Myte eller Sanhed? //Ariel//

D: fredag
T: kl12 den 27juni
S: Dreins Mountain
O: klipper
V: Høj sol

påklædning: se profil billede (jakken er lynet)

Det var en dejlig dag. Solen skindede, fuglene sang og der var ikke en sky at se på himmelen.
Kin var klatret op på bjerget hvor folk sagde man kunne se engler.
Men var det værd at tro på?
Han havde godt nok hørt om disse væsener men aldrig set dem.
Når men nu var han altså kommet derop.
Ingen engle i syne!
*Argh kom on!* råbte han i sine tanker.
*Nu er jeg endelig kommet herop og så er der ingen engler!?* tænkte han irriteret.
Han satte sig på bjerg kanten og kikkede ud over øen.

Ariel så ned på ham og smilede en smule. Hun fløj ned til ham og landede stille lidt fra ham, "ingen grund til at være irretabel" lo hun bag ham. Hun så på ham og ventede spædt på at se hans ansigt.
"hvorfor vil du gerne møde en engel?" spurgte hun nysgerrig og tog sine vinger ind, så han ikke kunne se dem. han gik lidt tættere på ham og satte sig ned.

Kin blev næsten forskrækket da han hørte et grin og han kikkede sig hurtigt over skulderen.
Men det var bare en eller anden pige.
"Jo ser du de fascinere mig" sagde han kort.
"Altså som dusørjæger så ved jeg de findes. Men jeg har kun set dem døde/udstoppet på dusørjægernes trofæ hylde..." han holdte en kort pause.
"Men jeg vil gerne se en levende én. Altså ikke for at dræbe den men for at betragte den og være i selvskab med den... Forstår du?" sagde han og så på hende.

Ariel nikkede, "jeg forstår dig,,, men hvorfor fascinere de dig? " spurgte hun nysgerrigt og så på ham.
Hun smilede sødt til ham, og nød udsigten. "er det første gang du er heroppe?" spurgte hun ham, og lænede sig lidt tilbage.
Hun var nysgerrig efter at vide mere om ham, og hvorfor han så gerne ville se en engel.

Kin kikkede på hende.
"Altså grundet til at de fascinere er at de altid undgår mennesker og gerne vil holdes som myte..." han holdte en kort pause og kikkede ud over øen.
"Og ja det er første gang jeg er her oppe... Hvorfor spørger du?" sagde han til sidst.

Ariel smilede, "ja det gør de vel" hun tænkte lidt over det. "Måske synes de bare ikke at det er vigtigt at være sammen med andre" sagde hun stille og kiggede ud over.
Hun så på ham, "fordi jeg synes ikke jeg har set dig heroppe før, også er jeg nok også lidt nysgerrig" smilede hun og grinede lidt.
"har du noget imod jeg spørge?" spurgte hun forsigtigt.

Kin så lidt mærkeligt på hende.
"Tror du virkelig?" spurgte han.
"jeg har ikke noget mod at du spørger jeg vil bare vide det. Hvordan er du nysgerrig?" spurgte han og smilte.

Ariel trak på skuldrene, "måske hvem ved" hun så åndsfraværende op mod himlen. Hun rettede sin opmærksomhed mod ham igen, og smilede. "i det hele taget det er sjælendt man ser nye mennesker heroppe" svarede hun. Hun så på ham og kneb øjnene en smúle sammen.
"er det virkelig så vigtigt for dig at møde en engel?" spurgte huin stille.

Kin så stille på hende.
"Ja... Jeg kan ikke forklare det men det er bare noget jeg vil..." sagde han stille.
Han kikkede ud over øen igen.
"Og desuden så ved man det ikke med sikkerhed hvis man ikke har set det" afsluttede han

Ariel smilede og så på ham, "du har fat i noget " svarede hun ham.
"hvad ville du sige til hvis du havde mødt en engel unden at vide det?" spurgte hun nysgerrigt og så spændt på ham. Hun ventede lidt spændt på hans svar, for han kunne jo være ude på noget som hun ikke vidste...

Kin kikkede på hinde forundret.
"Hvis jeg havde mødt en engel uden at vide det så ville jeg blive overrasket... Og nok lidt irriteret over at den ikke viste sig i første omgang... Men det vil ikke være slemt..." han holdte endnu en kort pause.
"Nej hvis det endelig skete så ville jeg nok blive glad hvis jeg fandt ud af det for så havde jeg jo mødt en" sagde han og smilede.

