En dag i parken // Markus//

Blake sidder under et træ og nyder solen. Klokken er nok lidt over 12 og solen står højt. Der er mange folk i parken idag.

markus er ude og gå i parken, han kigger rundt på træerne og de andre folk. det er en dejlig dag at være ude. han får øje på en flot, ung fyr der sidder under et træ i solen. han smiler skævt, så pæn er der vist ikke mange mennesker der er, mon ikke ... ? han lister sig stille over mod ham, og prøver at stille sig så vinden blæser mod ham.

Blake ligger med lukket øjnene, han ligger og har en underlig fornærmelse at der er nogle der holder øje med ham.

markus lister så tæt på han kan, og tager en dyb indånding gennem næsen. bestemt ikke menneske, sikkert elver. han listede sig helt tæt på, og prøvede at se, om han kunne se ørene.

Blake åbner øjnene og kigger overraskende på Markus. "undskyld mig" siger han

markus lægger hovedet på skrå og prøver at kigge på Blakes ører, "hej" siger han fraværende.

" hej" siger Blake og kigger undersøgende på Markus. "vil du?" siger han

markus træder et skridt tilbage og smiler til ham "bare sige hej" han snuser til luften, jo det var ret sikkert en elver ... eller et meget pænt mennesker, som lugtede af skov. "kommer du tit her?" spørger han med et skævt smil.

"jeg kan ikke rigtig se hvad det kommer dig ved" siger Blake " men jeg vil godt svarer på dit spørgsmål, ja jeg kommer her tit" han kigger meget undersøgende på Markus. *hvad er han for en underlig en* tænker Blake

Markus sendte ham et smil "er det derfor du lugter sådan af skov eller tro du det ligger i generne?" spurgte han nysgerrigt

"hvad?" siger Blake og lutter til hans bluse. "jeg lutter da ikke"

markus snuste ind igen, "jo helt bestemt af skov ... jeg tror måske det ligger til ..." så stoppede han og så vurderende på ham, han blev nødt ti at være helt sikker, før han sagde mere ...

Blake kigger meget opmærksomt på Markus "jeg tro du er det hunde menneske" siger han og blinker til Markus

markus ler lidt, "det er rigtigt ... tager jeg helt fejl, hvis jeg siger at du er et skov menneske?"

"nej det hør du ikke" siger Blake "kunne du virket luttet hvad jeg er?"

"det var lidt svært at være sikker; men du lugnede ikke et menneske og i har en lugt af skov om jer ... eller i hvert fald noget i den stil" han siler til ham; det er nemmest med andre som mig selv, eller typer jeg tit møder"

"okay, så er der mange hunde typer her??" siger Blake "eller hvor stor er din flok på"

"hm ... vi er vel en 15 stykker" sagde han med et smil, "og jeg har mødt mindst to der ikke var en del af min flok"

"wow mangen varu....." siger Blake "jeg mener mangen hundmennesker"

markus lo igen "det er også en stor by. hvad med jer, hvor mange er der af jer?" spurgte han nysgerrigt.

"nogle pr. stykker" siger Blake "jeg snakker ikke rigtigt med dem"

så overraskede på ham "hvorfor ikke?"

"de er ikke lige mig" siger Blake "jeg er mere en enspænder"

Markus nikker "tja ... sådan kan man vel også have det"

"ja, men det er ikke lige dig, for nemer jeg." siger Blake