a new face- katie

dag og dato: mandag d. 30/1
T:20.42
vejr: skyet men ikke noget regn.
S: sheria sø
omkring: det næsten tomt for mennesker, fugle på søen og i luften. træer og en lille skov bag hved søen som bliver lyst op af månen.
udsendne: en lædder jakke som er åben,en sort t-shirt, slidte bukser og hans stok som han har i sin højre hånd.

Grigori kom gående, i en god fart ikke fordi han skulle nå noget. for hvad skulle han nå vidste han ikke.
han hadet søen fordi han ikke kunne forstå hvad folk syntes var så facinerende hved den.
han gik hen mod skoven for at slippe for søen.
han begyndte at svinge sin stok lidt fordi han kedet sig mere en han plejet.

Katie kunne se at mørket var ved at falde på, så hun ville gøre sig klar til at jage. Hun gik hen til døren og åbneden den, hun indånede luften for at sikre sig at den er var menneske fri, hun kunne ikke lugte mennesker, så hun satte i løb. Hun løb vest på af søen og hen mod skoven. idet hun løb forbi søen passerede hun en skikkelse, hun standesede op og vendte sig om, og så at skikkelsen kom nærmere. Hun blev stående.

han så straks skikkelsen da hun stoppet op dog kunne han ikke undre sig over hvad hun var for menneske var han sikker på hun ikke var.
han gik nærmer pigen for at få noget sjov han stoppet med at svinge sin stok og holdt den nu kun i hånden.

da han var kommet helt tæt på pigen kiggede han nysgerrig på hende og kiggede op og ned på hende for at se om han kunne finde noget interresant hved hende, dog kunne han ikke.

"hvad er du" sagde an nysgerrigt med et smil om læben.

Hun kiggede undersøgenden på drengen, han virkede intersant. Hmm.. var han menneske, det kunne hun ikke vudere, da hun indånede luften henne ved døren kun hun ikke lugte mennesker, så han måtte være noget andet, eller ikke, hun tog en forsigtig indåndning og hun kunne ikke lugte noget tegn på menneske.

"Vampyr"

Fremstammede hun. Hun kiggede stadig undersøgende på drengen.

"Du er ikke et menneske, men hvad er du så?"

Sagde hun med en roliger stemme.

han kiggede på hende for han trode ikke helt på hun var varmpyr men igen han vidste hun ikke var menneskelig så det kunne jo godt være.

han så mistroisk på hende, men han smilte bare og kiggede hende i ansigtet.
"noget du ikk har set før" sagde han grinende.

han gikkede på hende og gik helt tæt på hende. han stilte sin stok op af sit ben og tog en smøg og tændte den.

han tog et dybt sug og pustede ind i hovedt på hende for at irriterer hende.
han gik lidt nærmer på hende for at se hende mere an.

Hvad var det for et svart tænket hun, kunne han ikke prøve at være mere vendlig, åbenbart ikke. Da han gik tætter på hende, fik hun en chok og trak sig lidt tilbage, han tænde en smøg og det lugtede forfærteligt og endnu være han pustede røgen i ansigtede på hende. Hun krøb sig sammen og snerrede af ham.

"Gør det igen og du er færdig"

Sagde hun med en rassende og kold stemme, idiot!

han grinte over det og tog smøgen i den venstre hånd, han bukkede sig ned og samlede sin stok op.

"interresant" sagde han grinende

han ville aldrig vise svaghed overfor hvad hun nu var desuden havde han heller ikke noget bedre at tage sig til.

han stoppet op
*mon jeg skal være venlig... narh.. hvad er det jeg tænker på" tænkte han med et smil om læben.

han gik en anelse tætter på hvor at genere hende, hun virkede ikke som den storste kæmoper syntes han men hun kunne jo være stærk alligevel og det vidste han godt men nu ville han se hvad hun kan.

Hun fulgte hver eneste bevægelse han fortog sig, mon han ville til at gå tænkte hun da han tog sin stok op, nej det kunne hun se at han ikke ville, han gik tætter på hende og nu begyndte hun at bliver mere iriterret og af ren reflex buffede hun ham hårdt i brystede så han fløj bagover.

"Gå væk"

Sagde hun med en rasende stemme.

han faldt med et bubm til jorden dog rejste han sig op og børstede sine bukser
"se nu der" sagde han flabbet

han begyndte lidt at grine over hovr sur hun bliv
så han gik endnu engang lidt tætter på hende
"hvad du så bange for" sagde han drillende.
og kiggede på hende

Hvad han ikke ondt tænket hun? hvordan kan han bare begynde at grine? Han gik tætter på hende igen, hun belv endnu mere iriterret, hun snerpede efter ham, men uden at ramme ham, hun puffede ham i brystede igen, en anenlse håre, så han igen fløj tilbage.

