Its not what you think { Azuriel

Tid # Midnat 24 December.
Vejr # Langsomt begynder sneen at dale udenfor.
Sted # Hjemme ved Azuriel og Paisley.
Omgivelser # Ingen i nærheden af en.
Beklædning # Undertøj i blodrødt med sorte blonde kanter og silke stof.



Paisley var tidligere kommet hjem end Azuriel. Hun havde nået en af midnats afgangene og heldigt for hende havde de lige netop ladt togene køre senere denne nat men hvorfor dog?. Forsigtigt kiggede hun ud af vinduet da hun havde smidt sin jakke direkte på gulvet næsten foran døren og bagefter sine sko der var skudt ud til siderne. Hun betragtede den smukke hvide sne der dalede fra den grå himmel og ned på gaden og langsomt forandrede vejen til snehvide eventyrlige landskaber hvor man ikke kunne se sort kedelig asfalt, nej.. denne aften var magisk eller nærmere denne aften var.. den 24 December, jule aften der så ville blive jule morgen og så jule aften igen.

Paisley lod sine grønne øjne følge de små hvide snefnug indtil hun begyndte at sætte noget kogende vand over til cup noddles og så begyndte hun ellers at smide tøjet og skifte undertøj og trådte så ud i stuen iført nogle røde trusser der var gennemsigtig med smukt rosen mønstre der ikke var gennemsigtig og så var hendes røde bh i silke og havde en sort blonde kant og stopperne var ikke over hendes skuldre, så hun ku remmen omme på hendes ryg holdte bh´en siddende over de fyldige bryster der fik en mere rundere form. Paisley hørte kogeren klikke op og hældte så vandet i kop nudlerne og tog låg på og trådte ud på badeværelset for at smutte på toilet og så irriteret på den ulåste dør.. * vi skal virkelig.. havde fat i en nøgle til de dør * hun sukkede kort og overvejede hvad hun skulle sige til ham angående... barnet..

* jeg kan ikke fortælle ham sandheden.. så vil han hade mig, men måske vil han også forstå min vrede, men.. jeg ender måske med at blive straffet* Da hun var færdig på toilet, gik hun hen og vaskede finger grundigt og derefter flettede hun sit lange hår hun langsomt gjorde blodrødt. Hun smilede lidt over at kunne forvandle sig som hun ville, så hun gjorde lidt sjov ud af det og gav hende selv en lidt mere rund og større bagdel og derefter lidt faster næsten falske ligene bryster der os gik fra C skål til D skål. Hun bed sig legende i underlæben og grinte så let og skulle til at forvandle sit hår tilbage til brun i stedet for rødt og gøre sin krop mindre porno agtig.

Endelig kom Az ind af døren. Han var stadigvæk sur. Han smækkede døren i og kiggede på hende. Han stivnede og kiggede på hende med et underligt blik. Han rystede lidt på hovedet og smed sin jakke på gulvet. Han var sur, nok mest på grund af hans dæmon blod. Han sukkede og kiggede på hende ’’Hør her.. Jeg er glad for du kan skifte form.. Men det er dig jeg vil have.. det røde hår er fint.. Men hvorfor ændre du på din røv og barm.. De var perfekte før ’’. han satte sig i sofaen ’’ Ikke overfor mig Paisley.. Jeg vil have dig som du fucking er skabt for det er det meste perfekte jeg nogensinde har set… ikke det der ’’. Ha rejste sig. Han følte sig rastløs. Han gik ud og hentede en øl og smed sig på sofaen igen og åbnede den. ’’Du er fucking det bedste i mit liv.. Hvornår lære du at se det ’’. Han tog en kæmpe slurk af sin øl. Han vidste nu det var dæmon blodets skyld. Han kunne ikke slappe af. Han sad om rystede med sine ben. Han sukkede og tænkte for TVet. Han lænede sig tilbage og tog sig til hovedet ’’Fuck.. Jeg kan ikke engang køle ned.. Jeg har fucking lyst til at dræbe et eller andet.. Fuck ’’. Han sad med lukkede øjne tilbagelænet og tog en kæmpe slurk mere af sin øl. Vrede havde altid været et kæmpe problem for hans mørke side og han vidste ikke hvordan han skulle få ro på sig selv igen. Han var oppe at køre nu og det hele var dæmon blodets skyld.

Paisley kunne slet ikke nå at sige til Azuriel at hun faktisk havde skiftet form for at øve sig lidt mere i at fokusere på hvad hun kunne ændre og hvad der altid ville forblive det samme, men hun nåede ikke at fjerne det før han var kommet ind af døren og nu stod han der og troede at hun... ikke kunne lide sin egen krop?. Hun så undrende på ham og roede sig så lidt i håret og sagde" Øhm.. hehe.. det var egenlig.. bare for sjov at jeg skiftede disse ting, jeg ville se hvordan jeg så ud vis jeg var pornostar " hun blinkede provokerende til ham og sendte ham et kys og smilede flovt mens rødmen langsomt viste sig i hendes kinder. Paisley så nervøst på den vrede Azuriel og lukkede så øjnene og råbte ud i hele rummet med sin franske accent der denne gang slap med ud " JEG SLOG VORES BARN IHJEL! " hun turde ikke åbne øjnene, det var slet ikke meningen at sige dette, hun ville ikke ha fortalt ham det... hun ville ikke ha sagt til ham at hun faktisk havde fået en abort fordi hun troede at han havde forladt hende for real da han ikke lå ved hendes side næste dag?.

