville det føles hvis kysset blev til noget andet? Ville hun nå at blive bange hvis han flåede struben op på hende i en situation som denne?

Fare og erotik var to sider af samme mønt for hende. Uanset hvor forkvaklet det var. I bund og grund var det vel en måde at tackle hvad livet havde smidt efter hende. Hendes krop skælvede af udmattelse og iver. Længtes hun efter det?

...just do it...please...

Tanken var flygtig i hendes hjerne. Hun vidste egentlig ikke selv hvad præcis ønsket var om. Klimaks eller død. Procellas ansigt fortrak sig i en næsten smertelig grimasse da den sidste barriere begyndte at bryde sammen, jo tættere på det ultimative højdepunkt hun blev drevet.

Han var ved at nå klimaks, han kunne snart ikke tage mere, han forsøgte at holde ud ved at tage hårdere fast i hende han kyssede hende ned af halsen, og så op igen på den anden side.

"Du er..."

Han kunne virkelig ikke mere snart, men han var et dyr så han blev ved til det sidste, deres kroppes klistrede sammen på grund af varmen, han fortsatte med at kysse hendes hals, han begyndte også at bide hende lidt, han forsøgte at undgå at bide hul.

Procella gispede højt og rystede over det hele. Hendes lemmer dirrede ukontrolabelt da hun mistede kontrollen over sin krop, og hun bed sig hårdt i kinden for ikke at skrige så eventuelle naboer ville blive vækket over støjen og klage.

Et sted bagerst i hendes bevidsthed var der dog en lille klokke der ringede. En lille advarsel.

"dont leave a mark..."

Gispede hun, sekundet før hun mistede grebet om verden. Hendes øjne blev åbnet med et sæt og den bløde ravfarve var pludselig skarp rovdyrgul da hun mistede grebet om sig selv og den sidste mur faldt.

Segovax nåede det punkt hvor han ikke kunne mere, det var afslutningen, han faldt tilbage helt forpustet og havde ingen energi tilbage, han ville være så let et offer lige nu.

Han begyndte at slikke sig om munden der var kommet lidt blod fra hendes hals, det smagte ham, hans øjne var fraværrende og store.

Procella var faldet fremefter på maven. Hun strakte sig langt og dovent i sengen med en tilfreds brummen og nød et kort øjeblik efterglødens summen i blodet. Så mærkede hun det. En lille sviden. Hun rullede om på ryggen og så dovent på manden. Hun kendte end ikke hans navn.

Hun førte en finger op og berørte det lille sted på halsen. Sved, spyt, en lille strime blod. Mindre end hvad en mand ville være udsat for hvis han barbarede sig. Men stadig. Han havde trukket blod. Procella blottede sine tænder.

"Jeg sagde INGEN mærker!"

Raseriet erstattede det endnu glødende begær i hendes krop. Hun rakte ud efter natbordets skuffe. Pistolen lå i øverste skuffe sammen med familiebiblen. Hvis han nu bare ville ligge stille...

Han smilede til hende, og slikkede sig igen om munden. Han så bare på hende han lå og samlede kræfter han var helt udmattet, men ville ikke sove. Han kiggede på hende med et blik der sagde og hvad så, så sagde han det "den salgs sker jo" det var ikke første gang han havde gjort det under en akt.

han tog fast i hendes arm og trak hende ned mod ham og kyssede hende igen på halsen.

Procella blev kold og stivnede et øjeblik. Et kort sekund kildrede frygten igennem hende. Det var ikke lige sådan her hun havde forestillet sig at gå ud. Det var ikke ligefrem flame of glory hvis hun fik brækket nakken på et billigt motelværelse. Fingrene blev hevet fri af skuffens hank da hun blev trukket ned over den nøgne mand og han begyndte at kysse hendes hals igen.

Okay..det nyttede ikke at lave lige på og råt her. Det ville give for meget tid til at han kunne reagere hvis hun flåede sig fri. Det ville alligevel være for underligt. Procella bøjede hovedet ud til siden og blottede halsen for ham imens hun brummede dybt i halsen. Det skarpe blik der skannede lokalet for eventuelle improviserede våben kunne han jo ikke se - hvilket hun priste sig lykkelig over.

"Hey...loverboy...hvad hedder du overhoved?"

