Detskulle jo ske før eller siden? - Marilynn

Dag: irl
Tid: 20:37
Vejr: Koldt og blæsende små regner
Sted: Hospitals gangen
Omgivelser: lidt folk hist og her


Det var nok lidt ironisk. Han vidste jo godt det ville ske på et tidspunkt for ham. En dreng kom ud fra skadestuen. Hans hår var pjusket og strittede lidt ud til alle sidder, men gemte meget praktisk hans spidseøre. Han havde fået en lidt dyb flænge lige over hoften efter at være væltet. og sådan lidt forskelligt. Lægerne havde fået lappet ham godt sammen igen, men det gjorde stadig ondt. han mumlede lidt for sig selv imens han roligt fortsatte ned af den lange gang. Han vidste godt at han ville komme ud for uheld i ny og næ, alt andet virkede for underligt? Han så kort rundt imens han roligt lyttede til hvad der skete hist og her ned af gangene. Han kunne ikke lade hver det hele var bare for spændende. Han opmærksomhed blev dog skarp da han var kommettil en gang der føltes utrolig kold? Han begyndte at snuse lidt rundt imens han prøvede at finde kilden til kulden? Det lykkedes ham ikke.
De sidste dage havde været rimelig kaotiske for ham, han havde ikke rigtigt noget ide om hvad han skulle gøre af sig selv, mest fordi han ikke kunne finde nogle steder at overnatte og at det efterhånden var blevet for koldt udenfor til han kunne sove i skovene hvor han ellers ikke ville have nogle problemer. Han blev kort varigt over vældet af en masse bekymringer som sikkert ikke var nødvendige overhovedet. Det var selvfølgelig ikke til at sige om de var eller ej.
Stef var gået i stå midt ude på en gang imens han vare så lidt halv forvirret rundt da han ikke kunne finde ud af hvor han var henne. Den gule streg på gulvet som han ellers havde fulgt for at komme ud var der ikke længere?

Regn betød våde veje. Og våde veje betød lettere ulykker på vejen. Men nu tid dags var folk jo også ved at være mere forsigtige og der var kommet skridsikre dæk. Så nu var de markant blevet formindsket. Men det var vel blot en ubrugelig information. Aviser var ubrugelige. Sådan var det i hvert for Marilynn. Eller det var en ting hun bildte sig selv ind. For ellers ville hun ikke blive ved med at sidde og lade sit blik glide over de tynde sider. Hun smækkede avisen sammen som om hun sad med en bog med et fast omslag. Blev skuffet over den svage lyd. Som havde hun lige krøllet papir sammen. Hun foldede den sammen og smed den ellers fra sig på stolen ved siden af sig. Der var ingen omkring hende. Disse gange blev aldrig rigtig brugt. En gang i mellem kunne en sygeplejeske komme forbi for at kigge til de få patienter der var blevet lagt i kunstig koma her fordi der ikke var plads andre steder. Tanken om de gamle mennesker der lå med deres ansigt i folder og bare sov en kunstig søvn fordi de ikke ville dø. En fnys forlod hende inden hun i en elegant bevægelse kom op at stå. Hun så ned af sig selv. Den store ternede skjorte var kun blevet knappet et sted så den sorte bluse kunne ses inden under.
Marilynn rettede sig så ordentligt op. Syntes at fange en fært. Blod. Også selv om at det nok var den eneste duft hun fandt her på hospitalet. Det var egentligt tit hun fik disse flip med at få en bestemt retning at gå efter. Som bestemte hendes underbevidsthed hvem hun skulle gå efter. Et suk svømmede over hendes blege fyldige læber hvor efter hun slog kort med hovedet for at få det lange ravnesorte hår lidt væk fra sine øjne så det ikke generede mere. Så kom hun ellers op i gang. Bevægede sig roligt og virkede ikke til at skynde sig det mindste. Forsatte mens hun fik sat sine tommefingre ned i de mørke buksers forlommer. Hendes blik var nu rettet ned ad men idet hun drejede om et hjørne så hun op og hun så med det samme direkte mod denne person der stod længere nede ad gangen. Stoppede ikke op. ”Kan musen ikke finde ud af labyrinten?” lød hendes stemme så idet hun passerede ham. Men havde der slået sit blik ned på sine fødder igen.

Stef hørte en persons tilværelse imens han så lidt imod det sted hvor trinene kom fra. Han smilede roligt imens han bare ventede på at se om det var en læge der kom, eller en anden der arbejde der. Stef blev dog lettere overrasket da det var en ung pige der kom gående. Hun virkede lettere gnaven i det? Det skulle dog ikke forhindre ham i stadig at beholde sig glade humør som efterhånden altid var glad?... Han så lidt efter pigen idet hun passerede ham. Han hørte godt hendes lille kommentar, men gjorde intet ud af det. "Lidt faret vild kan man vel godt sige"sagde han stille, og så efter hende inden han besluttede sig for at følge efter pigen. han så intet galt i at følge efter hende. Det kunne jo være at hun kunne finde ud? Det ville jo været godt.? "Hvad skal du her?"spurgte han roligt imens han roligt kom op på siden af hende.
Stef var ret sikker på hun sikke ville være glad for at han havde valgt at blive i hendes selskab, men han ville ikke gå før hun selv bad om det. Han rodede sig kort lidt i håret så hans spidse øre igen blev dækket helt til.

///sorry det blev kort men har ikke så meget krea for tiden////

Huh? Marilynn kunne ikke andet end at blive lidt overrasket over denne person der så pludselig syntes at følge efter hende. Havde bare drejet om og pillede efter hende som en..ja mus der ledte efter ost. Hun valgte dog at ignorer ham og gik blot videre med sine rolige skridt. Begravede hele sine hænder ned i sine bukselommer og lod et suk forlade hendes strube. Lidt efter lidt begyndte dette at blive lidt irriterende. Hun kunne nærmest mærke hvordan at hans smil bare satte sig fast på ryggen af hende. Og hvordan hans blik målrettet var mod hende. Hun kunne mærke hvordan at hendes smp hår i nakken rejste sig af den frustration hun holdt ind i sig selv for ikke at komme med endnu en spydig kommentar eller ende med at gøre noget dumt. Og pludselig hørte hun han stemme igen hvorefter han stod der helt oppe ved siden af hende. Skulle hun have gået hurtigere. Roligt drejede hun sit hoved og valgte så at se kort på ham inden at hun igen så ligefrem for sig. ”Hvad jeg skulle her..” lød hendes stemme igen mens hun blot forsatte med at gå i samme tempo som før. ”Men..” Igen så hun mod ham og lod de mørke øjne hvile lidt mod hans ansigt. Duften var sikker. Elver. Den friske duft som kunne minde om naturen hang jo tæt omkring ham. ”..hvad tror du jeg skulle her?? ” Hun havde ikke nogen skrammer mod sin krop. Eller jo. Et næsten udtydeligt og tyndt ar sad omkring hendes hals som havde en halskæde spidet sig ind igennem hendes blege hud. De samme ar om hendes håndled var dækket af hendes lange ærmer. Hun sendte ham spørgende blikke og ventede tålmodigt. Hendes ansigt havde ikke særlig mange følelser. Blot kølig og ligegyldighed. Men samtidig var der også denne fredelige følelse over det. Med de dybe øjne.

//Det er helt okay. :'3 Du er tilgivet.//