Hun mærkede tårene langsomt glide ned af hendes kinder og forsigtigt åbnede hun sine øjne og sagde" Jeg.. jeg fik en ab-a....a-abort " hun bed sig i underlæben af ren frygt for hvad pokker Azuriel ville gøre nu og siden han allerede var pist kunne hun vist ikke redde sig selv ud af denne katte pine?.

Han åbnede sine øjne og kiggede på hans øl. Han satte den fra sig på bordet og sad bare og stirrede på bordet. Han blinkede et par gange før han sagde ’’ Jeg ved jeg er et monster.. Jeg ved at jeg ikke er andet end et hybrid freakshow.. Men jeg havde aldrig troet at du ville fjerne vores barn.. Jeg havde aldrig troet at du ville… At du.. Hvordan kunne du? ’’. Han så knust ud. Den mørke side der aldrig brød sig om noget eller frygtede noget. Han drak sin øl færdig men blev siddende. Han rystede lidt på hovedet ’’Alle har fået mig til at føle mig som en der ikke var velkommen i verden.. Nu har du dræbt det mest hellige to væsner kan skabe ’’. Han rejste sig op og kiggede på hende ’’ Du siger jeg er ond.. Det er jeg tro mig.. Hvis det er en person der er skyld i det her.. Så fucking dræber jeg dem.. ’’. Han hamrede hånden ned i bordet og kiggede på hende ’’ Fuck det.. Jeg har dig og det er det vigtige.. Vi var ikke klar alligevel.. Men jeg kan fucking love dig at hvis det barn var blevet født ville det være det smukkeste og mest magtfulde barn i hele den fucking verden ’’. Han tog sig til hovedet ’’Du bliver virkelig nød til at få mig kølet ned før jeg.. Jeg.. Fuck ’’. Han rystede og hans blod var helt oppe at kører nu.

Paisley så chokeret på Azuriel og sagde" Det var ikke... eller.. det var med vilje.. " hun mærkede tårene strømme men kunne ikke få ordene på gled hen over sin tunge, de blev ved med at klumpe sig sammen og hendes mund føltes tør som en ørken i dette øjeblik han rejste sig og gik knust hen af mod hende, hun vidste nemlig at han var knust, hun vidste at han prøvede sikkert at dække over det. Hun lod sin krop langsomt blive hendes normale krops form igen og hendes hår blev den samme naturlige mørke brune farve og så trådte hun ellers hen til Azuriel og slog armene om ham og sagde" undskyld!... jeg troede du havde forladt mig, jeg troede at du havde løget angående det med barnet og at du ville hade mig, at du troede du havde gjort mig gravid og så ville du forlade mig fordi du alligevel ikke var klar.. så... så da der var gået næsten.. en uge.. fik jeg det fjernet, fordi jeg var blind og jeg hørte slet ikke fra dig, jeg var så bange Azuriel.... " hun græd mere denne gang og anede ikke hvad hun skulle gøre for at køle ham ned " Straf mig... jeg fortjener det... straf mig ligeså meget du vil, jeg kan ikke klare denne følelse af skyld " hun strøg tårene væk så hurtigt som de nåede at komme frem mens hun stod tlt op af Azuriel og håbede at han ville gøre et eller andet..

Han kiggede på hende med et underligt blik men da hun tog om ham slappede han mere af og langsomt holdt han op med at ryste. Han tog om hende og sukkede. ’’Fuck det.. Jeg skulle have kontaktet dig.. Gjort et eller andet.. Det var heller ikke fair overfor dig ’’. Han tørrede hendes tåre væk dog ikke blidt, med sin hånd og kiggede så på hende ’’Som sagt.. Du er den eneste jeg aldrig vil straffe.. Men du har fucking af at give mig en fucking god og sexede julegave ’’. Han grinede lidt og tog hende ind til sig igen. Hans onde side var ikke så god til at trøste hende men han prøvede. Han klappede hende lidt på hovedet og sagde ’’Sååh.. sååh’’. Efter lidt tid når han hørte hun havde grædt ud så satte han sig ned i sofaen og trak en nøgle op af lommen og kastede den over til hende ’’ Din julegave.. Tada.. En bil.. En BMW.. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle købe dig.. Som du kom ved så er jeg ikke ligefrem den følsomme type såhh.. Men nu kan du komme frem og tilbage i det kolde vejr her ’’. Han blinkede til hende og sukkede lidt ’’ Henter du mig ikke en øl mere skat.. Det var fucking et hårdt slag det der.. Men det går.. Så længe jeg har dig ’’.