"Gå væk sagde jeg, jeg er ikke bange for noget"

Sagde hun med en endnu mere rasende stemme.

han grinte mere over det især skubbet, han rejste sig op igen og lavede et falsk gab som at vise at han havde prøvet det der var være.
han mente hun var nervøst på grund af hvordan hun opførte sig

"er du sikker på det lille ven" sagde han hånligt med et grin på læben han havde dog tabt sin smøg vilket ikke generet ham.

han morede sig herligt over hvad han så.

han begyndte at kede sig over det der skete om og om igen... så han gik nærmer hende og satte sig lige foran hende med et hånligt smil .

Hun kiggede på ham som om han var en joke, hun gider ike spilde sin tid på sådan en som ham, hun snerrede ham om vendet sig om.


"Idiot"

Sagde hun med en kold stemme, kan folk ikke bare opføre sig ordenligt, åbenbart ikke ham tænket hun.Hvem er han endeligt?

"Hvad er du"

Sagde hun koldt mens hun vendte sig om igen for at kunne se ham.

han kiggede koldt på hende mest fordi han næsten havde mistet interrasen for at more sig med hende.
han kiggede med et hånligt smil da hun spurgte ham om hvem han var

"mig.. tja... jeg er den jeg er" sagde han med en falsk latter.

han gik lidt over til hende for at studere dette væsen nærmer.

"hvem er du" sagde han men havde ikke den store interrase for hende.

Hun kiggede underligt på han, Han er ikke et menneske, så hvad er han så tænkte hun, måske skulle hun afprøve ham af og få ham til at vise det.


"Det har jeg sagt"

Sagde hun med en kold stemme, ja hun skulle prøve ham af. Hun krøb sig sammen og en snerren kom ud mellem hende læber, hun var klar til at angribe.

han grinte af hende mest fordi han kunne li hvordan han tirede hende.

"jeg sagde ikke hvad du er men hvem du er" sagde han hånligt.


og begyndte at grine højere over det.

Tog han hende ikke alvorligt, hun hendes snerrende burde da overbevise ham, men håbenbart ikke.

"Jeg hedder Katie"

Sagde hun med en hård og kold stemme.

"Hvad er du?"

Sagde hun med en endnu koldere stemme. og snerrede af ham.

han kiggede på hende med så kolde øjne at de ville skræme normale mennesker dog vidste han at hun ikke var et menneske så han behøvet ike lave de øjne dog gjorde han det for sjovs skyld.

"sig mig katie... høre du dårligt" sagde han stille og koldt ikke fordi han var irriteret men for at drille hende.

hendes snerren gjorde det endnu mere sjovt at irriterer hende eftersom det pårvirkede hende.

Nu var hun for alvor sur, ikke kun fordi han ikke ville svare hende på hvad han er, men også fordi han iriterrede hende, hun krøb sammen , en snerreden lød ud gennem hendes læber og hun sprag hen mod ham, klar til angrib.

han fik et chok men lod sig blive rarm af hende mest fordi han ville ha smerten han vidste der ville komme.
han lod mærke til vildskaben i hende og han begyndte at grine højre over hvordan hun var.

Da hun fløj ind i ham og han væltede lande hun oven på ham, hun rejste sig op og krøb sammen igen og en snerredn gled over hendes læber igen, denne gang snerpede hun efter ham, men uden at ramme ham.

"Hvis hvad du kan"¨


Sagde hun med en hående stemme.

han grinte over det især fordi han nyd det, han rejste sig stille op dog havde han ikke lyst til at slås med hende fordi hvorfros kulle han slås når han havde det li så sjovt

han ømmede sig lidt og gik hen til hende.
han trak stille en kniv ud af hans stok og smilte

"vil du virkelig se hvad jeg kan" sagde han hånligt dog vidste han sikkert allerede svaret men dette morede han kanske glimrendene.

Idiot tænkte hun, hvorfor morede det ham så meget? Da hun så at han trak en kniv ud af stokken, tænkte hun den kan ikke skade mig det er kun træ.

"Ja det vil jeg godt, så kom bare an"

Sagde hun med en hård stemme

han grinte hånligt at hende især fordi bladet på hans kniv var lavet af noget meget stærk metal dog kunne det kun gøre ondt på hende men ikke dræbe hende, selvom han ikke ville dræbe hende.

"er du klar" sagde han hånligt.

han smilte og vendte hende rykken, han stoppet op og begyndte at fløjte(læs evner)

Hun smilte over hans grin, endelig skete der noget, endelig gjorde han modstand. Hun gjorde sig klar, hun krøbe sammen igen og en snerrend kom ud mellem hendes læber igen, han vendte ryggen til hende og mer kunne hun ikke huske , for med et falde hun på jorden. Efter noget tid vågnede hun op igen, hun vidste ikke hvad der sket, han stod nogen meter fra hende og smilte.

"Hvad skete der"

Sagde hun med en sløv stemme.

han kiggede på hende med et grin om sine læber

"tja det kan du jo finde ud af" sagde han og fortsatte "men jeg dog tvivler på det" sagde han til sidt og grinte hånligt af hende.

han havde dog bundet hende til et træ et godt stykke væk fra der hvor havde stået dog stadig hved søen.