en skade kommer aldrig alene- Ariel

S: hospitaket
V: irl.
T: irl
O: en masse sårede mennesker..

Rockey sad og tænkte på en masse imens hun ventede på at kunne komme ind o se om der var sket noget med hendes hånd.. hun var landt forkert på den på en tidspunkt og troede det var gået væk, men det var det ikke kunne hun mærke hun tænkte sig om og vidte ikke hvad hun skulle gøre.... hun kunne godt bruge sin kærestes trøsten nu men han var der ikke

Ariel kom ind på hospitalet, og satte sig inde i venteværelset. Hun så en anden pige også sad derinde, hun havde smukt sort hår med blå striber i. Hun var køn, *gad vide hvad hun laver her* tænkte hun stille. HUn så sig omkring, lægerne og sygeplejeskerne gik frem og tilbage hele tiden. Det kunne være rart hvis bare tiden stod stille, intet stress og jag bare stilhed. hun så igen på den anden pige, "Må jeg spørge hvad du laver her?" spurgte hun venligt. HUn elskede at snakke med andre menneske, det var altid hyggeligt...

rockey tog forbindingen fra sin hånd... det blødte en del... ''jeg har bare været ude for et uheld'' sagde hun med et smil på sine læber...

Hun så på hendes hånd, "av det ser ud som om det har gjort virkelig ondt" sagde hun, HUn rynkede lidt på næsen da hun ikke var så vild med at se på blod. "Har du ventet længe?" spurgte hun og smilede.

hun så på hende... ''to-tre timer ca'' sagde hun med et smil på sine læber... hun så på hende og tænkte på sine forældre... og på ham den dejlige kind han skulle bare ikke vide noget om hun var kommet noget til...

Hun sukkede, "jeg hader at vente" sagde hun stille. Hun overvejede om hun bare skulle gå igen, hun gad ikke vente så længe. "Har du nogen bekendte som kommer?" spurgte hun og smilede venligt til den fremmede pige. hun kendte ikke engang hendes navn, " oh nå ja må jeg spørge om dit navn?" spurgte hun og grinte lidt af sig selv, da hun fuldsændig havde glemt det.

hun smilede for sig selv mned et smil... ''nej ingen min kæreste kin kan jeg ikke få fat i'' sagde hun stille med et smil på sine læber... ''mit navn er rockey blue, dig?'' sagde hun med et smil på sine læber...

HUn smilede, "det var da trist " sagde hun. "Mit navn er Ariel.... hedder du Rockey Blue til fornavn eller er Blue dit efternavn?" spurgte hun og smilede venligt. Det kunne da være sødt hvis hun hed det hele til fornavn, men det var ikke normalt hvis hun gjorde. Tiden sneglede sig afsted, med den fart ville hun ikke nå noget.

hun smilede sødt.. ''nej nej... mit fornavn er rockey og mit efternavn er blue'' sagde hun med et smil på sine læber... endelig blev hun kaldt ind og smilede sødt.

HUn så på hende, "Nå men vi ses måske" sagde hun og smilede. "jeg håber din hånd hurtigt får det bedre" smilede hun. Hun måtte vel så bare vente lang tid endnu, det kedelige var at hun ikke havde nogen at snakke med nu.

hun kom tilbage og så på hende og smielde.. ''vil du med hjem'' spurte hun stille med et smil på sine læber...

Hun så op på hende, "øh ja det vil jeg da gerne " svarede hun og rejste sig. "Hvor bor du?" spurgte hun nysgerrigt. Hun så på Rockey, og misundte hendes smukke udseende.

hun smilede... ''jeg bor rigtig i et stort palæ, men er for det meste sammen med min kæreste kin'' sagde hun med et smil på sine læber.

Hun smilede, "hmm det lyder hyggeligt nok det med at du bor hos din kæreste, men bliver det ikke ensomt i et stort palæ uden nogen andre?" spurgte hun stille. Hun så på den mørkhåret pige og overvejede, om det ikke var trist at bo alene på sådan et sted.

hun så på ham med et smil på sine læber.... ''du må gerne bo der hvis du vil... men ja'' sagde hun med et smil på de mennesker der gik...

HUn så overrakset på hende, "øh det er sødt af dig men jeg har et sted at bo" svarede hun forsigtigt og rødmede. Hun var ikke ligefrem vant til at folk hun næsten ikke kendte, inviterede hende til at bo hos dem. "Ikke for at være uhøflig" skyndte hun sig at sige.

hun så på hende med et smil på sine læber... ''det okay'' sagde hun stille og så på hende....

Hun smilede undskyldende, "tak " svarede hun stille. "Nå skal vi se at komme hjem til dig eller er jeg uinviteret nu?" spurgte hun usikkkert

hun grinede en smule... ''du er da velkommen'' sagde hun med et smil og begyndte at gå hjem til sig selv...

HUn smilede lettet, "Tak" svarede hun. Hun gik stille med hende hjem og smilte som et lille barn der lige havde fået noget slik..

hun grinede lidt og de kom hjem til hende store palæ hun smilede bare og låste døren op og gik ind.. ''følg dig endelig hjemme'' sagde hun med et smil.

Hun stirrede på det store palæ, *wow det er vildt at bo her når hun er så ung*. Hun gik med indenfor, "tak det vil jeg da prøve" svarede hun tvivlende. HUn var overhovedet ikke vant til sådan et stort hjem. "hvordan har du råd til at bo her, undskyld jeg spørg"

rockey grinede og så på hende... ''tja min far købte det da jeg var lille og jeg har arvet det''s agde hun med et smil på sine læber...

Hun så på hende, "øhm okay betaler han så bare for det hver månede?" spurgte hun. Hun havde det lidt dårligt med at være så nysgerrig de kendte jo ikke hinanden, men Rockey så ud til at tage det fint nok. ROckey virkede som en glad pige..

hun så på hende og sukkede... ''min far har ikke snakket til mig de sidste 17 år'' sagde hun og så væk....