Paisley betragtede den mere... onde side af Azuriel som nu prøvede at trøste hende men det hjalp dog ikke ligefrem kunne man sige, eftersom hendes tåre blev evd og hun følte at han ikke ligefrem var den bedste til at putte sig ind til men han gik an for nu. Hun smilede lidt og sagde" Okay en sexet julegave" hun anede virkelig ikke hvad hun skulle give ham i julegave!? hun havde nemlig helt svedt ud af det faktisk var fuckin freakin jule aften" Skat tal pænt " hun blinkede til ham og knugede bil nøglerne i sin hånd og så lidt hen af mod ham og gik så hen til køleskabet og mærkede hvordan tårene kom igen mens hun tænkte * ARGGHH!!!!.... sådan en smuk bil ... snøft... og så kan jeg ingen gang KØRE bil.. fordi ingen har lært mig det * hun tog øllen og strøg tårene væk og gik hen til Azuriel med øllen og sagde" Vis du.. kunne ønske dig noget fra mig, hvad skulle det så være?, et privat strip show måske... en tur til udlandet... måske udendørs sex ? offentlig... en hjemmelavet pornovideo kun for dig at kunne se " hun blinkede drilsk til ham og slikkede sig om læberne og sagde" Mig i et katte kostume med øre og en bjælde halsbånd om halsen? eller... måske et playbunny kostume med net strømpe bukser.. " hun grinte kort og satte sig ved siden af Azuriel og lagde sig blidt op af ham og sagde" Måske du må vælge hvilken hårfarve jeg skal have, vis du tænder på bestemte slags piger.. nogen kan lide brunetter jo go andre blondiner? "

Hun anede ikke hvad Azuriel ville sige til alle hendes ideer eller spørgsmål men hun håbede da ikke at han ville blive sur på hende, dog kunne han ikke blive sur eftersom hun havde forklaret ham at hun troede han havde skredet forevigt fra hende netop fordi han ikke skrev eller ringede til hende. Han kunne jo ha været død og så ville hun være alene med et barn og hele tiden blive mindet om sin elskede Azuriel der aldrig kom tilbage, eller os kunne han være stukket af måske? eller blot ha forladt hende fordi han ikke kunne tage alt den sødmen der var mellem dem nogen gange, fordi han var jo den onde side. Paisley så lidt ned af sig selv. Hun var jo iklædt sit undertøj, så flovt strøg hun bene over Azuriels og smilede lidt flovt til ham og sagde" hey... cheer up.. det ikke så slemt, vi skal.. skal nok en dag få et barn og større hus og alt det... men først " hun klirrede med nøglerne og sagde" Skal du lære mig at køre bil " hun hoppede op fra sofaen og løb ind og iførte sig nogle gennemsigtig rosen mønstrede sorte leggins og så hvide stiletter og en hvid trøje der blottede hendes skuldre og så satte hun håret op i en hestehale og smilede" Skal vi komme afsted?"

Han smilede frækt over hendes ideer. Han strøg let en finger over hendes kind og rystede på hovedet ’’ Det lyder godt det hele.. Men det er jo ikke en julegave hvis jeg bestemmer den.. Vel? ’’. Han var blevet helt opstemt af hendes mange ideer og da hun så rejste sig og gik, grinede han lidt og rystede på hovedet *Fuck jeg elsker den kvinde*. Da hun kom tilbage rejste han sig og tømte den nye øl og sagde ’’ Hell yearh.. Hvor skal vi så køre hen? ’’. Han kunne sagtens lære hende at køre bil men han ville jo hellere lære hende at køre vildt, måske kørte hun nogen ned. Han grinede lidt ved tanken og samlede sin jakke op fra gulvet og gik efter hende ned til hendes nye bil. Da hun låste den op satte han sig ind og ventede på hende. Han fortalte hende hvordan det hele virkede og hvordan hun skulle styre. Heldigvis var det med automat gear så der var ingen kobling, kun bremse og speeder. Det var jo let at køre bil så. Men da hun begyndte at køre lænede han sig tilbage i sit sæde og lukkede øjnene og sagde ’’Glædelig jul, Skat ’’.

Paisley tog sin jakke på og smilede til Azuriel og hoppede så utålmodigt op og ned og sagde som et lille barn " KOM NU! kooooom nuuuuu Azuriel!.... du langsom" hun så helt sorgmodig ud og prøvede at virke overbevisende indtil han endelig fik låst døren og så løb hun da også ned og ud til sin ben og krammede dens fordør" NÅÅRH!!!... har min elskede skat savnet mig " hun smilede. Selv om hun lige havde set den nu for første gang smilede hun og sagde det var hendes soulmate kaldt Azuriel den anden(nr 2). Hun smilede til Azuriel da de endelig var inde i bilen og sagde" Sikker på du ikke skal sidde her henne med mig ovn på dig og så lære du mig hvordan man køre på den måde" Sædet kunne jo gå bagud og bilen virkede temmelig høj, altså høj nok til hun kunne sidde på hans skød og ligeså have bene ved hans, eftersom hun jo var så spinkle som hun nu var.

