Don't do anything stupid (Az+Wick)

"Do not test my hospitality!"

Stemmen flængede lokalet som en trykbølge ved Azuriels forfejlede forsøg på at tiltale dæmonens menneskelige side. Et øjeblik tiltede virkeligheden igen til den ene side - den mørke side, hvor fremmede og forfærdelige lugte rev i næsen og skrig skar i ørerne.

"I am not human. You are far too young and ignorant to even attempt at manipulating me. My spawn will want for nothing, with or without your pathetic promises."

Wicked spyttede ordene ud, som var de syre på hans tunge.

"I have always known that crossbreeding weakened the demon-blood, but to hear your speak and see you toss and turn, caught in these weak notions, is beyond laughable."

Wicked lænede sig imod Azuriel og de mørke øjne fangede lyset, som et rovdyrs ville gøre det.

"I have half a mind to relieve you of such frailty and loosen the other side of you, but halfbreeds are such volatile creatures and I have little pity for your kind. If you want a watchdog, you do not pick the most feeble of the litter. And you certainly do not equip the runt with weapons it knows nothing of. To teach you would be like arming a child and sending it off to play with the other children."

Porcelains krampeanfald tog langsomt af og halv-englen kravlede besværet henover gulvet, så hun kunne strække en arm imod Wicked. Hendes fingerspidser strejfede knap spidsen af hans sko, men virkede til at være nok for hende. Wicked rakte en hånd ned, greb fat om hendes håndled og kastede hende utålmodigt op i den nærtstående lænestol, uden at se på hende.

"Even if I was willing to take that chance with Lauren or my goddaughter, there would be little point. As I told you, there is no foundation within you to build upon. I can't seal your demonic side away - and with it roaming freely within you, the addition of magic would make you a ticking bomb."

Wicked vendte sig væk fra Azuriel og sank ned på den stadig fri stol i stuen.

Stemmer... hun kunne opfatte stemmer. Dog ville hjernen ikke fortælle hende hvorfra eller hvilke. Et hvæs gik igennem hende da kroppen spændtes og luft blev hevet grådigt ned i lungerne.

Da den spinkle krop atter blev slap og faldt tilbage imod sofaen, virrede hovedet fra side til side. Øjnene flakkede igen hastigt imod loftet, slørrede af det blik kun Narcissa så.

Det glødende loft lå højt over hende... men bag det. Som var det gennemsigtigt så hun den magiske mur tårne sig op. Begæret efter den ramte hende som et brusende hav, skyllede ind over hende og sendte sitrende rystelser igennem den totalsmadrede krop. Hun forsøgte at række ud... at nå muren fra sit leje, men armene ville ikke reagere.

En snerren startede i brystet og voksede sig langsomt højere og højere. Den var hendes ubevidste måde at få afløb fra den uendelig desperation og frustration der lå i hende over ikke at kunne nå muren. Hun var nødt til at komme op at stå, bevæge sig. Men det var som om forbindelsen mellem hjerne og muskler var svag og til dels afbrudt.

Det mørke blik der virrede tomt for sig, viste med tydelighed at Narcissas hjerne arbejde på højtryk. Den kæmpede og kæmpede... forsøgte desperat ikke at brænde fuldstændig sammen.

Az lyttede til hans ord. Han havde ret. Han kiggede ned mod gulvet. Han var vel en tikkende bombe. Hvis Wick lærte ham magi ville hans mørke side også lære det og så ville den kunne skabe ballade. Han hørte stemmen i hans hoved igen *’’Let me talk to him.. We both know this is the best thing.. If you really want to protect Pro and Narci.. You will need a teacher.. Only problem is.. Your not getting a teacher.. Listen to him.. You are weak.. I am the strong one.. Just let go and let me take over’’*. Az sukkede og kiggede på Wick.

