ny dreng i byen- katie

han tænkte sig om men kunne ikke rigtig komme på nogen.

"det kan godt være, det hved jeg nemlig ikke" sagde han og tog sig til hovedt.

han kiggede op på himlen

"men vidste godt om nogen forsvindninger her i byen, det her er overraskende at vide der findes.. øhm.. såden nogen som jer" sagde han og smilte for ikke lyde som om han hadet dem.

Hun kiggede på ham.

"Jeg trorede du vidste det"

Sagde hun stille, hun blev en smule ked af at hun havde sagt det.

"Undskyld"

Sagde hun med hovedet bøjet ned.

han smilte bare til hende

"det iorden" sagde han med blid stemme.

"jeg er jo også uviden i forhold til jer" sagde han og grinte lidt over det han sagde.

Hun smilte igen

"Tak"

Sagde hun glad.

"Jeg har altså vært et menneske, vi kan ikke fødes, altså vampyr kan ikke blive gravide"

Sagde hun med et smil på læben.

Amishia beslutter sig for at lade de to være alene

*Forsvinder*

han smilte stadig til hende.
"så lidt" sagde han venligt.

han vendte hovedt mod jorden og skrabbet med sine fødder i jorden.

"er det ikke ærveligt" sagde han og vendte hovedt mod hende, og stoppet med at skrabbe i jorden.

Hun kiggede på ham, mens han talte.

"At jeg er blevet vampyr"

Spurgte hun, men et smil på læben, hvis det var det han menet så jo, men hun havde ikke noget valg.

han smilte lidt dog var det ikke det han mente.

"nej, at du ikke kan få børn" sagde han smilende og kigget på hende.

Hun smilte igen.

"Jo det er det, men sådan er det nogen gange, men jeg havde ikke noget valg"

Sagde hun med en trist stemme og kigge lige ud i luften.

han kigget på hende og havde ondt af hende.

hans smil forsvandt da han hørte den triste stemme.
"hvad mener du, jeg trode det var frivilligt" sagde han og følte at han nok ikke skulle vade mere i det.

Hun kiggede ned, mens hun skrapede i jorden.

"Det er det også, men jeg var dødene derfor blev jeg forvandlet, jeg ville heller dø, folk tror det er fedt at være vampyr, men det er det ikke, jeg kan ikke være i sol lys og alt muligt andet"

Sagde hun stadig med en trist stemme.

han kigged trist på hende, og det gjorde ondt på ham, fordi han havde så ondt af hende som han havde.

"det må være det der, med udødelighed" sagde han og kigget som om at han ville havde bekreftet hans svar.

Hun kiggede på ham med et trist blik og sukkede.

"Vampyr kan stadig dø, er vi ude i sol lys dør vi, får vi helligt vand på os dør vi, hvis vi får et træpæl ind i hjertede dør vi"

Sagde hun med en trist stemme og kiggede ned i gjorden.

han kigget med et underligt blik på hende.

"jamen, hvis vampyr ville gerne dø, hvorfor gør de det bare ikke" spurgte han og sukkede en smule.

Hun kiggede ham i øjene.

"Det ved jeg ikke, jeg er frostfassede i denne alder for altid og jeg er altid 16 år og det vil jeg blive ved med at være"

Sagde hun og kiggede op på himlen.

han kigget hendet tilbage i hendes øjne.

"trist" sagde han stille og håbet hun ikke hørte det, han havde virkelig ondt af hende og det kunne også tydeligt se på ham.

Hun kiggede bare på ham da han sagde trist, hun satte sig ned på jorden og tegne ned i jorden.
*Trist* tænkte hun, selvfølge er det trist, men det er mere end trist.

"Du er heldig"

Sagde hun stille, mens hun kiggede ned i jorden med trist øjne.

han rejste sig og satte sig hved siden af hende og lændte hovedt tilbage så han kunne se himlen.

"hvordan kan jeg være heldig" spurgte han og mente han vidste hvad hun mente, han var dog ikke helt sikker, så han ville lige hører om det var det med at være dødelige.

Han satte sig ved siden af hende, hun drejede og kiggede på ham.

"Du er et menneske, jeg vil gøre alt for at være menneske igen"

Sagde hun med en stadig trist stemme, men ikke så meget som før, hun begyndte at tegne cirkler i jorden.

han kigget der hvor hun tegnet og smilte sødt til hende.
"det da kedeligt og være uviden" sagde han og vendte hovedt mod hende.
han lagde armen stille om hende for at vise medfølelse, han smilte blidt til hende.

Hun kiggede ham ind i øjne med en følelse denne gang, hun smilte et blidt smit til ham.
"Det kan godt være, men det er altså ikke hele tiden sjovt eller hvad man nu skal kalde det at være et monster eller hvad du nu vil kalde det"
Han lage armen om hende for at vise medfølelse, hun kiggede på ham med et sødt blik, hun sukkede en enkelt gang, hun tog hendes løftede hendes ben op og støttede hendes hovede på hende knæ.

han kigget trist på hende især fordi han ikke helt forstod det men såden som han var virkede han medfølende og styttende, ihvertfald så godt han nu kunne.
"klare du dig" sagde han og smilte til hende venligt.

Hun løftede sit hovede og kiggede på ham, det var rart at han var medfølende også selvom han ikke forstod hvad hun menet, hun smilede venligt.
"Ja, nogen gange er det bare svært at forstå" Sagde hun med en lidt gladere stemme.