Hun smilede flovt og trådte ud af bilen og sagde" Be om skat!" vis hun fik sin vilje ville hun sætte sig ind i bilen igen, dog denne gang blidt ovn på Azuriels halv åbne skød og så læne sig lidt til siden så han kunne se " Okay.. så hvad er speeder og hvad er bremser?" hun så kort på ham og tjekkede hvad vindus hvisker var og sagde" Skal vi ikke bare køre rundt i byen lidt " hun håbede dog ikke han kunne finde på at berør hende mens hun kørte bil. Det var kun indtil hun havde lært at køre i et godt tempo og såen, at hun skulle sidde på Azuriel, ellers ville HUN... sikkert ende med at få dirty tanker.

Han rejste sig og satte sig ind på førerpladsen med hende over på. Han pegede på speederen og bremsen ’’ Husk at speederen er den sjove og bremsen er den kedelige.. Det giver ekstra point at køre folk ned ’’ Han grinede lidt og satte hans hænder på retter over hendes hænder ’’ Godt.. Nu presser du foden langsomt ned på speederen og føler bilen og farten… Husk at tage det langsomt ’’. Han gik i gang med langsomt at lære hende at køre bil så godt han nu kunne. Han koncentrere sig for han gad ikke køre galt. Dog grinede han hver gang de kørte forbi nogen og tænkte på hvor sjovt det ville være hvis hun kørte dem ned. Han havde en forskruet tankegang. Efter lidt tid slap han hænderne på rettet og lod hende køre selv. Han gav hende i stedet for lidt nakke massage ’’Jeg er glad for du godt kan lide din gave min elskede skat ’’.

Paisley fattede viiiirkelig ikke at han havde sagt det med at køre folk ned, altså hvem troede han lige han snakkede til " Du viiiirkelig for meget nogen gange Azuriel.. vidste du godt det " hun smilede og grinte så lidt derefter og satte så bilen i gang med at tænde for den og hørte på hvad han sagde og kørte langsomt, dog ikke for langsomt, men normal tempo kunne man vel kalde det. Hun var ikke så meget for at køre som en eller anden galning rundt i hele byen, det var jo nok med at hun skulle finde sig i at sidde over hans... hans lem. Hun slog tankerne ud af hovedet og kom ved et uheld til at speede op og køre over for rødt " ARGH! " hun knaldede bremseren så hårdt i at hun endte med at få presset sit bryst op mod bilens rat og mærkede hvordan Azuriel ligeså fløj ind i hendes krop og os pressede mod hende" Auuuuuv... " hun ømmede sig let og så rundt og opdagede at de var nær en speedray bane og kørte langsomt der hen imod og sagde" Måske.. jeg skulle køre lidt her?" hun smilede lidt og sagde" hey skat.. må jeg ikke sætte mig ved passagere sædet og holde øje med hvordan du håndtere bilen og så bagefter vil jeg prøve hvor du sidder ved min side og ikke under mig " hun smilede sødt og tog fat i dørens håndtag og vis han gik med til det ville hun træde ud og gå om og sætte sig ved hans side i stedet.. hvor der ingen rat var.

Der gik ikke lang tid før det faktisk gik op for hende hvad den onde side af Azuriel eller nu blot hvad Azuriel havde gået og sagt til hende" Elskede skat?.. " hun rødmede i hele ansigtet og sagde" Nåårh! du kaldte mig elskede skat " hun kyssede ham direkte på munden af ren glæde og smilede blot over hele ansigtet.

Han bandede da hun hamrede bremserne i. Da han blev slynget ind i hende sagde han ’’Hey.. Hvad fanden har du gang i.. Prøver du at få mig dræbt? ’’. Han nikkede da hun spurgte om hun skulle køre der hen. Han smilede ondt da hun sagde at han skulle vise hende hvordan man kørte. Da de byttede plads og hun kyssede ham fnøs han en smule ’’ So fucking what.. Du ved jo det er sådan begge sider af mig har.. Stop det fucking putte nutte pis ’’. Han rystede på hovedet og hamrede foden i speederen. Han kørte hurtigt og vildt. Bilen gled sidelæns i svingene og han sad bare der med det onde smil på hans læber. Han grinede lidt ’’ This is fucking life ’’. Han kørte bilen et par omgange rundt om banen og kiggede så på hende og sagde imens han kørte ’’ Hvor lang tid vil du så køre rundt ?’’. Han nød tiden med hende. Han kunne godt lide at hun havde både en vild og ond side og en stille og rolige side som den han så nu. Det var dejligt at hun var som hun var.

