ny dreng i byen- katie

Hun kiggede op på himlen da han talte.

"Year okay"

Sagde hun stille, hun stoppede med at gynge, i stedet for skrapede hun hendes fødder i jorden.

"Det lyder også rart"

Sagde hun med et smil på læben.

han smilte bare
"det er det skam også" sagde han og kigget på hende med et smil.

Hun smilte også til ham.

"Hvordan kan det være at du rejser så meget rundt"

Spurgte hun med en forsigtig stemme, men dog et smil på læben.

han fniste og kigget ned på jorden.

"for det hvor jeg boede, der kunne jeg ikke være mere" sagde han med et smil på læben.

hun kiggede på ham med et ømt blik.

"Hvorfor ikke"

Sagde hun meget stille, så hun troede han ikke hørte, mens hun kiggede oppe på himlen.

han smilte og grinte lidt.

"fordi der begyndte at være koldt, og der var kedeligt" sagde han smilede et venligt blik til hende.

han vendte hovedt op på himlen og var begyndt og lede efter mønstre mellem stjernerne.

At være koldt tænket hun mærkeligt.

"Oki"

Sagde hun med en glad stemme, og smilede til ham, at være koldt tænkte hun igen hun kunne ikke lade være med at grine.

han smilede og så at hun begyndte at grine.

han vendte hovedt og kigget nu på hende.
"hvad" sagde han og smilede glad til hende.

hun smilede tilbage.

"Ikke noget, det er bare det der med *At være for koldt"

Sagde hun med et lille grin hun synte at det var sjovt.

han så underligt på hende fordi han fattede ike hvordan det kunne være sjovt.

"hvordan det" sagde han smilende til hende.

Hun grinte stadig.

"Det er lige meget"

Sagde hun med et spil på læben, hun drejede hutigt hendes hovede den anden vej, det føltes som om der var nogen som kiggede på dem, men hun kunne ikke få øje på nogen.

han grinte lidt over det og bare kigget på hende.

"okay sikker" sagde han smilende.

han vendte straks hovedt for at se hvad hun kigget på, dog fattede han ikke hvad det var.

"hvad er det" spurgte han nysgerrigt. han havde ingen følelse af at der var nogen der kigget på dem.

Amishias øjne spærres op, og hun lader med det samme sig selv glide ind i skyggerne igen. Usynlig gør det hende ikke, men hun er nærmest ikke til at få øje på. Hun er klar over at de har opdaget hende, men reagerer ikke. Hun står midt imellem at flygte eller at blive, et porigatorium.

"Helt sikker"

Sagde hun med et lille grin, hun blev ved med at kigge i den samme retning, men hun kunne stadig ikke se nogen, men hun vidste at der var nogen.

"Det ikke noget"

Sage hun stille iden at smile.

han smilte.
Mcclair klemte øjne sammen for nu fik han også hen lille følelse af at der var et eller andet, han trode bare det var et egern eller et eller andet, men han kunne ikke se det.
*mon der er noget*

han vendte hovedt mod hende og kigget underligt på hende, han smilte bare og trode lidt på hende.

"okay" sagde han stille.

Hun vendet hovedet hen mod ham igen og smilte.

"Der er noget jeg bliver nød til at fortælle dig"

Sagde hun med en alvorlig og forsigtig stemme.

han kigget med et smil stadig og tog det ikke særligt alvorligt

"hvad er det" sagde han venligt og kigget på hende.
dog irriterede det ham at han ikke kunne se hvad det var der gemte sig.

Hun kiggede på ham og kneb så øjene i, hun tog en dyb indånding.

"Jeg er en vampyr"

Sagde hun stille og vendte hovedet til den anden side.

han fik et chok over at høre det, han begyndte at grine højlytende for han trode ikke på den slags.

"du tar gas på mig" sagde han og hvar hved at flække sammen af grin.
han faldt at gyngen og vred sig af grin på jorden.
han syntes dog det var uhøfelig men han kunne ikke gøre for det.

Hun kiggede mærkeligt på ham da han grinte, hun lavede ikke sjov med ham, hvorfor skulle hun det.

"Nej jeg tager ikke gas på dig og jeg kan bevise det"

Sagde hun alvorligt, hun rejste sig op og gik over til ham, hun tog fat i hans arm og løftede ham op på gyngen igen, hun satte sig på hug overfor ham og viste sine hugtænder.

han fik et chok da han igen sad på gyngen.
da han så hendes hugtænder viste han ikke hvad han skulle gøre, han sad som stivned.
*shit* tænkte han, han viste han ikke kunne løbe fra hende hun kunne sikkert nemt fange ham.

"hvorfor visser du mig dette" sagde han og prøvet at lyde normal dog var han tæmmelig bange og det kunne man tydeligt høre på hans stemme selvom han prøvet at dæmpe det.

Hun kunne se at han var bange.

"For jeg hader at lægge skjul på hvem jeg er.

Sagde hun glad, hun vidste at ikke ville være i nærheden af hende.

"Jeg gør dig ikke noget"

Sagde hun stille.

han var begyndt at ryste en smule.
han smilte lidt fordi han ville være høflig og ikke ond imod hende.

"det da en god ting" sagde han og smilte til hende, han var stadig bange men ikke så meget som før.

han slappede lidt mere af da hun sagde hun ikke gjorde ham noget, naiv det var han nok alt for meget men han lod ikke mærke til det.

"okay, jeg tror på dig" sagde han slappede lidt mere af.

Hun smilte ved hans ord.

"Tak"

Sagde hun glad, hun satte sig tilbage på gynge og begyndte at gynge frem og tilbage.

"Har du aldrig mødt en vampy, dæmon, engle og andre væsner"

Spurgte hun nysgerrigt.