Et nyt offer - Lukket. Sasuke- Sakura

hun kunne ikke rigtig for stå hans "betrykkende " ord.. jeg er her var ikke noget hun havde hørt før og viste derfor ikke rigtig hva det skulle betyde. hvorfor sagde han nu sådan ? hva skulle det betyde? hun havde svært ved at snakke med mennesker og især nogen der prøvende at hjælpe hende.

Han kom hurtigt hen til hospitalet og stoppede foran hovedindgangen som var en stor automatisk glasdør. Han gik så ind og hen til skrænken, stadig med Sakura i armene. Han forklarede damen hvad der var sket og damen så skræmt på dem, især på ham eftersom hans øje så, så voldsomt ud. Hun gav dem en akuttid så en læge hentede dem få sekunder efter de havde slået røven i sæddet. De blev først ind til et lille hvidt lokale med en båre, og en stol og lidt grej .

sakura blev mere og mere panisk på de sidste 5 minutter havde hun set flere mennesker ind hun havde på 10 år. hun så op på lægen og frygtede det værst kunne ske. hun frygtede at hun skulle blive svigte igen. ville lægen bare lade hende lægger der og dø ? ville Sasuke forsvinde igen ? alt i hendes hoved korte rundt, i en blaning af angst og forvirring begyndte hun at skrige højt og hjerte skærrende. som et lille barn der havde miste sin mor, skriget flængede luften og til sidst var det bare en klar rungen.. tørrende gled fra hendes øjne, hun havde en kamp med sig selv. hun var væk fra sit hjem, fra alt hun havde kært, hendes få venner ville hun ikke se mere. sasuke havde fjernet hende. hun frygtede hun aldrig ville komme tilbage igen. frygten over tog hendes krop og hun rystede vildt og voldsomt.." få mig hjem " skreg hun.. denne gang var det hverken bøn eller ordre men noget der kom for hendes indre noget hun ikke selv tænkte over

Sasuke krummede sig sammen i det hun skreg, det var skingert og gav ekko i hele rummet. Men han holdte hende stadig, han havde ikke en jordisk chance for at dække sine øre. Han fik til og med propper i ørerne af hendes skrig. Han måtte skride til handling. Nu.. Han tog sig sammen og lagde hende roligt på båren, ingen pludselig bevægelser. Han lagde hende bare stille og tog hendes hånd. Han så på hende, han så hende i øjnene, for at få kontakt til hendes indre. og ikke til hendes ydre. Han så på hende med et stille og roligt blik. Første gang hvor han ikke så kold ud overfor hende. Han havde et mere kærligt blik. Et mere, følelsesladet blik. "Rolig, der sker dig intet. Jeg er lige her ved din side. Jeg beskytter dig" sagde han og holdte en kort pause "De hjælper dig, det kan jeg love.. ok? De vil kun hjælpe dig" Tilføj han så i sætningen og så på hende. Han blinkede ikke. Det gjorde han aldrig.

hun så ham i øjne men følte kun kulde, var var stoppet med at skrige men lå stadig og rystede . " jeg vil bare hjem " klunkede hun og så over på lægen.. hun så derefter tilbage på sasuke og lukkede øjne prøvede at finde ro men der var stemmer over alt.. hun kunne ikke slippe væk " skinende stjerne lys og klar, gør min nat i helvede lys og rar" sang hun blidt. det var det eneste hun kunne huske hjemme fra

Lægen begyndte at undersøge hende, han tog stofbindet af og smed det ud, han undersøgte hendes reflekser, øjne, øre og selve hovedet og lagde forbinding om det. Han konstaterede at hun havde en mild hjernerystelse og derfor ikke måtte være alene den næste uges tid. Han så over på Sasuke, og så lidt opmærksomt ud " Jeg bliver nød til at undersøge dit øje nærmere" Sagde han og bad sasuke sætte sig i stolen. Sasuke fulgte hans anvisning og satte sig ned i den lille hvide plastik stol. Lægen undersøgte ham og tvang hans øje til at åbne hvilket gjorde ubetydeligt ondt på sasuke. Han knyttede hænderne om de to armlæn der sad i hver sin side på stolen og skar tænder. Han pev svagt. Hvilken smerte. Lægen bad ham flere gange og slappe af, men det kunne han jo sagtens sige. Sasuke prøvede. Det gjorde han virkelig, og han havde normalt ellers en ret stor smertetaskel. men det her var lidt for meget.

sakura lå skræmt og så på hvordan han blev mishandlet. hun forstod ikke hva det skulle gøre godt for.. hvorfor skulle sasuke ha ondt `? " lad ham være" sagde hun med had i stemmen.. hun kunne ikke huske de menneskelige læger så hun troede mere eller mindre lgen ville gøre sasuke ondt

Lægen så ikke på Sakura, han fokuseret nemlig på at få tjekket sasukes øje. Det kunne jo være farligt. Det kunne skade ham. Han kunne blive blind. "ARHW!" Udbrød han og knep øjnene sammen igen . Det gjorde meget ondt på ham.

sakura rejste sig hurtigt op fra båren og sparkede ud efter lægen så han røg ud " lad ham være dit uhyr " råbte hun og så over på sasuke

sasuke så overrasket på hende " han ville bare hjælpe " Sagde han roligt

sakura fik hurtigt et meget bange blik og trak sin kniv " hold dig fra ham " hviskede hun og rejste sig selv, hun så koldt p ålægen og gik fare truende mod ham " i uhyr" hviskede hun.,