‘’Look.. Your right.. With this beast inside me it would not be wise to teach me anything.. I know you think I am worthless.. So help me heavens I think the same thing.. But I will do what ever it takes.. All I want to is to see them all be happy.. Maybe your right.. Maybe they are just better of without me ‘’. Az drejede hovedet og kiggede på Narcissa. ‘’ If you really love someone.. But your not strong enough to help them.. If you are only a ball and chain in their way.. Then whats the point of it all.. Your right.. One hundred procent right.. I am just a bomb that could explode at any moment.. They do not deserve that’’.

Az nikkede og kiggede over imod Wick igen ’’ I tried at least.. But believe me.. I wanted nothing but to protect your familie.. But maybe its just better if I left.. I mean.. I screw everything up I touch’’.

Han kiggede alvorligt på Wick ‘’ Please.. I will do what you ask of me.. as long as you teach me to protect them.. I can’t live with myself knowing I am this weak.. Tell me what I have to do.. Please’’. Az var ikke andet end en ung mand. Det han havde set Wick gjorde i hans lejlighed var noget der havde imponeret ham og han kunne ikke lade være med at se op til Wick. Han nikkede svagt ’’ If not.. I shall honour your request for finding another godfather for your children.. I have nothing but respect for you and I shall honour your wishes.. Then I shall leave and you will never see me again ‘’. Az sank sit hoved I respekt.

Wickeds slanke fingre dansede imod lænestolens armlæn, i en gentagende rytme. Han var gledet ned i sædet, på en måde, der fik den muskuløse krop til at strække sig og virke skødesløst forførende. De mørke øjne gled fra Azuriel til Narcissa, mens han tilsyneladende overvejede hybridens bøn. Den eneste lyd i stilheden, var en svag piben, der lod til at komme fra Porcelain. Kvinden gled ned fra stolen og kravlede på hænder og knæ hen til Wicked. Han løftede fraværende en hånd og lod den løbe henover det sorte hår, på samme måde som man ville klappe et kæledyr.

"There is one option, though Lauren will not like it. Your soul. I do not want it, and you would require it to learn what I might teach you. But the promise of it, as a fair trade for knowledge, would create a bond."

De mørke øjne gled fra Azuriel til Narcissa.

"If you truly are to be around my goddaughter, I suppose I have little choice. And I have no doubt that she would not simply accept your disappearance from her existence."

Wicked skubbede sig op af stolen med en bevægelse, der virkede uafhængig af muskler ogknogler for at bevæge ham. Få skridt bragte ham igen hen til de store panorama-vinduer og han så overvejende ud i mørket.

"I seem to surround myself with stubborn women."

Mumlede han, mere for sig selv end for Azuriel, før han vendte sig tilbage imod hybriden.

"You should realize what such a promise means. I would be able to feed on you at any time, which would, most likely, allow your other side to claim control. You will merely have to trust that I cherish the safety of my goddaughter over sating my hunger."

Wicked spredte sin hænder foran sig og så afventende på Azuriel.

Den var lige dér, den blafrende og farverige væg. På den anden side af husmuren... hun skulle dén vej. Lige ud og væk. Over til den, opnå de kræfter den kunne give hende.

Storhed, magt, magi, visdom og indsigt. Hun ville blive... en gud, en gud på jorden der med skælvende stemme bedømte, besluttede og rådede. Aldrig mere ville nogen kunne skade dem hun holdt af. Aldrig mere ville nogen kunne true hende, skade hende eller overhovedet overveje det.

Langsomt mærkede hun hvordan giften fra den bedøvende patron tog af. Kroppen reagerede mere nu... men der var ingen smerte. Intet der stoppede hende fra sit mål. Den lå der, presset langt væk i et stort forseglet rum. Smerten skulle ikke forhindre hende i at nå frem. Fingrene knyttedes og åbnedes i mere og mere hidsige bevægelser, mens de lå slapt langs hendes krop i sofaen.

Med stadigt flakkende øjne fattede hun at der var nogle i nærheden. Trygge personer der ikke ville hende noget ondt... hjernen sorterede dem hurtigt fra, de var ingen trussel. De var ikke vigtige... muren var.

