Crystal-Procella

"Oh yes. Just what the world needs. Another...smart...vampire. Lucky you im not in the mood"

Hun hævede langsomt blikket og et smil spillede i hendes mundvig. Det var både sjovt og tragisk. Vampyren på flugt. Fra hende. Det fik hende til at savne de gode gamle dage. Det ville nok ikke blive helt så let næste gang. Det var sjældent de dumpede ned i skødet på hende på den måde. På den anden side, kunne det være det havde jaget en srkæk i ulivet på hende. Og dermed reddet et par aftengængere.

"Dont tell me what to do McRian. I never was a good listener. Not starting now. Who knows. Maybe ill prick you, just to make a point. But not tonight. and talking of pricks. Hows Cleon?"

Der kom et let bekymret og samtidig irriteret udtryk i hendes ansigt da hun nævnte englen, og hun pakkede stagen bort indenfor jakken og regnslaget igen. Hun skuttede sig i regnen. Flot. Nu var hun blevet våd. typisk.

"Nope, du har aldrig været en god lytter.. du er for utålmodig."
Et bredt grin sejlede over hendes ansigt, da hun så efter den anden vampyr der hurtigt forsvandt ud i mørket. Hun ville kunne indhente pigen hvis hun ville på grund af sine mange år, men der var ingen grund til det endnu. Lige nu ville hun hellere snakke videre med jægeren.
"Og det kunne aldrig falde mig ind at fortælle dig hvad du skal gøre.. det er den sikre opskrift på katastrofe."
Hun tog ikke jægerens ord specielt alvorligt, på et eller andet tidspunkt ville hun nok komme til at beordre Procella til et eller andet, men om hun ville adlyde havde Wil godt nok sine tvivl om.Det ville være unaturligt hvis hun rent faktisk gjorde hvad der var bedst for hende for en gangs skyld.

"Cleon? Jeg har ikke set ham i noget tid. En dag smuttede han bare, og jeg har ikke hørt fra ham siden."
Nu hvor hun huskede på det var det faktisk et stykke tid siden hun havde set ham, men hun regnede med at han kunne passe på sig selv, selvom han var menneske. Han havde trænet alt for meget kamp til bare at glemme hvordan man gjorde. Måske huskede hans hoved det ikke, men hans krop ville kunne alle bevægelserne udenad.
Alligevel vidste hun godt at hun nok burde have opsporet ham, for der var alt for mange vampyrer og dæmoner i byen.. praktisk talt ville Cleon allerede kunne være forvandlet.. Det mindede hende om teorien med at Cleon havde haft en vampyrkæreste.. det gjorde kun hans forvandling endnu mere sandsynlig. Hun lukkede øjnene med et suk og smækkede hånden over øjnene.
"Du husker min teori om at han havde en vampyrkæreste ikke?"

Procella tabte underkæben totalt

"WHAT?! FEATHERS IS DATING A FUCKING VAMPIRE?!"

Det rasende brøl kunne nok høres på det halve af Deploratus, og det var ikke bare alment hidsighed fra jægeren.

"IM GONNA KILL HIM! AND THEN HER! OR HER AND THEN HIM! WHAT THE FUCK?! WHEN DID HE START DATING A VAMPIRE?! I TOLD YOU TO LOOK AFTER HIM! HOW THE HELL IS LETTING HIM DATE A VAMPIRE LOOKING AFTER HIM VICTORIA?!"

Procella lagde nakken tilbage i regnen og brølede sin frustration ud i natten. Ikke nok med at hendes skytsengel var blevet plukket og havde fået fjernet sin hukommelse, så datede han nu også en vampyr?! Hvad fanden skete der med verdenen?!

Pludselug stod hun foran den skrigende jæger og placerede hænderne på hendes skuldre.
"Slap af! Hvorfor tror du han blev sparket ud af himlen!? De kan ikke lide vampyrer, og når en engel så er forelsker sig i en.. så ryger glorien!"
Hendes øjne var bestemte og hårde som ædelsten. Hun måtte til at slappe af, for det kunne ikke nytte noget at stå og råbe ud i regnen. Wil slap hurtigt jægeren og trådte så tilbage, parat til at sætte af for at holde på jægeren hvis hun nu gjorde noget dumt.

"Du skal ikke dræbe nogen. Jeg er ikke hundrede procent sikker, og selv hvis jeg har ret er det nok ikke det rigtige at dræbe begge to! Jeg kan selv tage mig af ham hvis han er en trussel."
Hun ville selv opsøge dem begge to, for hvis hun havde ret var det lagt fra en god ide at bringe en brølende, rasende jæger ind blandt en nyfødt vampyr og hans skaber. Skaberen ville føle sig truet og gå i offensiven, og den nyfødte ville typisk følge med og så ville Procella prøve at henrette begge to.. Og så stod Wil i midten uden at ane hvem hun skulle hjælpe.