Lægen så forskrækket på Sakura og løb ud af døren.
Sasuke så efter lægen og greb fat i den hånd sakura holdte kniven i. "sakura rolig" Sagde han med et roligt tonefald. Han ville jo bare hjælpe Sasuke. Han ville jo intet ondt. Men det kunne hun vist ikke se.

hun havde ingen anelse om at en læge var go , hu troede fuldt og fast at lægen kun ville sasuke ondt. sasuke var den eneste der kunne få hende hjem igen så sasuke skulle være i live " jeg slår ham ihjel " knurret hun og så bestemt mod døren, rev sig løs af hans greb. hu n fnøs gik igen mod døren efter den sindsyge læge. * ringen skal røre ham. uden ham kommer jeg aldrig hjem " tænkte hun og så sig omkring. alle de mennesker alle de nye væsner det var for meget for hende. så hun satte i løb ud af hospitalet. en krig i hende kunne man sku godt sige, på den ene side ville hun vide mere og på den anden ville hun bare hjem igen * bare han ikke finder mig* tænkte hun ved sig selv og så op mod natte himlen da hun kom uden for, hun vendte sig og så på den store bygning.

Sasuke så hendes paniske træk og fulgte hende indtil hun var ude af syne. Han så lidt rundt i lokalet men fandt ingen forbinding til hans hoved så han blev nød til at gå ud med det som det var. Øjet havdet lukket sig sammen igen. Han løb ud, fokuserende rundt i håb om at kunne skimte Sakura. Hvor var hun blevet af? Han løb ud af hospitalets hoved indgang og så rundt

Sakura stod ikke langt fra dør åbningen, hun rystede og så sig fra side til side, hendes nakke op toppen af kjolen var plette med indtørret blod hun hviskede til sig selv " få mig væk, få mig væk " hun så op mod himlen og lød sig glide med vinden * den må føre mig hjem * tænkte hun i håb om at berolige sig selv

Sasuke kunne ingen steder skimte den kønne unge halvelver. Han så rundt, og gik hastigt lidt væk fra hospitalet i håb om at finde hende forvirret. Måske havde hun fundet hjem?

hun kunne fornæme sasuke. hun viste ik hvor han var og følte sig bare panisk . hvor var han ? ville han dræbe hende nu ? en ting var sikkert før hun var hjemme igen var hun ikke tryg. alt var så uvirkeligt for hende.

Sasuke gik over parkerings pladsen og fik øje på en skikkelse bevæge sig i paniske og opmærksommetræk. Han løb op til denne person som viste sig at være Sakura. Han stoppede op foran hende, han rørte hende ikke. Han vidste det kunne resultere i at hun ville blive endnu mere panisk.
"Sakura, hvorfor stak du af?" Hans tonefald, faldt i et lidt bekymret og forpustet stemme.

" hjem hjem " mumlede hun og så over på sasuke " få mig hjem " hun så skramt på gaden. hun gik en gang rundt om sig selv for at finde skoven.. hendes hjerte bankede hårde og hårde. " hj.. hj" hendes stemme blev svager og svager og mere forpuste

"du skal bare slappe af. Du har hjernerystelse du må slappe af" Sasuke forsikrede hende om at det ville blive værre med hendes hoved hvis hun ikke tog den med ro, han ville jo bare hjælpe. Og at hun rendte rundt og prøvede at komme hjem , fra et sted hun ikke kendte, gik jo ikke ind under kategorien At slappe af

efter få sekunder begyndte hun at hyberventilere.. hendes øjne flakkede svagt, hun så over på sasuke.. " hjem nu " hun gik igen forvirret om sig selv.. vinden tog til og hun begyndte at ryste

"sakura du må slappe af. " Han virkede lidt opmærksom og bekymret, han var klar til at gribe hende, som var hun ved at vælte hele tiden. han blinkede ikke, det gjorde han aldrig. Kun hvis han skulle lave et bestemt udtryk. Han havde sine arme let løftet fra kroppen, klar til aktion.
"sakura, vi tager hjem til mig. Du kan ikke blive derude en hel uge med sådan et hoved" Tilføj han.

" jov jeg kan " prodesteret hun, hun var opsat på at komme hjem .. hendes øjne blev tunge og hun kunne ikke længere føle kulde, i et kort sekundt opfattede hun intet, hendes saner og resten af hende slog fra, hun faldt bag over og lande i sasuke varme arme, hendes lange hår hang ned fra hans arme samt hendes hoved, hun ligende rent ud sagt en klude dukke

Sasuke reagerede og rettede armene i en perfekt situation så hun ikke ville slå sig ved at lande i hans kolde blege armen. Han løftede hende op i brudestilling og så på hende* Hun er bare besvimet, det er intet skadeligt.* Tænkte han og halv luntede mod sin lejlighed i Deepshell.

hendes hår svævede i vinden, en tørre faldt for hende højre øje og gled lige så stille ned, hendes krop var varm, varm som et hjerte.
hun følte intet selv hun var for langt væk. hendes korte ben vippede stille frem og tilbage i takt med sasukes skridt .. hendes hoved støttede mod hans brystkasse. hendes arme hang langs kroppen, hånden mod sasuke var lagt på maven mens den anden hang ned og dinglede