Az nikkede svagt ’’ So my soul is the key to this.. So how?.. I mean.. Do I lose it or do you simply bind yourself to it because of a promise I will make.. I am new to this… You will have to teach me.. But I will do what it takes.. Eventhough La.. I mean Pro does not agree to this.. Then it’s the best thing to do and she would have done the same thing.. Well she already have it seems ‘’.

Az gik lidt tættere på Wick men kiggede bekymret over sin skulder på Narcissa *As I told you.. I would die for you.. Fight for you.. Become stronger.. You told me not to stop fighting.. And I never will Narci.. My strength comes from you*.

Az kiggede alvorligt på Wick og der var ikke andet en beslutsomhed plantet I hans øjne. ’’ I trust in you Wick.. I trust that Narci means more then your hunger.. I will be a good student.. I won’t fail.. Not this time.. Not anymore’’.

Han så afventede på Wick ‘’ So what do I have to do.. What do I have to promise?.. What do we do to seal this agreement ‘’. *Pro is going to rip me apart.. She won’t understand why I am doing this.. Nor vil Narci.. That is why I will never tell them.. This is my secret*. Han var ung og naiv som altid. Han vidste dog at han måtte gøre dette. Hvis han kunne lukke sin mørke side inde og blive stærkere samtidig så var det en mulighed han ikke kunne sige nej til.

Wickeds læber strakte sig i et isnende smil, der viste de hvide, let spidse tænder. Hans ene hånd sprang frem, med en hastighed der efterlod bevægelsen som et sløret efterbillede. De slanke fingres greb sendte et ryk igennem Azuriel. Ikke hans krop, men dybere, som om hånden ikke havde grebet om hans hud, men var passeret ind i midten af ham og havde haget sig fast i hans inderste væsen.

Stormgrå lagde sig som et lag patina henover de sorte øjne og de markante træk spidsede til i skyggerne der lå henover Wickeds ansigt, blev mere umenneskelige. Det blide ryk tog til, som om den usynlige hånd havde grebet en isske og forsøgte at skovle hybridens involde ud, skrabede indersiden som en kvinde i eksistentiel krise ville skrabe kanterne på en bøtte is. Det var ikke en smertefuld fornemmelse, men bestemt ubehagelig og indtrængende udover alle grænser. Den usynlige hånd skrabede imod ting, der aldrig havde set dagens lys - og aldrig burde, mere overskridende end en overivrig fængselsbetjent under en kropsvisitation.

Et svagt ekko af skrig lød fra mørket bag Wicked og hånden blev iskold, nok til at Azuriels nerver kunne blive forvirrede og tolke ændringen som en pludselig varme. Dæmonen slap sit greb og trak langsomt hånden til sig, men den brændende fornemmelse hang ved hybridens hud og gled langsomt op langs hans arm, henover brystet og endte over hans hjerte. Følelsen kom langsomt tilbage i hans arm, mens sekunderne tikkede forbi, men punktet på hans bryst var fortsat koldt, frygteligt koldt, som om der var et lille hul igennem ham på det sted, der tillod trækken fra en usynlig vind at blæse igennem ham.

"A deal has been made."

Wicked blinkede med øjnene og det grå dække opløste sig langsomt over de mørke pupiller. Det isnende smil hang stadig på hans læber, et øjeblik længere, før de mørke øjne så imod Narcissa.

"The sedation will wear off soon."

Sagde han roligt, selvom stemmen havde en ny klang for Azuriel - dybere, mere indflydelserig. Den lille mobil på bordet summede lavmælt og viste med små, digitale bogstaver 'Incoming Call', efterfulgt af 'Unknown Number'.

Dæmonen trillede langsomt om på siden og med et sagte bump ramte hun gulvet. Kroppen havde samlet kræfter, men for nu, kun nok til at flytte sig denne lille smule.

Gennem halvtåbne øjne så hun et glødende mørkt gulv. Hvorfor vendte verden på hovedet? Og hvorfor var der væske i hendes mund? Sekundet efter begyndte voldsomme mavekramper at sende kaskader at aftenens måltid ud gennem svælget på hende. Mørkt elverblod og tygget kød flød ud på gulvet i en klistret masse.

