Mørket er faldet på ~ Emilia

Endeligt mørket var faldet på, folk var gået til ro, undtagen nattens børn og de få dumme mennesker de begav sig ud i mørket, dog var det vel tidligt aften, Det var det ifølge en person, En højt gaben lød oppe fra en af de skibe der lå til kajs styre mast. "livet stinker... Vent noget dufter" Mumlede pigen imens hun rejste sig op og hoppede yndefuldt ned på kajen ved siden af båden og sniffede til vinden der slog imod hendes ansigt. Hmm duften af blod. suk. et smil gled over hendes rosalæber og blottede de skindende hvide samt skarpe tænder. søgende så hun rundt og lod sit blink hvile på den fyr hun havde opdaget, og smilede ved sig selv. hun elskede mænd som hun elskede kvinder, men mænd var bedst de skreg lidt mindre end piger. Dog var hun ikke sulten denne nat da hun næsten lige havde fået sluppet sin tørst perfekt. hun gad ikke svine sin hvide strik trøje til bare for at få lidt blod fra en mand, hun vente atter blikket imod vinden og sukkede i fryd da en kold vind slog imod hendes ansigt, hun tog en dyb indånding, og fik vente så blikket imod drengen igen, hun var iført en hvid striktrøje og et par bikini trusser. kulden bed ikke på hende, så hun behøvede ikke så meget tøj desuden gik mange mennesker også udenfor i alt for lidt kold især hvis det var små sårbare piger der ikke havde noget sted at gå hen. hun gjorde sit bedste for at se lille og uskyldig ud hvilket lykkedes hende ganske godt da hun havde brugt mange år på denne lille facade hun satte op når hun mødte nogle, stille gav hun sig til at gå hen lang kanten. imens hun så ned i jorden og snøftede kort, imens hun bare stille og en smule tøvende gik hen lang kanten, og lod som om hun slet ikke havde set fyren. Alt i alt lignede hun en pige på de 17 år som lige var blevet smidt ud hjemme fra, da hendes blonde hår hang forpjusket omkring hendes ansigt, og skjulte de brune øjne...

//Det da ikke så slemt.. ^^

Et lille smil gled frem på hendes læber, men han ville ikke kunne se det da hendes hår dækkede for udsynet til hendes læber, så hun sprang bare forskrækket tilbage, og endte med at falde over sine egne ben og endte derfor på måsen imod den kolde jord som ikke gjorde hende spor, hun slog dog med det samme begge sine arme op foran sit ansigt som om han ville slå hende, hendes ben trak hun også op imod sig for mest at beskytte sig selv, så hvinede hun forskrækket, og med angst i stemmen "De må ikke slå mig!" Hun vente med det samme kinden til ham og trak sine ben helt op til hagen og gemte sit hovede i hænderne, og lavede små falske snøft lyde som om hun grad, dog kunne hun ikke græde da hun ikke besad evnen til det. det var vel et minus ved at være hendes slags, men han lignede ikke en der kendte til hendes art så dette kunne blive bedre.. Et hulk slap over hendes læbe imens hun sad i denne smertefulle stilling, og gjorde sit bedste for at gemme sig bag sine hænder, dog kunne hun ikke lade vær med at smug kigge på ham igennem sine fingre, ganske køn, ikke hendes type men pyt, alt hvad der trak vejret kunne leges med. hun smilede for sig selv, og hulkede så atter engang, og rystede slemt, da hun skulle ligne en der ikke kunne holde varmen, gud hvor var hun glad for at være så gammel så hendes skuespil sad lige i øjet,

//OKay, ^^ sov godt. :D