Hun så lidt undrende på Azuriel da han begyndte at sige det var sådan han var men han nåede vist ikke særlig langt før han sagde at hun skulle stoppe det der med at være så overnutte putte. Hun så lidt væk fra ham og prøvede ikke at sige at hun nu syntes det var dejligt en gang imellem. Hun bed sig let i underlæben og tog så sele på da han speedede op og betragtede ham lidt og sagde" hey!?... syntes du ikke det lige lovligt for vildt " hun slog øjnene op da han spurgte hvor lang tid dette ville tage og sagde" Tjo.. indtil jeg færdig med at pine dig " hun blinkede og langsomt løsnede hun sin sele og gled sine finger hen over hans brystkasse og kyssede ham ned af halsen mens hendes finger fandt frem til hans bukse kant som hun nu lod sin hånd glide ned mod og langsomt uden på bukserne begyndte hun at gnide sin hånd op og ned hvor hans lem måtte være. Hun ville gerne pine ham lidt denne juleaften og måske.. vis hun var heldig, kunne hun få den gode side frem bagefter, blot.. lidt?. Hun følte at hun virkelig havde dræbt Azuriel. skønt.. han stadig var ham, så havde hun jo sagt hun elskede begge sider. " Azuriel.. hvad vil du sige... vis jeg siger at jeg ikke vil ha sex med dig, før du acceptere at du har en god side og at jeg vil gerne se ham ".

Han var ved at vælte i et sving da han havde meget fart på og blev overrasket over hvad hun gjorde. Han fik styr på bilen igen og smilede ondt ’’Dirty girl ’’. Han sænkede ikke farten. Han kørte over 100km i timen. Han smilede bare ondt og lod hende gøre det. Da hun gned sin hånd op og ned slog han hovedet tilbage mod hovedlænet og kom med et glad ’’Fuck’’. Han kiggede på vejen igen. Han havde svært ved at koncentrere sig om at køre. Men det gik for nu. Han drejede skarpt i et sving og kiggede på hende og sagde ’’ Du kan måske ikke lide fart? ’’. Da hun sagde det sidste så han sur ud. Meget sur. Han fnøs og sagde ’’Jeg troede du var på min side.. Her prøver jeg fucking at være sensitiv og så fyrer du det der pis af imens du har hånden nede i mine bukser… Hør der.. Den Wuss er så langt nede.. selv hvis jeg ville så kan han ikke komme frem.. Sorg gør mig stærkere.. Det har.. Wussen også fortalt dig.. Hvordan tror du wussen havde det da du snakkede om barnet?’’.

Paisley så temmelig overrasket på Azuriel og trak hånden til sig og tog sig flovt til sin egen hånd og vidste egenlig ikke hvad hun skulle sige eller gøre?. Hun sad blot der og kiggede direkte lige ud og sagde" Jeg.. " hun bed sig i underlæben. Ikke nok med den gode side hadet hende nu og ville aldrig komme tilbage? men nu hadet den onde side hende skam også og ville sikkert aldrig nogensinde se på hende eller være ved hende. Hun så kort mod vinduet og så mod dørens håndtag og ud af det blå tog hun selen af sig selv og åbnede døren og sprang ud.

Det lange lysebrune hår gled ud af dens hestehale og de fine trådeligene hårlokker gled langsomt med vindens blide bølgen og Paisley næsten svævede for et øjeblik. Vis det ikke var fordi engle næsten intet vejede, ville hun sikkert dø af at gøre dette, som da hun ramte jorden hårdere end forventet og endte med at rulle rundt utrolig meget og længe indtil hun blot lå på den asfalterede speedway bane. Hun hostede og hev efter vejret og tog sig til sine ribben og kiggede forsigtigt rundt og prøvede så at rejse sig. Hele hendes krop gjorde ondt og hendes stakkels kæbe blødte og hendes fyldige læber havde fået en flænge ved overlæben og hendes hovede blødte ligeså samt hun havde hudafskrabninger på ben og arme. Hun havde sikkert også et brækket ribben forneden... men da han havde sagt hun aldrig kunne se den gode side, da han var blevet så sur og havde mindet hende endnu en gang om barnet... var det blot blevet for meget for hende.. dog var hun ikke dø, nej overhovedet ikke.. men hun var slemt skadet og hendes ene håndled sikkert også brækket.

Han så det som skete det i slowmotion. Da hun rullede ud stoppede han bilen med det samme. Da han så hende såret var det som slog det klik for ham. Han faldt på knæ og med et rejste han sig. Han løb over til hende og greb om hende. Han rystede over hele kroppen. Han vidste at engle blod havde healede effekt. Han flåede hold på sin arm så blodet fossede ud. Han åbnede hendes mund og stak armen foran hendes mund og sagde ’’Drik.. Jeg er ikke fuld engel.. men drik.. jeg.. Jeg’’. Han rystede stadigvæk, men noget underligt var sket ’’Jeg er mig igen Paisley.. Da han.. jeg mener vi, opdagede at han var skylder i du gjorde det her.. Vores kærlighed for dig.. Det er mig.. Du mister mig aldrig.. Aldrig skat.. Jeg vil altid kæmpe imod ham.. du skal bare stole på mig ’’. Han fik tårer i sine øjne imens han sad der med hende i hans arm *Please, lad det her virke.. Lad det virke.. Jeg kan ikke klare at se hende sådan her*. Han hev hårdt efter vejret.