Hun smilede, "det lyder ikke slemt men hvorfor skulle de stole på dig?" spurgte hun en smule i drilleri. "jeg mener du kunne jo bare lyve og sige at du ikke ville dræbe dem. Men så når de vidste sig ... ja" sagde hun stille og nød udsigten. Det var sjældent hun snakkede med andre, end de andre engle. Men hun nød faktisk at snakke med ham, hvilket hun var meget overrasket over.

Kin så igen på hende.
"Jo ser du jeg er stærkt troende både i bibelsk forstand og myter. Og jeg har aldrig hørt eller læst om en engel der gjorde uskyldige fortræd så hvorfor skulle jeg angribe dem?" forklarede han.
"Desuden er den eneste engel der nogen sinde har gjort noget ondt Lucifer (satan) og ham tror jeg ikke lige jeg støder på?" sagde han lidt flabet og smilede til englen.

Hun smilede fraværende, "nej det har jeg heller ikke " svarede hun ham stille. "det ved jeg ikke nogle gør det jo bare for sjovs skyld... måske for at se om de kan gøre en engel vred" sagde hun stille og så på ham. hun grinede lidt, "forhåbenlig ikke. Jeg håber han stadig er spærret inde lidt endnu" hviskede hun stille og tænkte på Lucifer. Han fortjente vel sin straf, på en eller anden måde.

Kin vendte sig om så han nu sad i skrædderstilling med hovedet rettet mod hende.
"Det kunne jeg aldrig finde på" sagde han og smilede.
"Jeg syndes du spørger så meget om min tro på engle? Hvorfor?" spurgte han og smilede.

Hun smilede til ham, "det ved jeg ikke jeg er vel bare nysgerrig " svarede hun . HUn satte sig også i skrædderstilling, så hun kunne se direkte på ham. "jeg kan da godt stoppe hvis det er ubehageligt at jeg spørger" sagde hun og smilede. "skal jeg stoppe?" spurgte hun ham og så på ham.

Kin kikkede på hende og tænkte hans spørgsmål igennem.
"Nej det skal du ikke" sagde han og smilede.
"Men hvorfor er du så nysgerrig?" spurgte han.

Hun smilede sødt, "jeg kan godt lide at snakke med andre folk det er hyggeligt" svarede hun. "Og jeg regner ikke med du har nogle spørgsmål til mig medmindre jeg er en engel. så derfor spørg jeg dig" smilede hun.
Hun tog en pind, og begyndte at tegne engle vinger på jorden. "okay jeg er måske ikke den bedste til at tegne" sagde hun og smilede.

Kin så forstående på hende.
"Okay det kan jeg forstå" sagde han og smilede
"Og jeg må nok give dig ret i at du ikke kan tegne" sagde han og grinte lidt
"Men siden du nu nævner det så har jeg et spørgsmål til dig... Er du en engel?" spurgte han og tegnede en ordenlig engel med sin finger.

Hun så op på ham, "hvorfor spørg du om det?" spurgte hun stille. Hun så ned på hans engel, og vred nervøst sine hænder bag ryggen. "hvorfor tror du at jeg er en engel?" spurgte hun og så på ham, mens hun bed sig i læben.

"Fordi jeg tror at du lyver... Og lige der afslørede du dig selv" han prøvede at se hende i øjnene men hun undlod det.
"Du er en engel... Indrøm det nu bare" sagde han og smilede.

Hun så ned, "jeg lyver ikke jeg sagde bare ikke sandheden" svarede hun og rejste sig op. "nå så nu ved du det hvad så nu?" spurgte hun og så ned på ham. "Er du tilfreds med at du har mødt en engel?" spurgte hun og så væk fra ham.

Kin rejste sig op og gik hen til hende.
"Nej jeg er ikke tilfreds for du er jo ved at gå væk fra mig" sagde han og gik ind foran hende.
"Nu da jeg kender dit sande jeg må jeg så ikke se dine vinger?" spurgt han nysgerrigt og så på hendes skuldre

Hun skulede til ham, "jo det må du vel gerne " sagde hun og tog en dyb indånding. Hun bed sig hårdt i læben, da hendes vinger langsomt foldede sig ud. Hun så på ham og smilede lidt, "Nå hvad synes du så?" spurgte hun og lavede nogle små vingetag uden at lette.

Kin så fornøjet på dem.
"De er da fine" sagde han og lod sin hånd glide ned af dem for at mærke dem.
Han smilede.
"Hvorfor må i egentlig ikke vise jer for menneskeheden?" spurgte han så og så hende i øjnene.