Once upon a time...in room 449

Den første kugle missede ham, men desværre ramte den anden ham i armen. Han var sur nu adrenalinen pumpede igennem kroppen på ham, han løb lige mod hende så hurtigt han kunne og slog ud efter pistolen inden hun helt vidste hvad der foregik, på grund af bragene. Han kastede sig over hende for at slynge hende ind i muren. Han ville ikke bare stå og se på hende skyde på ham det skulle hun bøde for.

"URGH!"

Procella slog hårdt ind mod væggen og som svar blev der hamret arrigt på den anden side

"Dont Hon! Just call 911! They are crazy in there!"

Pistolen faldt skramlende på gulvet, og det var kun lige at hun fik klemt en arm ind mellem sig selv og Sego før hun blev naglet til væggen, og næsten endte med endnu en mavepuster.

what the fuck? oh crap...wrong gun...thats not silver...

Procella gispede og kæmpede for at få vejret. Segos krop var hård og ikke bare sådan et sparke rundt med. Procellas fingre på den fri arm fumlede sig vej op af hans sårede arm, og hun forsøgte at bore sin tommelfinger ned i såret og presse kuglen længere ind så han blev tvunget til at slippe hende.

"You better run dog...and run fast...."

Gispede hun med en stemme der lød en smule kværket

Da hun trykkede til hans sår blev han nød til at slippe hende det gjorde for ondt, så han rev armen til sig men tog så fast om hendes hals med den anden hånd.

"I wont run and I wont hide"

Han var lidt arrig over at hun forsøgte at sige hvad han skulle gøre, og hun skulle vel også være glad for han ville kunne løbe hurtigere end hende.

Procella vippede op på tæer for at kunne trække vejret en smule bedre. fingeren svuppede ud af det varme våde sår da Sego flyttede sin arm, men det hjalp ikke på presset på hendes lunger.

"Åh du ville bare elske at være fængslet lille bitch ikke? Ulv søger mage? Sorry, jeg vidste ikke du vendte den vej..jeg tror jeg fik det forkerte indtryk for lidt siden"

Provokerede hun, og prøvede at synke, gennem det smertelige greb om halsen. Procella fik en lys ide. En desperat ide. Hun trak vejret dybt gennem næsen. Det her ville hun kunne mærke længe efter. Hun lod Sego holde hele hendes kropsvægt i halsen - det tog alt hvad hun havde af mentalt overskud ikke at gå direkte i kvælningspanik - stemte begge fødder mod væggen og forsøgte derefter med desperationens kræfter at sende hende og Sego i en slags dobbelkast over på sengen - hvor (hvis alt gik vel efter Procellas hoved) Sego ville lande nederst.

HAn blev meget overrasket og hendes forsøg så han faldt bagover ned på sengen, med hende oven på sig.

"du skal virkelig finde noget bedre at provokere med hvis du vil provokere mig"

Han grinede da han ramte madrassen, og pustede ud lige inden hun ramte ham, han holdt stadig om hendes hals hun skulle ikke få magten over hvordan det her skulle ende.

YES

Procella stak manden under hende et ulvegrin. Nu var det bedre. Nu hvor han ikke holdt hendes vægt i hendes hals kunne hun bruge selvforsvarsslag der ville bryde hans greb om hendes hals - det kunne hun ikke når hun nærmest hang en centimeters penge over jorden.

Procella knyttede højre hånd og slog opad med underarmen for at slå Segos hånd bort fra sin hals. Imorgen ville den komme til at gøre bitterligt ondt.

"En lille hund bag tremmer? Alle dyr kan knækkes. Du kommer i bur hvis du ikke dør her"

Kvækkede hun, samtidig med at hun førte slaget igennem. Var mange minutter var der at løbe på før politiet dukkede op? Hun kunne selvfølgelig altid give den som prostitueret der var blevet tæsket af sin kunde, hvis Sego ikke lod dem komme væk i tide - ingen betjent ville tro på at hun kunne tæske en mand på hans størrelse. De undervurderede hende altid. Selvforsvar. Den havde virket før.

Gik det helt galt var det hans fingerprint på pistolen og ikke hendes. En månedlig omgang med et strygejern, sørgede effektivt for at der ikke var print at finde. Selvom det ikke var en behagelig process var det en af de små irriterende nødvendigheder.

Hans hånd blev slået bort, af hende men samtidigt med det slog han hende i hovedet med den anden hånd. Han prøve at få viklet sit ben om hende så han kunne vride den rundt.

"jamen så er det jo heldigt at mennesker også er dyr, ikke sandt?"

Han smilede skævt til hende, samtidigt med at han forsøgte at komme fri han pressede den fri hånd ind mellem dem og trykkede så ellers så hårdt han kunne på solarplexus. Han håbede det kunne få hende til at krumme sig lidt sammen.

Procella kluklo da han slog hende i ansigtet igen. Lille ven da. Der skulle mere til at tippe hendes båd.