* hvorfor... hvorfor hoppede jeg ? * disse tanker var nok de eneste der havde nået at gå igennem hendes hoved før hun havde ramt vejen hårdere end forventet, dog heldigt for hende at hun var let som en fjer, ellers ville hun ha været død nu med flere tusinder brækket knogler og alverdens andre ting?. Paisley hørte en nærme sig og pludselig før hun vidste af det, blev hendes mund fyldt med noget velkendt blod, dog dette smagte anderledes? anderledes end dæmon blodet hun var van til at få fra sin elskede Azuriel. Hun så kort mod ham med sine grønne dådyr øjne og lukkede dem så og sank blodet der gled ned i hendes mund. Efter at ha drukket godt og grundigt meget, stoppede hun endelig og mærkede sine sår heale langsomt og pinefuldt var det skam også. Det sved og næsten føltes brændende hendes hud, som smeltede den og det gjorde den vel os på en måde, den smeltede jo sammen på ny igen med det andet hud.
Paisley hostede og satte sig langsomt op og tog sig til sine ribben og gav en lille klagen fra sig og sagde " Azuriel?... er.. er det dig " hun lænede sig frem af mod ham og kyssede ham på læberne lidenskabeligt eftersom hun havde savnet at se denne blide og meget kærlige side af ham, det var hendes ynglings side, ved mindre altså.. at de var i sengen sammen, sådan da?.
" hvorfor gav du mig dit blod og hvorfor er du tilbage, skønt.... det dejligt at se dig " hun smilede over hele ansigtet denne gang og slog blidt armene om ham og sagde" Er du okay og bilen ligeså?"

Da hun stoppede med at drikke hans blod smilede han usikkert til hende. Han lagde mærke til hvordan hendes sår healede. Han kunne mærke hvordan han fyldtes med glæde inden i. Han krammede hende tæt ind til sig. Han ville aldrig give slip på hende. Da hun kyssede ham mærkede han sin dæmon side kæmpe voldsomt imod. Men han overvandt det og kyssede hende lidenskabeligt tilbage. Han kyssede hende på en måde som havde han ikke set hende i så lang tid. Som var der fået flere måneder. ’’Ja.. Det er mig skat ’’. Han krammede hende ind til sig igen og ville ikke give slip. Han holdt hende meget tæt. Han havde lige været så tæt på at miste hende. Han ville aldrig mere lade sin mørke side tage over. ’’ Jeg giver aldrig slip på dig mere.. Det er jul.. Mit eneste ønske er at vi ligger alt bag os og starter på en frisk.. alt det onde er glemt.. Bare jeg har dig… Bare jeg kan mærke dine kys og se dine smil.. Så er alt andet lige meget min skat… Bilen har det fint.. Helt fint ’’. Han gav ikke slip på hende. Han holdt hende bare tæt ind til sig og rokkede lidt trøstende frem og tilbage.

Paisley smilede over hele ansigtet, hun kunne ikke fatte at den onde side ikke ville komme frem mere, men på en måde nød hun det, fordi så skulle hun aldrig nogensinde tænke på at han skulle have Narcissa som sin højre hånd, eller!... at han skulle finde andre kvinder til sin hær eller at han skulle prøve noget som det at.. få en og overtage hele verden " jeg så lykkelig over at have dig tilbage, du forstår slet ikke hvor meget jeg egenlig har savnet dig, skønt din ondere side af dig selv er dejlig, så du mere følsom i det og du mere blid mod mig, samt du går ikke rundt om andre kvinder hele tiden og sige de bliver din højre hånd og noget i den stil.. jeg virkelig viiiirkelig glad for at du endelig er ved min side, fordi dig stoler jeg 100% på elskede" hun kyssede ham på læberne igen og nussede sig ind til ham og sagde" Bære du mig ikke hen i bilen og så kan du køre os hjem af, så vi kan snakke lidt og putte under dynen og såen?" hun smilede og man kunne se at hun virkelig havde savnet denne side af ham, like really much!.

