A Wicked Game (Procella/Creo)

"I don't think he had as much control over it as he thought. Far as I could see, he was drawing it straight from the storm. Hard to keep up."

Mumlede James som svar til dem begge, selvom han drejede blikket så han kunne betragte Procella. Samtalen henover hans hoved fik ham imidlertid til at hæve den fri hånd og holde imod sit ene øre, da Procella eksploderede på Creo igen. De mørke øjne kneb sig sammen og han rynkede panden af Procella.

"Maybe you two could stop shouting until he's done, huh? Just a thought."

Hånden han holdt foran øret hæved sig og lagde sig imod hendes arm.

"Relax. He's here, alright? He's trying to help. I know you're sca- worried about what you did, but-"

Creos hænder imod såret fik sætningen til at falde fra hinanden og han hvæsede en smule luft ud imellem tænderne som svar til elverens besked om at ligge stille.

"Are you sure you should be.."

De mørke øjne flakkede nervøst imellem Procella og Creo, og James huskede tydeligt tilbage på hendes forfejlede forsøg på magi et par dage tidligere.

"If Rob was an elf, he hid it really, really well."

Kommentaren skulle tydeligt have været en joke, men faldt fuldstændig til jorden.

Creo bed tænderne sammen, halt i irritation halvt i koncentration. Han måtte tage sig sammen for at absorbere al den information han fik samtidig med at han healede James. Han så over på Procella med et roligt blik og nikkede langsomt.

"I beleive you kiddo, I really do... But I have no knowlegde of this stuf, to be honest. I am usually the guy they send to take the demons head, not the guy they send to know about it. And about Micha... Well, her powers were evolving agressively the last time I remember. I will have to speak to somone who knows more about her condition than me to be certain of what in the hell is going on. But rest assured," Han nikkede beroligende til hende med et alvorligt blik. "As long as Im here, those guys wont come after you again. Ill stand guard as long as we have to remain stationary, and when James is better, we will move, get away."

Han vendte dernæst sin opmærksomhed imod James.

"All right, so he probably wasnt an elf. Maybe he was playing with powers he didnt comprehend himself, human casters tend to go overboard with their abilities. But none the less, he must have learned it somewhere. And I think we must found out how."

Procellas kinder blev farvet let lyserøde da den stønnende halve bøn halve irettesættelse ramte hende. Hun bed hidsigt tænderne sammen og hendes blik flammede mod gulvet. Det gav et lille ryk i hende da James hånd lagde sig på hendes arm og hun så en smule brødebetynget op.

"Im not scared..."

Mumlede hun, men det lød en smule halvhjertet. Hun så jaget fra James til Creo. Bønnen om at han skulle hjælpe ham ud af smerten var så tydelig som hvis hun havde skreget den ud.

"Please? Can i do something? Can i help you in any way?"

Hendes stemme var spag for en gangs skyld. Hun hadede at føle sig magtesløs og overflødig, og det gjorde hun i høj grad lige nu

James sendte et sigende blik op til Procella, ved Creos ord om at 'stå vagt' og være i stand til at holde enhver væk. Det var tydeligt at den unge mand ikke havde den store tiltro til elveren - hverken hans fysiske eller mentale reaktioner. Der var en opfordring i hans blik, der sagde at Procella hellere måtte forklare det hele - en gang til. En bevægelse fra elverens side fik James til at miste koncentrationen om den lydløse samtale imellem dem og hans blik gled ud af fokus. Hans kæbe bed sammen og tænderne skar imod hinanden og hans tandkød, indtil blod plettede de blege læber.

Presset forsvandt på et øjeblik. Hans spændte krop løsnede sig og faldt tilbage imod madrassen med en brat udånding af den luft, han havde holdt tilbage. James skar en grimasse af Creos sidste kommentar, hans stemme en balance imellem at distrahere sig selv fra den tilbageværende smerte og oprigtig irritation over elverens fordømmende mening om menneskelige magikere.

"Oh yeah, thanks so much Captain Obvious. Rub it in, why don't you?"

Mumlede han, udmattet og på vej tilbage imod bevidstløshed. Nok til at frygten overfor elverens trusler ikke var nok til at holde de spydige kommentarer tilbage.

"I think he knew more about the deal with Wicked than I thought. He might even have known it was a trick. If he can summon a hellhound, he's way out on the 'no-go'-street to warlock-realm. If he figured out how to drain on the demon, just like it does on us, maybe he could have boostet himself somehow. Maybe he thought he could.. get out of the deal.. He was always stupid like that..."

Øjenlågene gled ned foran hans øjne mens han talte, ordene slørede og næsten uforståelige.

"... tired."

James åndede ud og faldt slap ned på puden. Der gik et langt øjeblik, før hans bryst steg igen og faldt ind i en betryggende velkendt rytme.

Det lette, grønne lys omkring Creos hænder flammede et kort sekund op som om der gik ild i dem, så forsvandt "flammerne" og han lavede en lang udånding. Han gned sine hænder imod hinanden.

"All right. Thats should take the edge off." Han så over på Procella og nikkede over imod kommoden.

"The best you can do right now is to bandage him up. He needs rest. Lots of rest. And someone to take care of him. Im not sure wether or not he will feel the effects for a longer time, but it will only be a bit of pain. I have taken the bad symptoms off. Im not that good at healing you know."

Creo rejste sig og knækkede i nakken. "It takes a toll on you when you arent that used to heal people." Han satte sig ned i lænestolen og sukkede.