Muren... hun skulle finde muren!

Az kiggede med store øjne på Wick. Han kunne mærke hans sjæl blev ramt. Han kunne mærke hvordan Wick greb fat i selve hans sjæl. Han vidste at der var så få måder at få sin sjæl tilbage. Men han var ikke bange, selv uden hans sjæl var den jo ikke ødelagt. Han ville gerne synke ned på knæ og skrige bare ved tanke om at miste denne del af ham selv.

Az tog sig til sin brystkasse hvor hans hjerte sad. Han følte en vis tomhed inden i. Han kunne mørke hvordan denne følelse fik hans nakkehår til at rejse sig og han var ikke helt sig selv i noget tid. Han kunne ikke fatte hvordan denne følelse virkelig var. Hans hjerne kunne ikke opfatte andet end at det var ubehageligt ikke på en fysisk måde men en psykisk måde.

Da det endelig stoppede og der kun var dette hulrum tilbage i ham, sukkede han svagt. Han kiggede op på Wick da han sagde at aftalen var blevet skabt. Sandheden var at han ikke vidste hvad der helt var sket. Han vidste dog at han ville lære at bruge magi nu. At han ville blive stærkere.
Han tilføjede ’’ I will come and train whenever i can.. Learn what I can.. But is my dark side sealed away now.. Or do I still need to fight it?’’. Az var ikke helt sikker. Dog kunne han ikke lade være med at smile lidt. Det var sjovt at tænke på at Pro trænede ham i kamp og Wick i magi. Han skulle nok blive stærk nok til at beskytte folk en dag.

Han vendte sig om da Narcissa faldt om og sagde til Wick ’’ I hope we can keep this deal a secret for the women.. I do not think they would understand us ’’. Han gik over og satte sig foran Narcissa og sagde ’’ can’t we do anything for her.. I would like to be able to take her home.. She has been through and I think waking up in her own apartment would be good for her?’’.

Wicked ignorerede Azuriels spørgsmål og så ned på Narcissas behandling af gulvtæppet med et hævet øjenbryn.

"Of course, in addition to being stubborn, women do seem to hold some greater dislike towards my furniture. Porcelain."

De slanke fingre greb mobilen og løftede den til øret, mens halv-englen sprang på benene og genoptog rengøringsarbejdet. Igen virkede det ikke til at være nødvendigt med introduktioner. Wicked lyttede til stemmen i den anden ende, uden at afbryde, selvom det mørke øjenbryn løftede sig endnu højere på den blege pande. Han vendte sig langsomt for at stirre stift ned på Narcissa.

"And the name? Ah. No, there is no need. I know of her."

Wicked klappede telefonen sammen med et fraværende glimt i de mørke øjne, der stadig hvilede på Narcissa.

"Apple and tree."

Mumlede han efter et øjeblik og sank ned på sofaen.

"I have no intention of telling either of them. You would do well not to speak of it either. Your soul is intact. I merely have.. unlimited access to it."

Wicked så overvejende ned på Narcissa.

"Neither of them are well versed with magic. They should be none the wiser. As for your other side, it is not quite as simple as that. It will take some time to show you how to bind it. Just as it will take time to teach you anything useful. As for this little bird without wings.."

Wicked lænede sig tilbage i sofaen og de mørke øjne gled over på Azuriel.

"I've done what I can. The rest is up to you. After all, you are the one bound to her by an oath of love. We can call it your first lesson."Now. Sleep.

De slanke fingre skød frem imod dem begge, blodårerne under huden en dyb, pulserende lilla. Wickeds læber strakte sig i et ubehageligt smil, der sendte et ryk igennem området omkring Azuriels hjerte. Hans tilstedeværelse i Azuriels sind var som en skygge, der pludselig blev håndgribelig og gav ham et hårdt skub. Hybridens metafysiske manifestation blev kastet igennem båndet til Narcissa og direkte ind i hendes bedøvede og forvirrede sind.