"Didnt they tell you sweety? Im a whole new breed"

Svarede hun tilbage, vinklede hovedet kort og forsøgte så at smadre kanten af øjenbrynskammen ind i panden på Sego, for at få ham til at se sol, måne og stjerner. Det lille stunt ville nok have sendt de fleste mennesker ind i lala-land nogle gode minutter. Samtidig prøvede hun at dreje kroppen. No way at hun skulle have ham oven på sig igen. Jo hun var godt nok langt stærkere og hurtigere end et normalt mennesker, og overgik langt hen af vejen sit eget køn med flere mil, men der var altså også en grænse for hvor meget hun kunne trække. Især i stegende hede efter udmattende sex.

Langt borte fra hørtes det klassiske "ulvehyl" fra sirener der nærmede sig. Sirener. Mere end en. Procella stivnede et kort sekund og en ny slags alvorlighed blandede sig i hendes ansigt.

"Wanner get out of here - or wanner stay and explain the re-decoration of the honeymoon-suit? Dont worry...i can kill you later"

Hvæsede hun og mumlede bandende da hendes hånd gled på Segos blodfedtede hud

...come on...i really dont wanner kill cops tonight...

Det orange blik flakkede til vinduet og tilbage ned til Segos ansigt

"lyder som en god ide at flygte nu"
han smilede til hende mens han så forsøgte at komme op fra sengen, han vidste godt at han ville få svært ved at forklare hvad der var sket her.

"det har været hyggeligt"

Han grinede til hende mens han rejste sig op, og flygtede mod døre, han vidste da hvordan han kunne komme hurtigt væk herfra, og ud i skoven hvor han havde det bedst.

"For fanden da! Gider du tænke dig om?!"

Snerrede hun, rullede ud af sengen og knaldede en arm over døren før Sego kunne nå at flå den op

"Har de INTET lært dig på hvalpeskolen?! Når politiet kommer er det en pisse dårlig ide at løbe ned af en hotelgang og tage den som mowgli ud i det blå. Geeeh!"

Sveden løb hende klamt ned af ryggen, og kildrede hende mellem skulderbladende

"Hvis ikke du tænker, så går der præcis 5 minutter før dit kønne ansigt er på samtlige efterlysningsplakater i staten...gør nu noget nyttigt af dig selv - som eksempelvis at få fat i min pistol du kylede ind under sengen, hvor DINE fingeraftryk sidder på...fjols!"

Hvæsede hun lavmælt og greb ud efter den ene læderstøvle som hun trak på med en knurren. Fint - hvis han ville løbe og ikke tænke så var hun færdig med at være pædagog. Det ville vel heller ikke betyde så meget når hun alligevel skulle slå ham ihjel senere. Så slap hun i det mindste for at han blødte i hendes bil.

"du glemmer jo hvad jeg er!"

Han havde jo nogle muligheder som ikke alle havde når det kom til at flygte.

"Du ved det der med at være lykantrop har mange fordele specielt når det kommer til at flygte, så du skal ikke prøve at lære mig noget"

Han grinede mens han sparkede døren op og frovandlede sig til ulv og løb ud gennem døren han løb bare i retning af den nærmeste skov, hvor han kunne forvandle sig tilbage og finde noget at tage på.

Procella himlede med øjnene

"Perfekt. Og nu kan han ikke vise sig i Texas igen...wanted for murder...klaphat!"

Hun trak arrigt den anden støvle på

"Im too old for this goddamn shit!"

Hun kastede sig ind under sengen og fik raget pistolen til sig. Et kort øjeblik hvilede hendes blik på den lille kniv hun havde stjålet fra ham og som lå helt oppe ved hovedgærdet på sengen. Lyden af sirener fik hende på bedre tanker

"you...IDIOT! If the cops dont get you, the dessertwolfs are...dont take a dump in another dogs littertray...fuckhead!"

Snerrede hun, greb familiebiblen fra natbordet og flåede det fastspændte vindue op. Bilen stod hvor den skulle. Hun kunne gøre ham én tjeneste. Og så ville han end ikke vide det.

"Lights out..."

Hviskede hun, og sendte en kugle afsted mod transformatoren imens hun løb mod bilen. Da volvoens motor vågnede med et brøl og støvet blev hvirvlet op døde al elektricitet. Med lidt held var overvågningen på hotellet ikke båndet - hvilket betød at hvis de skulle sende efterlysninger igang på Sego, så skulle de have en tegner ud og vidner. Vidner var mennesker. Mennesker lavede fejl.

"Run doggy....and you owe me bigtime..."

Knurrede hun dybt i struben, imens hun lagde mindet om indian summer i texas bag sig, så hurtigt motoren tillod det...

*hvad fanden tror hun at jeg skylder hende noget som helst jeg har aldrig bedt hende om noget*
Han syntes det var ret morsomt hey det var jo ikke første gang han måtte forlade et sted efter et mord og der var endnu ingen der havde fundet ham igen. Han løb så hurtigt han kunne, men der var ingen skove så han løb bare ud et sted hvor der var vild natur han skulle sgu nok klare sig.