"Are you holding up allright kiddo?"

Procella så lidt vast ned på James, men det var utroligt svært at skælde ud på nogen der var bevidstløse. Hun trak blidt sine fingre til sig da hun fornemmede hvordan hans greb slappedes.

"No...not really..."

Mumlede hun lavmælt og så skævt op på Creo

"Listen...you dont get it...I dont get it either...but uhm..."

Hun trådte udenom sengen og over til elveren. Hun skubbede ham let baglæns så han enten måtte falde, eller bare medgivent sætte sig på den anden seng - hendes.

"Look...they soulbound themselves. He is a gigant demon-ass-inviting-please-screw-me-for-free-golem-calling-hellhound-chewtoy. This is not gonna go away with you here. I did something. Goddamn stupid too. I tried to do magic-crap on the golem, and i saw..some shit. The magic came from James. The....thing...sucked it out of him. I dont get any of this...at all"

Procella dumpede ned på sengen

"but his flesh burned when he touched the handle. just vampire-proofing the place with holy water. Nothing big. And the hellhound? It was waiting for us. and that guy. Rob. He wanted to kill him so badly. And then there is this Wicked-bloke. The demon. He...look...James has a own-by-Wicked stamp on his butt and things are goint to find him. I cant hold the fort alone. Hell i dont even know what the fort is made of. He is not...completely human anymore. Something is wrong. He smells...funny. To me. And the burning, and the..."

Procella sank noget og rødmede let. Hun havde ikke tænkt sig at sige noget om hendes sex med James, men faktisk skreg det til himlen at han ikke havde ligget som en blodig klump bagefter. Det mere end noget andet - tragisk som det var - sagde hende at noget var komplet og skrup forkert. Hvis hun på nogen måde skulle have været i tvivl før.

"Creo...we gotta kill this thing. Its gonna hunt him down. I cant let that happen..."

Hun havde ikke helt forstået hvorfor det var hende så meget imod egentlig, men noget i hende strittede ved tanken om at James ikke skulle være der længere. Det gav ikke mening. Det var ikke noget rationelt, og jo mere hun tænkte over det, jo mere irriteret blev hun over det.

Creo lyttede i stilhed til Procellas ord imens han nikkede tavst. Lyst fra forlygterne på nogle forbikørende biler lyste et øjeblik rummet op igennem gardinerne, inden de forsvandt ud i natten igen. Creo gav hende et lille smil da hun var færdig med sin lange forklaring; dette her var hans område, hans specialle.

"Kiddo, you had me at 'kill this thing'. That is what we do, remember?"

Han rejste sig og kiggede på James i sengen imens han rynkede på næsen.

"But to be honest kiddo, do you think its a good idea that we keep him around for that long if he is a demon-beacon? I mean, if things really comes his way constantly, then we gotta scram pretty quick. You know, gotta keep him moving while we hunt so he is harder to track for hellhound wielding psycho summoners with golems, if you catch my drift. Besides, if the kid is changeing... We need to get him to someone who knows about this mumbo-jumbo as soon as we hit the road."

Han gik over og kiggede ud igennem gardinerne, som for at tjekke om der skulle komme nogen ude på gaden. Så lagde han sin hat på bordet ved siden af stolen og satte sig ned imens han fremdrog et stykke papir fra sin inderlomme, som han folede ud ved siden af hatten.

"All right, the first step of our hunting: Info and location. We need every detail of the bigger thing hunting James, every last piece of information that could reveal its identity and/or location."

Procella skævede efter Creo. Hendes blik gled til nabosengen med den sovende James. Hun skubbede sig ekstra bagud på sengen og arrangerede dynebetrækket omkring livet. Det var for varmt at lege togafest. Den olivengyldne hud, som kun var dækket af det højrøde lidt æggende undertøj, skjulte hud der endnu ikke var overstrøet med hvide ar. Det fugtige mørke hår lå ned af pigens ryg som var bøjet let fremefter. Rygraden trådte kraftigt frem mod den let spinkle statur hun udgjorde. Hun var ikke helt kvinde endnu. Fanget på et lidt akavet stadie mellem teenagerens spinkle langlemmethed, og kvindens afstemte harmoniske helhed.

Hun ignorerede hans belærenhed, eller hvad det nu var han lavede. Hun orkede ikke at skændes med ham. Generelt orkede hun bare ikke mere.

"Look. This is too much. This is too big. Maybe we should just call Ripper and get him to send someone else out here to help you. I cant help you. I am not...not..."

Procella gned sig træt i ansigtet

"I am not cut out for this. I dont know what to do. I am simply not experienced enough. James would be better of with you and someone else"

Hun så mørkt ned på sine hænder, og så over på den sovende unge mand. Det var vel hvad han var. Blot en ung mand.

Stop being attached to the freaking first assignment. Geeh i am so fucked up. I fucked that poor bastard. What kind of a hunter does that? Taking advantages of the victims. So low. Poor guy. He needs real help. Not my feeble attempts

"I dont know anything about him. James called him Wicked. He tricks powerhungry students. He came to them. Trick him. Lure him in with the promise of souls, and kill him when he comes to make the deal"

Mumlede hun en smule opgivende.

"Dont worry. I will call Ripper in the morning and get you some real backup..."

Hun strøg en hånd gennem det mørke hår og sukkede igen. Kæft hvor havde det her udviklet sig anerledes end hun havde regnet med