Han rejste sig op og tog hende i hans arme. Han kyssede hende hele vejen over til bilen. Han åbnede døren lidt akavet fordi han ikke slap hende. Han satte hende blidt ind på sædet og lukkede døren. Han kiggede på sin arm der stadigvæk blødte meget. Han gemte det væk. Han havde ikke noget at forbinde det med så han tog bare sin jakke fra jakkesættet ned så det dækkede for det. Han satte sig ind og startede bilen. Han begyndte at køre hjem af ’’ han er der stadigvæk skat.. Men jeg lader ham aldrig komme frem mere.. Jeg vil tvinge mig selv til at være stærkere end ham ’’. Da de havde kørt lidt blødte han tog igennem så det var til at se at det sår han havde lavet var lidt dybere end han havde troet i første omgang. Imens de kørte smilede han stort. Han var så glad, nej, han var lykkelig. Han kiggede på vejen og overholdt fartgrænserne. Han ville ikke tænke mere på det dårlige der var sket. Det var jule aften og de skulle bare have en god aften nu. Han var bare glad for at hun ikke var skadet mere og at hun var okay, men det vigtigste var at hun var glad ’’ Jeg har også savnet dig skat.. Jeg elsker dig så meget.. Jeg ved vi skal være sammen.. altid ’’. Hans smil voksede.

Paisley så kort på ham og bed hul på sin egen finger og langsomt sneg hun sin finger hen til sin elskede Azuriel og sagde "Drik af mig, mit blod skal nok heale dine sår, ligeså healede dit mit.. nogenlunde men jeg overlever bare rolig, jeg har jo dig til at pleje og passe mig, indtil du ikke gider mere" hun grinte kort og smilede og førte sin blødende finger hen til hans læber, sådan så han kunne suge blod i sig derfra mens han kørte sin elskede bil. Hun vidste at hun ikke ville kunne heale dette selv, men sådan måtte det jo være, det var ikke være end at hun havde brug for noget plaster rundt om? det var vel egenlig det eneste hun havde brug for.

Da de endelig var hjemme igen, smilede hun og trådte forsigtigt ud fra bilen og rejste sig nogenlunde oprejst og kiggede mod deres lejlighed og sagde" Jeg glad for at du vil gøre dig stærkere end ham og tak elskede fordi du kom og reddet mig, jeg aner nemlig slet ikke hvad der skete... jeg hoppede bare lige pludselig og før jeg vidste af et... lå jeg egenlig på vejen. " hun havde det skidt med det der egenlig var sket, fordi det var hendes skyld at Azuriel havde fået det skidt, dog havde hun ham endelig hjemme igen. Da de kom ovn på gik hun hen til skabet ved køkkenet og fandt første hjælps kassen og fik plaster på og derefter under brysterne ved sine ribben tog hun bandage om så det pressede blidt ind så smerterne ikke var så store, eftersom ribbene ville holde sig på plads nu. Hun smilede og lagde sig ømmende ind i sengen og sagde" Lægger du dig ikke ved mig?"

Han kiggede på hende og drak så lidt af hendes blod. Han vidste hvad dette ville betyde. De var nu bundet sammen mere end nogen side. De drak hinandens blod. Det mente han var det ultimative tegn på kærlighed. Han sikrede sig at hendes sår ikke var slemt men da han så det nok ville gå smilede han bare og sagde ’’Tak ’’.

Da de kom hjem og hun sagde det grinede han og kløede sig i nakken ’’ Jeg vil gøre mit bedste ’’. han nikkede ’’ Det er godt nok skat.. Det gør ikke noget ’’. da hun gik ud i køkkenet satte han sig i sofaen. Han lænede sig tilbage og sukkede og sagde stille for sig selv ’’ sikken en jule aften.. Mon jeg nogensinde vil være i stand til at give hende en normal dag.. Jeg elsker hende så højt.. Men det er altid mig der ender med at skade hende ’’. da han hørte hun kom ind igen stoppede han og rejste sig *Det skal nu nok gå.. bare vi har vores kærlighed *. Han gik ind og tog blazeren af og lagde sig i sengen. Han kløede sig lidt i nakken og sagde ’’ erm.. Du skal ikke give mig en julegave.. erm som vi snakkede om.. Du er for hårdt medtaget.. heh.. Jeg mener ikke fordi jeg ikke vil have den.. Men det er nok bedst at du abre hviler dig.. Der er altid næste år.. Bare at du er her er den bedste julegave jeg kunne ønske mig ’’. han smilede stort og kyssede hendes pande.

Paisley smilede og betragtede Azuriel og berørte hans dejlige brune hår og sade" jeg elsker dig Azuriel, højere end du aner, jeg ved jeg er utrolig... udsat eftersom jeg engle, men alt jeg vil gøre og sige er for din skyld, aldrig glem det " hun blinkede til ham og bed sig let i underlæben mens hun langsomt gled tættere på ham iført sit undertøj og smilede mens hun berørte hans kind denne gang og sagde" jeg vil blot lægge hele natten og betragte dig og snakke med dig vis jeg har muligheden for det elskede" hun kyssede ham på læberne og sagde" jeg føler virkelig at vi tilhøre hinanden som.. som soulmates ? " hun grinte kort og sagde" Lyder dumt hva?.. men.. men jeg elsker dig virkelig og jeg føler at du tilhøre mig og omvendt" hun kyssede hans dejlige læber og bed sig let i underlæben og smilede i det hun strøg hånden ned af hans brystkasse og sagde" Men.. vis vi skal være sammen, må vi få den onde side til at forsvinde.. fordi du kan jo ikke lave noget seksuelt med mig uden at han dukker frem.. har jeg ret?" hun ville så gerne have at han ikke altid endte med at bukke sig sammen for presset og hun ville ønske at den onde side ikke var så mægtig. Hun vidste at det kunne blive farligt at sige sådan, især vis den onde side slap fri og så ville straffe hende, fordi det ville han sikkert. " Han sagde i er de samme, men... det er i ikke.. har jeg ret? " hun så uskyldigt op mod Azuriel og ventede på svar fra ham.