Wicked lænede sig tilbage i sofaen igen og gav sig til at nynne svagt for sig selv.

Det glødende gulv under hende begyndte at skvulpe, som et gult-strålende hav rakte det op imod Narcissa og omgav hendes krop... men hun druknede ikke. I stedet blev verden vendt på hovedet af flere omgange og alt svimlede sammen til én stor tåge. En tåge der tog sig ud i blå, hvid, gul, grøn, rød, brun, sort og lilla former der viklede sig ind og ud af hinanden.

Gennem denne tåge anede øjnene der intet så, en flad linje som om tågen blev presset af en væg i et rum.

Muren!

Igennem det der i søvnen var dæmonens krop, strømmede en varm bølge. Hun havde atter et mål. Hendes bevidsthed strakte sig fremad og kæmpede for at nærme sig den magiske mur. Hun kæmpede, men for hver gang hun kom en smule nærmere fortættedes tågen. Når den atter trak sig fra hinanden var muren rykket en smule tilbage. Den fungerede som et åndedræt der skubbede hende tilbage.

Lydløse skrig lød fra dæmonens hals og alt omkring hende blev vædet af frustration. Tågen blev tung og fugtig, skælvende under det begær der prægede drømmen, Narcissas begær, det brændende ønske. Hun skulle nå muren, og der var ikke andre tanker, ingen genkendelse, intet forsøg på at forstå dette kaos. Kun målet var for øje.

Uden varsel flakkede tågen... hele verden flakkede, som en skærm med en løs forbindelse. Noget trængte sig på, noget forstyrrede den rolige farvestrålende tåge. For hver gang muren forsvandt i et milisekund lød de lydløse skrig i dyb fortvivlelse. Den måtte ikke forsvinde, muren måtte ikke forsvinde for hende...

Az nikkede da Wick sagde at han ikke ville fortælle dem noget som helst. Han var glad for at hans sjæl var intakt og at han stadigvæk havde den. Han var dog en smule usikker på at Wick havde ubegrænset adgang til den. Dog var det godt han stadigvæk havde den for så ville Narcissa ikke kunne føle at den var væk, for det var den jo ikke.

Et svagt smil kom frem på hans læber. Han havde bestemt ikke regnet med at det ville være en leg at lære at binde hans mørke side men han var dog glad for at han ville lære det en dag. Han kunne ikke vente med at lære magi. Han forestillede sig selv som en mægtig mage der beskyttede hele den familie han havde nu. Selv Wick.

Han vidste at han ikke ville lære noget meget brugbart sådan uden videre men han glædede sig til at lære selv de mest simple besværgelser og den viden og visdom der kom med det. Han ville endelig vide noget om magi og de mystiske ting der lå bag det.

Da Wick sagde det sidste vendte Az sig omkring og skulle til at sige noget da han mærkede hvordan Wick bandt ham til Narcissa’s sind. Az kunne mærke hvordan hans sind langsomt blev et med hendes. I starten holdt hans vilje ham på benene og han sagde ’’But.. Why’’. Derefter faldt han om på gulvet. Hele verden virkede underlig. Han kunne mærke at hun brændte efter at finde noget. Noget der ville give hende styrke. Han havde svært ved at forstå hende men hendes følelser forstod han nu helt. Han lukkede langsomt sine øjne og faldt i samme stadie som Narcissa. Da han kom i samme verden som hende stod han nu i tågen med hende. Az prøvede at få kontakt med hende.

Az var jo i hende drøm så han prøvede at fremmane foran Narci den dag hvor de jo havde mødt hinanden for første gang. Den dag hvor Az havde siddet og snakket med hende i baren. Hvor de havde leget lidt og prikket til hinanden. Det var så uskyldigt den gang. Men alligevel var det ikke. Hvis dette virkede håbede han at det måske kunne få hendes sind til at slappe lidt af.