Hviskede hun og prøvede at lyde kælen og overgivende

Han satte sig op igen, han var ikke sikker på at han ville fortælle det til hende, han var aldrig glad for at opgive sit navn til nogen.
*hvorfor vil hun pludselig vide det*
Han rømmede sig så og sagde "mit navn er vel irrelevant, du kan kalde mig hvad du vil"
han trak sig lidt væk han var begyndt at blive lidt bange nu, han ville lige til at sige det men tog sig så idet og bed sig selv i armen for at lade være.

Procella trak ansigtet en smule tilbage og så forurettet på ham

"Helt ærligt? Finde på noget? Du kunne have kaldt dig Big Bird for all I know? Hvorfor gør du et nummer ud af et navn? Har du røvet en bank eller sådan noget?"

Hun trak sig en smule tilbage og gav den som mistænksom og frygtsom kvinde. Mistænksomheden var rigtig nok. Hvorfor havde han ikke bare stukket hende en løgn?

"ingen årsag" sagde han tomt og rejste sig så op og begyndte at tage tøj på igen. han brød sig bare ikke om at fortælle sit navn til fremmede piger, bare fordi de bad om det, men alligevel af en eller anden grund fandt han sit kort frem og viste hende det, hans navn stod der på.
*du er dum din idiot*
Han havde ingen anelse om hvorfor han havde gjort det, men han kunne altid håbe at hun troede det var en løgn og at det var et falskt kort han viste hende.

Procella smilede da hun læste nævnet og vippede kortet let mellem fingrene.

"Tøj? Har du tænkt dig at gå fordi jeg spørger om dit navn? Har du virkelig røvet en bank eller sådan noget? Så er du altså den første bankrøver jeg har hørt om der har uddelt visitkort?"

Det her gik ikke helt som hun havde forestillet sig. Han virkede mere som en hjort fanget i sæt forlygter, end et farligt væsen der skulle udryddes. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle stille op med det her. Hvis han flygtede eller sloges kunne hun lade instiknter overtage, men den der nervøsitet...Det føltes næsten som om hun gjorde noget forkert....næsten...

"jeg er nød til det, jeg har noget jeg skal "ordne" hvis du forstår"
Han skyndte sig at få tøj på, og håbede ikke hun fandt ud af hvad det var han skulle, hun måtte sgu helst ikke vide at han havde tænkt sig at gå på hævntogt.
*nu skal han dø*
Han satte sig på sengekanten og fortsatte med at tage tøj på, sikrede lige hurtigt at den lille kniv stadig sat skjult under bæltet, den manglede.
"Har du taget den"
Han var sur, hans øjne glødede i en blodrus der ikke var for sjov, han blottede sine tænder og slikkede sig om munden.

Procella havde udnyttet Sego´s påklædning til at hive sin top over hovedet og trække bukserne op på plads.

"What...your butterknife? Yah...im a slut, not stupid"

Fnøs hun og kastede det lange hår tilbage overskulderen

"Spørgsmålet er hvor dum du mon er...Sego..."

Varmen fra læderbukserne fra ved at tage pippet fra hende, og kropssveden gjorde ikke ligefrem oplevelsen særlig meget mere behagelig.

"For jeg står lidt i et dilemma lige nu...du har nået du skal nå...men det har jeg også, og desværre betyder det at du bliver nød til at forblive præcis hvor du er"

Blikket det hvilede på den muskuløse mand var roligt.

...come on puppy....come out and play...

Den her leg kendte hun. Hun fumlede med en hånd bag sig ved natbordet og fik trukket skuffen halvt ud og begyndte at fumle med fingrende for at få greb om pistolen dernede.

"Så vi sgu på den igen"
Han grinede over det han var ved at værre vant til at blive udnyttet, så det gjorde ham ikke så meget mere, nogle gange fandt han det endda morsomt at blive udnyttet. Han rejste sig op, og spændte bæltet.
"Jeg er ikke dum"
Han sparkede den skuffe hun stod og rodede i, i igen. Han stillede sig ganske roligt og så på hende.
"Nå så må jeg vel klare mig uden min smørekniv"
han grinede mens han sagde det og strakte sig.