He smilede over hendes ord og han var enig Da hun kyssede ham kyssede han hende tilbage. Selv om ham følte hans dæmoniske blod suse i ham så følte han sig så meget stærkere. Han smilede for første gang skævt til hende og gav hende et selvsikkert blink ’’ Jeg er stærkere nu.. Vores kærlighed gør mig stærk.. Jeg er ved at finde en måde bare rolig.. Men du er mit største våben imod min mørke side lige nu.. Jeg.. Jeg er den stærke ’’. Han kløede sig i nakken da hun spurgte. Han nikkede for første gang også ’’ Jo vi er den samme.. Jeg må bare acceptere det.. Acceptere mine lyster til dig.. Ikke kæmpe imod dem men bare.. Give efter for dem.. Lade dem ske.. Jeg mener.. Hele mit liv har jeg kæmpet imod mine lyster og mørke side.. Hvis jeg ikke kæmper imod altid men lader noget af det ind så mister han måske noget af den styrke han har?.. Lyder det dumt elskede? ’’. Az vidste ikke om han var inde på noget rigtigt men det troede han at han var. En tanke slog ham. ’’Da du faldt ud af bilen.. Jeg mener.. Jeg troede du var død.. Jeg kan ikke miste dig.. Jeg vil være din for evigt Pais.. Jeg mener det.. For evigt ’’. Han holdt hende ind til sig. Han var bange for at hun en dag ville være væk ’’ Jeg vil have børn med dig.. Se dem gro op sammen med dig.. Se vores liv blomstre.. Det sker aldrig med min mørke side.. Jeg er på sagen med at få ham væk.. Stol på mig.. Jeg burde få et normalt job.. Fri til dig og købe et hus med hvidt stakit og have.. Men sådan er jeg ikke.. Jeg er en Hunter.. Det er desværre den jeg er.. Vil du gerne være sammen med en Hunter der er væk flere uger af gange.. Der kunne dø hver dag.. Vil du være sammen med sådan en resten af dit liv? ’’.

Hun følte hans kys da han pressede sine læber mod hendes fyldige læber, hvor de langsomt fugtede hinandens læber for et kort øjeblik før han hev hende ud af drømmeland og langsomt ind i helved da hun så hvordan han reagerede på blot et enkelt kys. Hun smilede over at se hans skæve kække smil og strøg ham over kinden og sagde" Sikke selvsikker du pludselig er? " Hun ville elske vis han ikke mere kæmpede mod sine lyster og svarede så forførende tilbage " Bare tag mig når du lyster frække " hun slikkede ham drilsk op af kinden og grinte og gemte sig drilsk under dynen og kravlede ned i fod enden og gled så langsomt op af ham under dynen og poppede frem med hovedet da hun endelig var ved hans brystkasse og lagde sig så blidt over ham.

Dog hendes lystige smil falmede da han sagde at han var en hunter og at han måske kunne være død den næste dag og han andre dage ville være væk måske?. Hun så temmelig overrasket på ham og trak sig så en smule væk fra ham og satte sig ved kanten af sengen og så kort væk og mærkede tårene og sagde" jeg.. jeg vil også være en hunter så, fordi så kan jeg få besked vis du... vis du forsvinder.. eller jeg kan hjælpe dig vis du ikke kan klare dig " Hun så bedende på ham og bed sig selv i underlæben og sagde" Az jeg elsker dig, men... jeg kan ikke undvære dig, jeg aner ikke selv hvorfor men... men virkelig, jeg kan altså ikke.. undvære dig.."

hun ville ikke give op på Az overhovedet, men det var virkelig hårdt at få den der i hovedet med at han måske forlod hende? måske aldrig kom tilbage og han ville møde sikkert mange forførende væsner og han ville blive udsat for tortur måske og alt muligt andet. Hun kunne umulig forstille sig hvordan dette ville ende lykkeligt som i disney film og tegneserier?!. Hun sukkede og strøg sit hår til siden og nikkede forsigtigt" Jeg.. jeg forstår.. " hun ville ikke såre ham og sagde" Men så må jeg bare overleve det.. vis.. vis vi skal være sammen?, længere er det jo ikke " en verden med ham men at hun ikke var hans og omvendt ville være mere forfærdelig en en verden helt uden ham..