"Oh so NOW you wanner take care of him? Too little too late Victoria! You dont decide who I kill and who I dont! He was my angle, so if she has turned him into...something...im gonna kill both of them! I just let one go, but fact is, there are getting more and more of your kind here, im not stupid! I AM gonna kill them, and if you stand in my way, im gonna kill you too. I hope you listen up, coz im not gonna say this again"

Hun var på ingen måde imponeret af den spinkle teenage-vampyr, og hun begyndte at tage sig lige lovligt store friheder på deres såkaldte venskab. Hendes våde fingre fandt mobilen frem.

"Another night. I know what he smells like. I dont have time for this now. And again, dont tell me what to do! How the hell could he fall in love with a freaking vampire...you never told me that! Who is she?!"

Snerrede hun træt. Hun måtte i det mindste finde ud af hvem pokker kvinden var så hun kunne finde på noget passende at skrive på gravstenen...her hviler...kællingen der åd min engel. Her hviler...den bunke støv der...nej...

Procella sparkede hårdt til en lille sten på vejen så den fløj langt ud i natteregnen. Hvad fanden skulle han også gå hen og blive forelsket for?!

"Du kan sige det er min skyld, men hvis han endelig er forvandlet så lad mig i det mindste tage mig af ham! Han er af min slags, og jeg ville fortrække hvis vi klarede det internt! Well, Jeg kan ikke tro at tanken om at din elskede lever videre når du en dag er i graven ikke har strejfet dig. Vi vampyrer har bare en chance for at gøre noget ved det, så vores elskede kan blive med os.Jeg ved at du har tænkt over det.. hvordan kunne du lade være.."
Hendes stemme var kold, og selvom hun startede med at være rolig, så blev hendes stemme lav og kold til sidst. Truslerne var begyndt at blive trættende, og at jægeren ville dræbe en god ven som havde redet hendes røv kunne hun ikke bare lade gå stille for sig.
Hun tvivlede på at jægeren ville lytte til hende, men hun måtte prøve.. og så måtte hun frem for alt finde Cleon. Hurtigt!
"Han redede min røv. Jeg lader ham ikke bare dø."

Hun vendte sig halvt rundt, med dolke i øjnene. hvad var der galt med den jæger?! At blive forundret over at nogen kunne blive forelsket i en vampyr når man selv var kæreste med en dæmon. Det var i sandhed dobbeltmoralsk.
"Hvordan kunne du blive forelsket i en dæmon? Cola og pomfritter må blive en anden gang."
Hun drejede om på hælen og forlod jægeren i regnen. Hendes øjne glødede af vrede og man kunne se kæbemusklerne arbejde. At jægeren kunne tillade sig at stille spørgsmål ved Cleons kærlighed til en kvinde som han havde frasagt sig guds nåde for gik over hendes forstand. Hun burde bare være glad for at Cleon var glad, men sådan virkede hendes verden vel ikke.

Procella hævede et øjenbryn af den bortstormene vampyr. Hun var lige ved at begynde at klukke dybt i halsen over den lille rødhårede pige. Hun var altså lidt komisk.

"Who the hell jammed a stake up in your ass?"

Mumlede hun for sig selv og blottede tænderne i et bredt grin. Hun havde da absolut ikke tænkt sig at lade Victoria lege børnehave. Hun havde fejlet ved at passe på Cleon, hvis han rendte rundt og var kærester med en vampyr, og hvis han så også selv var blevet vampyr? Victoria havde helt sikkert glemt hvem det var hun talte med.

Hun begyndte - en smule atypisk - at nynne imens hun slendrede afsted i regnen. Selvfølgelig havde hun overvejet fremtiden, men det betød ikke hun var fristet af at skulle opgive sin udødelige sjæl, for at blive et tomt hylster. For hvad? For at blive og blive hvad hun havde jagtet hele sit liv? Se der ville være et nyt niveau at patetisk, men det forstod Victoria nok bare ikke. På alt for mange måder var hun stadig et lille naivt barn, også selvom hun havde levet et par århundrede.

"See...now i actually need fries"

Hun fiskede sin mobil op og sendte Wick en besked om at hun blev en smule forsinket. turen måtte gå til nærmeste junkbar. Hun havde desværre ikke tid til at stoppe forbi Zeeman og deres herlige curly fries. En anden god gang.

((End))