Kun en lynsnar refleks gjorde at hun fik flået hånden til sig, men pistolen skramlede lydeligt imod bagvæggen af skuffen da den blev sparket i. Procella sendte Sego et grin og hævede et anerkendende øjenbryn. Han kunne da i det mindste tænke hurtigt. Det kunne ende med at blive helt morsomt det her. Smilet blev forventningsfuldt og det var et kort glimt af begær og drilleri i de ravfarvede øjne. This game was not over yet.

"Well then come and get me boy..."

Procella sank en smule ned i hoften for at have en bredere balance. Bare fødder var ikke lige det bedste udgangspunkt, men hun havde ikke nået at trække de lange støvler op på plads. Hun måtte arbejde med hvad hun fik af kort herfra.

Han lagde mærke til hendes lave stilling, han kiggede hurtigt rund i rummet efter en flugtvej, men der var ikke andre end døren og den ville blive svær at bruge.

"I will..."

Han grinede og hendes kommentarer. Han sparkede efter hendes knæ, for at få hende til at falde.

Procella lo højt da hun lod sig falde til gulvet for at undgå sparket. samtidig udnyttede hun hans egen fremdrift og forsøgte at gribe om det sparkende bens lår, imens hun havde momentum på sin side, og trække ham ned på gulvet til sig.

Okay det var ikke en særlig ønskværdig ting at ligge og lege kluddermor, men det var fandens bedre end at han stak af, og hun stod og så dumt på en dør eller et knust vindue.

"Im really not in the mood the this!"

Gryntede hun anstrengt

Da hun greb hans ben lod han hende rive ham ned, men kastede sig lidt frem for at lande på hende.

"grib mig så er du sød"

Han grinede lidt, han vidste ikke noget bedre end en god voldsom slåskamp, han tænkte på at forvandle sig men besluttede sig for at han lige nu havde bedre muligheder som menneske i det her lille rum istedet for en meget stor ulv.

"det her skal nok blive sjovt"

Samtidigt med slog han efter hendes hals.

En lyd der var halvt et grynt og halvt et dybt støn undslap Procella da den muskuløse mand med vilje lod sin dødvægt falde ned over hende

"You...fat...bastard!"

Gispede hun og prøvede at skubbe ham af sig - hvilket i hendes stilling var omtrendt lige så effektivt som hvis hun havde prøvet at skubbe sin volvo op af bakke.

"Hør...var du egentlig blevet kastreret af din ejer?"

Spyttede hun provokerende op til ham, og lå med vilje stille og tog mod slaget, så han måske ikke ville opdage det målrettede knæ der blev hamret op mod hans aller helligste. Hendes hals brændte da slaget mod hendes hals ramte, og stødeffekten af det fik det til at snurre i hendes hoved.

..need to get him...off...

"næ..."
Han fortrak en mine en meget smertefuld en da knæet ramte, det gjorde ondt som bare satan, men heldigvis har han brugt tid på at lære og håndtere smerte. Han tog fast i hendes hoved for at banke det ned i jorden, nu når han kunne se at hun ikke havde det helt god i hovedet.

"men måske er jeg det nu"

han grinede til hende som om det overhovedet ikke var farligt det de havde gang i.

To sekunder at trække vejret i. Det var alt hvad hun fik. Måske var han rent faktisk eunuk? Næste gang måtte hun kigge bedre efter. Deres vælten rundt på gulvet fik en hamren på væggen til at ryste det billige malerier af en overnuttet killing i en blomsterkurv

"Oh honey...you are waking the neighbours"

Smiskede hun mildt bebrejdende op til ham, da han greb fat i hendes hoved med begge hænder. Det ville give hende en chance. Hurtigt krøllede hun benene op mod brystet og forsøgte at sparke Sego af sig, i bedste løft-stangs-princip

han ramte gulvet med ryggen først, han var sgu ikke lige forberedt på at hun kunne smide ham af sig sådan.

"nå jamen for min skyld er de velkomne til at blande sig"

Han smilede til hende. han rejste sig op fra gulvet og trådte nogle skridt væk fra hende, han ville gerne undgå at være for tæt på hende hele tiden, han rykkede sig lidt tættere på døren.

"så du kan sprede din smitte? Hvorfor undre det mig ikke?"

Procellas snerren var vred nu. Uden at flytte blikket fra ham, flåede hun skuffen ud igen og hev pistolen op. Hun rettede den mod ham og fyrede hurtigt et par gange. Bragende rungede i det lille værelse og gjorde hende næsten døv et øjeblik