Az puffede let til Narcissa og sagde '' Hey.. Narci.. I need you to wake up.. I need you to pull yourself together.. I need you to find the strength to overcome this.. You are high on blood and me and Wick are trying to help you.. Come on.. Listen to my voice.. All this.. The Fog.. The things you are feeling and seeing.. They are not real.. I want you to listen to me''. Az sukkede lidt og kiggede op af og sagde bare til intetheden '' I really hope this is working Wick''.

Hver eneste lille ting, hver eneste oplevelse den skæve og bedøvede hjerne indtog varede en evighed. Drømmen, mareridtet om man vil, føltes forevigt...

Narcissa mærkede hvordan der var noget der forsøgte at trænge ind til hende, noget der forsøgte at bryde det billede hun oplevede. Hele verden flimrede mere og mere voldsomt.

Ud af tågen trådte en mand, umiddelbart vidste hun at hun havde set ham før. Azuriel? Han stod mellem hende og muren. En ny kamp startede i hende... hun skulle hen til muren. Men samtidig så han så forladt ud som han stod der.

En ikke-eksisterende hånd greb frem og tog hans. Hun satte i bevægelse og med Az ved sin side fortsatte hun frem imod den bølgende farvestrålende grænse, muren der konstant puffede til den tykke tåge.

Ud af tågen dukkede en hotelbar op. Den var genkendelig og ved et bord i det fjerne sad to skikkelser. En ung mørkhåret kvinde og en muskuløs mand. Cigaretrøg stod om hendes ansigt og hans smil var varmt.

Narcissa skreg højt og vredt, nægtede at lade dette billede komme i hendes vej. En hånd trak igennem forestillingen og den forsvandt blafrende.

Azuriels stemme bragede igennem hendes ører og fik alt til at stoppe et kort sekund. Hun genkendte stemmen og fandt tryghed i den, men samtidig fremkaldte det han sagde frygt. En invaderende og gennemgribende frygt for at han skulle forhindre hende i at nå sit mål. Hendes ansigt vendte sig imod ham, øjnene var døde og ikke en mine fortrak hun.

I et svimlende fald, hvor verden atter trak sig om sig selv af flere omgange, krøb hun ind til ham. Grådigt flåede hun i ham, kyssede ham og rev ham overalt på kroppen med de lange negle. Et blink med øjet senere var de begge nøgne og glinsende af sved. Tågen holdt deres sammensnoede kroppe oppe, og vilde lyde kom fra dem begge som de i elskovens hede kastede sig imod hinanden hårdere og hårdere.

Hendes bevidsthed frøs billedet fast og med ét splintredes det... bagved tårnede muren sig atter op og Azuriel og Narcissa stod nu som små snefnug på en grå mark, muren var en kæmpe i horisonten. Stadig med Azuriel i hånden satte dæmonen i løb.

Da hun tog hans hånd og begyndte at løbe kunne Az ikke lade være med at tænke på om dette ville være fremtiden. At de løb sammen. Klarede ting sammen. Som en familie. Faktisk som de gjorde nu. Det var jo ikke kun Az der hjalp Narcissa men også Wicked.

Da Narcissa fik hans fremmanede vision til at forsvinde var han ikke overrasket over det. Det var jo trods alt hendes drøm og derfor var det jo klart at hun havde mere magt her inde end han havde.

Da hun kradsede i ham og rev ham til blods mærkede han smerten som var det virkeligt. Det samme med de kys og deres elskov. han kunne ikke finde hoved og hale i alle disse ting og før han vidste af det var det slut og de stod på marken.


Az vidste at hvis han skulle rede hende måtte han tage sig lidt mere sammen. han måtte gøre det bedre. Han lukkede sine øjne imens de løb og dannede sin egen vision foran muren.

Denne gang var det et hus. Foran var der en have med blomster og en gynge og en sandkasse. Narcissa sad på verandaen med et nyfødt barn i sine arme. Az stod ved siden af hende med et stort smil på sine læber. hans øjne var fyldt med glæde, det samme var Narcissas. Ud af hoveddøren på dette smukke hvide hus med den blå dør kom to børn løbende en pige og en dreng og efterfulgt kom Wicked og Pro ud.

