hiding in a hollow tree...come find me...

Han rejste sig roligt op og gik ud af kirken, den unge af kvinderne kiggede efter ham.
men kiggede så tilbage med et tænkende blik.

//out eller hva'?Oo//

kiyoko så efter ham og undrede sig over hans handlinger og overvejede at gå med ham. var han bare gået uden videre?

///NEJ IKKE out//


Den unge ad kvinderne rejste sig nu og fuldte efter ham.
Hun gik med skrid som var hun forhekset eller noget derefter,.

//okay^^//


yoko fulgte den unge kvinde med øjnene og tøvede så lidt, men rejste sig.
de to andre mennesker så lidt efter hende da hun gik efter kvinden og demetri. hun var nysgerrig...

Den unge piges hjerte slog ikke mere det kunen høres hvis man var vampyr, blod var kommet på kirkevæggen og Demetri ja han var ikke at se lige nu.
Pigen lå livløs på gulvet, og blod kom alle steder fra, hun havde nok kun været alene med Demetri i 3 minutter, og alt det her var sket på ca. 2.

//øhm..dit indlæg forvirre mig...de to andre mennesker er stadig derinde og hva med kiyoko? har hun bare stået og set det hele?...//

//Det gået så skærk at hun ikke har kunnet nået at skrige og Dig.-..ja du ser jo bare den døde krop...//

kiyoko betragtede de blodtilsølede vægge og årsagen til blodet der lå livløst på gulvet.
synet mindede hende om dengang for 4 år siden og demetri huskede hende også stærkt på en bestemt person. apropo demetri så kunne hun ikke se ham lige nu, selvom hun undersøgte hver et hjørne af kirken med øjnene, men det kunne jo være han havde en usynlighedsevne?

Demetri stod pluselig i dørkarmmen, "Et smukt syn" han kiggede på liget men så på K igen, han havde blod ned af hagen, men han havde skam ikke tænkt sig at fjerne det.

hun fik et mindre chok da demetri pludselig var da, men hun stirrede bare uforstående på ham "hmm...det kan diskuteres.."
kiyoko så ham lige i øjnene og kunne ikke forstå hvordan han kunne synes at dette var 'smukt'...

Han løftede det ene øjenbryn men gjorder ikke mere ved det.

hun gik tættere på ham.
"hvad? havde du da forventet at jeg ville synes om det?" spurgte hun stille...

"Enden ville du syns det var smukt ellers ville du syns det var krotæskt" han flyttede sig fra dørkammen så han stod lige op.

hun strøj en tot hår om bag øret og så ham i øjnene "der er for meget i min fortid der skriger på at det er grotesk.."

Han trak på skuldernde, "sådan er det når man er født menneske-"

"hmm...nej det er bare et ubehageligt billede der dukker op i mit hovede når jeg drikker eller ser blod" hun lagde hovedet på skrå og håbede bare på at han ville forstå det

Han trak på skuldernde, "Jeg ved ikke rigtig hvordan du kan føle det" han så ret ligegyldig ud i sit ansigt, "Når maner født som vampyr er man hvist ret så ligeglad, den stærkeste overlever" Han stod lidt og gik så fordi hende ud på kirkegården.

hun fulgte ham ud på kirkegården og trak vejret dybt ind før hun svarede ham "hvordan er det at være født som vampyr?" spurgte hun nysgerrigt og nåede op ved siden af ham.

Han gritne, "Hvordan har du tænkt dig at jeg skulle forklare det?"

hun grinte stille for sig selv "det ved jeg faktisk ikke..."

"Lige præcis" sagde han og skævede hen til hende-

hun nikkede og smilte til ham. hun vidste ikke at man kunne være født som vampyr, kun at man kunne blive bidt.

Han begyndte stille at gå igen.

hun gik stadig med ham, men overvejede om hun skulle gå for det kunne jo være, at han ville være alene.
"hvor er du på vej hen?" spurgte hun stille og så på gravstederne. død, død, død og atter død...

"Kirkegården"sagde han med en dyster stemme.