Den rigtige Az sagde roligt i Narcissas øre '' this could be the future.. Is all this not more importent then power is?.. forget where you are headed not.. Forget where you are running towards right now.. you don't need the goal you are headed towards.. You really dont.. You have all you need right here.. Will you really forsake all you have here... Even your familie?.. Love?''. Han prøvede igen at tale hende til fornuft.

Ud af muren blev trukket et hus, det så næsten ud som om små glimtende snore fra Azuriels tindinger hev det frem og smed det foran de to løbende skikkelser.

Et sug trak igennem hendes krop, og i næste nu sad hun på en veranda med et spædbarn i armene. Den lille krop var så varm og de mørke øjne hvilede så intenst på hende. Hun smilede og vinkede til Wicked og Procella der havde rovdyrgule øjne. Hun var så lykkelig, en tåre gled ned over hendes kind og det smil hun sendte til Azuriel lovede ham hele verden og hendes kærlighed til evig tid. For altid!

En skygge gled over plænen og dets selskab. Mørke skygger gled ud alle steder fra og Wickeds ansigt fortrak sig i et ondskabfuldt og smertefuldt grin. Stemmen var dyb og hele verden vibrerede under den. Narcissa klemte den lille krop ind til dig og mærkede pludselig noget klistret imod sin barm.

Da hun kiggede ned så hun at bylten i hendes arme var fyldt med kødmos, blod og kravlende mider. Med et skrig slap hun den.

Skriget fik tågen til at vende tilbage. I den var Narcissa og Azuriel atter alene. De farver der flød omkring dem var så strålende at det næsten gjorde ondt.

I love you...

Hendes læber bevægede sig ikke, men hybriden kunne høre stemmen helt klar og tydeligt.

I am so sorry, will you ever forgive me? So so sorry my love...

Igennem tågen dukkede muren op endnu en gang. Narcissa drejede hovedet og forsøgte at gå imod den. Men Azuriels hånd ville ikke slippe hendes. Hun hev og hun sled, men lige meget nyttede det. Hendes skrig gennemborede drømmen.

Langsomt tonede de bort og alt omkring dem blev mørkt... helt mørkt og stille. Narcissa og Azuriel sov deres komalignende søvn på gulvet i Wickeds stue.

Wicked sad roligt i sofaen og betragtede de to, indtil de begge gled fra deres lille eventyr over i dyb søvn. Han strakte sig med en leddeløs bevægelse og sukkede, før han rakte ud og lagde en finger imod Azuriels tinding. Et svagt træk bragte hybridens bevidsthed tilbage til hans egen krop. At blive i en andens bevidsthed, mens de drømte, ville være en endnu større risiko end selv Narcissas blodtrip havde været.

Ikke at han på noget tidspunkt havde tænkt sig at informere de to om, at en eller begge kunne være endt med at blive sindssyge af Azuriels lille tur ind i Narcissas sind. Det havde været en kalkuleret risiko. Wicked smilede for sig selv.

"Silly children."

Porcelain standsede midt i endnu en tur ud frem og tilbage imellem køkkenet og stuen og så spørgende på ham. Wicked viftede let med en hånd.

"My sweet goddaughter has a way of finding trouble. And this boy is certainly a walking disaster. The two of them together.."

Han hævede et svungent øjenbryn og de mørke øjne glimtede skælmsk.

"Things will become very interesting."

Porcelain rynkede panden. Wicked rakte ud efter den slanke mobil og trykkede på en af speed-dial knapperne. Telefonen nåede knap at afgive et ring, før røret blev taget i den anden ende.

"The city car, please. I'm afraid my niece and her boyfriend have been partying a little too hard. No, I'll bring them down."

Samtalen blev afsluttet med et lille 'bip' og Wicked skubbede sig fri af sofaen og bøjede sig over de to. De ville vågne op i Narcissas lejlighed, når den magiske effekt tog af.